Karrieremuligheder

Statskundskabsstuderende taler sammen

Som færdiguddannet samfundsfager har du en unik profil med akademisk viden inden for to felter. Samfundsfagere er ofte ansat i stillinger, hvor de kan kombinere deres to faglige profiler og arbejde tværfagligt på politologiske problemstillinger eller arbejde indenfor kommunikation og formidling af samfundsvidenskabelig viden. Med sidefag i fx russisk eller arabisk kan du arbejde i efterretningstjenesterne. Er sidefaget i stedet Dansk eller Retorik, kan du arbejde i kommunikations-stillinger. Med sidefag i Psykologi kan du arbejde med HR indenfor alle dele af både den private og den offentlig sektor. Med alle sidefag er der mulighed for at undervise i fx gymnasieskolen.

Karrieremulighederne er mange og meget varierede for samfundskandidater, der ofte skaber karriere i spændingsfeltet imellem deres to akademiske fagligheder.

Hvad kan jeg, når jeg er færdiguddannet?

Du vil være klædt godt på til mødet med det stadig mere internationaliserede arbejdsmiljø både i offentlige og private organisationer, institutioner og virksomheder. Du vil have en omfattende og bredsamfundsmæssig viden og du vil i kombination med dit sidefag have en unik akademisk profil.

Eftersom du kan have mange forskellige sidefag, så vil dine kompetencer tillært på sidefaget ikke blive beskrevet her. Ikke desto mindre er en central del af dine kompetencer, at du har akademisk viden indenfor to felter, som du kan kombinere i dit videre arbejdsliv. Du vil altså have en tværfaglig viden i kraft af samspillet mellem samfundsfag og dit sidefag.

Din omfattende og brede samfundsmæssige viden vil først og fremmest være inden for følgende af politologiens kerneområder: international politik, dansk og komparativ politik og politisk teori. Udover disse vil du også have en grundlæggende viden om samfundsvidenskabens øvrige discipliner: sociologi, økonomi, jura og samfundsvidenskabelig metode.

Med denne viden vil du være i stand til at identificere og analysere politiske og samfundsmæssige problemstillinger i både Danmark og udlandet. Du vil kunne argumentere videnskabeligt for anvendelsen af din samfundsvidenskabelige viden og du vil kunne formulere vidensbaseret problemløsning.

Bredden i din samfundsmæssige viden samt din akademiske viden indenfor to felter gør også, at du vil være særligt egnet til at kunne samarbejde på tværfaglige problemstillinger med forskellige fagligheder.

Du vil kunne reflektere over anvendelsen af din tværfaglige viden, metode og teori i en undervisningssituation i f.eks. gymnasieskole. I forlængelse af det vil du kunne videreformidle de to discipliner på et akademisk niveau skriftligt såvel som mundtligt.

Du vil også have lært en række metodiske, analytiske, kommunikative og administrative kompetencer, så du kan analysere komplekse organisatoriske og politiske problemstillinger. Din tværfaglige viden giver dig samtidig evnen til at se på den samme problemstilling ud fra begge akademiske felter og dermed kunne reflektere kritisk over egne og andres udsagn.

Hvad kan jeg læse videre til?

De fleste studerende vælger at læse videre på en kandidatuddannelse. Som bachelor i samfundsfag , har du retskrav på:

Der er andre kandidatuddannelser, som du kan læse videre på, men da alle kandidatuddannelser har særlige adgangskrav, findes der ikke en udførlig liste. Du kan tage et kig på den engelsksprogede kandidatuddannelse ”Security Risk Management”, som inspiration til andre mulige kandidatuddannelser:

Hvad kan jeg blive?

De fleste bachelorer vælger at læse videre på en kandidatuddannelse.

Med en samfundsfagsuddannelse vil du have et bredt jobsigte, da din samfundsmæssige viden og tillærte kompetencer gør dig i stand til at varetage mange forskellige stillinger. Samtidig kan dit valg af sidefag være med til at specialisere dig, så du er særligt egnet indenfor bestemte stillinger.

Sat på tal så ender ca. 1/3 af kandidater i Samfundsfag med en stilling indenfor det private og 2/3 med en stilling i det offentlige. I det offentlige varetager samfundsfagere meget varierede stillinger, primært er det dog som embedsmænd, undervisere eller kommunikationsmedarbejdere. I det private er samfundsfagere ofte ansat som konsulenter eller i kommunikationsafdelinger.

En udtømmelig liste over mulige stillinger findes ikke, men tidligere kandidater har f.eks. fundet arbejde i:

  • Uddannelsesinstitutioner (forskning, undervisning, administration) 
  • Forlag
  • Efterretningstjenester
  • Ministerier
  • Styrelser
  • Kommuner
  • Konsulenthuse
  • Analysefirmaer
  • EU
  • NGO’er
  • Interesseorganisationer, arbejdsmarkedsorganisationer og erhvervsorganisationer

Kan jeg blive forsker?

Med en afsluttet kandidatuddannelse i Samfundsfag har du mulighed for at søge ind som ph.d.-studerende og dermed blive forsker. Instituttet har cirka 45 ph.d.-studerende ad gangen. To-tredjedele er ansat på institutstipendier, mens resten har stipendier fra eksternt finansierede forskningsprojekter eller fra sektorforskningsinstitutioner. Der er stor konkurrence om stipendierne, så du skal forberede dig på en del benarbejde i udviklingen af et originalt forskningsprojekt, hvis du drømmer om at skrive ph.d. i statskundskab.

Du kan læse mere om ph.d.-studiet samt instituttets forskning generelt.