Spørgsmål og svar om studiet - latin

Er det svært at lære latin og græsk?

Nej, ikke sværere end andre universitetsstudier, men man skal være indstillet på meget selvstudium og høj motivation.

Hvad lærer man på latin og græsk?

Først og fremmest lærer man sprogene, dvs. grammatik og et vist ordforråd. Sprogene danner basis for tilegnelse af forskellige områder af den græsk-romerske kultur, fx historie, arkæologi, politik, jura, filosofi, litteratur. Sprogene kan dog også studeres for deres egen skyld, dvs. ud fra et sprogvidenskabeligt synspunkt.

Hvad kan man bruge det til?

Hovedarbejdsområdet for kandidater med latin og/eller græsk har historisk set været gymnasieskolen. Den gymnasiereform, der trådte i kraft i 2005, har både græsk og latin i fagrækken (dvs. at fagene kan vælges i fagpakker eller som valgfag), og i det halve års almene sprogforståelse skal latinlærerne medvirke, hvorfor der stadig bliver behov for lærere med kompetence i de klassiske sprog.

Derudover er der også mulighed for beskæftigelse på universitetsplan, men selvom der også her skal ske en vis udskiftning, gør lands- og universitetspolitiske forhold beskæftigelsesområdet uforudsigeligt.

Kandidater i de klassiske fag har i stigende omfang fået arbejde inden for voksenundervisning, kulturformidling (radio/tv, bogforlag) og kulturbevarende opgaver, eksempelvis i museumsverdenen.

Da studiet af de klassiske sprog kræver en høj grad af evne til præcis sproglig iagttagelse og formulering samt en betydelig selvdisciplin, har kandidater i nyere tid opnået stillinger inden for utraditionelle områder: It-ansvarlig i private og halvoffentlige virksomheder, sekretær for internationalt samarbejde i Kort- og Matrikelstyrelsen og oversætter i EU.

Du kan læse mere under Faglig profil og job.

Hvordan er studiemiljøet?

Vi er en lille afdeling. Det gør, at man hurtigt lærer hinanden at kende på tværs af årgangene - hvis man selvfølgelig selv gør en indsats. Der er mulighed for at læse på instituttet døgnet rundt, hvor der desuden er adgang til vores bibliotek, hvilket mange benytter sig af. Desuden har vi en studenterforening, der hver måned arrangerer et fagligt relevant foredrag med efterfølgende hygge, og et fagråd, der tager sig af det studenterpolitiske.

Er det nogen forhindring at være matematisk student?

Nej, der er faktisk en del matematikere, som læser latin og/eller græsk. Desuden bliver alle, der ikke har (tilstrækkelige) forkundskaber i sprogene automatisk placeret på det relevante niveau på elementarkursus i græsk og latin, der har til formål at give kundskaber svarende til gymnasiets A-niveau i græsk og latin. Når man har opnået A-niveau, er man lige så godt rustet som en klassisksproglig student.

Hvorfor behøver man overhovedet at interessere sig for græske og latinske tekster, der er skrevet for flere tusinde år siden?

Fordi de klassiske sprog og den antikke kultur og tænkemåde har haft så stor betydning for europæisk kultur og for alle de europæiske sprog. For at bevare kontakten til vores rødder er det nødvendigt, at der i hver generation er nogle, der kan læse de græske og latinske tekster, som de blev skrevet.

Hvorfor er det vigtigt at læse teksterne på græsk eller latin, er det ikke oversat alt sammen?

Jo, langt det meste er oversat, men det er vigtigt, at der er altid nogle, der kan læse teksterne på originalsproget. Selv den bedste oversættelse forældes, og hele tiden lærer vi mere om, hvordan de gamle tekster skal forstås. Enhver oversættelse er desuden en fortolkning i lyset af oversætterens eget erfaringsgrundlag. I øvrigt bliver der stadig fundet nye tekster på papyrus og indskrifter.

Der er andre store kulturer, fx kinesisk og ægyptisk  - hvorfor vælge den romerske/græske?

Jamen der er da også nogle, der studerer de andre kulturer, og det er også vigtigt. Men den eneste måde, vi kan komme til forstå fremmede kulturer, er ved at forstå vor egen først. Vort sprog og hele vort begrebsapparat i den vestlige verden bygger på en blanding af græsk, romersk og jødisk/kristen kultur.