Kurser

Introduktion til Politologiske Problemstillinger

Omfang: 3,75 ECTS

Kurset giver en introduktion til problemdrevet politologi ved at præsentere problemstillinger fra politologiens forskellige forskningsfelter og videnskabelige subdiscipliner. De studerende introduceres til væsentlige politiske problemstillinger, der inkluderer nogle af politologiens grundbegreber (fx stat, demokrati, magt, legitimitet). Kursets fokus er både nationalt og internationalt, lokalt og globalt.

Som en del af kurset gives der en introduktion til de formelle krav, der stilles til en universitetsopgave, og en introduktion til faglig informations- og litteratursøgning.

Pensum udgør 325 sider.

Videnskabsteori og Metodologi

Omfang: 7,5 ECTS

Kurset giver de studerende en indføring i samfundsvidenskabelig videnskabsteori og metodologi. Med vægten lagt på forskellige videnskabsteoretiske retninger i forlængelse af forståelsen af politologi som en pluralistisk og problemdrevet disciplin sigter kurset imod at give de studerende viden om, hvordan viden skabes samt at give dem grundlaget for selv at skabe ny viden. Kurset giver et fundament til kritisk at kunne vurdere de anvendte paradigmer i samfundsvidenskabelig forskning, til kritisk stillingtagen til politologisk relevante kilder og argumenter samt til, at de studerende bliver i stand til at argumentere på et akademisk niveau.

Pensum udgør 750 sider.

Sociologi 1, 2

Omfang: 7,5 ECTS

Sociologi 1 sætter som et af uddannelsens samfundsvidenskabelige fagelementer studiet af politik ind i en bredere samfundsmæssig analyseramme. Det overordnede formål er at introducere udvalgte dele af den klassiske sociologi samt væsentlige nyere bidrag til forståelsen af samfundet, dets institutioner og aktører, den samfundsmæssige udviklingsdynamik og forholdet mellem individ og samfund. Kurset demonstrerer tillige sociologiens empiriske bidrag til forståelsen af den samfundsmæssige udvikling, særligt fra begyndelsen af industrialisering og frem til i dag.

Undervisningen lægger vægt på forskelle og ligheder mellem strukturelle, aktør-orienterede, relationelle og konstruktivistiske forståelses- og forklaringsrammer. Herudover giver kurset en introduktion til udvalgte temaer om det nutidige samfund, herunder empiriske analyser af fx globalisering, magt, køn, klasse, og marked. Ved at vise sociologiens relevans for studiet af politik, særligt med henblik på samfundets grundlæggende strukturer og magtforhold, udbygger kurset også de studerendes evne til kritisk tænkning og konstruktiv problemløsning.

Sociologi 2 giver den studerende undervisningskompetence i sociologi-delen af gymnasiets samfundsfag. Undervisningen udbygger Sociologi 1’s introduktion til klassisk og moderne sociologi, herunder særligt modernitetskritik samt nyere samtidsdiagnoser vedrørende fx økonomi, religion, køn, og social og kulturel differentiering. Herudover lægger undervisningen særlig vægt på teorietiske og empiriske analyser af emner såsom identitetsdannelse (i forhold til fx arbejds- og familieliv), socialisering (i forhold til fx uddannelse og fritid), statsdannelse (fx velfærdsstaten), civil samfund (i forhold til fx politisk deltagelse og sociale bevægelser), politisk meningsdannelse (i forhold til fx sociale medier), og levevilkår (i forhold til fx byplanlægning og miljøpolitik). Som i Sociologi 1 er et vigtigt mål med kurset at fremme evnen til kritisk tænkning og konstruktiv problemløsning i en globaliseret verden.

Pensum for Sociologi 1 udgør 850 sider.

Pensum for Sociologi 1 udgør 900 sider

Dansk og Komparativ Politik 1, 2, 3

Omfang: 3 kurser af hver 7,5 ECTS

Kursusrækken består af tre sammenhængende kurser inden for dansk og komparativ politik.

Dansk og Komparativ Politik 1 giver de studerende en teoretisk baseret forståelse for det danske politiske system og to grundlæggende begreber i statskundskaben, nemlig demokrati og magt. Dansk og Komparativ Politik 2 har fokus på meningsdannelse og politisk deltagelse, forbindelsen mellem borgere og politiske ledere og betydningen af andre politiske aktører. Dansk og Komparativ Politik 3 introducerer de studerende til de demokratiske institutioners opståen, forskellige varianter af disse samt alternative politiske regimer.

