Praktik
Praktik er en central del af din uddannelse til urban landskabsingeniør. I praktikken afprøver du din teori i praksis
Du får joberfaring og et fagligt netværk. Du kommer i praktik trekvart studieår i løbet af uddannelsen.
Viden der kan bruges i virkeligheden
Du har mulighed for at kombinere den sidste tredjedel af din praktik med at skrive dit bachelorprojekt i praktikvirksomheden. På den måde kan du skrive et bachelorprojekt, der kan bruges i virkeligheden.
Tre hurtige om praktik
Nej – der er stor efterspørgsel fra virksomheder, der gerne vil urbane landskabsingeniører i praktik.
Sidste år mødte 130 praktikværter op til vores årlige praktikaften for at finde en praktikant fra Skovskolen. Du finder selv dit praktiksted ud fra, hvad du er mest interesseret i, og hvad du gerne vil arbejde med senere. Du får en praktikkoordinator, som hjælper dig med råd og vejledning, når du skal vælge.
Du vælger selv din praktikvirksomhed. Her et par eksempler på praktiksteder:
- Kommunale og statslige forvaltninger
- Ingeniørfirmaer
- Større anlægsgartnerfirmaer
- Tegnestuer
- Større kirkegårde
- Haveselskabet og andre organisationer.
Se hvilke virksomheder der lige nu søger praktikanter fra uddannelsen til urban landskabsingeniør
Ja! Du kan sagtens tage din praktik i udlandet. Vi har studerende, der har været i Tyskland, Spanien, Grønland, Sverige, Island, Forenede Arabiske Emirater, Finland og USA (Hawaii og New York).
Se mere om praktikken her på vores praktikhjemmeside
Mød praktikanterne
Line, Marie og Julie har valgt praktik efter deres interesser, og hvad de brænder for
Plantekummer skal skabe liv i gaderne
Som en del af områdefornyelsen i fuglekvarteret i Københavns Nordvestkvarter har Marie Krøgh Westh i sin anden praktik været med til at udvikle projektet Grønne oaser.
I områdefornyelsen i Fuglekvarteret har der været efterspørgsel på mødesteder, der kunne skabe mere liv og tryghed, og som kunne gøre kvarteret grønnere. Da en stor del af området er private fællesveje, er det dog vigtigt, at beboerne understøtter projektets ideer og strategier. Derfor har der i projekt Grønne oaser været stort fokus på tilgængelighed, pris og simplicitet.
Projektet går ud på, at beboerforeningerne i området kan tilkøbe forskellige beplantningspakker. Hver pakke består af en bænk og en plantekumme – begge dele i beton, så der er et minimum af vedligehold og slitage. Beboerne vælger ud fra et katalog, hvilke plantepakker de ønsker i kummerne, og som en del af hele pakken bliver det etableret.
Den fremtidige pleje af planterne skal foreningerne dog selv stå for. Derfor har det været vigtigt at finde planter, der var hårdføre og enkle at pleje. Her har det plantekendskab, som Marie Krøgh Westh har fået fra sin uddannelse som urban landskabsingeniør, ifølge hende selv ”været guld værd”. Hun har sammensat forskellige plantesamfund, der spiller godt sammen og er lette at passe.
Som en del af kataloget har hun desuden lavet en række indstik med billeder, informationer om planterne og vejledning til pasning. Indstikkene skal være en hjælp til dem, der gerne vil vide mere, men skal også inspirere beboerne til, hvordan der kan blive endnu grønnere på en nem måde.
Regnvandshåndtering handler ikke kun om rør
Portræt: Line Staur Hansen har i sin praktik hos HOFOR arbejdet med konceptudvikling inden for håndtering af regnvand. En diffus størrelse, som der efterspørges utraditionelle løsninger på.
Regnvand er en sær størrelse, fordi man ikke ved hvornår, hvordan og hvor meget, der kommer. De seneste års skybrud har i København, der er fælleskloakeret, betydet, at kloakkerne er blevet oversvømmet og at spildevand derfor er kommet op til overfladen. Det udløser et presserende behov for klimatilpasning af forsyningsnettet, og her er man begyndt at se på utraditionelle løsninger.
De utraditionelle løsninger er bl.a. alt det, der ligger over jorden, og som ikke har med rør at gøre. Her kan Line Staur Hansens forståelse for, hvad det grønne og jordbunden kan, være med til at udvikle nye koncepter inden for regnvandshåndtering. Det kræver nemlig viden om hvilke planter, der er særligt egnede til at opsuge vand og hvilke, der ikke egner sig til byområder, fx birketræet, der for mange mennesker udgør et allergisk problem.
Men det er ikke kun sit plantekendskab, Line Staur Hansen har brugt i sit arbejde for HOFOR. De grønne løsninger strækker sig ind over private matrikler, og derfor har borgerinddragelse været en stor del af arbejdet. Borgerne er nemlig nødt til at kunne se mulighederne og samarbejde på tværs af matrikelgrænser, hvis ikke de mange grønne projekter skal gå tabt.
Praktik gør en forskel
”Det betyder utrolig meget for mig at være i praktik. Jeg får mere erfaring og får samtidig et stort netværk, der kommer til at gøre en forskel, når jeg skal søge job”, siger Julie Keldebæk Rasmussen, der læser til urban landskabsingeniør
For Julie Keldebæk Rasmussen lå uddannelsen til urban landskabsingeniør lige for: ”Jeg har altid haft en passion for naturen og brugt den til at slippe væk fra en travl hverdag. Naturen er med til at øge menneskers livskvalitet”, siger Julie, der siden hun var lille har hjulpet sine forældre i haven.
Prøver viden af i praksis
En af de gode ting ved uddannelsen er praktikken, synes Julie: ”Det er fantastisk at prøve de ting af ude i erhvervslivet, som vi har lært på Skovskolen”. Hun er i praktik på Roskilde Kirkegårde, der har opsyn med i alt ni kirkegårde. Fra start har Julie fået lov til at være en del af mange opgaver fra affaldshåndtering til trafikstyring og driftsoptimering.
Godt rustet til et grønt job
I øjeblikket arbejder hun på Østre Kirkegård med at lave kort over kirkegården og måle op til en ny cykelsti. En spændende udfordring, der kræver, at hun kan tilgodese publikum, cyklister, gartnere og arkitekturen på én gang: ”Jeg føler, at jeg spiller en stor rolle og møder de ansattes konkrete virkelighed, hvor der er mange flere anderledes problemstillinger end inde i klasselokalerne. Hver eneste arbejdsdag kan jeg bruge min viden fra f. eks fagene design, planter og projektering og parkdrift. Jeg føler mig godt rustet”.
Urban landskabsingeniør udbydes af Zealand - Sjællands Erhvervsakademi i samarbejde med Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (Skovskolen) på Københavns Universitet og Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde.