Beskrivelse af de enkelte fagelementer

Introduktion til historievidenskab

I dette fagelement  arbejder du indgående med et historisk område og bliver introduceret til arbejdet med historisk materiale og videnskabelig litteratur, til skriftlig og mundtlig fremstilling samt til arbejdet med at finde litteratur. Det er en forudsætning for at gå til eksamen, at du deltager aktivt i undervisningen samt følger en forelæsningsrække i verdens- og Danmarkshistorien, der giver kendskab til de overordnede linjer og væsentlige tildragelser i verdenshistorien og danmarkshistorien. Aktiv undervisningsdeltagelse indebærer, at du skal have godkendt et mundtligt oplæg og én skriftlig øvelsesopgave i løbet af semesteret. Du forventes desuden løbende at udarbejde mindre opgaver f.eks. i forbindelse med introduktionen til litteratursøgning eller i forbindelse med bearbejdelsen af den læste litteratur

Historisk metode med studieteknik

Historisk metode med studieteknik introducerer dig til arbejdet med historiske kilder og studieteknik. Undervisningen har form af kildekritiske øvelser over kilder og litteratur suppleret med diskussion af teoretiske tekster om den historiske forskningsproces. I løbet af semesteret afleveres to øvelsesopgaver, der begge skal godkendes for at du kan gå til eksamen.

Arkiv og museum med håndskriftslæsning

På dette fagelement arbejder du indgående med et historisk område, hvor der lægges vægt på arbejdet med arkivmateriale. Gennem konkrete øvelser introduceres du også til læsningen af håndskrift. Områdets genstandsfelt vil typisk være danmarkshistorie, men kan også omfatte andre geografiske områder, såfremt der elektronisk eller på anden måde kan skaffes adgang til et relevant arkivmateriale. Kurset er berammet til seks timer om ugen. Disse er fordelt på almindelig undervisning (normalt 2 dobbelttimer om ugen), kursus i håndskriftlæsning, arkivbesøg, arkivarbejde og ekskursioner. Prøveformen er en bunden skriftlig hjemmeopgave efterfulgt af bunden mundtlig prøve.

Globalhistorie og historiografi

Mens forelæsningsrækken om verdens og Danmarkshistorien på 1. semester havde til formål at etablere et grundlæggende kendskab til overordnede linjer i verdens- og danmarkshistorien, så er formålet med Globalhistorie at introducere globalhistoriens væsentligste metodiske greb og derigennem etablere en kritisk forståelse af hvorledes globale forandringsprocesser bliver fremstillet i den akademiske litteratur. Undervisningen består dels af forelæsninger, oplæg ved underviseren, dels af gruppearbejde og øvelser i timerne.

I Historiografi arbejder du med historieskrivningens historie – dvs. med studiet af hvad man til forskellig tid har anset for relevant og god historieskrivning og forandringerne heri. Historiografien åbner dermed for drøftelser af fagets videnskabelige grundlag og for overvejelser over, hvor faget er nu, og hvor det er på vej hen. Kurset giver indsigt i centrale skoler og forskningstraditioner i historievidenskaben. Undervisningen består dels af forelæsninger, dels af efterfølgende holdundervisning.

Historieformidling med formidlingsteori

Fagelementet er et historisk område, der særlig sigter mod at styrke dine kommunikative viden og færdigheder gennem introduktion til forskellige kommunikationsteorier og praktisk arbejde med kommunikationsformer, genrer og målgrupper. Undervisningen foregår som holdundervisning  og består af underviseroplæg, workshops, øvelser og studenterfremlæggelser.

Historisk samfundsanalyse og videnskabsteori

Formålet med dette fagelement er at give dig en forståelse for samfundsvidenskabelige teorier og deres betydning for historisk erkendelse. Der introduceres til udvalgte klassiske og aktuelle samfundsvidenskabelige tilgange, der har en central placering i historiefaget. Derudover sætter undervisningen dig i stand til at inddrage samfundsvidenskabelig teori og metode i arbejdet med historien, samt at reflektere videnskabsteoretisk over denne praksis. Overordnet er kurset struktureret med tre delelementer: sociologi, økonomi og politologi, der hver især løber over fire uger. Den videnskabsteoretiske dimension inddrages løbende under den introducerende del af kurset såvel som under delelementerne.

Kulturel afstand og historisk forståelse med akademisk skriftlighed 

I fagelementet får du stort kendskab til et historisk område som et led i opbygningen af din viden om historien. Du får herved en forståelse af, hvordan historikerens kulturelle afstand til emnet påvirker forståelsen af det. Kulturel afstand kan forstås som fx førmoderne historie eller ikke-vestlig historie. Det kan også dreje sig om minoriteter i den moderne, vestlige kultur.

Historisk kulturanalyse og videnskabsteori

Formålet med dette fagelement er at give dig indsigt i kulturhistoriske problemstillinger og forskningspraksis ud fra såvel en videnskabsteoretisk som en analytisk ramme. Der lægges vægt på, at videnskabsteorien operationaliseres i forhold til problemstilling, kildevalg, metode og skriftlig fremstilling. Fagelementet giver indsigt i, på hvilke måder teoretiske problemstillinger har betydning for måder at arbejde kulturhistorisk på og for de resultater, der kan opnås. Formålet er kort sagt at styrke din refleksion over forholdet mellem kulturhistorisk teori, analysepraksis og forskningsresultater. Undervisningen består af forelæsninger, holdundervisning og gruppe-feedback på opgaver.

Bachelorprojekt

Bacheloruddannelsen afsluttes med et skriftligt projekt på ca. 25 sider. I projektet gennemfører du en mindre, historisk undersøgelse selvstændigt og under vejledning. Du viser her, at du er i stand til at anvende dine studiemæssige og metodiske færdigheder samt evne til skriftlig kommunikation, som du har opnået under studiets tidligere dele.