Spørgsmål og svar om studiet - samfundsfag

Bacheloruddannelsen består af en lang række obligatoriske grundkurser. På kandidatuddannelsen er der rig mulighed for at specialisere sig i den del af statskundskaben, som man er allermest interesseret i.

Mange studerende vælger at søge job i løbet af deres bacheloruddannelse, men det kan være hårdt både at læse og have studiejob ved siden af. Mange venter til efter første år med at søge job, da mange især på første år har travlt med at vænne sig til læsebyrden og de nye udfordringer, som et universitetsstudie giver. Der er gode muligheder for at få et studierelevant arbejde, men ikke alle overskud til det, når de samtidig passer deres studie.

På bacheloruddannelsen er det ikke muligt at komme i praktik som en del af studiet. På kandidatuddannelsen er der mulighed for at komme i projektorienteret forløb (praktik) som en del af studiet. Man kan bruge 15 ECTS på et projektorienteret forløb.

Allerede når man starter på studiet, får man mulighed for at komme med i en læsegruppe. Mange benytter denne mulighed til at diskutere undervisningen, de tekster, man læser, og de opgaver, man skal skrive. For mange er det rart både fagligt og socialt at kunne mødes med de medstuderende på denne måde, og nogle vælger også at skrive opgaver sammen. Man kan være op til 3 studerende om at skrive opgave sammen, men ved mundtlige eksamener er det ikke muligt at gå op som en gruppe. Der er ikke noget krav om, at man skal arbejde i grupper, og nogen har slet ikke lyst til at indgå i gruppesamarbejde. Hvis man ønsker at arbejde alene, kan man sagtens det.

På første studieår har man ca. 14 undervisningstimer om ugen. Efter andet studieår får man gradvist færre undervisningstimer. Undervisning er opdelt mellem forelæsninger, hvor man sidder sammen med hele årgangen, og holdundervisning, hvor man modtager undervisning sammen med sit stamhold. Til forelæsningerne vil det ofte være en professor eller lektor, som vil introducere et fagligt emne. Til holdundervisningen vil man ofte diskutere og bygge videre på det emne, som man er blevet introduceret til på forelæsningen. Undervisningen til holdundervisningen er ofte foretaget af en studenterinstruktor, som er en medstuderende, der er længere på uddannelsen.”

At samfundsfagsuddannelsen er to-faglig betyder, at du som studerende skal have et sidefag ved siden af dit hovedfag, som er samfundsfag. Du har derfor med denne uddannelse to faglige ben at stå på. Du kan vælge mellem et væld af forskellige sidefag, som du vil tage som en del af din bacheloruddannelse. Sidefagsdelen vil fylde 45 ECTS i løbet af din bacheloruddannelse.

At uddannelsen er to-faglig er ikke det samme som at den er tværfaglig. Du følger kurser på to forskellige uddannelser og du blander ikke fagene i dine kurser. I stedet lærer du to fagligheder, som du efter din uddannelse kan arbejde tværfagligt med.

Der er ikke mulighed for udveksling på bacheloruddannelsen i samfundsfag. Det er muligt at komme på udveksling på kandidatuddannelsen i samfundsfag.

Valgfag er ikke en del af bacheloruddannelsen i samfundsfag. Du vælger selv, hvilket sidefag, du ønsker at læse, hvormed der er en valgfrihed på uddannelsen. På kandidatuddannelsen i samfundsfag er der 30 ECTS valgfag.

På samfundsfagsuddannelsen er der generelt en stor pensummængde og dermed meget du skal læse. Det varierer fra uge til uge, hvor meget du skal læse per uge, men i gennemsnit er der 200-250 siders pensum. En stor del af pensum er akademiske tekster og heraf vil mange tekster være på engelsk. I starten af uddannelsen vil du blive undervist i at læse akademiske tekster på engelsk.

På institut for statskundskab og på det samfundsvidenskabelige fakultet generelt bryster vi os ad at have et rigtigt godt studiemiljø med rig mulighed for at engagere sig både socialt og fagligt. Hvad enten du er passioneret for internationale politiske debatter, film, journalistisk, studenterpolitik, politisk satire i revyen eller noget helt femte, så vil der være en studenterorganisation som passer til dig.