Studerende fortæller

Mads har haft studiejob i Skattestyrelsen, men kunne godt se sig selv i en investeringsvirksomhed. For Mads er studietiden den bedste tid i dit liv. Derfor er det OK at slappe af, nyde det og ikke være bange for at dumpe et fag.

Mads er 29 år og kandidatstuderende i jordbrugsøkonomi (Agricultural Economics), som er overbygningen til bacheloruddannelsen miljø- og fødevareøkonomi.

Hvorfor valgte du lige netop dit studie?

Jeg er glad for at sidde med matematiske problemstillinger, samtidig med at jeg interesserer mig for økonomi, da det har en stor indvirkning på vores liv og samfund. Jeg havde blandt andet kigget på matematik-økonomi, så jeg tog til Åbent Hus på Nørre Campus. Ved rent og skær tilfælde opdagede jeg, at der er noget, der hedder miljø- og fødevareøkonomi, som jeg endte med at høre et oplæg omkring. Jeg blev bidt af beskrivelsen – muligvis på grund af min opvækst på en landbrugsejendom og en familie, der altid har talt åbent om alt fra regulering til virksomhedsøkonomi.

Jeg interesserer mig for økonomi, fordi det har stor indvirkning på vores liv og samfund.

Hvad drømmer du om at bruge uddannelsen til?

Mine drømme har ændret sig undervejs i uddannelsen. Jeg har haft studiejob i Skattestyrelsen, i en række investerings- og forvaltningsselskaber og været øvelseslærer i kurser på studiet. Jeg kunne sagtens se mig selv i en investeringsvirksomhed eller som konsulent i investeringsforvaltning. Jeg har også overvejet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Hvordan er det faglige liv på studiet?

Der er en god balance mellem teori og praksis. Der er flere tydelige retninger, man kan vælge via de valgfag, man kan tage på både bachelor- og kandidatuddannelsen.

På studiet starter du med at genopfriske den matematik, der anvendes på studiet. Herefter dykker du ned i mikroøkonomi, der bl.a. kigger på den enkelte forbruger, virksomheders produktion og forbruger- og virksomhedsadfærd. Dertil kommer også makroøkonomi, hvor samfundsøkonomien og konjunkturen påvirker os som almindelige borgere og virksomhederne.

Derudover bliver vi klædt godt på med viden inden for investering og finansiering – altså alt fra aktier til værdisætning. Vi lærer om statistik i sammenhænge med økonomisk teori. Det betyder, at vi kan anvende vores viden i den virkelige verden. Derudover lærer vi meget andet, men vi selv med til at præge, hvilken retning vi ønsker at uddanne os i.

Var det hårdt at begynde at studere? Hvis ja, hvad hjalp dig godt i gang?

Det hele er lettere, når det sociale er godt. Så man skal ikke negligere en fyraftensbajer/sodavand med ens studiekammerater efter en lang dag på studiet.

Hvordan er det sociale liv på studiet?

Det er sublimt. På min årgang har vi været rigtig gode til at omfavne hinanden og arrangere sociale aktiviteter. Derudover har studieretningen både en julefrokost og påskefrokost, der gør, at man taler sammen på tværs af årgangene.

Vi er selv med til at præge, hvilken retning vi ønsker at uddanne os i.

Det står også en frit for at melde sig ind i sociale grupper, hvor man enten kan være passiv deltager eller aktiv medarrangør - dette kan varmt anbefales. På Frederiksberg Campus har vi kun én fredagsbar, og derfor taler vi sammen på tværs af studieretningerne og årgangene.

Hvem vil du anbefale din uddannelse til?

Alle, der interesserer sig for økonomi, matematik, miljø, klima, fødevarer og generelt bare interesserer sig for det samfund, som vi lever i. En fordel ved miljø- og fødevareøkonomi er, at vi ikke blot kigger på problemstillinger, der er forbundet teoretisk, men at vi lærer at sætte dem i kontekst til den virkelige verden, som måske ændrer vores metoder, resultater og derved konklusioner.

Et godt råd til en kommende studerende? 

Slap af. Nyd det. Det er din bedste tid i dit liv. Det er OK at dumpe et fag.

Læs om karrieremulighederne som færdiguddannet >>

Line ville læse noget med samfundsøkonomi. Efter en positiv oplevelse til Åbent Hus, søgte hun ind på miljø- og fødevareøkonomi. Hun har studiejob i en tænketank, hvor hun er med til at lave samfundsøkonomiske analyser.

Line er 24 år og bachelor i miljø- og fødevareøkonomi. Hun læser nu på kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi, som er overbygningen til miljø- og fødevareøkonomi.

Hvorfor valgte du lige netop dit studie?

