Interview med Anders Lyng Ebbehøj



Anders Lyng Ebbehøj er født i 1988 og startede på medicin i februar 2009, hvor han er optaget på kvote 1. Han læser nu på 4. semester. Anders blev student i 2007.

Hvorfor har du valgt at læse medicin?

Min far er læge, og der er rigtig mange læger i min familie. Det betyder, at jeg altid har haft faget tæt inde på livet. Det fyldte en del i hverdagen, og når der var historier fra arbejdet ved middagsbordet, så havde det tit noget med sundhedsvæsenet at gøre. I løbet af 3.G. begyndte kroppen at interessere mig mere og mere, og i løbet af mit sabbatår var jeg i hæren og havde en del førstehjælp, og det syntes jeg var spændende. Da jeg skulle til at søge uddannelse, kunne jeg ikke forestille mig at arbejde som andet end læge. Det faldt mig naturligt, og det kom bare til mig, at det var det rigtige valg.

Hvordan synes du det er at læse medicin?

Det har overrasket mig, hvor hårdt studiet er, og hvor svært stoffet er. Samtidig havde jeg en idé om, at man bare ville springe ud i det og prøve at arbejde som læge fra første dag, og sådan er det ikke. Man er nødt til at kravle, før man kan gå, og man starter med to et halvt år med basisfag, og det er ikke altid lige spændende. Alligevel er jeg rigtig, rigtig glad for at læse medicin. Det er fagligt udfordrende, og det er dejligt at være et sted, hvor alle vil det samme og vil det rigtig meget. Langt de fleste medicinstuderende arbejder rigtig hårdt for det, men somme tider overpræsterer vi også og gør mere, end vi havde behøvet. Vi vil gerne være dygtige, også fordi vi skal bruge vores viden, når vi kommer ud som læger. 

Hvad synes du om studiemiljøet på medicin?

Der er et enormt socialt sammenhold på studiet og folk hjælper hinanden på kryds og tværs af semestre og hold. Medicinstuderende er nok en ret homogen gruppe, hvor rigtig mange er udadvendte, selvsikre og velbegavede og også tit har nogenlunde den samme baggrund hjemmefra. Det er vigtigt, at man falder til socialt, for hvis man i perioder har det svært, er det de andre studerende, der skal hjælpe én igennem. Hvis du i en eksamensperiode sidder og kigger på anatomiske præparater på 13. time for 30. dag i træk, så er det dine medstuderende og ikke verden udenfor, der holder dig oppe. Det sociale liv omkring studenterklubben på Panum er fantastisk, og man kan lægge hele sit liv på fakultetet. Jeg er selv faldet hurtigt til, hvilket også skyldes, at jeg valgte at tage med på rusturen om sommeren, selvom jeg først skulle starte til februar. Da jeg så startede på studiet i februar, følte jeg allerede, at jeg hørte til.

Hvordan ser du fremtiden som læge?

Jeg tror, mange medicinstuderende har en opfattelse om, at det lige netop er dem, der skal ud og redde menneskeliv ligesom i de amerikanske lægeserier, men det kan vi jo ikke alle sammen. Jeg forestiller mig, at det er rigtig hårdt at arbejde som læge, specielt til at starte med. Man skal kæmpe for at komme i gang og for at få nogen af de mere velsøgte specialer. Jeg forestiller mig også, at arbejdet som læge er det hele værd. Jeg vil gerne være kirurg, fordi jeg godt kunne godt tænke mig noget, som er aktivt, og hvor man har hænderne i det. Jeg tror da, det er svært at få passet et job med så skiftende arbejdstider ind med verden udenfor, der kører lidt mere homogent, men det skal nok lykkes for mig.

- Efterår 2010