Retoriske kolbøtter

Rasmus Jensen læser retorik på andet år, og han nyder den sproglige bevidsthed samt det både faglige og sociale fællesskab, som retorikstudiet giver ham. Han råder de kommende studerende til at huske at give deres uddannelse noget bredde og perspektiv ved siden af studiet, hvilket han selv gør gennem bl.a. foredrag og organisationsarbejde.

Hvorfor faldt valget på retorik?

Jeg valgte at læse retorik, fordi jeg syntes, det lød helt vildt spændende. Jeg tror, at jeg havde det som mange andre og havde flere studier inde i mine overvejelser. Men jeg var særlig tiltalt af de producerende og skabende elementer i retorikstudiet, som jeg syntes, var rigtig spændende. Det virkede som om, at teori og praksis hang godt sammen, og det var jeg tiltalt af.

Inden jeg startede, tog jeg herover og fulgte nogle forelæsninger for at se, om det var noget for mig, og der syntes jeg, det virkede meget interessant. Og jeg vil sige, at da jeg så begyndte på studiet senere, var det endnu bedre, end jeg først havde fået indtryk af.

Hvad havde du af forventninger til studiet?

Jeg havde en forventning om, at teori og praksis hang sammen. Sådan at jeg både skulle lære at beskrive, hvordan man slår kolbøtter, og også selv lære at slå kolbøtter. At de to ting gik godt i spænd. Og så havde jeg en forventning om at udvikle sådan en sproglig bevidsthed. Jeg glædede mig til at blive stimuleret rent sprogligt og få lov til at nørde med det og få sans for det. Og jeg ved ikke, om det bare er mig, eller om det er, fordi uddannelsen virkelig er kvalificeret, men alene det at man går og tænker på sprog hver eneste dag i halvandet år, det gør altså, at man bliver ret opmærksom på nogle forskellige ting.

Er du glad for at studere?

Ja det er jeg, helt bestemt. Jeg er rigtig glad for, at det er så frit, og at der er så meget, man selv skal disponere over. Det har været en udfordring at indarbejde den nødvendige selvdisciplin i forhold til at få forberedt sig sådan, som underviserne nu har planlagt det. Sagt med andre ord: At få læst sine ting. Men der er også mange andre muligheder for at lave noget studierelevant. Jeg elsker fx at gå til foredrag og kan godt lide at lave en del organisationsarbejde. De erfaringer kan man jo bringe i spil i mange forskellige fora, og det synes jeg er spændende. At man kan nørde med noget på så mange forskellige måder. Der er virkelig bredde i at være studerende på den her måde. Det synes jeg er fedt.

Hvad synes du er det mest interessante ved faget?

Det er den sproglige opmærksomhed, man udvikler ved at arbejde med sprog og kommunikation så indgående og på så mange måder. Både mundtligt og skriftligt, teoretisk og filosofisk, og også praktisk. Man kommer rigtig godt rundt om emnet. Vi arbejder rigtig meget med feedback og med at skrive og producere selv, og der adskiller vi os fra andre uddannelser. Og det er jo med rod i historien – det er jo lige fra Aristoteles og frem til dagens avis, så der er rigtig meget bredde på. Jeg vil næsten vove pelsen og sige, at det simpelthen er den bedste kommunikations-/formidleruddannelse, man kan finde.

"Man kan ikke være ekspert i det hele. Det er ikke noget ideal. Men de ting, som man synes, er spændende, dem skal man bruge krudtet på.

Hvordan har selve indholdet på studiet været indtil videre?

Første semester var en god blanding af teori og praksis og introduktion til det hele. Andet semester var meget teoretisk. Dér havde vi videnskabsteori og retorisk skrivning, og så havde vi sådan et helt sprognært stilistik- og grammatikfag, som nærmest minder om et udvidet danskkursus – et virkelig godt håndværksfag, hvor man lærer rigtig meget. Jeg arbejder som korrekturlæser ved siden af, hvor jeg bruger det ret meget. På tredje semester har vi haft fortælling og oplæsning, hvor man læser højt, fortæller historier, lærer fonetik, analyserer speak og alle sådan nogle ting, så det var meget praktisk. Og nu har vi så taleværksted og kritik på fjerde semester, hvor vi også er meget mundtlige og praktiske og holder taler og arbejder med teorier og kritik af holdte taler og ser på retoriske virkemidler. Så altså, det er bredden i det her fag. Det er forrygende. Hvis man hænger på og forstår bare noget af det, så er der virkelig meget at lære her. Jeg er udfordret, men det er sjovt.