Jeg vidste i gymnasiet, at jeg ville læse noget med samfundsøkonomi, men jeg havde ikke overblik over, hvilke uddannelser jeg kunne vælge. Jeg hørte først om miljø- og fødevareøkonomi fra en ven, hvis storebror var i gang med uddannelsen. Studiet vakte min interesse, og jeg tog derefter til Åbent Hus og hørte mere om uddannelsen. Her lærte jeg, at miljø- og fødevareøkonomi er et studie i anvendt økonomi, og at studiet er mindre matematisk tungt end Polit-studiet (Økonomi), hvilket var lige, hvad jeg ønskede.

Hvad drømmer du om at bruge uddannelsen til?

Siden mit andet år på studiet har jeg arbejdet som studentermedhjælper i en økonomisk tænketank. Mit studiejob er et traditionelt Polit-studiejob, men det har ikke været et problem. For mig har det været en fordel, at vi på studiet laver mange større opgaver undervejs, når jeg på arbejdet skal hjælpe med at udarbejde analyser. I fremtiden vil jeg gerne fortsætte med at arbejde med samfundsøkonomiske analyser i en interesseorganisation eller i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Uddannelsen er mindre matematisk tung end Polit-studiet.

Hvordan er det faglige liv på studiet?

Jeg er klart blevet udfordret fagligt på studiet, og det har været en god blanding af teori og praksis. På bacheloren bliver vi godt introduceret til de forskellige områder inden for økonomi og statistik. På kandidaten er der valgfrihed til selv at vælge, hvilken retning man ønsker at fokusere på. Vi har mange fag, hvor vi laver en større praktiske opgaver, fx i økonometri og makroøkonomi og konjunkturer, som har været en stor del af min læring.

Var det hårdt at begynde at studere? Hvis ja, hvad hjalp dig godt i gang?

Det var hårdt at begynde at studere i den forstand, at det er noget andet end gymnasiet. Man har i stor grad ansvar for sin egen læring. Det ser jeg som en god ting, men det kræver, at man lærer sig selv en anden måde at studere på. Jeg fik meget ud af at være i en studiegruppe i begyndelsen af studiet, så der var andre at diskutere faglige problemstillinger med. 

Hvordan er det sociale liv på studiet?

Det sociale liv på studiet har været sindssygt godt. Ved at starte med en studietur på tværs af campus lærer man først folk fra hele campus at kende. Det er en fordel, fordi miljø- og fødevareøkonomi er et relativt lille uddannelse. Fordi vi er så få på studiet, har vi fået et stærkt fællesskab. Det har vi udnyttet under hele studiet ved at afholde ture og fester sammen. På tværs af årgangene på miljø- og fødevareøkonomi er der en årlig påske- og julefrokost. Derudover er der fredagsbar og café tirsdag og torsdag på Avej, som er flittigt besøgt af miljø- og fødevareøkonomer.

Fordi vi er så få på studiet, har vi fået et stærkt fællesskab.

Hvem vil du anbefale din uddannelse til?

Jeg vil anbefale studiet til personer, som interesserer sig for problemstillinger i samfundet, men samtidig ønsker at kombinere dem med matematik. Derudover er det selvfølgelig en fordel at have en hvis interesse for miljø- og fødevarer, da den økonomiske del af studiet er bygget op omkring disse emner.

Et godt råd til en kommende studerende?

Mit bedste råd er at være åben for det sociale – specielt i begyndelsen. Deltag aktivt i studieturen og de første arrangementer. Find en studiegruppe, som du også kan have det sjovt med. Det er fedt at være studerende.

Læs om karrieremulighederne som færdiguddannet >>

Magnus interesserer sig for, hvordan vi prioriterer verdens ressourcer. Efter studierne vil han gerne arbejde i en virksomhed med en lidt grønnere dagsorden.

Magnus er 23 år og bachelorstuderende i miljø- og fødevareøkonomi.

Hvorfor valgte du lige netop dit studie?

Det skyldes først og fremmest min samfundsvidenskabelige interesse, som jeg fik, mens jeg gik i gymnasiet. Jeg gik på den internationale linje, hvor vi særligt dykkede ned i national og global politik og økonomi, men også i problemstillinger som klimakrisen. Særligt økonomi og klima vækkede min interesse.

Set i bakspejlet fandt jeg nok mest af alt økonomi interessant, fordi jeg ikke helt forstod det. Der var så mange ting som inflation, rente, forbrug, investering mv., og alle disse ting kunne skabe alt fra dybe kriser til fest og glade dage. Når jeg så nyheder, var økonomiske problemstillinger alle vegne – især i hvilken retning økonomien udviklede sig, og hvordan vi som samfund fik "råd" til ting. Skulle vi prioritere velfærd eller skattelettelser eller måske noget helt tredje?

