Forskning i psykologi

Uddannelsen i psykologi er forskningsbaseret, dvs. at underviserne beskæftiger sig med den nyeste forskning inden for det område, de underviser i, og at de gennem deres egen forskning er med til at skabe ny viden.

Der forskes inden for kognitionspsykologi, neuropsykologi, klinisk psykologi, samt studiet af personlighed og udvikling i samspillet mellem individ, kultur og samfund.

Kognitionspsykologi er sammensat af kognition, der betyder tænkning, og psykologi. Der er altså tale om tænkningens psykologi, og emnerne er hovedsageligt tænkning, læring, sansning, perception, opmærksomhed, sprog, hukommelse og intelligens.

Neuropsykologi er en videnskabelig disciplin der studerer hvorledes strukturer og processer i hjernen regulerer adfærd og tænkning. Dette område imellem psykiatri, kognitionspsykologi, neuromedicin og humanbiologi kaldes også nogle gange for neurovidenskab, cognition science eller cognitive neuroscience. Der skelnes endvidere mellem klinisk og eksperimentel neuropsykologi.

Klinisk psykologi Klinisk psykologi er en del af den anvendte psykologi, der handler om diagnosticering og behandling af psykiske problemer. Disse kan skyldes almindelig stress og krise såvel som alvorligere psykiske lidelser som f.eks. skizofreni. Klinisk psykologi omfatter også studier af årsagerne til psykiske problemer.

Studiet af personlighed og udvikling i samspillet mellem individ, kultur og samfund - Menneskelig læring og udvikling sker gennem deltagelse i social praksis. Den sociale praksis er meget varierende for forskellige aldersgrupper i vores samfund, selvom der altid også er overlappende områder, fordi de forskellige aldersgrupper findes i de samme institutioner. Samfundsmæssige forhold kan spille ind på de muligheder, som børn, unge og ældre får for deltagelse i institutioner – dette kan være sociale og økonomiske forhold, flygtningestatus, etnisk andetgørelse, kriminalisering af aktiviteter (f.eks. graffitimaling).