At læse på SCIENCE – Københavns Universitet

Kemi > Spørgsmål og svar > At læse på SCIENCE

At læse på SCIENCE

Regler og retningslinjer om uddannelserne på SCIENCE

Hvordan er uddannelserne på SCIENCE bygget op?

Der er stor forskel på bacheloruddannelserne på SCIENCE, men fælles for dem er, at de ofte starter med et grundforløb. Grundforløbet giver dig en basisviden og en introduktion til uddannelsens grundfagligheder.

Efter grundforløbet vil der typisk begynde at være mere valgfrihed på uddannelsen. På SCIENCE består din bacheloruddannelse af både obligatoriske kurser og begrænset valgfrie kurser og/eller valgfrie kurser. De forskellige typer af kurser afgør, om det er et kursus, som du selv vælger eller som alle studerende på din bacheloruddannelse skal have. Mange uddannelser har også en specialisering, hvor du vælger dig ind på en bestemt faglig retning.

Du kan se hvilke kurser der er, og hvor de er placeret på uddannelsen, ved at vælge ”Uddannelse og opbygning” i menuen til venstre.

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt, hvor du kan gå mere i dybden med et emne, du selv vælger.

Når du har bestået din bacheloruddannelse, har du en bachelorgrad. Efter bacheloruddannelsen søger de fleste videre på en kandidatuddannelse, fx på SCIENCE. Nogle vælger også at gå ud på arbejdsmarkedet.

Hvad er en skemagruppe?

Kurserne på SCIENCE er placeret i skemagrupper, enten skemagruppe A, B, C eller D. Skemagrupperne betyder, at du på forhånd ved, hvornår på ugen din undervisning ligger.

Du finder skemagrupperne i kursusbeskrivelsen for dit kursus. Hvis du fx har et kursus i skemagruppe A og et i skemagruppe C ligger din undervisning sådan her:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Kl. 8-12 B A C A B
Middagspause
Kl. 13-17 C B C A D


Kurser i samme skemagruppe har undervisning og eksamen på samme tidspunkt. Derfor skal du altid planlægge dine kurser sådan, at de er placeret i forskellige skemagrupper.

Hvad er blokstruktur?

Undervisningen på SCIENCE foregår i blokstruktur. Det betyder, at studieåret er opdelt i fire blokke, som hver varer ca. 9 uger. De fleste kurser varer en blok, men nogle løber også over to blokke.

Blok 1 og 2 ligger i efteråret fra september til slutningen af januar, mens blok 3 og 4 ligger i foråret fra februar og frem til juni. I studiekalenderen kan du se, hvornår blokkene ligger.

Der er typisk undervisning i de første syv uger af en blok, mens de sidste to uger er eksamens- og mellemuge. Mellemugen er skema- og undervisningsfri. Hvis du dumper et kursus, er det som regel i mellemugen, du skal til reeksamen.

Blokstrukturen betyder, at der er kort tid fra kurset starter, til du skal til eksamen. Det er derfor vigtigt, at du kommer godt i gang med dine kurser fra starten og får opbygget en god studieteknik.

Det kan godt være svært at finde ud af blokstrukturen i starten, men de fleste studerende får en god fornemmelse af det, og hvordan de skal tilrettelægge deres tid, i løbet af det første år på uddannelsen.

Hvad er forskellen på forelæsning og øvelseshold?

Forelæsninger er undervisning for en hel årgang, mens øvelseshold er undervisning i mindre hold.

Forelæsningerne foregår ofte i auditorier, hvor din underviser forelæser om et emne oppe ved tavlen for hele årgangen på din uddannelse.

På øvelseshold er du og dine medstuderende inddelt i mindre hold. Her foregår undervisningen lidt ligesom i klasserumsundervisningen, som du kender fra din ungdomsuddannelse.

Nogle øvelseshold foregår i mindre lokaler, hvor der fx løses øvelser og opgaver. Andre øvelseshold foregår i laboratorier, hvor der laves laboratorieforsøg. Det varierer alt efter, hvad det er for et kursus og hvad det er for en uddannelse, du går på.

I kursusbeskrivelserne kan du læse, hvor meget af undervisningen der er forelæsning og hvor meget der er øvelseshold.

Jeg har læst på en anden uddannelse før - hvad med merit?

Startmerit
Hvis din tidligere bacheloruddannelse ikke er afsluttet, skal du markere det, når du søger om optagelse på uddannelsen. Hvis du bliver optaget vurderer et meritudvalg fra uddannelsen, hvilke kurser der kan meritoverføres og blive en del af din nye bacheloruddannelse. Det hedder startmerit. 

Det er kun tidligere beståede kurser, som matcher indholdet på din nye bacheloruddannelse, der kan give startmerit. Hvis du har andre kurser, du gerne vil have merit for, kan du søge om det, så snart du er optaget på uddannelsen.

Merit
Hvis din tidligere uddannelse er afsluttet, vælger du selv, om du vil søge merit for dem. Gør du det, vil studienævnet vurdere, om og hvilke af dine tidligere beståede kurser, der kan blive en del af din nye uddannelse.

Du kan søge merit så snart, du er optaget på uddannelsen.