Jeg tror, at jeg blev draget af kompleksiteten: Hvordan prioriterer vi vores ressourcer i samfundet? Det er et svært spørgsmål, som jeg gerne ville kunne sige noget klogt omkring. Jeg valgte derfor at studere økonomi med et fokus, der gjorde mig særligt i stand til at forstå mig på klimaspørgsmålet.

Hvad drømmer du om at bruge uddannelsen til?

Miljø- og fødevareøkonomi er en bred økonomisk uddannelse. Det betyder ikke, at uddannelsen ikke er specialiseret, men derimod at man får mange muligheder i arbejdslivet. Jeg kender folk, som har studeret miljø- og fødevareøkonomi, der er gået mange forskellige veje. Nogle enkelte forsker, mens de fleste arbejder i ministerier eller i private virksomheder. Jeg kender også nogle stykker, der arbejder i finansielle institutioner.

Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i en virksomhed med en lidt grønnere dagsorden. En virksomhed, der tænker bæredygtighed ind i sin business case. Der er masser af jobmuligheder inden for det felt, og i takt med den grønne omstilling kommer der flere og flere! Det kunne fx være inden for grøn energiproduktion, cirkulær økonomi eller bæredygtigt byggeri og industri. I mit studiejob er jeg bl.a. beskæftiget med konsulentrådgivning inden for nogle af disse problemstillinger, hvilket jeg godt kunne se mig selv arbejde med, når jeg er færdig med at studere.

Forelæserne gør meget ud af, at den teori, vi bliver undervist i, har hold i virkeligheden.

Hvordan er det faglige liv på studiet?

På miljø- og fødevareøkonomi griber vi problemstillinger an matematisk. Uddannelsen er også meget anvendelsesorienteret, hvilket betyder, at forelæserne gør meget ud af, at den teori, som vi bliver undervist i, har hold i virkeligheden. Netop derfor har vi også øvelser efter forelæsningerne, hvor vi regner på eksempler, der relaterer sig til det emne, vi lige er blevet undervist i.

Jeg har ikke som sådan et yndlingsfag. Det der er fedt er helheden i det, vi lærer. Vi får en forståelse for, hvorfor de økonomiske konjunkturer fluktuerer, som de gør, og vi lærer alt fra regulering af forbrugere og virksomheder til optimering af produktion eller investeringer.

Var det hårdt at begynde at studere? Hvis ja, hvad hjalp dig godt i gang?

Det var hårdt at starte på studiet. Masser af sociale arrangementer med nye mennesker og en høj arbejdsbyrde med et svært pensum. Men man finder ud af det! Alle er i samme båd, og efter nogle måneder kommer man så småt ind i rytmen.

Det der særligt hjalp mig, var at øve min studieteknik. Jeg fandt ud af, at hvert fag er forskelligt og skal gribes an på forskellig vis. Det virkede ikke for mig at have et "blueprint" til, hvordan jeg skulle studere. Jeg var nødt til at gribe hvert fag an anderledes. I nogle fag har jeg læst hele pensumbogen, mens jeg i andre fag kun har prioriteret forelæsningerne. Det er meget individuelt, hvordan man lærer bedst. Derfor giver det rigtig god mening at bruge tid på at finde ud af, hvad der fungerer for en, og hvad der ikke gør.

Det, der særligt hjalp mig, var at øve min studieteknik.

Hvordan er det sociale liv på studiet?

Fantastisk! Vi er et relativt lille studie med omkring 40-50 studerende pr. årgang, med en nogenlunde lige kønsfordeling. Fordi vi ikke er så mange, kender alle hinanden på årgangen og på tværs af årgangene. Det har givet os et rigtig godt sammenhold på årgangen men også på tværs – vi holder fx jule- og påskefrokost sammen alle årgangene hvert år.

De ældre studerende er også altid klar på at hjælpe med en aflevering. Vi køber tit vores studiebøger af tidligere studerende. Studiejobs har det også med at gå i "arv" fra årgang til årgang, fordi folk er gode til at anbefale deres tidligere jobs, når de søger videre til et andet job eller bliver færdiguddannede.

Hvem vil du anbefale din uddannelse til?

Miljø- og fødevareøkonomi er noget for dig, hvis du synes, at samfundet og økonomi er spændende, og hvis du er nysgerrig på, hvordan vi som samfund skal prioritere vores ressourcer – fx hvordan vi skal løse klimakrisen. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du interesser dig for fødevareproduktion eller miljøøkonomiske problemstillinger – men jeg synes langt fra, at det er et must. Det er en spændende case at beskæftige sig med, men man kan sagtens studere miljø- og fødevareøkonomi og komme til at arbejde med traditionelle økonomiske problemstillinger, når man er færdiguddannet.

