Hvorfor læse informationsstudier? 

På uddannelsen i informationsstudier lærer du at forstå og undersøge kultur og digitale medier i et bredt perspektiv. Du lærer bl.a. hvordan systemer og platforme fungerer, og du skal designe løsninger, der kan løse konkrete udfordringer i virksomheder og i kulturinstitutioner. 

Hvad kan jeg blive? 

Med denne baggrund kan du fx komme til at arbejde både i den offentlige og den private sektor, på kulturinstitutioner og i konsulentvirksomheder, medicinalfirmaer og it-firmaer mv. Mange bruger også deres kompetencer til at arbejde med kommunikation, sociale medier og undervisning. 

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

Universitetsuddannelser er opbygget af fagelementer og måles i såkaldte ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point.

Bacheloruddannelsen i informationsstudier består af både obligatoriske fag og mulighed for tilvalg, som er kurser du vælger. Hvert fagelement tæller et bestemt antal ECTS-point. Du skal regne med at 30 ECTS svarer til en arbejdsuge på ca. 37 timer.

 

1. år

1. semester
2. semester

Problemløsning og design (15 ECTS)

Internet og samfund (15 ECTS)

Digital kultur (15 ECTS) Videnskabsteori: Information (15 ECTS)

2. år

3. semester 4. semester

Platforme og systemer (15 ECTS)

It i organisationer (15 ECTS)

Søgning og vidensorganisation (15 ECTS)

Digital design (15 ECTS)

3. år

5. semester 6. semester

Bachelorprojekt (15 ECTS)

Tilvalg (15 ECTS)

Tilvalg (15 ECTS)

Tilvalg (15 ECTS)

 

 

1. år

1. semester
2. semester

Problemløsning og design (15 ECTS)

Kulturens institutioner og aktører (15 ECTS)

Digital kultur (15 ECTS) Videnskabsteori: Kultur (15 ECTS)

2. år

3. semester 4. semester

Digital kulturarv (15 ECTS)

Kulturel innovation (15 ECTS)

Søgning og vidensorganisation  i ABM (15 ECTS)

Design og formidling (15 ECTS)

3. år

5. semester 6. semester

Bachelorprojekt (15 ECTS)

Tilvalg (15 ECTS)

Tilvalg (15 ECTS)

Tilvalg (15 ECTS)

 

Undervisningen på informationsstudier

Undervisningen på studiet veksler mellem mange forskellige aktiviteter og undervisningsformer. Noget undervisning har til formål at give dig et teoretisk overblik over et emne. Det kan fx ske som en forelæsning i et auditorium. Anden undervisning lægger op til diskussion på holdet eller i mindre grupper, hvor du også træner din evne til at argumentere.

Ind imellem skal du eller din gruppe fremlægge og præsentere oplæg, som underviser og medstuderende giver feedback på. Du lærer herved både at give og modtage konstruktiv kritik som en del af en læringsproces. Du vil også komme til at arbejde praktisk med uddannelsens teorier og metoder i undervisningen. Det kan fx ske i form af cases, workshops eller i instituttets labs. Som en del af undervisningen i kurset ”Problemløsning og design” på 1. semester arbejder de studerende i Make Lab med prototyper og nye formidlingskoncepter.

Du vil endvidere møde forskellige vejledningsformer på studiet, hvor noget foregår i klynger i forbindelse med undervisningen, mens andet foregår individuelt i forbindelse med opgaveskrivning. Dine undervisere er engagerede forskere, som samtidig er specialister i studentercentreret læring. Dvs. de lægger vægt på at tilrettelægge undervisningen, så du engageres i emnet og får lyst til at vide mere.

Tilvalgsmuligheder

Dine tilvalgsfag giver dig mulighed for yderligere at specialisere dig indenfor et givet område. Du kan vælge fag inden for informationsstudier, men du kan også vælge tilvalgsfag på andre uddannelser.

