Et praktisk rettet studie med masser af politik og økonomi

Marie Nørgaard Andersen, 22, der kommer fra Kolding, ville egentlig have været dyrlæge. I stedet er hun nu ved at tage en bachelor i jordbrugsøkonomi, og hun er glad for sit valg: ”På trods af at det hedder jordbrugsøkonomi, skal jeg ikke ud at køre traktor eller noget i den dur, men til gengæld er der masser af økonomi og politik i det. Og det kan jeg godt lide. Det er et meget praktisk orienteret studie, der kan bruges til noget.”

Hvad var dine overvejelser, inden du valgte uddannelse?

Egentlig havde jeg en drøm om at blive dyrlæge. Efter gymnasiet var jeg et år i Canada, hvor jeg arbejdede på en gård. Jeg troede, at det lige ville være mig, men det var det slet ikke. Og da det så gik op for mig, at mange dyrlæger arbejder på slagterier og lignende så tænkte jeg, at jeg ikke gad studere i så mange år bare for at komme til at se på døde dyr. Og så er jeg i øvrigt ikke så god til kemi.

Men så var der min plan B. Jeg tog til åbent hus på universitetet, og der blev jeg overbevist om, at det var jordbrugsøkonomi, jeg skulle læse.

Hvorfor valgte du lige netop jordbrugsøkonomi?

Det var en kombination af, at det, man arbejder med, tilhører den virkelige verden, noget der rør sig, og så at der er meget politik og økonomi i det, og det kan jeg godt lide. Det virkede spændende. Også fordi det er en meget international uddannelse. Fx skulle hende, der fortalte under åbnet hus-arrangementet, selv til Bruxelles for at arbejde. Og så er der i øvrigt lav arbejdsløshed blandt jordbrugsøkonomer, nemlig slet ingen!

Hvor finder jordbrugsøkonomer typisk ansættelse?

Man kan fx arbejde som konsulent eller i Nationalbanken, i den finansielle sektor, på ambassader, som landbrugsrådgivere eller i interesseorganisationer.

Har studiet indtil videre været fagligt udfordrende?

Jeg er blevet udfordret meget. Jordbrugsøkonomi er næsten som polit-studiet, men det er ikke helt så teoretisk. Der er mere praksisanvendelse med virkelige cases: ”Virksomheden køber en maskine. Hvad sker der så?” Det første år læser man grundlæggende mikro- og makroøkonomi, udviklingsøkonomi og fødevarepolitik. Andet år er der lidt valgfag, hvor man bygger ovenpå første år. Fx har man matematik det første år og bygger så statistik ovenpå det næste år. Som valgfag havde jeg ”matematik og modeller” – det er ret avanceret matematik. Det er dejligt med valgfrihed, så man kan blive udfordret i det man gerne vil udfordres på.

Tredje år er der mulighed for udlandsophold, og der er mange, der tager af sted. Jeg har valgt at tage et ekstra fag i ferien – videregående statistik – og derefter et fag i lobbyisme på statskundskab og to fag på polit-studiet. Men efter sommer får jeg mindre travlt. Det er også nødvendigt, hvis jeg skal have det til at fungere med mit studiejob. Det bliver også rart at bruge mere tid på studiejobbet, så jeg kan udfordre mig selv der.

Var det hårdt at begynde at studere?

Ja, det synes jeg faktisk. Jeg var vant til gode karakterer i gymnasiet – nu skulle jeg pludselig arbejde hårdt for dem. Der var ingen der tog hånd om dig og spurgte, ”Hvorfor var du ikke til undervisningen i går?” Det var en helt anden verden, du kom til, så jeg var meget i tvivl i starten. Dertil kommer jo også det mentale i, at man selv skal lave mad og vaske tøj m.m.

Men så kom der gang i det sociale fællesskab, og det var vigtigt, for det kan jo være svært at komme til en helt ny by. Der var fester og arrangementer, og så var vi så få på studiet, at det hurtigt kom til at føles som om vi gik i en gymnasieklasse. Vi var 40, da vi begyndte, men nu er vi vel omkring 25.

