En krydsning mellem datalogi og biologi

Christian Ravn læste først jura, men kunne slet ikke finde sig til rette på studiet. ”Jeg passede ikke ind, og jeg havde helt andre ambitioner end mine medstuderende”, forklarer han. I stedet besluttede han sig for at gå i en helt anden retning og tage en bachelor i farmaci. I 2013 blev han optaget på kandidatstudiet i bioinformatik – et fag som Christian beskriver som et overlap mellem datalogi og biologi.

Christian Ravn, kandidatstuderende på bioinformatik, Københavns Universitet

Navn: Christian Ravn

Alder: 27 år

Kommer fra: Nødebo i Nordsjælland

Kandidatuddannelse: Bioinformatik

Da jeg søgte ind på jura gik jeg efter en uddannelse, der gav prestige, og hvor lønnen var høj efter endt uddannelse. Men det er de helt forkerte præmisser at træffe sit valg om uddannelse ud fra.

Jeg var meget lidt motiveret og følte mig utroligt dårlig tilpas på jura. Noget skulle der ske, og der er jo ingen grund til at skifte til en anden uddannelse, hvis ikke ændringen er så stor, at det virkelig betyder en forskel, så jeg søgte ind på bioinformatik.

Kunne du uden problemer gå direkte fra jura til et naturvidenskabeligt fag?

Ja, jeg kom fra den gamle gymnasieordning, hvor der ikke var så fagspecifikke krav. Jeg havde matematik og fysik på A-niveau og kemi på B-niveau, så jeg kunne komme ind over alt. Noget kemi havde jeg glemt, men det er slet ikke umuligt at læse op, når man har flinke studiekammerater.

Hvad er bioinformatik egentlig?

Den langhårede forklaring er, at det er statistisk analyse af store mængder biologiske data. For eksempel ved sekventering af DNA. Når man sekventerer kigger man på, hvordan baseparrene sidder over for hinanden i en DNA-streng. Det er det, der definerer, hvilke egenskaber vi har rent genetisk.

Sekventering skaber helt enorme mængder af information. Alene i København produceres der hver dag 2-3 terrabites af den type data. Det svarer til, hvad der kan ligge på harddiskene på cirka otte standard Mac Books! Hvordan finder man rundt i alt det?

Det er her biologien kommer ind i billedet, for det gælder om at være i stand til at stille de rigtige spørgsmål, og det er biologer gode til. Til gengæld ved de ikke så meget om, hvordan man analyserer alle de data. Det er man til gengæld rigtig gode til inden for datalogi, så man forsøger at kombinere de to ting. Uddannelsen er altså et overlap mellem datalogi – det vil sige de matematiske og statistiske videnskaber – og så de biologiske fag.

Hvad kan man bruge det til?

Forventningen er bl.a., at vi fx kan få ny viden om sygdomme og infektioner ved at sammenligne DNA hos store grupper af henholdsvis syge og raske personer.

Har I meget matematik på uddannelsen?

Der er en del, og det kan godt virke skræmmende. Men jeg dumpede selv i matematik i gymnasiet, og da jeg startede her havde jeg ikke haft matematik i ni år, men kunne alligevel godt følge med. Her er det nemlig ikke et spørgsmål om at føre matematiske beviser, men et spørgsmål om at tænke logisk. Her lærer man at programmere, og det hjælper en til at forstå en matematisk formel. Så matematikken skal bestemt ikke skræmme folk væk.

I øvrigt kan man sagtens tage valgfag, der lægger mere vægt på de biologiske fag. Man kan sige det sådan, at man kan vælge at lægge vægten på værktøjerne – altså det matematiske og statistiske – eller på at lære at stille de rigtige spørgsmål, altså biologien.

Det lyder som om I bruger temmelig meget tid med computere?

I det daglige er computeren det allervigtigste redskab. Vi ser på computeren som en værktøjskasse, som du lærer at programmere. Det er uden tvivl det vigtigste, jeg har lært i alle årene på universitetet. Jeg forstår ikke, hvorfor alle ikke lærer det på første år af deres uddannelse. Det gør alt meget, meget lettere.

