Hvorfor læse samfundsfag?
Som samfundsfager får du en unik profil med akademisk viden inden for to felter, som en af de få uddannelser på KU. Samfundsfagere får ofte mulighed for at kombinere deres to faglige profiler og arbejde tværfagligt fx indenfor kommunikation og formidling af samfundsvidenskabelig viden.
Hvad kan jeg blive med samfundsfag?
Ønsker du at forstå begivenheder, beslutninger og konflikter i det danske og internationale samfund i kombination med et andet fagområde – så er samfundsfag måske noget for dig!
Indholdsfortegnelse
Adgangskrav og optagelse
Du skal opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit
eller - En adgangsgivende eksamen med en bestået KU kvote 2-prøve
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Matematik B
- Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Opfylder du ikke adgangskravene, se Eksamener, adgangskrav og supplering.
Ansøgningsfrister
Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering.
- kvote 1: 5. juli. kl. 12
- kvote 2: 15. marts kl. 12
Ansøgere med yderligere dokumentation:
- kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12
Optagelse
Under Eksamener, adgangskrav og supplering kan du få mere information om adgangsgivende eksamener, hvad du gør, hvis du ikke opfylder adgangskravene og regler for supplering.
Har du brug for særlig støtte til din uddannelse?
Overvejer du at søge ind på Københavns Universitet, og har du en diagnose, funktionsnedsættelse, et handicap eller er neurodivergent? Læs mere om særlig støtte her
Har du studeret før?
Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du har studeret på en videregående uddannelse før.
Optagelsestal 2024
Adgangskvotient | 10,0 |
Standby-kvotient | 9,6 |
Optagne | 34 |
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 |
90% / 10% |
Ansøgninger (heraf i kvote 2) |
447 (279) |
Aldersgennemsnit | 23,1 |
Kønsfordeling (m/k) | 27% / 73% |
Undervisning og opbygning
På langt de fleste obligatoriske kurser på bacheloruddannelsen i samfundsfag vil der være forelæsninger for hele årgangen. Her gennemgår professorer eller lektorer dagens pensum for alle de ca. 280 studerende på årgangen. Efterfølgende arbejder man videre med dagens pensum enten på mindre undervisningshold kaldet stamhold eller i ens studiegruppe.
Opbygning - samfundsfag
Uddannelsen er opbygget af semestre og måles i såkaldte ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. Bacheloruddannelsen i samfundsfag består af seks semestre, som du kan se i skemaet nedenfor. Semestrene består af forskellige fagelementer, som hver især tæller et bestemt antal ECTS-point. Antallet af point kan give dig en idé om, hvor meget tid du skal bruge på de enkelte elementer i forhold til hinanden.
Du kan læse mere om kursernes indhold på kurser.ku.dk.
1. år |
1. semester |
2. semester |
International Politik 1 (7,5 ECTS) |
Sociologi 1 (7,5 ECTS) |
|
Dansk og Komparativ Politik 1 (7,5 ECTS) |
Dansk og Komparativ Politik 2 (7,5 ECTS) |
|
Introduktion til politologiske problemstillinger (3,75 ECTS) |
Politisk teori 2 (7,5 ECTS) |
|
Politisk teori 1 (3,75 ECTS) |
Metode 1 (7,5 ECTS) |
|
Videnskabsteori og metodologi (7,5 ECTS) |
||
2. år |
3. semester | 4. semester |
Sociologi 2 (7,5 ECTS) |
International Politik 2 (7,5 ECTS) |
|
Dansk og Komparativ Politik 3 (7,5 ECTS) |
International Politik 3 (7,5 ECTS) |
|
Økonomi 1 (7,5 ECTS) |
Økonomi 2 (7,5 ECTS) |
|
Metode 2 (7,5 ECTS) |
Metode 3 (7,5 ECTS) |
|
3. år |
5. semester | 6. semester |
Tilvalg (45 ECTS) |
Bachelorprojekt (15 ECTS) |
Undervisningen på bacheloruddannelsen i samfundsfag
På første studieår er der ca. 16 timers undervisning ugentligt og på andet samt tredje studieår er der ca. 12 timers undervisning ugentligt. Resten af tiden går med at forberede sig til undervisningen ved at læse pensum selv og mødes med ens studiegruppe. Man skal derfor være forberedt på at skulle arbejde en del selvstændigt og bruge meget tid på at læse pensumtekster.
Der er både holdundervisning og forelæsninger tilknyttet de forskellige kurser. Holdundervisning foregår på dit stamhold, som de fleste følger igennem hele deres bacheloruddannelse. Et stamhold består af ca. 45 studerende, og her vil du have mulighed for at diskutere, analysere og stille spørgsmål sammen med de andre på dit hold til underviser. Forelæsninger er for hele din årgang, og der vil derfor være ca. 250 studerende i en forelæsningssal. Til forelæsninger er det ofte professorer og lektorer, som underviser, og det er i høj grad envejskommunikation, hvor du lytter og tager noter.
Humanistiske fag
dansk
dansevidenskab
engelsk
fransk
italiensk
spansk
tysk
russisk
japanstudier
kinastudier
arabisk
tyrkisk
latin
oldtidskundskab
historie
religionsvidenskab
filosofi
retorik
film- og medievidenskab
design
kunsthistorie(billedkunst)
teatervidenskab
musikvidenskab
Samfundsvidenskabelige fag
psykologi
Naturvidenskabelige fag
idræt
informatik
biologi
geografi
matematik
fysik
kemi
Forberedelse og studieformer
Der er mange forskellige måder at studere på, og det kan godt tage noget tid at finde ens egen måde. De fleste finder dog ud af, at det kræver mere end blot at deltage i undervisningen. På bacheloruddannelsen i samfundsfag er der nemlig meget pensum, som skal læses til hver enkelt undervisningsgang, og der er derfor meget selvstændig forberedelse.
Derudover er der også møde med studiegruppen, løbende øvelsesopgaver og forberedelse af mundtlige oplæg til undervisningen, så en god struktur er ofte nøglen til en sammenhængende hverdag.
Pensum og undervisningssprog
På bacheloruddannelsen i samfundsfag vil du møde en del pensum på engelsk. På stort set alle kurser vil du nemlig læse primærtekster og forskertekster, og disse er oftest på engelsk. Mange studerende oplever det som en udfordring i starten at skulle læse akademiske tekster på engelsk, men det bliver nemmere, jo flere man kommer igennem.
Undervisningssproget er oftest på dansk, men der kan være lektorer og professorer, som underviser på engelsk.
Eksamensformer
På bacheloruddannelsen i samfundsfag vil du på nogle af kurserne skulle skrive løbende øvelsesopgaver for at kunne gå til eksamen.
De fleste af eksamenerne på bacheloruddannelsen er skriftlige og må gerne laves i grupper af op imod 3 studerende. I sådanne tilfælde varer eksamen ofte flere dage, så du f.eks. har en 72-timers eksamen. Eksamensformen varierer dog de enkelte kurser imellem, da der også er nogle, som skal laves individuelt eller nogle, som har en mundtlig eksamen.
.
Udlandsophold
Det er ikke muligt at læse et semester i udlandet på bacheloruddannelsen i Samfundsfag. Det skyldes, at uddannelsen udelukkende har obligatoriske fagelementer, som man ikke kan læse i udlandet. Men på kandidatuddannelsen på samfundsfag har du mulighed for at læse op til 30 ECTS-point af uddannelsen uden for instituttet, og det vil derfor være muligt at læse et semester i udlandet der.
Studieordninger
Er uddannelsen noget for mig?
Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i samfundsfag. Du kommer igennem 11 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Karrieremuligheder
Med en uddannelse i samfundsfag besidder du en unik dobbeltkompetence, der åbner døre til forskellige karriereveje. Du vil være i stand til at kombinere dine to fagområder og arbejde på tværs af discipliner for at tackle politiske udfordringer eller deltage i kommunikation og formidling af samfundsvidenskabelig viden. Med sidefag i sprog som russisk eller arabisk kan du finde beskæftigelse i efterretningstjenesterne, mens dansk eller retorik som sidefag åbner muligheder inden for kommunikation. Samtidig giver et sidefag i psykologi adgang til HR-roller i både den private og offentlige sektor. Uanset sidefag er der også mulighed for undervisning, f.eks. på gymnasieniveau.
