Spørgsmål og svar (FAQ)

Hvad lærer man på græsk og latin?

Græsk og latin er først og fremmest læren i sprogene, det vil sige grammatik og et vist ordforråd. Sprogene danner basis for tilegnelse af forskellige områder af den græsk-romerske kultur, fx historie, arkæologi, politik, jura, filosofi, litteratur. I høj grad er græsk og latin kulturfag, hvor man lærer om forskellige kulturfænomener i den klassisk græske og latinske verden. Sprogene kan dog også studeres for deres egen skyld dvs. ud fra et sprogvidenskabeligt synspunkt.

Hvorfor behøver man overhovedet at interessere sig for græske og latinske tekster, der er skrevet for flere tusinde år siden?

Fordi de klassiske sprog og den antikke kultur og tænkemåde har haft så stor betydning for europæisk kultur og for alle de europæiske sprog. For at bevare kontakten til vores rødder er det nødvendigt, at der i hver generation er nogle, der kan læse de græske og latinske tekster, som de blev skrevet.

Hvorfor er det vigtigt at læse teksterne på græsk eller latin, er det ikke oversat alt sammen?

Jo, langt det meste er oversat, men det er vigtigt, at der er altid nogle, der kan læse teksterne på originalsproget. Selv den bedste oversættelse forældes, og hele tiden lærer vi mere om, hvordan de gamle tekster skal forstås. Enhver oversættelse er desuden en fortolkning i lyset af oversætterens eget erfaringsgrundlag. I øvrigt bliver der stadig fundet nye tekster på papyrus og indskrifter.

Der er andre store kulturer, fx kinesisk og ægyptisk - hvorfor vælge den romerske/græske?

Jamen, der er da også nogle, der studerer de andre kulturer, og det er også vigtigt. Men den eneste måde, vi kan komme til forstå fremmede kulturer, er ved at forstå vor egen først. Vort sprog og hele vort begrebsapparat i den vestlige verden bygger på en blanding af græsk, romersk og jødisk/kristen kultur.

Hvad vil det sige at der er propædeutik i starten af uddannelsen?

Uddannelsen i klassisk græsk og latin er sat til 4 år, da to semestre bruges på propædeutik. Propædeutik er intensiv sprogundervisning, der svarer til græsk og latin på gymnasialt A-niveau.

Den intensive sprogundervisning, der ligger på det første år af hver uddannelse, danner grundlaget for, at du kan læse de grundlæggende tekster senere på uddannelserne. Derfor er det vigtigt, at du følger de propædeutiske kurser de første to år af uddannelsen.

Hvad er forskellen på at læse klassisk græsk og latin?

Latin og klassisk græsk har meget undervisning sammen. Fælles for begge uddannelser er, at de begge skal have propædeutik i både latin og klassisk græsk. På begge uddannelser deler man også meget af den videnskabsteoretiske teori og metode, da begge fag handler om sprog og kultur, hvor man har de samme tilgange til at studere sprogene og kulturen i det klassisk antikke område. På flere af de obligatoriske fag vil du opleve, at noget af undervisningen er sammen med andre, og noget er kun specifikt for din uddannelse.

Det der adskiller uddannelser er områderne, du vil have hovedfokus på. Hvor du på latin specialiserer dig inden det antikke romerske område, vil du på klassisk græsk specialisere dig inden for det antikke græske område.

Hvor meget tid skal jeg dagligt bruge på at læse?

Klassisk græsk og latin er begge fuldtidsstudier, dvs. du skal bruge lige så lang tid på studiet hver dag, som du skulle bruge, hvis du havde et fuldtidsarbejde. Planen er lagt ud fra, at en gennemsnitlig studerende bruger 37 timer om ugen på sit studie. De timer dækker både undervisning og forberedelse.

Antallet af undervisningstimer er ca. 12 om ugen. Det lyder måske umiddelbart som meget lidt sammenlignet med det timetal, du har været vant til fra eksempelvis gymnasiet. Det skal man dog ikke lade sig snyde af, for timerne på universitetet forudsætter en mere omfattende forberedelse. Denne forberedelse kan både bestå i at læse og forstå de mange tekster, men også i at diskutere teksterne i en læsegruppe sammen med nogle af ens studiekammerater.

Hvordan er studiemiljøet?

Græsk og latin er små fag, hvilket gør, at man hurtigt lærer hinanden at kende på tværs af årgangene. Derudover har græsk og latin et livligt studiemiljø med en masse foreninger, du kan engagere dig i som ny studerende.

Græsk og latin rummer en bred vifte af forskellige faglige og sociale foreninger. Café Helga er Saxo-Instituttets studenterstyrede studiecafé, hvor du kan få stillet kaffe- og sodavandstørsten. Her kan du komme og sidde og studere, spille Bezzerwizzer med din studiegruppe, eller hvis du bare kunne tænke dig en lille pause fra mellem forelæsninger. I caféen kan du møde ligesindede studerende, der studerer på en af Saxos fem bacheloruddannelser. Hver fredag i semestret, omdanner Café Helga sig til Helga After Dark, hvor Saxo-Instituttets festudvalg sørger for hyggen, musikken og dansegulvet.

Der findes også forskellige faglige foreninger og tilbud på græsk og latin, hvor du kan engagere dig i det faglige arbejde. Her man bl.a. nævne Filosofilæsekredsen, Klassikerforeningen, Filologisk-Historisk Samfund, Phrontisterium og meget mere. 

Er der meget valgfrihed på uddannelsen?

De første tre år på din uddannelse har du obligatoriske kurser på din uddannelse. På dit 4. studieår derimod får du en masse valgfrihed, som du kan bruge på mange forskellige ting.

Du kan fx tage på et udlandsophold, hvor du læser i Norden, Europa eller resten af verden via de mange udvekslingsaftaler, Københavns Universitet har. Det er en måde at tone sin uddannelse på. At tage tilvalgskurser eller gymnasiesidefag er en anden måde, man kan tone sin uddannelse på. Det vil sige, at du kan tage tilvalgskurser på en anden uddannelse eller tage et gymnasiesidefag, så får mulighed for at undervise i to fag i gymnasiet. 

Hvad beskæftiger færdiguddannede i latin og klassisk græsk sig med?

Dine karrieremuligheder efter endt uddannelse afhænger langt hen ad vejen af, hvordan du har tonet din uddannelse undervejs. Herunder eventuelle studiejobs, udlandsophold, projektorienteret forløb (praktik), tilvalg, valg af kandidatuddannelse osv. Det vigtigste er, at man dygtiggør sig inden for sit fag, men afprøver nogle ting undervejs i løbet af uddannelsen for at komme tættere på afklaring. Man kan sige, at man får til dels nogle fagspecifikke kompetencer men til dels også nogle brede humanistiske kompetencer.

Færdiguddannede får typisk jobs på gymnasier, forlag, kulturinstitutioner pga. de fagspecifikke kompetencer. Men man får også nogle brede humanistiske kompetencer, som kan åbne døre fx inden for medieverdenen, i private og offentlige virksomheder, EU og andet internationalt samarbejde. Uddannelsen peger ikke på én bestemt jobfunktion men kan føre til mange forskellige jobs. Du får med andre ord et godt fundament på uddannelsen, som du kan bruge i mange forskellige sammenhænge.

At læse et klassisk fag som latin eller klassisk græsk peger frem mod en spændende, dynamisk karrierevej, som i stor grad afhænger af egen interesse og hvordan arbejdsmarkedet ser ud, når du er færdiguddannet.