Hvilken slags jobs kan man få, når man er færdig?

Det er meget forskningsbaserede jobs. De færdiguddannede, jeg har talt med, arbejder typisk som ph.d.’ere eller videnskabsassistenter. I det private bliver bioinformatikere typisk ansat i biotek-afdelinger. I Danmark er medico-industrien stadig langsom til at åbne op. Jeg tror, man har været vant til farmaceuter, og de er godt uddannede her i Danmark. Men arbejdsgiverne er begyndt at få øjnene op for uddannelsen, og virksomheder, der har ansat bioinformatikere, er glade for dem – det siger bioinformatikerne i hvert fald selv.

Hvilket job drømmer du om?

Jeg drømmer om at blive ph.d., gerne i Japan. Jeg vil gerne arbejde med machine learning: altså hvordan man kan få en maskine til at forstå sin omverden og træffe beslutninger ud fra det. Det vil sige programmering, der gør, at computere og maskiner kan genkende mønstre. Et eksempel: man tager en gruppe mennesker med en bestemt type kræft og så en gruppe uden. Så sekventerer man deres DNA og beder computeren om at finde forskellene på de syge og de raske. Målet er altså at lære maskinen at kunne finde ud af, om folk har risiko for at udvikle kræft eller ej.

Hvad synes du om studiemiljøet?

Det er rigtig godt, og det vægtede jeg meget højt, da jeg valgte uddannelsen. Hver anden fredag mødes alle, der har lyst, til studiecafé, hvor man kan få sig en kop kaffe eller en sodavand og spille brætspil. Der kommer alle fra studerende til professorer og andre ansatte, så man kan få en snak om, hvordan det går.

En af fordelene er, at det er et så lille studie: der bliver kun optaget 25 om året, så man kender sine professorer. Der er ingen barriere, hvis man har lyst til at spørge dem om noget fagligt og ingen bekymring om, hvorvidt man måske spørger dumt.

Vi har meget gruppearbejde og samarbejde i undervisningen, så der er god hjælp at hente hos ens medstuderende. Jeg har ofte siddet her sammen med andre studerende til 9-10-tiden om aftenen, hvor vi har arbejdet på individuelle projekter. Der er ikke mange her, der har læst deres bachelor sammen, så der er ingen kliker, når man begynder på studiet. Cirka 50% er internationale studerende, og de er jo interesserede i at lære nye mennesker at kende.

Hvilke forudsætninger skal man have, hvis man vil søge ind på studiet?

Du skal have haft de relevante biologiske eller naturvidenskabelige fag, og så skal du aflevere en motiveret ansøgning, der skal fortælle, hvorfor du mener, at du er kvalificeret. Den bliver der, så vidt jeg ved, lagt rigtig meget vægt på. Jeg kan mærke på min egen motivation, at jeg går sammen med andre studerende, der er nysgerrige. Det er virkelig lysten, der driver værket.

Har du gode råd til dem, der kunne tænke sig at søge ind på bioinformatik?

Lad være med at lade dig skræmme af matematikken og det, du ikke kender. Giv lidt slip på kravet til dig selv om, at du skal forstå alting hele tiden. Her er der områder, hvor du må acceptere, at der er noget, du ikke forstår. Med tiden får du så med jævne mellemrum den store aha-oplevelse. Nyd aha-øjeblikkene – de er virkeligt fantastiske.

Jeg har talt med studerende, der ikke troede på, at de kunne klare det. Men så har de fået de her aha-oplevelser, og nu kan man se, hvordan de blomstrer op og får et stort overskud. Det er en af de ting, som valget af det rette studie medfører. Og sidst, men ikke mindst: det er ok at føle sig dum. Det skal nok gå væk igen. Vælg studie ud fra, hvad du kan lide, ikke ud fra pres fra andre eller udsigten til en høj fremtidig løn.

Christian blev interviewet til denne artikel i januar 2015.