FAQ Karrieremuligheder
Du vil være godt rustet til at arbejde i et stadigt mere internationaliseret arbejdsmiljø, både i offentlige og private organisationer og virksomheder. Din omfattende samfundsmæssige viden kombineret med dit sidefag skaber en unik akademisk profil.
Eftersom du kan have mange forskellige sidefag, så vil dine kompetencer tillært på sidefaget ikke blive beskrevet her. Det afgørende er, at du besidder akademisk viden inden for to felter, som du kan anvende i dit fremtidige arbejdsliv. Dette giver dig tværfaglig viden gennem samspillet mellem samfundsfag og dit sidefag.
Din brede samfundsmæssige viden fokuserer primært på politologiens kerneområder, såsom international politik, dansk og komparativ politik og politisk teori. Udover dette har du grundlæggende kendskab til andre samfundsvidenskabelige discipliner som sociologi, økonomi, jura og samfundsvidenskabelig metode.
Med denne viden kan du identificere og analysere politiske og samfundsmæssige udfordringer både i Danmark og internationalt. Du kan argumentere videnskabeligt for brugen af din samfundsvidenskabelige viden og formulere løsninger baseret på forskning.
Din tværfaglige viden gør dig også velegnet til samarbejde på tværfaglige problemstillinger med forskellige fagligheder. Din tværfaglige viden giver dig også evnen til at se problemstillinger fra begge akademiske felter og reflektere kritisk over udsagn fra dig selv og andre.
Endelig har du erhvervet metodiske, analytiske, kommunikative og administrative kompetencer, der gør dig i stand til at analysere komplekse organisatoriske og politiske udfordringer.
De fleste studerende vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Som bachelor i samfundsfag , har du retskrav til:
Der er andre kandidatuddannelser, som du kan læse videre på. Du kan f.eks. tage et kig på den engelsksprogede kandidatuddannelse ”Security Risk Management”, som inspiration til andre mulige kandidatuddannelser:
Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang til
De fleste bachelorer vælger at læse videre på en kandidatuddannelse.
Med en samfundsfagsuddannelse vil du have et bredt jobsigte, da din samfundsmæssige viden og tillærte kompetencer gør dig i stand til at varetage mange forskellige stillinger. Samtidig kan dit valg af sidefag være med til at specialisere dig, så du er særligt egnet indenfor bestemte stillinger.
Sat på tal så ender ca. 1/3 af kandidater i Samfundsfag med en stilling indenfor det private og 2/3 med en stilling i det offentlige. I det offentlige varetager samfundsfagere meget varierede stillinger, primært er det dog som embedsmænd, undervisere eller kommunikationsmedarbejdere. I det private er samfundsfagere ofte ansat som konsulenter eller i kommunikationsafdelinger.
En udtømmelig liste over mulige stillinger findes ikke, men tidligere kandidater har f.eks. fundet arbejde i:
- Uddannelsesinstitutioner (forskning, undervisning, administration)
- Forlag
- Efterretningstjenester
- Ministerier
- Styrelser
- Kommuner
- Konsulenthuse
- Analysefirmaer
- EU
- NGO’er
- Interesseorganisationer, arbejdsmarkedsorganisationer og erhvervsorganisationer
Med en afsluttet kandidatuddannelse i Samfundsfag har du mulighed for at søge ind som ph.d.-studerende og dermed blive forsker. Instituttet har cirka 45 ph.d.-studerende ad gangen. To-tredjedele er ansat på institutstipendier, mens resten har stipendier fra eksternt finansierede forskningsprojekter eller fra sektorforskningsinstitutioner. Der er stor konkurrence om stipendierne, så du skal forberede dig på en del benarbejde i udviklingen af et originalt forskningsprojekt, hvis du drømmer om at skrive ph.d. i statskundskab.
Du kan læse mere om ph.d.-studiet samt instituttets forskning generelt.
Studieliv
Når du starter som studerende på samfundsfag, bliver du en del af det levende miljø på Center for Sundhed og Samfund (CSS) under Københavns Universitet.
Du vil blive mødt af talrige sociale og faglige tilbud ved siden af studierne.
Besøg os
Her kan du læse om de forskellige muligheder for at besøge uddannelsen i samfundsfag.
