Studerende fortæller
Læs interviews med studerende på miljø- og fødevareøkonomi:
Carl-Emil vil hjælpe forbrugeren med at træffe kloge valg for sig selv og klimaet
Hvorfor er det så svært for os at overholde nytårsforsættet eller handle klimavenligt? Det undersøger 25-årige Carl-Emil Pless i øjeblikket.
Når du går en tur igennem supermarkedet, sulten og træt efter en lang dag, ryger der måske lidt vel meget slik i indkøbskurven, selvom du gerne vil leve sundere. Målsætningen om ikke at spise oksekød til gavn for klimaet erstattes ved udsigten til en hurtig omgang spaghetti og kødsovs. Men hvorfor er det så svært for os som forbrugere at træffe kloge valg, og hvordan kan vi hjælpes til det?
Det vil 25-årige Carl-Emil Pless gøre verden klogere på. Til daglig er han både kandidat -og ph.d.-studerende på Københavns Universitet og kommer fra bacheloruddannelsen i miljø- og fødevareøkonomi.
”Jeg er især optaget af, hvordan man kan få forbrugeren til at spise sundere, bæredygtigt og mere klimavenligt. For at lykkes med det er man nødt til at forstå, hvorfor det er så svært for os at efterleve vores ønsker om et bedre klima eller et bedre helbred, og det handler enormt meget om selvkontrol,” fortæller Carl-Emil.
Overvågning af indkøbsvaner – og hans mor
Det mest almindelige håndtag, man kan skrue på, hvis man gerne vil have forbrugeren til at opføre sig anderledes, er prisen på varen. Fx ved at staten lægger en afgift på. Og når prisen stiger, så falder efterspørgslen. Men Carl-Emil vil gerne et skridt videre i de økonomiske teorier i jagten på at forstå forbrugeren.
Derfor graver han sig ofte ned i statistik om folks indkøbsvaner – helt ned til overvågning af stregkoder, som frivillige testpersoner scanner ind, så han kan følge med i, hvad de køber og hvornår. Men Carl-Emil kigger også på sig selv og sine omgivelser for at blive klogere på den menneskelige adfærd.
”Jeg kan se det, når min mor handler økonomisk irrationelt og kun køber to æbler, selvom tre æbler koster det samme, fordi hun er så optaget af at undgå madspild. Det er her økonomi er sjovest, fordi den bliver koblet til virkeligheden frem for bare en teoretisk model,” siger den unge forsker, der lige nu er i gang med at afdække, hvad der findes af litteratur om emnet selvkontrol, som han skriver om i sin ph.d.
Nytårsforsættet der ofte slår fejl
For netop selvkontrol er ifølge Carl-Emil helt centralt, hvis man vil ændre folks vaner og forstå, hvorfor vi ikke altid gør det, vi gerne vil. Carl-Emil fremhæver det årlige nytårsforsæt, hvor folk fx melder sig ind i fitnesscentre på stribe landet over, som et klassisk eksempel.
”Alle der har været i et fitnesscenter i februar ved, at folk kæmper med at overholde deres nytårsforsæt. Men hvorfor det er sådan, og hvordan man kan undersøge det videnskabeligt, er nogle af de ting, jeg gerne vil afdække ved fx at kigge på folks indkøbsvaner og måske indsnævre de her pludselige tab af selvkontrol,” forklarer Carl-Emil.
I fremtiden håber Carl-Emil at kunne få lov til at forske endnu mere i økonomi og menneskers forbrugsvaner. Enten på universitetet eller i en interesseorganisation, tænketank eller offentlig myndighed.
”Jeg drømmer da om, at jeg nogle år ude i fremtiden har fundet ud af noget meningsfyldt, der kan gøre verden en smule klogere på vores forbrug. I mellemtiden er det ret så fantastisk at få lov til at nørde helt ud i et emne og jamme med nogle af Danmarks klogeste mennesker på det område,” slutter han.
Flere interviews med studerende:
Studiemiljøet og den store valgfrihed tiltaler mig
Niels Fjalland Nørbygaard er bachelorstuderende på miljø- og fødevareøkonomi. Han er glad for, at studiet lægger vægt på anvendt økonomi, og at studiemiljøet er præget af fællesskab og samvær på tværs af årgange.
