Man skal virkelig vride hjernen

”Jeg havde ikke regnet med at skulle læse matematik-økonomi, men jeg er blevet voldsomt glad for det”, siger Clara Clipet-Jensen, 23, fra Vesterbro i København, der oprindeligt helst ville have læst psykologi. ”Faget er rigtig svært på den gode måde. Man skal virkelig vride hjernen for at forstå nye systemer og ikke bare bruge sin vante måde at tænke på. Når man så endelig forstår det, så giver alting mening”. Da vi møder Clara i H.C. Ørsteds Institutets vandrehal, er hun igang med bacheloruddannelsens tredje år.

Clara Clipet-Jensen

Hvorfor valgte du at læse matematik-økonomi?

Det gjorde jeg, fordi jeg i gymnasiet lavede en SRP-opgave i samfundsfag og matematik, og det syntes jeg var vildt spændende. Men matematik-økonomi var nu ikke det, jeg allerhelst ville – det var min 4. prioritet på ansøgningsskemaet. De tre første prioriteringer var psykologi, psykologi og psykologi i hhv. København, Odense og Aarhus. Så jeg havde ikke regnet med at skulle læse matematik-økonomi, men jeg er blevet voldsomt glad for det.

Hvad er det, der gør dig glad?

Faget er rigtig svært på den gode måde. Man skal virkelig vride hjernen for at forstå nye systemer og ikke bare bruge sin vante måde at tænke på. Det er som om, man først lige skal lære, hvordan man overhovedet tænker. Stoffet er jo ikke spændende på samme måde som en avisartikel med de seneste nyheder om Syrien kan være det. Til gengæld får man vilde opture, når man forstår stoffet, fordi det er så svært alt sammen. Når man så endelig forstår det, føles det som om alting giver mening. Så er det en helt anden planet, man er på.

Hvis du skal sammenligne niveauer, hvor stort var så springet fra gymnasiet til universitetet?

Stort. Jeg har stadig svært ved alt her på universitetet. Det er den største faglige udfordring, jeg nogen sinde har fået, og sådan bliver det ved med at være. Det kommer ikke nemt.

Men alligevel er du glad for det?

Jeg ved ikke helt, hvad eller hvordan det sker, men man hægter sig på alligevel. Der er jo noget fedt ved, at alting ikke falder ned i favnen på en. Det er sjældent, man kan magte stoffet alene, så man er nødt til at læse og løse opgaver sammen med sine medstuderende. Man får sådan en fed måde at arbejde sammen på.

Hvordan er undervisningen?

Noget er en fortsættelse af den undervisning, vi fik i gymnasiet. Der er generelt mere matematik end økonomi. Under forelæsningerne er der meget tavleundervisning. Men så er der øvelserne bagefter, hvor ældre studerende – de kaldes instruktorer – hjælper en. Der er blokstruktur på uddannelsen, og det er jeg virkelig glad for (blokstruktur betyder, at man følger et fag intensivt over et ni ugers forløb (en blok), der afsluttes med eksamen, red.). Det er meget intense forløb, og så har de den fordel, at man ikke kan nå at komme lige så langt bagud, som hvis faget strakte sig over et helt semester.

Hvad kan man bruge uddannelsen til?

Hvis man læser til kandidat i matematik-økonomi, så kan man typisk få ansættelse i banker, ministerier og pensions- og forsikringsselskaber – ja, faktisk i alle former for firmaer.

Hvilken retning vil du gerne gå?

Måske vil jeg læse kandidatuddannelsen i statistik. Men jeg vil helt sikkert læse til kandidat, for jeg føler slet ikke, at jeg er færdig med matematik.

Hvordan er det sociale liv på uddannelsen?

Det er meget intenst. Man går rigtig meget ”i skole” ift. på andre studier. I begyndelsen var det næsten fire hele dage om ugen. Og når man har fri, så sidder man tit på universitetet og arbejder i grupper. Det er slet ikke noget, der er lagt op til fra universitetets side, men stoffet er simpelthen for svært at rode med selv. Man har brug for hinanden, og det gør, at man hurtigt lærer alle at kende.

De studerende på de ældre årgange lærer man også at kende, bl.a. fordi mange dumper eller dropper fag, som de så skal tage senere. Så vi er meget blandede på kryds og tværs af årgangene.

Alting foregår i øvrigt sammen med aktuar-uddannelsen (forsikringsmatematik-uddannelsen), for de første to år er det stort set de samme kurser, vi har. Rusforløb, fester og hytteture bliver også afholdt sammen med aktuarerne, og det er jeg rigtig glad for. For det er to meget små studier, der begge har et stort frafald.

I har vel også en fredagsbar?

Ja, den hedder ”Cafeen?” (spørgsmålstegnet er ikke en fejl men en del af navnet, red.). Den bruger jeg rigtig meget. ”Cafeen?” er medvirkende til, at man er så meget på universitetet, for man er der jo hver fredag. Jeg var der hver eneste fredag, da jeg startede - først henne i december var der en fredag, hvor jeg ikke var i ”Cafeen?”.

Har du som så mange andre studerende haft problemer med at finde en bolig?

Jeg bor på Nørrebro i en 3-værelses andel, som jeg deler med min bror. Vi betaler hver især 3200 kr., og det er vist meget gennemsnitligt.

Clara Clipet

Har du fritidsarbejde?

Det har jeg først fået nu, hvor jeg skal til at være instruktor for studerende på 1. år. Og heldigvis havde jeg en opsparing i begyndelsen, for arbejdsbyrden er kæmpestor. Det er de færreste der kan magte at arbejde i blok 1 og 2, men der er nogle få, der gør det.

Jeg holdt to sabbatår inden jeg startede på studiet, og det er jeg meget glad for, at jeg gjorde, for ellers havde jeg ikke kunnet klare det. Det var godt jeg fik arbejdet og festet igennem, inden jeg begyndte.

Vil du anbefale studiet til andre?

Ja, det vil jeg. Man kan komme til at lave mange forskellige ting med en baggrund i matematik-økonomi, så man behøver ikke nødvendigvis bruge resten af sit liv på at arbejde med abstrakte dimensioner i tid og rum. Med matematik-økonomi-uddannelsen beviser du, at du kan håndtere matematik, og sådan nogle er der efterspørgsel efter.

Det er vigtigt, at man forbereder sig på, at man ikke får ret mange 12-taller. I gymnasiet fik jeg aldrig andet end 12-taller i matematik, men på de to et halvt år jeg har gået på uddannelsen, har jeg indtil videre kun fået et 12-tal. Her får man et kæmpe high-five af sine medstuderende, hvis man får 02. Heldigvis er der meget mindre konkurrence her, end der var på gymnasiet. Der er nemlig slet ikke nogen.