Glæden ved at få noget til at virke

”Jeg kan godt lide, at der ikke er mystik i det,” siger odenseaneren Nilin Abrahamsen. Da vi møder ham, er han blevet bachelor i matematik og skal til at tage hul på kandidatuddannelsen. ”Det handler om at konstruere noget, så det virker. Deri ligger glæden.” Og glæden har åbenbart været stor, for da vi møder Nilin, har han besluttet at fortsætte matematikstudiet og blive kandidat.

Nilin Abrahamsen

Hvorfor ville du læse matematik?

Jeg interesserede mig for meget forskelligt i gymnasiet. Jeg kunne godt lide sprogfagene, fx tysk. Men jeg havde en ret klar idé om, at jeg gerne ville undersøge, hvad matematik egentlig er. I virkeligheden fik jeg min interesse for matematik, fordi jeg programmerede en del, da jeg var yngre. Jeg prøvede for sjov at lave computerspil. Og da løb jeg ind i nogle problemstillinger, som jeg gik og tænkte over i et stykke tid. Det viste sig at svarene lå i matematikken. Så det var den anvendte matematik, der vakte min interesse.

Skal man være godt klædt på, inden man begynder at læse matematik?

Man begynder i ret høj grad forfra. Det er en del anderledes end i gymnasiet. Det man synes var sjovt ved matematikken i gymnasiet er måske ikke sjovt på universitetet – og vice versa.

I matematikstudiet er der mange abstraktioner, men nogle gange er man også nødt til bare at regne løs. Man kan godt komme til at glemme, at det er vigtigt at være stærk i de grundlæggende matematiske discipliner. Det må man selv sørge for at holde ved lige. For nogle gange er det der ideerne kommer fra. Jeg har lagt mærke til, at det er forskellige ting, de studerende kan lide ved studiet. Nogle er ret filosofiske, og andre ser det mere som et håndværk. Jeg hører nok mest til den sidste gruppe. Men der er noget at hente på studiet for begge grupper.

Hvad er det, der er så fedt ved matematik?

Jeg kan godt lide, at der ikke er mystik i det. Det man siger, siger man kun, hvis man kan forklare det. Og jeg kan godt lide den måde, man lærer på. Man skal ikke lære en bog udenad. Man behøver kun at huske på et givent problem og et par få ideer, der skal til for at løse problemet … og så er det med at få det hele til at passe sammen. Det er rart. Lidt ligesom når jeg legede med Lego Technic, da jeg var barn. Det var samme følelse. Det at konstruere noget, så det virker. Deri ligger glæden.

Hvordan var det at gå fra gymnasiet til universitetet?

Det var rart med friheden, og at man kunne specialisere sig lidt. Det er virkelig dejligt, at det man studerer, er noget, man selv har valgt, og at man er mere selvtilrettelæggende. Ind imellem har jeg haft meget travlt – i andre perioder ikke. Det afhænger jo bl.a. af, hvor stort ens eget engagement er og hvor store ambitioner man har. Nogle gange må man prioritere, og for mig har det været vigtigt at lave alle øvelserne, fordi man der selv er aktiv. Man må ikke forsømme øvelserne, for det er der, læringen bider sig fast.

Der er blokstruktur på uddannelsen, så vi går til eksamen fire gange om året. Det lyder hårdt, men på en måde gør det det lidt nemmere. Hvis man er i en doven periode, så bliver man mindet om, at man skal følge med, så man ikke pludseligt er ½ år bagud. På den anden side set, så medfører blokstrukturen ret korte kurser, hvor man ikke altid når at komme så meget i dybden. Til gengæld er underviserne gode til at lave kontinuitet, så kurserne ligger på en måde, så det giver god sammenhæng i læsningen.

Hvor mange skematimer har man ugentligt på studiet, og hvor mange timer bruger du på det?

Der er normalt 16 skematimer. Men alt i alt er det som et fuldtidsjob, for jeg bruger 35-40 timer på studiet om ugen. Der er meget læsning. I perioder har der været virkelig meget at lave – i andre perioder ikke så meget. Så det er nok sundt at være mere stabil, end jeg har været. Jeg tror det er bedst, hvis man holder et vist flow og kontinuitet.

Hvorfor valgte du Københavns Universitet?

Det var først og fremmest byen, der tiltrak mig. Jeg havde kun været her få gange, inden jeg flyttede hertil. Det har heldigvis vist sig at være et godt universitet.

Nu skal du så til at påbegynde kandidatstudiet. Hvad drømmer du om at lave i fremtiden?