Jeg har længe vidst, at jeg gerne ville lave noget med tal og økonomi. Da jeg så kom til åbent hus fandt jeg ud af, at det var miljø- og fødevareøkonomi, jeg skulle læse.
Jeg kan godt lide, at miljø- og fødevareøkonomi til forskel fra et klassisk økonomistudie handler om anvendt økonomi. På uddannelsen bliver man undervist i små klasser. Det giver et stærkt sammenholdet i forhold til, hvis man bliver undervist med 300 andre studerende i et auditorium, som det er tilfældet på andre økonomistudier.
Yndlingsfag
Makroøkonomi er mit yndlingsfag, fordi man lærer at se tingene i et større perspektiv. Hvad sker der fx på samfundsniveau, når renten stiger, og hvordan påvirker det andre lande? Det giver en helhedsorienteret forståelse af samfundet, som er rigtig spændende.
Jeg er også glad for statistik, fordi det er noget, der kan bruges i mange sammenhænge. Man lærer at beregne sandsynligheder ud fra store datasæt og vurdere, om noget er rigtigt eller forkert på baggrund af data. Derudover synes jeg, at det er spændende at dykke ned i udviklingsøkonomi og lære, hvordan vi i fremtiden kan brødføde en voksende befolkning.
Jeg vil sige, at jeg læser miljø- og fødevareøkonomi for at få større indsigt i økonomiske problemstillinger med fokus på miljø, landbrug og fødevarer.
Hvad der er svært
Meget økonomi kræver, at man har matematiske færdigheder, så man skal være ret god til matematik for at klare studiet. Ellers kommer matematikteorien til at fylde alt for meget i forhold til økonomien, og så ender man med at bruge meget tid på at lære at udregne noget i stedet for at analysere det beregnede.
Studiemiljø
Studiemiljøet er rigtig godt. Vi har en sjov fredagsbar og en god blanding af mennesker, som interesserer sig for noget forskelligt. Det er let at komme i snak med folk på tværs af studieårgange, og folk er generelt hjælpsomme og søde. Jeg kender en del, der læser på tredje og fjerde år, og de har givet mig sparring og ideer til, hvad man kan bruge uddannelsen til.
Og så er rammerne her på Frederiksberg Campus smukke – med gamle bygninger og en skøn have. Vi har også en masse studenterforeninger. Jeg er fx med i en, der hedder Miljø og Udvikling, hvor vi sammen med folk, der læser bioteknologi og naturressourcer, bl.a. diskuterer forskellige problemstillinger, laver arrangementer og tager på inspirationstur til forskellige virksomheder.
Jeg er også medlem af økonomigruppen, som er en studenterforening, der har til formål at samle alle med interesse for økonomi på tværs af årgange for at diskutere aktuelle ting og høre foredrag. Og så sidder jeg med i studierådet for Institut for Matematiske fag, hvor jeg sammen med andre arbejder for at forbedre fagene.
Udveksling til udlandet
På tredje år er der mulighed for at tage på udveksling – primært udenfor Europa. Det lykkes for stort set alle, der søger. Jeg kender folk, der bl.a. skal til Hong Kong, Canada, USA og Australien. Jeg har valgt at bruge mit halve år i Alaska, hvor jeg primært vil lære noget om ressourceøkonomi i fiske- og mineindustrien.
Job og fremtid
Lige nu har jeg et studiejob i Natur- og Erhvervsstyrelsen, hvor jeg sidder i juraafdelingen og behandler budgetter til EU-støtteprojekter.
Jeg vil gerne tage kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi og derefter søge job i en international eller statslig organisation som fx Miljø- og Fødevareministeriet. Det kunne fx være en stilling i økonomiafdelingen med administration af EU-støtten til landbruget.
Et praktisk rettet studie med masser af politik og økonomi
Marie Nørgaard Andersen, der kommer fra Kolding, ville egentlig have været dyrlæge. I stedet er hun nu ved at tage en bachelor i miljø- og fødevareøkonomi, og hun er glad for sit valg.
Hvad var dine overvejelser, inden du valgte uddannelse?
Egentlig havde jeg en drøm om at blive dyrlæge. Efter gymnasiet var jeg et år i Canada, hvor jeg arbejdede på en gård. Jeg troede, at det lige ville være mig, men det var det slet ikke. Og da det så gik op for mig, at mange dyrlæger arbejder på slagterier og lignende så tænkte jeg, at jeg ikke gad studere i så mange år bare for at komme til at se på døde dyr. Og så er jeg i øvrigt ikke så god til kemi.