Hvad var dit første indtryk af at være studerende på retorik?

Mit første indtryk var, at det var et godt studium, især i kraft af mine medstuderende. Folk var dedikerede. Folk var kvalificerede, engagerede og interesserede. De var på og sagde ja til det, vi nu skulle i gang med. Det syntes jeg virkelig var fedt at opleve. Også at vi fx, da vi var på studietur, dybest set sad en flok brovtende drenge og havde griner på over, at vi lige pludselig havde fundet nogle andre, som også kunne høre, når folk sagde "lægge" i stedet for "ligge" og alle sådan nogle virkelig ikke-sjove ting. Og kunne sidde og pege på pleonasmer, altså "dobbeltkonfekt", i aviser og sådan nogle ting. Der var sådan et lille sprogligt nørdet fællesskab, som var rigtig sjovt at blive en del af. Samtidig var folk virkelig skarpe og velkvalificerede. Det syntes jeg virkelig var privilegeret – at blive en del af sådan et fællesskab, både socialt og fagligt, som var så stimulerende.

Hvad har været den største udfordring ved at begynde at studere?

At få taget mig selv i nakken og få læst og få forberedt mig til undervisningen. Så kan det godt være, at jeg er ude og samle en masse ting op til foredrag og læser avisen hver dag og alle mulige andre ting, som jeg har nemmere ved at få gjort. Men det at få læst mine ting til den daglige undervisning og få det hele med, det synes jeg er en udfordring. Det kræver selvdisciplin.

Ved du, hvad du vil bruge din uddannelse til?

Jeg skal ud og gøre noget med mit sprog, og bruge det til at gøre en forskel. Men om det skal være professionelt og som menneske, eller om det kun skal være som menneske, det ved jeg ikke endnu. Men det hænger jo sammen. Jeg kunne godt tænke mig at komme til at undervise på et tidspunkt. Jeg har lige været ude og holde en retorik-workshop i weekenden på min gamle højskole. Det var virkelig privilegeret at stå dér overfor en flok unge mennesker, som bare var på og var engagerede og interesserede. Det var virkelig sjovt med sådan en faglig og didaktisk udfordring.

På samme måde er der nogle ledelsesaspekter i mit spejderarbejde, som jeg synes er meget spændende. Noget af det, jeg laver, er at få folk til at samarbejde om at bedrive det her værdibaserede arbejde, som spejderarbejde jo er. At få kvalificerede voksne mennesker, som gerne vil lave det her arbejde, til at arbejde sammen, det synes jeg er helt vildt spændende. Så jeg kunne også godt overveje et eller andet ledelsesrelateret arbejde engang i fremtiden. Men det ligger slet ikke fast endnu.

Hvad er dit bedste råd til kommende studerende?

Jeg fik selv det råd, at jeg skulle sørge for at læse nogle aviser og gøre noget andet end kun at fokusere på studiet – fx organisationsarbejde eller at gå til foredrag. For det giver noget bredde, og det giver nogle andre perspektiver på det, vi går og laver. Foredragene og foreningsarbejdet kan jo være med til at sætte den sproglige uddannelse ind i en større sammenhæng – tilføre noget liv, som gør det værdifuldt. Det synes jeg har været noget af det, jeg har haft mest glæde af.

Og så skal man forberede sig til undervisningen, men også finde ud af, hvad det er for nogle ting, man synes, er vigtige. Man skal være klar til at selektere i det, man bliver præsenteret for i undervisningen, så man ikke slider sig selv op. For man vil blive præsenteret for mange spændende ting, og man kan ikke være ekspert i det hele. Det er ikke noget ideal. Men de ting, som man synes, er spændende, dem skal man bruge krudtet på.

Interviewet er fra 2013.