Et godt råd til en kommende studerende?

Øv dig i at lære bedst. Det har undret mig, at man er gået igennem folkeskolen og gymnasiet uden at lære at lære. Det er først noget, som jeg rigtig er begyndt at tænke på, efter jeg er startet på universitetet, og det har sparet mig en masse frustrationer og tid.

Læs om uddannelsens opbygning >>

Hvorfor er det så svært for os at overholde nytårsforsættet eller handle klimavenligt? Carl-Emil Pless drømmer om, at han om nogle år har fundet ud af noget, der kan gøre verden en smule klogere på vores forbrug. 

Carl-Emil Pless er ph.d.- og kandidatstuderende i jordbrugsøkonomi (Agricultural Economics), som er overbygningen til bacheloruddannelsen miljø- og fødevareøkonomi.

Jeg er optaget af, hvordan man kan få forbrugeren til at spise sundere, bæredygtigt og mere klimavenligt.

Når du går en tur igennem supermarkedet, sulten og træt efter en lang dag, ryger der måske lidt vel meget slik i indkøbskurven, selvom du gerne vil leve sundere. Målsætningen om ikke at spise oksekød til gavn for klimaet erstattes ved udsigten til en hurtig omgang spaghetti og kødsovs. Men hvorfor er det så svært for os som forbrugere at træffe kloge valg, og hvordan kan vi hjælpes til det?

Det vil Carl-Emil gøre verden klogere på. Til daglig er han både kandidat -og ph.d.-studerende på Københavns Universitet og kommer fra bacheloruddannelsen i miljø- og fødevareøkonomi.

”Jeg er især optaget af, hvordan man kan få forbrugeren til at spise sundere, bæredygtigt og mere klimavenligt. For at lykkes med det er man nødt til at forstå, hvorfor det er så svært for os at efterleve vores ønsker om et bedre klima eller et bedre helbred, og det handler enormt meget om selvkontrol,” fortæller Carl-Emil.    

Overvågning af indkøbsvaner – og hans mor

Det mest almindelige håndtag, man kan skrue på, hvis man gerne vil have forbrugeren til at opføre sig anderledes, er prisen på varen. Fx ved at staten lægger en afgift på. Og når prisen stiger, så falder efterspørgslen. Men Carl-Emil vil gerne et skridt videre i de økonomiske teorier i jagten på at forstå forbrugeren.

Derfor graver han sig ofte ned i statistik om folks indkøbsvaner – helt ned til overvågning af stregkoder, som frivillige testpersoner scanner ind, så han kan følge med i, hvad de køber og hvornår. Men Carl-Emil kigger også på sig selv og sine omgivelser for at blive klogere på den menneskelige adfærd.

”Jeg kan se det, når min mor handler økonomisk irrationelt og kun køber to æbler, selvom tre æbler koster det samme, fordi hun er så optaget af at undgå madspild. Det er her økonomi er sjovest, fordi den bliver koblet til virkeligheden frem for bare en teoretisk model,” siger den unge forsker, der lige nu er i gang med at afdække, hvad der findes af litteratur om emnet selvkontrol, som han skriver om i sin ph.d.  

Det er her, økonomi er sjovest, fordi den bliver koblet til virkeligheden fremfor bare en teoretisk model.

Nytårsforsættet der ofte slår fejl

For netop selvkontrol er ifølge Carl-Emil helt centralt, hvis man vil ændre folks vaner og forstå, hvorfor vi ikke altid gør det, vi gerne vil. Carl-Emil fremhæver det årlige nytårsforsæt, hvor folk fx melder sig ind i fitnesscentre på stribe landet over, som et klassisk eksempel. 

”Alle der har været i et fitnesscenter i februar ved, at folk kæmper med at overholde deres nytårsforsæt. Men hvorfor det er sådan, og hvordan man kan undersøge det videnskabeligt, er nogle af de ting, jeg gerne vil afdække ved fx at kigge på folks indkøbsvaner og måske indsnævre de her pludselige tab af selvkontrol,” forklarer Carl-Emil.

I fremtiden håber Carl-Emil at kunne få lov til at forske endnu mere i økonomi og menneskers forbrugsvaner. Enten på universitetet eller i en interesseorganisation, tænketank eller offentlig myndighed.

”Jeg drømmer da om, at jeg nogle år ude i fremtiden har fundet ud af noget meningsfyldt, der kan gøre verden en smule klogere på vores forbrug. I mellemtiden er det ret så fantastisk at få lov til at nørde helt ud i et emne og jamme med nogle af Danmarks klogeste mennesker på det område,” slutter han.

Læs også denne artikel om danskernes indkøbsvaner, som Carl-Emil har været med til at kortlægge =>

Læs om karrieremulighederne som færdiguddannet >>