Studerende fortæller

”Jeg kan godt lide, at der ikke er mystik i det,” siger odenseaneren Nilin Abrahamsen. Da vi møder ham, er han blevet bachelor i matematik og skal til at tage hul på kandidatuddannelsen.

Hvorfor ville du læse matematik?

Jeg interesserede mig for meget forskelligt i gymnasiet. Jeg kunne godt lide sprogfagene, fx tysk. Men jeg havde en ret klar idé om, at jeg gerne ville undersøge, hvad matematik egentlig er.

I virkeligheden fik jeg min interesse for matematik, fordi jeg programmerede en del, da jeg var yngre. Jeg prøvede for sjov at lave computerspil. Og da løb jeg ind i nogle problemstillinger, som jeg gik og tænkte over i et stykke tid. Det viste sig at svarene lå i matematikken. Så det var den anvendte matematik, der vakte min interesse.

Skal man være godt klædt på, inden man begynder at læse matematik?

Man begynder i ret høj grad forfra. Det er en del anderledes end i gymnasiet. Det man synes var sjovt ved matematikken i gymnasiet er måske ikke sjovt på universitetet – og omvendt.

I matematikstudiet er der mange abstraktioner, men nogle gange er man også nødt til bare at regne løs. Man kan godt komme til at glemme, at det er vigtigt at være stærk i de grundlæggende matematiske discipliner. Det må man selv sørge for at holde ved lige. For nogle gange er det der idéerne kommer fra.

Jeg har lagt mærke til, at det er forskellige ting, de studerende kan lide ved studiet. Nogle er ret filosofiske, og andre ser det mere som et håndværk. Jeg hører nok mest til den sidste gruppe. Men der er noget at hente på studiet for begge grupper.

Hvad er det, der er så fedt ved matematik?

Jeg kan godt lide, at der ikke er mystik i det. Det man siger, siger man kun, hvis man kan forklare det.

Og jeg kan godt lide den måde, man lærer på. Man skal ikke lære en bog udenad. Man behøver kun at huske på et givent problem og et par få idéer, der skal til for at løse problemet … og så er det med at få det hele til at passe sammen. Det er rart. Lidt ligesom når jeg legede med Lego Technic, da jeg var barn. Det var samme følelse. Det at konstruere noget, så det virker.

Hvordan var det at gå fra gymnasiet til universitetet?

Det var rart med friheden, og at jeg kunne specialisere sig lidt. Det er virkelig dejligt, at det jeg studerer, er noget, jeg selv har valg. Ind imellem har jeg haft meget travlt – i andre perioder ikke. Det afhænger jo bl.a. af, hvor stort dit engagement er, og hvor store ambitioner du har. Nogle gange må man prioritere, og for mig har det været vigtigt at lave alle øvelserne, fordi man der selv er aktiv. Man må ikke forsømme øvelserne, for det er der, læringen bider sig fast.

Der er blokstruktur på uddannelsen, så vi går til eksamen fire gange om året. Det lyder hårdt, men på en måde gør det det lidt nemmere. Hvis man er i en doven periode, så bliver man mindet om, at man skal følge med, så man ikke pludseligt er ½ år bagud.

På den anden side så medfører blokstrukturen ret korte kurser, hvor man ikke altid når at komme så meget i dybden. Til gengæld er underviserne gode til at lave kontinuitet, så kurserne ligger på en måde, så det giver god sammenhæng i læsningen.

Nu skal du så til at påbegynde kandidatstudiet. Hvad drømmer du om at lave i fremtiden?

Da jeg begyndte at læse matematik tænkte jeg, at der var mange jobmuligheder bagefter, men det var først og fremmest interessen for matematikken i sig selv, der drev mig. Her i løbet af sommerferien har jeg besluttet, at jeg godt kunne tænke mig at forske. Jeg vil bruge mit kandidatstudie på at indsnævre det, jeg interesserer mig for, og undersøge om matematisk fysik er den retning, jeg skal gå.