Du har endvidere mulighed for at tage i praktik. Et praktikophold (projektorienteret forløb) er en  læringsproces, der klæder dig på til livet efter studierne og kan give dig en masse praktisk erfaring. Du kan komme i praktik på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Det er først og fremmest en mulighed for at bruge din faglighed i praksis og måske bliver du oven i købet klogere på, hvad du interesserer dig for og gerne vil arbejde med efter studierne. 

Mange studerende får gode faglige og sociale oplevelser ud af at tilbringe et semester på et universitet i udlandet. Læs mere omudlandsophold længere nede på siden.

 

 

 

 

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i informationsstudier. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen.  Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

På bacheloruddannelsen i informationsstudier lærer du at organisere og formidle information og kultur, og du får kompetencer til at deltage i tværfaglige arbejdsfællesskaber, hvor forståelse for og håndtering af digital information er kritisk for virksomheden eller kulturinstitutionen, dens medarbejdere og brugere.

Information og it
Du specialiserer dig i internettets kultur, struktur og politik samt design af digitale teknologier med specielt fokus på søgning og organisering af information.

Arkiver, biblioteker og museer (ABM)
Du specialiserer dig i kulturinstitutionerne og deres formidling af kultur med specielt fokus på fremtidens arkiver, biblioteker og museer. 

På begge specialiseringer spiller digitale systemer, digitale medier og formidlingsformer en central rolle.

Interview med Caroline Pepe Birch, tidligere studerende fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Interview med Mikkel Helldén-Hegelund, Udviklingskonsulent ved biblioteket på Rentemestervej
Interview med Birger Kidmose, seniorkonsulent ved Rambøll Management

FAQ Karrieremuligheder

 

Uddannelsen giver dig grundlæggende viden om teorier, metoder og praksis inden for informationsstudier, og du får viden om virksomheder og kulturinstitutioners vilkår og aktuelle problemstillinger i dagens samfund.

  • Du lærer at analysere og konstruere it-løsninger til organisering og visualisering af information samt at tilrettelægge og gennemføre en designprocess.
  • Du får kompetencer til at formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til relevante målgrupper og beslutningstagere samt at udvikle og evaluere formidlings- og designprojekter i samspil med forskellige brugergrupper og interessenter

På studiet kommer du hele vejen rundt om de digitale og kulturelle udfordringer, virksomheder og kulturinstitutioner står over for. Det klæder dig på til job i fx konsulentvirksomheder, it-virksomheder, biblioteker, museer m.fl.

    Specialiseringen i Information og it
    På denne specialisering lærer du, hvordan man laver søgemaskiner, udvikler og evaluerer nye digitale produkter, og du vil komme til at beskæftige dig med emner som privacy, trolling og algoritmer og med hvordan information og it organiseres i virksomheder samt formidles til forskellige brugergrupper.

    Specialiseringen i Arkiver, biblioteker og museer (ABM)
    På denne specialisering lærer du at arbejde med forskellige formidlingsstrategier, og du kommer til at arbejde både teoretisk og praktisk med at udvikle løsninger på en ABM-institutions konkrete udfordring. Du vil komme til at beskæftige dig med digital dannelse, kultur- og medieteori og med hvordan man organiserer og formidler viden i kulturens institutioner.

    Mød fire færdiguddannede kandidater.

     

     

     

     

    Kandidater i informationsvidenskab og kulturformidling får job i både den offentlige og den private sektor, på kulturinstitutioner og i konsulentvirksomheder, medicinalfirmaer og it-firmaer mv. Mange bruger også deres kompetencer til at arbejde med kommunikation, sociale medier og undervisning. Se konkrete jobeksempler. De får titler som f.eks.:

    • Informationsspecialist
    • Konsulent
    • Kulturformidler
    • Projektleder
    • Researcher
    • Informationsarkitekt
    • Kommunikationsmedarbejder
    • Bibliotekar
    • Søgespecialist
    • Digitaliseringskonsulent
    • Dataspecialist

    Uddannelsen er i dialog og samarbejder med en række offentlige og private virksomheder. Det sker i forbindelse med udvikling af uddannelsen, som del af selve undervisningen samt i forbindelse med karrieretiltag og praktik (projektorienterede forløb). Formålet er at sikre, at studiet til stadighed er relevant for samfundet og aftagerne, men det er også med til at styrke din profil at kunne arbejde analytisk med en kompleks praksisrelateret problemstilling og herigennem erfare anvendeligheden af fagets teorier og metoder.