Dansk og Komparativ Politik 1 er opdelt i tre dele; demokrati, magt og det danske politiske system. Demokratidelen introducerer de studerende til det repræsentative demokratis historie, den danske tradition inden for demokratiteori samt de vigtigste demokratimodeller. Disse modeller bringes i anvendelse i relevante studier af det danske demokrati. På samme måde bringes den del af kurset, der fokuserer på begrebet magt i anvendelse på forskellige primært danske cases.

Den del af kurset, der fokuserer på det danske politiske system introducerer de studerende til relevante institutioner og aktører og relevant politisk adfærd inden for det danske politiske system. Der lægges særligt vægt på de politiske institutioner (regering folketing, valgsystem, partisystem), politiske aktører (vælgere, partier) og politisk adfærd (stemmeadfærd, folketingets adfærd). Ud over det aktuelle politiske system introducerer kurset også de studerende til nyere dansk politisk historie.

Dansk og Komparativ Politik 2 omhandler tre centrale politologiske problemstillinger i demokratiske systemer. 1) Hvordan danner borgerne politiske holdninger, og hvordan og hvorfor engagerer de sig i demokratiet? 2) Hvad karakteriserer relationerne mellem borgerne og de politiske ledere i demokratier, og hvordan afhænger det forhold af forskellige demokratiske politiske institutioner? 3) Hvilken rolle spiller andre politiske aktører, f.eks. interesseorganisationer og medier, for forbindelsen mellem borgere og regering?

Med henblik på at analysere disse problemstillinger, trækker kurset på teorier om hvordan det politiske system er organiseret, herunder teorier om demokratisk legitimitet, korporatisme, pluralisme og elitisme, samt teorier om politisk adfærd og om, hvordan politiske institutioner modererer adfærd. Kurset vil også trække på viden fra andre discipliner som f.eks. økonomi, sociologi og psykologi. På denne måde bringer kurset generelle teorier til konkret empirisk anvendelse.

Dansk og Komparativ Politik 3 åbner op for et globalt perspektiv og dækker alternative politiske regimer, herunder diktaturer og hybride regimeformer såsom det illiberale demokrati.

Kurset introducerer de studerende til statsdannelsesprocesser, det repræsentative demokratis oprindelse, autokratiske institutioner og de institutionelle og politiske forskelle mellem demokrati og autokrati. Kurset undersøger også politik uden for den parlamentariske styringskæde, herunder f.eks. demokratisk og autokratisk regimefald, autokratiske styreformer, kup, borgerkrig, og revolutioner.  

Kurset bygger videre på basale begreber og teorier i feltet komparativ politik og introducerer problemstillinger relateret til politisk magt, kollektiv handlen og politisk identitet med analytisk fokus på makroniveauet. Kurset giver indblik i, hvilke konsekvenser politiske institutioner kan have for f.eks. politisk vold. Ud over de omtalte teoretiske debatter og problemstillinger, bliver de studerende bekendt med de konkrete politiske institutioner og strukturer i en række industrialiserede lande og udviklingslande.

Pensum for Dansk og Komparativ Politik 1 udgør 750 sider.

Pensum for Dansk og Komparativ Politik 2 udgør 850 sider.

Pensum for Dansk og Komparativ Politik 3 udgør 900 sider.

International Politik 1, 2, 3

Omfang: 3 kurser af hver 7,5 ECTS

International Politik 1 introducerer den studerende til de centrale problemer og politikområder i international politik. Det gør dem i stand til at diskutere og reflektere kritisk over hvad disse problemer skyldes, hvordan de defineres og potentielt løses.

Kurset giver den studerende en grundlæggende forståelse for samspillet mellem problematikker på lokalt, nationalt, regionalt og globalt niveau. Faget giver den studerende et basalt teorikendskab til at analysere hvordan de internationale strukturer, organisationer og processer, herunder diplomati,  sætter rammer om den samfundsmæssige udvikling, og under hvilke betingelser internationale og udenrigspolitiske aktører – som fx Danmark – handler i den magtpolitiske orden, det internationale samfund og den globaliserede verdensøkonomi.

De udvalgte problematikker spænder over forskellige globale politologiske emneområder, fra de klassiske emner som krig og fred, folkeret, samarbejde og konkurrence til nye emner som global retfærdighed, menneskerettigheder og interventioner, samt nye globale trusler som klimaforandringer og terrorisme. Den praksisorienterede del af faget giver indblik i hvordan disse globale problemer ser ud fra både statslige og ikke-statslige praktikeres perspektiv.

International Politik 2 fokuserer på at give den studerende teorikendskab, begrebsforståelse og metodiske indsigter på et avanceret niveau til at kunne analysere hvordan det internationale systems strukturer og processer sætter rammen om den samfundsmæssige udvikling, og under hvilke betingelser samfundsmæssige aktører handler i det internationale system. Kurset præsenterer IP disciplinens klassiske teorier, herunder nyere videreudviklinger, samt alternative teori- og metode forståelser af disciplinen IP. Desuden er der fokus på at den studerende lærer at perspektivere den valgte teori og metode og at udvikle kritisk refleksion over samme. 