Det tog mig et halvt års tilvænning, hvor jeg fravalgte at have erhvervsarbejde. Tiden gik med at finde ud af, hvad det var smart at læse før, og hvad det var smart at læse efter forelæsningerne. Hvad var bedst for mig? Man går i panik over ikke at kunne nå at læse det hele. Den første eksamen var skræmmende: da undervisningen er opdelt efter en blokstruktur, så har man fx sidste undervisningsdag en fredag og skal til eksamen om mandagen. Så der er ingen læseferier. Hvis man kommer bagud, så er det svært, og man skal selv repetere undervejs. Det gælder om at være med. På et tidspunkt var jeg sygemeldt i en uge, og jeg fik det aldrig indhentet.

Hvorfor valgte du Københavns Universitet? Når du kommer fra Kolding var det måske mere oplagt at vælge Odense eller Århus?

Jordbrugsøkonomi kan kun læses i København. Mange af mine venner rejste til Århus, så hvis muligheden havde været der, ville jeg være taget til Århus i stedet. Lige nu overvejer jeg at læse cand. polit som kandidatstudie. Det åbner måske lidt flere veje end jordbrugsøkonomi. Jeg tror, det vil åbne lidt flere veje for mig ift. det, som jeg gerne vil senere hen.

Hvordan fungerer det sociale liv for dig?

Jeg synes, folk har været gode til at tage imod en. Vi er jo alle i samme båd. Og så har der været en del fælles arrangementer, blandt andet virksomhedsbesøg hos Nationalbanken og hos Landbrug og Fødevarer.

Du nævnte, at du har et studiejob. Var det svært at skaffe det?

Vi der læser jordbrugsøkonomi er ret attraktive, når det drejer sig om at få studiejob. Jeg sidder i Landbrug og Fødevarer som studentermedhjælp i markedsanalyse-afdelingen. En anden af mine studiekammerater er i Fødevareministeriet, og en er i Miljøstyrelsen osv.

Hvordan har din boligsituation været?

Det første år lagde jeg ud med at leje et værelse på Østerbro, men det fungerede slet ikke. Jeg følte mig ikke hjemme i en andens lejlighed. En veninde fra Kolding manglede også et sted at bo, og vi to besluttede os for at finde noget midlertidligt først, for derefter at flytte i noget mere permanent. Men det midlertidlige vi havde, var noget værre gammelt lort. Trappen var så smal, at vi ikke kunne få vores senge op på 1. sal, så vi måtte sove på luftmadrasser. Man skulle vaske op ude på badeværelset, og vi sov i samme rum.

Der boede vi i 4 måneder, og så tog vi hjem på sommerferie. Vi havde stadig ikke fundet noget permanent, og da jeg kom hjem i ferien, kunne jeg mærke, at nu skulle jeg virkelig have noget ordentligt at bo i, ellers kom jeg ikke tilbage til København. Så fik jeg meget heldigt et værelse på et kollegie i Ørestaden, som jeg er super, super glad for. Det er dog ret dyrt med en husleje på 4600 kr. om måneden, men med hjælp fra mine forældre og indtægten fra studenterjobbet fungerer det.

Ville du anbefale studiet til andre?

Ja, det vil jeg. Det er spændende. Man skal tage uddannelsen, hvis man gerne vil udfordres ift. det faglige, og vil vide noget om, hvordan vores fødevareindustri er skruet sammen og de etiske aspekter i det. Man skal læse jordbrugsøkonomi, hvis man brænder for økonomi, og har lyst til at forstå hvordan verdens og Danmarks økonomi fungerer og undrer sig over, hvad et velfærdssamfund er, og hvad der adskiller Danmark fra andre lande.

Vi lærer om alt fra den enkelte persons til USAs økonomi. Udviklingsøkonomi fylder også en del. På trods af at det hedder Jordbrugsøkonomi, lærer man altså ikke noget om biologi på studiet, men til gengæld er der masser af økonomi og politik. Det er et meget praktisk orienteret studie, der kan bruges til noget. Man siger, der er tre typer, der studerer jordbrugsøkonomi: Dem der gerne vil redde verden, dem der vil lære noget om landbrug, og så dem der ikke ved, hvad de vil.