Interview med Anders Bjerg Pedersen, studerende

Matematik er ufattelig svært og ganske ubrugeligt. Det er et studium, hvor gamle mænd (og kun mænd) med fedtede briller og skæl i håret sidder og løser støvede formler på deres små halvdunkle kontorer, som de aldrig forlader. De studerende er blot en yngre udgave af professorerne og bruger al deres tid på at læse om differentialoperatorer, sigma-algebraer og andre verdensfjerne ting. Og hvordan kan der overhovedet findes mere matematik end det, man lige lærte i gymnasiet? Sådan lyder de umiddelbare fordomme. Lad os lige starte med at få aflivet nogle af dem. 

Matematik er svært. Men ikke sværere end så mange andre fag. Jo, man skal kunne lide det, ellers klarer man den ikke, men i matematiks tilfælde bliver der gjort en ikke så ubetydelig del for, at man kommer helskindet gennem studiet. Matematik er til gengæld sjovt, tro det eller ej. Da jeg startede på studiet i 2004, troede jeg, at jeg som tilflyttende sønderjyde skulle kæmpe en brav kamp for at komme ind på livet af de københavnske matematiknørder - men nej! Aldrig har jeg oplevet et større socialt engagement med fester næsten hver weekend, læsegrupper, revy, madordning, sportsklub, hyggeaftener og meget andet. 

Men ubrugeligt? I sin rene form måske, men matematikken bruges i så vid udstrækning i alskens andre fag, at vi nødigt ville være den foruden. Matematikkens fornemste opgave er måske ikke at løse sine egne problemer, men nok mere at løse andres problemer. Det er dette fags helt fundamentale rolle samt dens grene langt ud i naturvidenskaben, der gør, at jeg har valgt at finde kuglerammen frem igen, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Uanset om jeg (med datalogi som sidefag) ender som gymnasielærer, ansat i det private erhvervsliv eller noget helt tredje, så er matematikken med til at give mig en solid platform, som giver mig en bred vifte af muligheder på arbejdsmarkedet. Så jeg regner bestemt med at fortsætte med at støve formler af lidt endnu.