Man skal være målretttet og disciplineret

”Bacheloren er hårdere end kandidatstudiet. Men på kandidatstudiet bestemmer du selv, hvilken vej du vil gå. Så du beskæftiger dig med din passion hele tiden”, forklarer Mie Wöldike, 25, der kommer fra Næstved. Mie har en bachelor i biokemi, og da vi møder hende har hun været igang med kandidatstudiet i biokemi i et halvt år. Egentlig ville Mie helst have læst medicin, men i dag tøver hun ikke med at anbefale studiet til andre: ”Hvis jeg skulle vælge om, så ville jeg vælge biokemi igen,” siger hun.

Hvorfor valgte du at læse biokemi? 

Det var en naturlig fortsættelse af, at jeg har en bachelor i biokemi. Efter at have læst biokemi i et år var jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt jeg skulle læse kemi i stedet. Men så blev jeg sikker på at det skulle være biokemi, fordi man der kan koble biologi og kemi. Det gør det efter min mening mere relevant samfundsmæssigt og dermed mere spændende. 

Som biokemikere ser vi på hele systemet og ikke kun på de enkelte molekyler, som man ofte gør det i kemi. Vi ser på mere komplekse systemer. Det har umiddelbart større samfundsrelevans, for når man forstår det biokemiske, så kan man forstå, hvor processerne går galt i kroppen, og være med til at hjælpe og helbrede folk. 

Lever studiet op til dine forventninger? 

Ja, i den grad. Det er bedre end forventet.  Egentlig ville jeg have læst medicin – biokemi var min 2. prioritet. Men efter jeg har fundet ud af, hvad biokemi er, så er jeg ikke i tvivl om, at det er det rigtige. For at have kontakt med patienter er ikke mig, har jeg opdaget. Jeg ved ikke, om jeg skammede mig over at erkende det, men jeg vidste bare, at det ikke var det, jeg skulle. 

Hvorfor skammede du dig over det? 

Mange taler om, at de vil gøre en forskel ved at have med mennesker at gøre. Så jeg tænkte om jeg måske var egoistisk, når jeg havde det anderledes. Men sådan er der mange, der har det. Det ligger ikke til mit temperament, og det er ok, at have det sådan. Jeg har fundet mig godt tilrette. 

Hvorfor søgte du ind på netop Københavns Universitet?  

Jeg overvejede ikke andre steder. Ville gerne være tæt på min familie og mine gamle venner i Næstved. Så ville det være let at falde tilbage på noget, hvis det at læse skulle have vist sig ikke at være noget for mig.

 Er du glad for universitetet? 

Ja, det er jeg. Der er selvfølgelig altid noget, som kan være lidt vanskeligt på store uddannelsesinstitutioner. Men jeg synes universitetet fuldt ud lever op til rollen som studiested.

Hvilke særlige krav stiller studiet til dig?

Man skal være meget målrettet og disciplineret. Forelæserne på universitetet opdager ikke, hvis du bliver væk fra timerne, da det ofte er store hold, man deltager på, og af samme grund kommer de heller ikke og spørger ind til dit fravær. Man er mere anonym. Du er i større grad overladt til dig selv, hvis ikke du har gode studiekammerater, der kan hanke op i dig. Man får ikke lektier for som i gymnasiet. Du skal selv finde ud af, hvad du skal læse. Lærerne udleverer selvfølgelig en pensumliste, men du skal selv styre og finde ud af, om du evt. hellere vil følge en anden lærebog eller læse supplerende materiale. Det kræver meget selvdisciplin. 

Hvordan var skridtet fra bachelor- til kandidatstudiet?

Bacheloren er hårdere end kandidatstudiet, fordi der er mange obligatoriske fag, der måske ikke alle falder lige meget i ens smag. Det er læsetungt, der er meget udenadslære og flere skriftlige eksamener. På kandidatstudiet bestemmer du selv, hvilken vej du vil gå. Så du beskæftiger dig med din passion hele tiden. Der er mere opgaveskrivning, og du skal tænke og ræsonnere mere.

Hvordan er studentermiljøet? 

Det synes jeg er godt. Ind imellem er man jo meget travl og stresset som studerende, men jeg har bestræbt mig på at spørge til de andre, hvis jeg har haft på fornemmelsen, at de har haft en skæv periode.

Men der er mange andre glæder. Lektorerne respekterer en på en helt anden måde end lærerne i gymnasiet. Du bliver behandlet som voksen, og der er en god dialog. Man er mere som ligemænd – selvfølgelig med den forskel, at underviserne har en særlig viden. Underviserne har enormt meget erfaring, som du kan drage nytte af, når du skal i laboratoriet. 

Mie Wöldike

Hvordan er det gået med at få dit sociale liv til at fungere? 

Jeg synes det har været let. Der var gode rusvejledere, da vi startede, og de stod til rådighed hele det første år, hvis der var noget, man ville spørge om eller have hjælp til. De har været gode til at lave arrangementer - med og uden alkohol - og arrangere gode lege, hvor man kan få lov til at dumme sig og få noget at tale om. Det skaber netværk. Og når man melder sig til kurser, så møder man også folk fra andre fag, så man får netværk på tværs af fagene. Jeg har fået en del venner her på universitetet, som jeg håber vil være der mange år fremover. 

Hvordan er din boligsituation? 

Jeg har været privilegeret. For et år siden købte jeg en lejlighed, som jeg deler med en veninde. Min husleje er 4000 kr. inkl. vand, varme og internet. Før det boede jeg på privat udlejede værelser. Det kan godt lade sig gøre at få noget at bo i, hvis man gider gøre lidt for det, og hvis man er klar til at gå kompromis. Men man får ikke en toværelses lejlighed til sig selv for 3.000 kr. pr. måned – det er urealistisk. 

Har du studiejob?  

Ja, jeg er med i Cirkus Naturligvis, der drives af Københavns Universitet og Novozymes, hvor vi tager ud på folkeskolerne og fortæller om biokemi. Og så arbejder jeg i den biokemiske lektiecafe, hvor 1-års-studerende kan få hjælp med deres opgaver eller spørge, hvis der er noget, de har problemer med at forstå. 

Hvad vil du gerne arbejde med i fremtiden? 

Jeg er meget molekylært og cellebiologisk orienteret. Jeg vil gerne arbejde med cellulære pathways og receptorsignalering. Jeg skal i gang med at lave mit speciale i en privat virksomhed hen over de næste halvandet år. Og så leger jeg med tanken om at tage en ph.d. – det er der mange der gør, så konkurrencen om jobbene kan være hård. Jeg drømmer om at komme ud i det private erhvervsliv. Bl.a. på grund af økonomien. På universitetet skal de selv finde midlerne til forskning – den bekymring har de måske ikke i samme omfang ude i det private.

Har du overvejet at tage en del af din uddannelse i udlandet?  

Jeg overvejer at gøre det, hvis jeg tager en ph.d. Men indtil videre har jeg fravalgt udlandsophold, for jeg er lidt af en tryghedsnarkoman. 

Har du nogen idé om lønnivauet for en færdiguddannet biokemiker? 

For en færdig kandidat ligger det omkring 30-35.000 som startløn.