Drømmen om at formidle

Pernille Kristine Rytterhuus læser tysk på tredje år og sætter stor pris på det interessefællesskab, hun oplever på studiet. Hun drømmer om at blive gymnasielærer og formidle det, hun har lært, og råder i øvrigt kommende studerende til at komme hurtigst muligt i gang med at tale tysk i undervisningen og skrive opgaver på tysk.

Hvorfor valgte du at læse tysk?

Jamen, det var nok udfordringen ved at lære et andet sprog og et andet land at kende – og at læse noget, som ikke alle mulige andre gør. Og så var det også interessen for grammatikken og selvfølgelig landets historie. Tyskerne har været enormt vigtige for Europas udvikling og er det stadig i dag, så på den måde er det også relevant i en dansk kontekst. Det syntes jeg, var spændende.

Er du glad for at studere?

Ja, det er jeg. Både med den frihed det giver, fordi man kan vælge alt muligt til og fra, og at ikke al undervisning er obligatorisk, så man på den måde kan bestemme over sin egen tid. Vi havde meget samarbejde med fransk og italiensk i introdagene og andre ting, så på den måde kender man også studerende fra andre fag. Hvis man gider, kan man jo også følge med i, hvad der bliver forsket i, og så kan man gå og være enormt nørdet. Også med læsegruppen sidder man og nørder med nogle forskellige ting og skriver opgave sammen og sidder og hygger med det. Så det interessefællesskab, man bliver en del af, det synes jeg, er rigtig fantastisk.

Hvordan er sprogundervisningen på tysk sprog og kultur?

På første semester er der et meget basalt grammatikkursus, som alle har, så man har et fælles udgangspunkt, og det gav enormt meget. Fra sådan at være lidt forvirret omkring det hele, så står det bare helt klart efter det kursus. Det er på grammatikkurset og så også gennem oversættelse, at man arbejder aktivt med sproget. Men ellers er undervisningen mere sådan sprogvidenskab og om sprog, litteratur, historie osv. Så selvfølgelig lærer man sproget gennem det, men det er ikke decideret sprogundervisning

Hvordan har undervisningen generelt været?

Det, jeg synes, jeg får rigtig meget ud af, er, når man sidder i en læsegruppe og diskuterer stoffet. Derudover har vi holdundervisning - seminartimer hedder det på tyskstudiet - nogle gange med diskussioner og gruppeoplæg og lignende. Der er ikke så mange forelæsninger. Så er det typisk forelæsninger med de andre sprogfag – litteraturteori, videnskabsteori, kulturhistorie og sådan nogle ting. Men så er der seminartimer bagefter, hvor man så bruger den teori, der er blevet diskuteret. Jeg kan bedst lide, når man selv kan deltage aktivt, så man ikke bare sidder og modtager.

"Noget af det, der overraskede mig mest, var nok, at selvom vi alle sammen læser tysk, så er folk meget forskellige og har forskellige interesser.

Foregår undervisningen på dansk eller tysk?

Det er lidt forskelligt. Både tutorer og undervisere opfordrer til, at man taler så meget tysk som muligt, fordi det er den bedste måde at lære det på. Og der bliver også undervist mere og mere på tysk, jo længere man kommer i studiet. Både af de tyske og de danske undervisere. De tyske undervisere kan også tale dansk, så der er altid mulighed for at stille spørgsmål på dansk, hvis man ikke er helt sikker på, hvordan man lige skal formulere sig. Mange opgaver kan også skrives på begge sprog, så det er jo op til én selv, hvad man kaster sig ud i. Jeg kom lidt sent i gang med at skrive og tale på tysk, og det er jeg lidt ked af nu. Så det giver jeg videre til alle, som spørger mig, hvad de skal gøre – skriv så meget du kan på tysk, bare prøv det!

Er der noget, der har overrasket dig ved studiet?

Noget af det, der overraskede mig mest, var nok, at selvom vi alle sammen læser tysk, så er folk meget forskellige og har forskellige interesser. Så det er ikke bare sådan et fuldstændigt ensporet studie, men er i virkeligheden på den måde meget bredt. Det synes jeg, er dejligt.

Hvad har du skrevet bacheloropgave om?

Jeg skrev om østtysk identitet i dag, og hvordan den positivt kan påvirke det forenede Tyskland. Så jeg var ude og lave interviews med to østtyskere fra to forskellige generationer om, hvordan de har oplevet, at et nyt land kom til dem, og de lige pludselig skulle socialiseres en gang til. Hvordan det har påvirket dem. Så det var enormt spændende og en helt anden måde at arbejde på, end jeg ellers har været vant til på studiet.

Ved du, hvad du vil bruge uddannelsen til?

Jeg vil rigtig gerne undervise i gymnasiet og videreformidle det, jeg har fået med herfra. Det er helt klart det, jeg vil. Mange andre starter med at sige, at de i hvert fald aldrig nogensinde skal undervise, og alligevel ender måske halvdelen med at blive gymnasielærere. Men ellers er det tit noget med kulturformidling eller oversættelse, eller også noget administrativt, hvor man måske slet ikke bruger tysk, men nogle andre kompetencer, som man også har fået. Så det er meget bredt, hvad folk ender med. Studiet er jo i høj grad, hvad man selv gør det til, også i forhold til hvad man vælger af tilvalg og valgfag osv.

Hvordan er studiemiljøet?

Studiemiljøet er rigtig godt. Vi deler fredagsbar med resten af instituttet – sprogfagene engelsk, fransk, tysk, spansk, italiensk og portugisisk. Og som sagt har vi introforløb og rustur med fransk og italiensk. Så man kender lidt flere end bare de 60, som man starter sammen med. Folk er generelt glade herude, og man hilser på dem, man kender fra de andre årgange osv. Jeg har også været tutor i nogle år, så på den måde kender jeg lidt flere. Men hvis man selv er lidt opsøgende, så er det intet problem at komme til at lære en masse andre at kende og skabe nogle relationer.

Hvad er dit bedste råd til kommende studerende?

Det er nok at kaste sig ud i at turde tale tysk og skrive på tysk fra starten. Underviserne er også gode til, ved ”bestået/ikke bestået”-opgaver, at give én lov til at lave lidt flere fejl i starten, for at få afprøvet det, inden man pludselig sidder og skal aflevere en opgave på 10 sider, som skal være på tysk. At turde springe ud i det og ikke være så genert over, at der måske sidder nogen, der taler lidt bedre tysk, for man skal nok komme efter det, og det gør man kun ved at få øvet det. Selvfølgelig er det jo en ekstra udfordring at skrive på tysk, men man skal virkelig bare bruge den feedback, man får, og tage ved lære af det og få det afprøvet i et trygt miljø, inden det rigtig gælder. Så det er bare at kaste sig ud i det, og så skal det nok bære.

Interviewet er fra 2013.