Interview med Nassima Dekkar

 

 

Nassima Dekkar er født i 1990 og startede på medicin i februar 2010, hvor hun er optaget på kvote 1. Hun læser nu på 2. semester. Nassima blev student i 2009.

Hvorfor har du valgt at læse medicin?

Jeg har altid gerne villet læse medicin. Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker - at man kan føle, man gør noget godt for andre mennesker. Det, der har drevet mig, er at kunne hjælpe folk. Det er tilfredsstillende, at man kan give lidt igen for alt det gode, man har fået i livet. Jeg kunne ikke forestille mig at lave andet, og jeg har heller ikke søgt ind på andre studier. Jeg vidste allerede i gymnasiet, at det var det, jeg ville, så det at komme ind på studiet har været et mål, jeg rigtig gerne ville opnå.

Hvordan synes du det er at læse medicin?

Det er ikke nogen nem sag at læse medicin, og studiet er hårdt og langt.  Selvdisciplin spiller en stor rolle, for man bliver ikke holdt i hånden her. 2. semester er hårdere end 1. semester, fordi pensum er så stort. Samtidig skal man gøre ekstra meget for at læse selvstændigt op på tingene, fordi holdundervisningen ikke altid ligger i umiddelbar forlængelse af forelæsningerne. Jeg bruger i alt 50 timer om ugen på undervisningstimer, øvelser, forelæsninger og selvstudium, og mere end det op til eksamener. Jo hårdere det bliver på studiet, jo mere synes jeg, det er ok at bestå eksamenerne med en bare nogenlunde god karakter. Man er nødt til at prioritere, om man kun vil have studiet i sit liv, eller også vil have lidt tid til sig selv.

Hvad synes du om studiemiljøet på medicin?

Det sociale er et plus på studiet. Der er ikke det samme pres om, at man skal have det godt med hele holdet for at kunne fungere, som der var i gymnasiet. Der var det de samme mennesker og den samme klasse hver eneste dag.  Her på universitetet synes jeg, man langt bedre kan vælge, hvem man vil være sammen med, og man kan sagtens arbejde sammen på tværs af holdene. Man behøver heller ikke at være med til alt for at føle sig social. Jeg læser meget på fakultetet, og det er der ikke altid lige meget plads til i de gamle bygninger. Samtidig er det svært at sætte sig hjem til en fra læsegruppen og arbejde, fordi folk bor langt fra hinanden, og man også lettere falder i ikke at lave noget fagligt derhjemme.

Hvordan ser du fremtiden som læge?

Studiet åbner for en verden af muligheder, fordi man selv kan vælge, hvilken slags læge, man vil være bagefter. Jeg forventer, at det er hårdt både fysisk og psykisk at være læge, men også at det vil være berigende i forhold til mit eget liv. Jeg har altid gerne villet være børnelæge, og jeg er godt klar over, at jeg som børnelæge på et hospital skal på vagt døgnet rundt alle ugens syv dage. Det kræver, at jeg skal disponere min tid meget, da jeg naturligvis også gerne vil giftes og have nogle børn på et tidspunkt. Men hvor der er vilje, er der en vej, og jeg tror på, at jeg godt kan kombinere arbejdet som hospitalslæge med mit privatliv, hvis jeg brænder for mit speciale.

- Efterår 2010