International Politik 3 videreudvikler den studerendes teorikendskab og begrebsforståelse fra International Politik 2 til en selvstændig analyse af selvvalgt problemstilling inden for feltet, samt evne til at perspektivere den valgte teori og metode og udvikle kritiske refleksioner over samme.  Kurset præsenterer teoretiske, metodiske og emneorienterede videreudviklinger inden for International Politik, med udgangspunkt i de teorier, begreber og tilgange, som blev præsenteret i International Politik 2.

Pensum for International Politik 1 udgør 750 sider.

Pensum for International Politik 2 udgør 900 sider.

Pensum for International Politik 2 udgør 900 sider.

Politisk Teori 1, 2

Omfang: Politisk Teori 1 udgør 3,75 ECTS. Politisk Teori 2 udgør 7,5 ECTS.

Det samlede formål med de to kurser er at give de studerende en grundlæggende forståelse for den politiske idéhistorie og de vigtigste debatter i nutidig politisk teori, herunder politisk teoris betydning for politologien generelt set. Undervisningen lægger samtidig vægt på kritisk tænkning i forhold til såvel den generelle samfundsudvikling som begrebslige, ideologiske, og normative spørgsmål inden for studiet af politik.

Undervisningen i Politisk Teori 1 omfatter udvalgte dele af den politiske idéhistorie og dens bidrag til udviklingen af nogle af de væsentligste begreber i politologien (fx: stat, suverænitet, retfærdighed, magt, lighed, og frihed). Faget lægger vægt på både at placere politiske tænkere i deres relevante historiske kontekster, og at vise idéhistoriens relevans for nutidig politisk teori, herunder særligt i forhold til politiske begrebers udvikling og bidrag til studiet af politik. Til at understøtte begge aspekter giver kurser en introduktion til begrebs- og idéhistorisk analyse samt normativ kritik.

Politisk Teori 2 er en introduktion til udvalgte ideologier samt væsentlige tematikker inden for nutidig politisk teori, herunder deres relation til nutidige sociale og politiske problemstillinger, særligt i et globalt perspektiv. Politisk Teori 1’s introduktion til begrebs- og idéhistorisk analyse samt normativ kritik videreføres med et fokus på ideologianalyse, komparativ politisk teori, og udvalgte hovedretninger inden for analytisk og kritisk teori.

Pensum for Politisk Teori 1 udgør 425 sider.

Pensum for Politisk Teori 2 udgør 850 sider.

Metode 1, 2, 3

Omfang: 3 kurser af hver 7,5 ECTS

Metode 1 giver en introduktion til og træning i grundlæggende redskaber inden for kvalitativ og kvantitativ metode, herunder indsigt i formulering af forskningsspørgsmål og videnskabelige forskningskriterier. Kurset trækker på den viden om videnskabelige logikker og paradigmer som er introduceret i Videnskabsteori og Metodologi.

Kurset består af tre grundelementer: 1) En introduktion til forskningsdesign, forskningskriterier og centrale metodiske begreber. 2) En introduktion til hvor man kan finde kvalitative datakilder, samt præsentation af forskellige måder hvorpå de kan analyseres. 3) En introduktion til kvantitative datakilder, samt introduktion til hvordan de kan analyseres.

De analyser, de studerende præsenteres for, handler primært om at skabe overblik over et datasæt med kvalitative eller kvantitative data, samt nogle simple metoder for hvordan man finde og beskrive mønstre i data. Kursets overordnede fokus er således indsamling og beskrivelse af data af forskellig art.

Metode 2 indeholder en bredere og mere nuanceret gennemgang af samfundsvidenskabelig metode i teori og praksis, især med henblik på at sætte de studerende i stand til at foretage velfunderede analyser af forskellige typer af data.

Kurset introducerer teorierne bag forskellige kvalitative og kvantitative metoder og gennemgår hvordan disse tilgange kan anvendes i gennemførelsen af analyser i forbindelse med et givent forskningsdesign. I forlængelse af Metode 1 giver faget desuden en indføring i mere avancerede statistiske metoder med særlig henblik på multivariate analyser vha. regression. Kursets overordnede fokus er således analyse af data med udgangspunkt i forskellige metodiske tilgange.

Metode 3 indeholder, i forlængelse af Videnskabsteori og metodologi og Metode 2, en gennemgang af tilgange til samfundsvidenskabelig metode med henblik på at sætte de studerende i stand til selvstændigt at udtænke og implementere forskningsdesigns og håndtere ustrukturerede data.

