Undervisning og opbygning

Klasseundervisning på statskundskab. Foto: Sara Galbiati
På langt de fleste obligatoriske kurser på bacheloruddannelsen i samfundsfag vil der være forelæsninger for hele årgangen. Her gennemgår professorer eller lektorer dagens pensum for alle de ca. 280 studerende på årgangen. Efterfølgende arbejder man videre med dagens pensum enten på mindre undervisningshold kaldet stamhold eller i ens læsegruppe. Foto: Sara Galbiati

Undervisningen på bacheloruddannelsen i samfundsfagGrafik med undervisning

På første studieår er der ca. 16 timers undervisning ugentligt og på andet samt tredje studieår er der ca. 12 timers undervisning ugentligt. Resten af tiden går med at forberede sig til undervisningen ved at læse pensum selv og mødes med ens læsegruppe. Man skal derfor være forberedt på at skulle arbejde en del selvstændigt og bruge meget tid på at læse pensumtekster.

Der er både holdundervisning og forelæsninger tilknyttet de forskellige kurser. Holdundervisning foregår på dit stamhold, som de fleste følger igennem hele deres bacheloruddannelse. Et stamhold består af ca. 45 studerende, og her vil du have mulighed for at diskutere, analysere og stille spørgsmål sammen med de andre på dit hold til underviser. Forelæsninger er for hele din årgang, og der vil derfor være ca. 250 studerende i en forelæsningssal. Til forelæsninger er det ofte professorer og lektorer, som underviser, og det er i høj grad envejskommunikation, hvor du lytter og tager noter.

Forberedelse og studieformerGrafik med gruppearbejde/møde

Der er mange forskellige måder at studere på, og det kan godt tage noget tid at finde ens egen måde. De fleste finder dog ud af, at det kræver mere end blot at deltage i undervisningen. På bacheloruddannelsen i samfundsfag er der nemlig meget pensum, som skal læses til hver enkelt undervisningsgang, og der er derfor meget selvstændig forberedelse.

Derudover er der også møde med læsegruppen, løbende øvelsesopgaver og forberedelse af mundtlige oplæg til undervisningen, så en god struktur er ofte nøglen til en sammenhængende hverdag.

Pensum og undervisningssprogGrafik med bøger

På bacheloruddannelsen i samfundsfag vil du møde en del pensum på engelsk. På stort set alle kurser vil du nemlig læse primærtekster og forskertekster, og disse er oftest på engelsk. Mange studerende oplever det som en udfordring i starten at skulle læse akademiske tekster på engelsk, men det bliver nemmere, jo flere man kommer igennem.

Undervisningssproget er oftest på dansk, men der kan være lektorer og professorer, som underviser på engelsk.

Hvis hele kurset har haft undervisning på engelsk, så vil du også skulle til eksamen på engelsk. Dette kan især forekomme på kandidatuddannelserne.

EksamensformerGrafik med computerskærm og hænder på tastatur

På bacheloruddannelsen i samfundsfag vil du på nogle af kurserne skulle skrive løbende øvelsesopgaver for at kunne gå til eksamen.

Mange af eksamenerne på bacheloruddannelsen er skriftlige og må gerne laves i grupper af op imod 3 studerende. I sådanne tilfælde varer eksamen ofte flere dage, så du f.eks. har en 72-timers eksamen. Eksamensformen varierer dog de enkelte kurser imellem, da der også er nogle, som skal laves individuelt eller nogle, som har en mundtlig eksamen.

Du skal forvente, at en stor del af eksamenerne er karakterbedømte.

Når du starter på bacheloruddannelsen vil tutorerne gøre meget ud af forklare dig om eksamensformerne, og som ældre studerende har de en god ide om, hvad man skal være særligt opmærksom på.

Opbygning - samfundsfag

Uddannelsen er opbygget af semestre og måles i såkaldte ECTS-point. Et års studier svarer til 60 ECTS-point. Bacheloruddannelsen i Samfundsfag består af seks semestre, som du kan se i skemaet nedenfor.  Semestrene består af forskellige fagelementer, som hver især tæller et bestemt antal ECTS-point. Antallet af point kan give dig en idé om, hvor meget tid du skal bruge på de enkelte elementer i forhold til hinanden.

1. år

1. semester 2. semester

International Politik 1*
(7,5 ECTS)

Sociologi 1*
(7,5 ECTS)
Dansk og Komparativ Politik 1*
(7,5 ECTS)
Dansk og Komparativ Politik 2*
(7,5 ECTS)
Introduktion til politologiske problemstillinger*
(3,75 ECTS)
Politisk teori 2*
(7,5 ECTS)
Politisk teori 1*
(3,75 ECTS)
Metode 1
(7,5 ECTS)
Videnskabsteori og metodologi
(7,5 ECTS)

* Indgår i førsteårsprøven (i alt 45 ECTS)

2. år

3. semester 4. semester
Sociologi 2
(7,5 ECTS)
International Politik 2
(7,5 ECTS)
Dansk og Komparativ Politik 3
(7,5 ECTS)
International Politik 3
(7,5 ECTS)
Økonomi 1
(7,5 ECTS)
Økonomi 2
(7,5 ECTS)
Metode 2
(7,5 ECTS)
Metode 3
(7,5 ECTS)

3. år

5. semester 6. semester
Tilvalg
(45 ECTS)
Bachelorprojekt
(15 ECTS)