Men så var der min plan B. Jeg tog til åbent hus på universitetet, og der blev jeg overbevist om, at det var miljø- og fødevareøkonomi, jeg skulle læse.
Hvorfor valgte du lige netop miljø- og fødevareøkonomi?
Det var en kombination af, at det, man arbejder med, tilhører den virkelige verden, noget der rør sig, og så at der er meget politik og økonomi i det, og det kan jeg godt lide. Det virkede spændende. Også fordi det er en meget international uddannelse. Fx skulle hende, der fortalte under åbnet hus-arrangementet, selv til Bruxelles for at arbejde. Og så er der i øvrigt lav arbejdsløshed blandt færdiguddannede, nemlig slet ingen!
Hvor kan man finde arbejde?
Man kan fx arbejde som konsulent eller i Nationalbanken, i den finansielle sektor, på ambassader, som landbrugsrådgivere eller i interesseorganisationer.
Har studiet indtil videre været fagligt udfordrende?
Jeg er blevet udfordret meget. Miljø- og fødevareøkonomi er næsten som polit-studiet, men det er ikke helt så teoretisk. Der er mere praksisanvendelse med virkelige cases: ”Virksomheden køber en maskine. Hvad sker der så?”
Det første år læser man grundlæggende mikro- og makroøkonomi, udviklingsøkonomi og fødevarepolitik. Andet år er der lidt valgfag, hvor man bygger ovenpå første år. Fx har man matematik det første år og bygger så statistik ovenpå det næste år. Som valgfag havde jeg ”matematik og modeller” – det er ret avanceret matematik. Det er dejligt med valgfrihed, så man kan blive udfordret i det man gerne vil udfordres på.
Tredje år er der mulighed for udlandsophold, og der er mange, der tager af sted. Jeg har valgt at tage et ekstra fag i ferien – videregående statistik – og derefter et fag i lobbyisme på statskundskab og to fag på polit-studiet.
Var det hårdt at begynde at studere?
Ja, det synes jeg faktisk. Jeg var vant til gode karakterer i gymnasiet – nu skulle jeg pludselig arbejde hårdt for dem. Der var ingen der tog hånd om dig og spurgte, ”Hvorfor var du ikke til undervisningen i går?” Det var en helt anden verden, du kom til, så jeg var meget i tvivl i starten. Dertil kommer jo også det mentale i, at man selv skal lave mad og vaske tøj m.m.
Men så kom der gang i det sociale fællesskab, og det var vigtigt, for det kan jo være svært at komme til en helt ny by. Der var fester og arrangementer, og så var vi så få på studiet, at det hurtigt kom til at føles som om vi gik i en gymnasieklasse. Vi var 40, da vi begyndte, men nu er vi vel omkring 25.
Hvordan fungerer det sociale liv for dig?
Jeg synes, folk har været gode til at tage imod en. Vi er jo alle i samme båd. Og så har der været en del fælles arrangementer, blandt andet virksomhedsbesøg hos Nationalbanken og hos Landbrug og Fødevarer.
Du nævnte, at du har et studiejob. Var det svært at skaffe det?
Vi der læser jordbrugsøkonomi er ret attraktive, når det drejer sig om at få studiejob. Jeg sidder i Landbrug og Fødevarer som studentermedhjælp i markedsanalyse-afdelingen. En anden af mine studiekammerater er i Fødevareministeriet, og en er i Miljøstyrelsen osv.
Ville du anbefale studiet til andre?
Ja, det vil jeg. Det er spændende. Man skal læse miljø- og fødevareøkonomi, hvis man brænder for økonomi, og har lyst til at forstå hvordan verdens og Danmarks økonomi fungerer og undrer sig over, hvad et velfærdssamfund er, og hvad der adskiller Danmark fra andre lande.
Vi lærer om alt fra den enkelte persons til USAs økonomi. Udviklingsøkonomi fylder også en del. Det er et meget praktisk orienteret studie, der kan bruges til noget. Man siger, der er tre typer, der studerer miljø- og fødevareøkonomi: Dem der gerne vil redde verden, dem der vil lære noget om landbrug, og så dem der ikke ved, hvad de vil.