Kurset præsenterer de studerende for videreudviklinger af centrale tilgange fra Metode 2, herunder fx tilgange til caseudvælgelse, regressionsanalyse af panel- eller multileveldata eller forskningsdesigns mhp. kausal inferens i sammenhæng med naturlige eksperimenter. Kurset præsenterer også de studerende for tilgange til analyse af forskellige typer ustrukturerede data såsom tekst, billeder, erfaringer ifm. deltagerobservation og/eller andre typer. Kursets overordnede fokus er således udtænkning og tilrettelæggelse af undersøgelsesdesigns, herunder inddragelse af videnskabsteoretiske begrundelser.

Pensum for Metode 1 udgør 700 sider.

Pensum for Metode 2 udgør 700 sider.

Pensum for Metode 3 udgør 700 sider.

Økonomi 1, 2

Omfang: 2 kurser af hver 7,5 ECTS

Økonomisk teori deles traditionelt op i mikroøkonomi og makroøkonomi. Stort set al økonomisk teori og økonomisk analyse udspringer af mikroøkonomien, makroøkonomien eller en kombination af de to. Mikroøkonomien introduceres som Økonomi 1, makroteorien som Økonomi 2.

Økonomi 1 introducerer centrale økonomiske emner og giver en indføring i grundlæggende mikroøkonomisk tankegang. Mikroøkonomi handler overordnet om, hvordan individuelle aktører træffer beslutninger og interagerer på et marked. Disse aktører omfatter bl.a. individer, husholdninger, virksomheder og organisationer. Kurset giver et indblik i økonomisk adfærdsteori for både forbrugere og virksomheder, markedsmekanismen og forskellige markedsimperfektioner (herunder fx eksternaliteter, monopoler og asymmetrisk information). Kurset behandler også den politisk regulering af imperfekte markeder, international handel og betydningen af forskellige konkurrenceformer. Undervisningen i mikroøkonomi indfører de studerende i fagets grundlæggende begreber og den mikroøkonomiske metode. Formålet er, at sætte de studerende i stand til at redegøre for, anvende og vurdere mikroøkonomiske analyser i den økonomiske og politiske debat samt til selvstændigt at anvende fagets metoder til at gennemføre basale mikroøkonomiske analyser.

Økonomi 2 behandler makroøkonomien, der handler om et (eller flere) landes samlede økonomi. Fokus er altså på fx den samlede produktion i samfundet, den samlede beskæftigelse, betalingsbalancen, inflationen, og så videre. Makroteorien forklarer hvad, der bestemmer disse størrelser bl.a. med henblik på gennem økonomisk politik at kunne styre samfundets økonomi i en ønskelig retning. I kurset behandles bl.a. følgende spørgsmål: Hvad bestemmer den samlede produktion i et samfund, og hvorfor bliver den for de fleste lande ved med at vokse? Hvorfor er der nogle lande, der er rige, og andre der er fattige? Er et underskud på betalingsbalancen et problem? Hvad er de økonomiske fordele ved at indtræde i en økonomisk og monetær union?

Formålet med makroøkonomi er at give de studerende en grundlæggende forståelse af de makroøkonomiske sammenhænge og samspillet mellem disse. Derudover belyses den økonomiske politiks muligheder og begrænsninger i relevante makroøkonomiske modeller. De studerende skal sættes i stand til at redegøre for, anvende og vurdere makroøkonomiske analyser samt til selvstændigt at gennemføre basale makroøkonomiske analyser.

Makroøkonomien er både årsag til og konsekvens af en bredere samfundsmæssig, politisk og institutionel udvikling. Kurset berører derfor også nogle af de væsentligste snitflader mellem makroøkonomi og de politologiske kernefag.

Pensum for Økonomi 1 udgør 750 sider.

Pensum for Økonomi 2 udgør 750 sider.

Sidefag

Omfang: 45 ECTS

Udover de obligatoriske fagelementer i samfundsfagsdelen af uddannelsen, består bacheloren i Samfundsfag af et selvvalgt gymnasierettet sidefag, der aflægges på 5. og 6. semester på sidefagets uddannelsesinstitut.

Bachelorprojekt

Omfang: 15 ECTS

Bachelorprojektet er en længere akademisk opgave, hvor den studerende analyserer en selvvalgt problemstilling, der behandler konkrete samfundsforhold og har politologisk relevans. I analysen bringer den studerende udvalgte teorier og metoder fra de øvrige kurser på bacheloruddannelsen i anvendelse på relevant materiale og data, og den studerende skal kritisk reflektere og diskutere analysens resultater og konklusioner.