Da jeg begyndte at læse matematik tænkte jeg, at der var mange jobmuligheder bagefter, men det var først og fremmest interessen for matematikken i sig selv, der drev mig. Her i løbet af sommerferien har jeg besluttet, at jeg godt kunne tænke mig at forske. Jeg vil bruge mit kandidatstudie på at indsnævre det, jeg interesserer mig for, og undersøge om matematisk fysik er den retning, jeg skal gå.

Har du været i udlandet under dit bachelorstudie?

Ja, jeg var udvekslingsstudent i Kina i et år. Min far er kineser. Jeg har lært kinesisk i gymnasiet, og udvekslingen har været min plan siden da. Jeg fulgte en række matematikkurser på Fudan Universitetet i Shanghai, og det var i høj grad alment dannende og personligt ret berigende. Det fungerede utrolig fint. Niveauet er højt. Det var næsten lidt uretfærdigt, for jeg gik sammen med de dygtigste studenter fra alle regionerne i Kina. De må konkurrere om pladserne, mens vi danskere nærmest bare kan krydse af i et skema, hvis vi gerne vil af sted.

Jeg kunne muligvis godt tænke mig at søge om at tage en ph.d. i udlandet. Men det kommer an på, hvordan mine interesser udvikler sig. Det er en fordel at være i god tid, hvis man vil søge en ph.d. Det gælder om at være fremsynet og struktureret.

Nilin Abrahamsen

Hvordan var det at flytte til København?

Det var spændende. Jeg flyttede på kollegiet ”Signalhuset” ude i Ørestaden, hvor der bor mange udenlandske studerende … og mange fynboer, der ikke var klar over, hvor langt fra centrum Ørestaden ligger, ha ha. Værelset kostede 2800 kr. om måneden. Men efter jeg kom hjem fra Kina, lejede jeg et værelse hos en førtidspensionist på Vesterbro, hvor der er rigtig hyggeligt. Det koster mig 3600 kr. Og nu glæder jeg mig til snart at flytte sammen med min kæreste, der har en lejlighed på Frederiksberg. Min andel af huslejen bliver 2200 kr.

Jeg har aldrig været boligløs, så det har ikke været rigtig slemt. Men man skal søge alt, hvad der er, og skyde med spredehagl. Og så skal man være forberedt på, at boliger er en del dyrere end på Fyn.

Hvordan har det være med det sociale liv?

Jeg begyndte på studiet et par uger efter, jeg flyttede til København, så jeg havde ikke noget netværk i byen. Men der var masser af gode tilbud på studiet, der var rustur, vores fredagsbar ”Cafeen?” og så spillede jeg med i matematik-revyen. De forskellige fag har hver deres revy, så vi optræder for hinanden og ser hinandens revyer. I dag er jeg ikke med til så meget socialt på studiet længere.

Da jeg startede på studiet fik jeg et par gode venner, som jeg stadig har kontakt til, selvom vi er blevet spredt rundt i verden. Selv har jeg jo været væk i et år, mens jeg var i Kina, så jeg er et år forsinket. Holdkammeraterne fra min årgang er nu i gang med deres kandidatuddannelse eller er i udlandet.

Har det været svært at falde til i København?

Nej, men jeg var også indstillet på det og glædede mig til det. Men på et tidspunkt var jeg da ret spændt på, hvordan det skulle gå.

Jeg har lagt mærke til, at jeg er blevet ved med at se vennerne fra gymnasiet i Odense, mens en del af de nye bekendtskaber, jeg har fået i København, er løbet ud i sandet efter et halvt års tid. Så det er godt at holde kontakten bagud.

Hvad får du fritiden til at gå med?

Jeg har gået til tango med min kæreste i et år. Og så har jeg klatret og spillet tennis. Jeg synes København er god til at have åbne tilbud: gadefester, jazzfestival, operafestival – der er noget for alle. Og så kan jeg godt lide, at man må skøjte på søerne om vinteren.

Har du måttet arbejde under studiet?

Ja, jeg er instruktor, dvs. hjælpelærer. I øvelsestimerne er jeg med til at gennemgå, hvad det er de studerende har lavet. Det synes jeg er sjovt, og samtidig er det en god anledning til at repetere det, jeg har lært. Det er cirka 10 timer om ugen, hvor jeg tjener cirka 200 kr. i timen. Derudover har jeg en tjans med at rette opgaver.

Er der stort frafald på matematik?

Ja, cirka halvdelen har jeg hørt.

Vil du anbefale studiet til andre?

Helt klart.