Kontakt vejledningen
Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:
Har du spørgsmål til:
- optagelse i kvote 1 eller kvote 2
- ansøgningsprocedurer
- adgangskrav
- studievalg eller studietvivl
- særlig støtte (SPS)
Har du spørgsmål til uddannelsens faglige indhold, studiemiljø eller karrieremuligheder skal du kontakte studievejledningen.
Her ligger uddannelsen
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, City Campus, Øster Farimagsgade 5, 1357 København
Vis større kort
Spørgsmål og svar om studiet - samfundsfag
Bacheloruddannelsen består af en lang række obligatoriske grundkurser. Men på kandidatuddannelsen er der rig mulighed for at specialisere sig i den del af statskundskaben, som man er allermest interesseret i.
Mange studerende vælger at søge job i løbet af deres bacheloruddannelse, men det kan være hårdt både at læse og have studiejob ved siden af. Mange venter til efter første år med at søge job, da mange især på første år har travlt med at vænne sig til læsebyrden og de nye udfordringer, som et universitetsstudie giver. Der er gode muligheder for at få et studierelevant arbejde, men ikke alle har overskud til det, når de samtidig passer deres studie.
På bacheloruddannelsen er det ikke muligt at komme i projektorienteret forløb som en del af studiet. På kandidatuddannelsen er der mulighed for at komme i projektorienteret forløb som en del af studiet. Du kan bruge 15 ECTS på et projektorienteret forløb.
Allerede når man starter på studiet, får man mulighed for at komme med i en læsegruppe. Mange benytter denne mulighed til at diskutere undervisningen, de tekster, man læser, og de opgaver, man skal skrive. For mange er det rart både fagligt og socialt at kunne mødes med de medstuderende på denne måde, og nogle vælger også at skrive opgaver sammen. Man kan være op til 3 studerende om at skrive opgave sammen.
På første studieår har man ca. 14 undervisningstimer om ugen. Efter andet studieår får man gradvist færre undervisningstimer. Undervisning er opdelt mellem forelæsninger, hvor man sidder sammen med hele årgangen, og holdundervisning, hvor man modtager undervisning sammen med sit stamhold. Til forelæsningerne vil det ofte være en professor eller lektor, som vil introducere et fagligt emne. Til holdundervisningen vil man ofte diskutere og bygge videre på det emne, som man er blevet introduceret til på forelæsningen. Undervisningen til holdundervisningen er ofte foretaget af en studenterinstruktor, som er en medstuderende, der er længere på uddannelsen.
A
At samfundsfagsuddannelsen er to-faglig betyder, at du som studerende skal have et sidefag ved siden af dit hovedfag, som er samfundsfag. Du har derfor med denne uddannelse to faglige ben at stå på. Du kan vælge mellem et væld af forskellige sidefag, som du vil tage som en del af din bacheloruddannelse. Sidefagsdelen vil fylde 45 ECTS i løbet af din bacheloruddannelse.
At uddannelsen er to-faglig er ikke det samme som at den er tværfaglig. Du følger kurser på to forskellige uddannelser og du blander ikke fagene i dine kurser. I stedet lærer du to fagligheder, som du efter din uddannelse kan arbejde tværfagligt med.
Der er ikke mulighed for udveksling på bacheloruddannelsen i samfundsfag. Det er dog muligt at komme på udveksling på kandidatuddannelsen i samfundsfag.
Valgfag er ikke en del af bacheloruddannelsen i samfundsfag. Du vælger selv, hvilket sidefag, du ønsker at læse, hvormed der er en valgfrihed på uddannelsen. På kandidatuddannelsen i samfundsfag er der 30 ECTS valgfag.
På samfundsfagsuddannelsen er der generelt en stor pensummængde og dermed meget du skal læse. Det varierer fra uge til uge, hvor meget du skal læse per uge, men i gennemsnit er der 200-250 siders pensum. En stor del af pensum er akademiske tekster og heraf vil mange tekster være på engelsk. I starten af uddannelsen vil du blive undervist i at læse akademiske tekster på engelsk.
På Institut for statskundskab og på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet generelt er der et godt studiemiljø med rig mulighed for at engagere sig både socialt og fagligt. Hvad enten du er passioneret for internationale politiske debatter, film, journalistisk, studenterpolitik, politisk satire i revyen eller noget helt femte, så vil der være en studenterorganisation som passer til dig.