     

     

    Med en afsluttet kandidatuddannelse i informationsvidenskab og kulturformidling har du mulighed for at søge ind som ph.d.-studerende.

    Forskningen på Institut for informationsstudier har en meget stor spændvidde. Ofte har forskningen på instituttet fokus på et bestemt fænomen eller genstand. Det kan være søgemaskiner, algoritmer, biblioteker, interaktionsdesign, videnskaberne, digitalitet, internettet, webarkiver, Facebook, informationssøgning og –praksis, kulturpolitik, museer eller fake news. Centralt for meget af den forskning der foregår på instituttet, er at udforske forholdet mellem på den ene side mennesker og på den anden side systemer, platforme, og organisationers organisering, rangering, sortering, søgning, anbefaling, og formidling af information. For os er information noget, som fortæller nogen om noget i en given situation; det er kulturelt, sprogligt, og socialt funderet.

     

     

     

    Studieliv

    De sociale aktiviteter på Institut for Kommunikation er en vigtig del af studiemiljøet. De studerende planlægger og afholder fester og fredagsbarer med forskellige temaer, quiz, livemusik og hygge. Uden for instituttet arrangeres fx. INF-camp på Roskilde. De studerende mødes meget på tværs af årgange, og der skelnes ikke mellem, om man er på første eller sidste år på uddannelsen i det sociale samvær. Og der er altid åbenhed for nye forslag til aktiviteter.

    Uddannelsen lægger op til, at man arbejder i læsegrupper og kommer i kontakt med hinanden. Der er også gode muligheder for at finde læsepladser og grupperum.

    Læs om det studenterpolitiske arbejde hos De Studerendes Råd på deres Facebook-side.

    Instituttet har sit eget bibliotek.

    Marie – studerende på informationsstudier – fortæller om studiemiljøet på uddannelsen. 

    Studielivet på KU

    Hvordan er studielivet på resten af Københavns Universitet? Læs her om hvad sker der på universitetet, når du ikke har undervisning? Hvor du kan bo, få mere info om SU, studiejob og studierabatter osv.

    Den første tid på uddannelsen

    Hvornår skal jeg starte, og hvordan kommer jeg godt i gang med studiet?

    Læs mere om studiestart på informationsstudier.

    Se Søndre Campus

    Undervisningen på informationsstudier foregår på Det Humanistiske Fakultet, som ligger på Islands Brygge på Amager. Fakultetet har omkring 8.500 studerende på over 70 bachelor- og kandidatuddannelser og et stort antal tilvalgsprogrammer og kurser inden for efter- og videreuddannelse. Få en rundvisning her:

    Mød de studerende

    Vi har virkelig i det første år gjort meget ud af at komme til fredagsbarer. Vi har taget i teateret sammen og på museer. Jeg føler, at min årgang også har været god til at tage ud og se de ting, vi faktisk har om.

    Karoline, studerende på informationsstudier, fra KU Studieliv podcasten
    Karoline KU podcast

    Besøg os

    Her kan du læse om de forskellige muligheder for at besøge uddannelsen i informationsstudier.

    Kontakt vejledningen

    Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

    Spørgsmål om ansøgning og optagelse

    Har du spørgsmål til:

    • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
    • ansøgningsprocedurer
    • adgangskrav
    • studievalg eller studietvivl
    • særlig støtte (SPS)

    Spørgsmål om uddannelsen

    Overvejer du at læse på informationsstudier, kan du kontakte studievejledningen på Institut for Kommunikation. Her besvarer vi spørgsmål om uddannelsens faglige indhold, opbygning, studieplanlægning, muligheder undervejs i uddannelsen m.m.

    Her ligger uddannelsen

    Det Humanistiske Fakultet, Søndre Campus, Karen Blixens vej 8, 2300 København S


    Vis større kort

    Lignende uddannelser