Har du været i udlandet under dit bachelorstudie?

Ja, jeg var udvekslingsstudent i Kina i et år. Min far er kineser. Jeg har lært kinesisk i gymnasiet, og udvekslingen har været min plan siden da. Jeg fulgte en række matematikkurser på Fudan Universitetet i Shanghai, og det var i høj grad alment dannende og personligt ret berigende. Det fungerede utrolig fint. Niveauet er højt. Det var næsten lidt uretfærdigt, for jeg gik sammen med de dygtigste studenter fra alle regionerne i Kina. De må konkurrere om pladserne, mens vi danskere nærmest bare kan krydse af i et skema, hvis vi gerne vil af sted.

Jeg kunne muligvis godt tænke mig at søge om at tage en ph.d. i udlandet. Men det kommer an på, hvordan mine interesser udvikler sig. Det er en fordel at være i god tid, hvis man vil søge en ph.d. Det gælder om at være fremsynet og struktureret.

Hvordan var det at flytte til København?

Det var spændende. Jeg flyttede på kollegiet ”Signalhuset” ude i Ørestaden, hvor der bor mange udenlandske studerende … og mange fynboer, der ikke var klar over, hvor langt fra centrum Ørestaden ligger, ha ha. Nu glæder jeg mig til snart at flytte sammen med min kæreste, der har en lejlighed på Frederiksberg.

Hvordan har det været med det sociale liv?

Jeg begyndte på studiet et par uger efter, jeg flyttede til København, så jeg havde ikke noget netværk i byen. Men der var masser af gode tilbud på studiet, der var rustur, vores fredagsbar ”Cafeen?” og så spillede jeg med i matematik-revyen. De forskellige fag har hver deres revy, så vi optræder for hinanden og ser hinandens revyer.

Matematik er ufattelig svært og ganske ubrugeligt. Det er et studium, hvor gamle mænd (og kun mænd) med fedtede briller og skæl i håret sidder og løser støvede formler på deres små halvdunkle kontorer, som de aldrig forlader. De studerende er blot en yngre udgave af professorerne og bruger al deres tid på at læse om differentialoperatorer, sigma-algebraer og andre verdensfjerne ting. Og hvordan kan der overhovedet findes mere matematik end det, man lige lærte i gymnasiet?

Sådan lyder de umiddelbare fordomme. Lad os lige starte med at få aflivet nogle af dem. 

Matematik er svært. Men ikke sværere end så mange andre fag. Jo, man skal kunne lide det, ellers klarer man den ikke, men i matematiks tilfælde bliver der gjort en ikke så ubetydelig del for, at man kommer helskindet gennem studiet.

Matematik er til gengæld sjovt, tro det eller ej. Da jeg startede på studiet, troede jeg, at jeg som tilflyttende sønderjyde skulle kæmpe en brav kamp for at komme ind på livet af de københavnske matematiknørder – men nej! Aldrig har jeg oplevet et større socialt engagement med fester næsten hver weekend, læsegrupper, revy, madordning, sportsklub, hyggeaftener og meget andet. 

Men ubrugeligt? I sin rene form måske, men matematikken bruges i så vid udstrækning i en masse andre fag, at vi nødigt ville være den foruden.

Matematikkens fornemste opgave er måske ikke at løse sine egne problemer, men nok mere at løse andres problemer. Det er fagets helt fundamentale rolle og dens grene langt ud i naturvidenskaben, der gør, at jeg har valgt at finde kuglerammen frem igen, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.

Uanset om jeg (med datalogi som sidefag) ender som gymnasielærer, ansat i det private erhvervsliv eller noget helt tredje, så er matematikken med til at give mig en solid platform, som giver mig en bred vifte af muligheder på arbejdsmarkedet. Så jeg regner bestemt med at fortsætte med at støve formler af lidt endnu.