Når hjertet hamrer for patienten

Christina Skovsende Eriksen
Klinisk farmaceut
Sygehusapotek Fyn, Odense Universitetshospital

Da jeg gik i gymnasiet, anede jeg ikke, hvad en farmaceut var. Jeg kommer fra en håndværkerfamilie, hvor der ikke er tradition for lange uddannelser. Men en rigtig dygtig farmaceutstuderende besøgte gymnasiet og fortalte blandt andet om klinisk farmaci. Her spidsede jeg ører, for det kunne godt være noget for mig. Klinisk farmaci handler om bedre og mere sikker brug af lægemidler gennem samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle og medicinbrugeren selv.

Jeg tog et sabbatår efter gymnasiet, og derefter var det København og farmaceutstudiet, der stod på programmet.

Under studiet stod det klart for mig, at jeg ikke skulle gøre karriere i laboratoriet, fordi det var for langt fra patienterne. Jeg ville foretage noget med mennesker og personlig kontakt i en eller anden udstrækning.

Til gengæld bankede mit hjerte hårdt for farmakologi, farmakoterapi og klinisk farmaci, og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var den vej jeg skulle – nærmest fra første færd.

Området er i konstant udvikling, og det synes jeg er rigtig spændende!

SPECIALE MED BETYDNING

Da jeg skulle skrive speciale, var jeg meget optaget af, hvordan det kan være, at det kan lykkes med implementering af klinisk farmaci nogle steder og ikke andre. Og derfor endte det med, at jeg lavede en landsdækkende undersøgelse, hvor jeg var rundt i hele landet og interviewe kliniske farmaceuter. Resultatet blev et speciale, som først og fremmest kunne bruges til noget, men samtidig fik jeg skabt mig et netværk rundt omkring i landet.

Efter specialet blev jeg booket til nogle foredrag, hvor jeg skulle fortælle om resultaterne, og samtidig blev resultaterne fra mit speciale brugt som en del af baggrundsmaterialet for indførelsen af klinisk farmaci i akutmodtagelsen i Hillerød.

Nogle af resultaterne blev desuden publiceret, og det var ret befriende, at mit speciale rent faktisk havde en betydning – det var præcis det, jeg havde arbejdet frem mod gennem min studietid. Jeg kan lide at være med til at præge udviklingen – og det får jeg heldigvis i høj grad lov til i mit nuværende job.

ET SPÆNDENDE JOB MED FOKUS PÅ UDVIKLING

Mit speciale førte ikke direkte til et job, så jobbet som klinisk farmaceut på Odense Universitetshospital har jeg søgt på helt almindelig vis. Dog var dørene åbne mange steder – både på grund af mit speciale, men nok især fordi jeg brænder for klinisk farmaci og udvikling. Det endte med, at jeg stod med to meget spændende tilbud på hånden. Det var faktisk svært at vælge, men jeg valgte OUH, fordi jeg så kunne blive boende i København tæt på min kæreste, hvis bare jeg var villig til at pendle.

Mine dage er meget forskellige, men jeg laver en del projekter og udviklingsarbejde – jeg er blandt andet med til at udtænke, hvordan vi hjælper afdelingerne og patienterne ved at starte nye klinisk farmaci-ydelser op.

Der er en masse forberedende arbejde, og det bestemt en proces at starte noget nyt op på en afdeling. Jeg synes, det er vildt spændende – både fagligt og i forhold til formidlingen.

Jeg varetager også en del undervisning: Hver torsdag har vi fx et indlæg til lægernes morgenkonference i den fælles akutmodtagelse, og her er det typisk, at vi har et lille 10-minutters indlæg om klinisk farmaci. Vi oplærer også nogle af farmakonomerne i opgaver, som traditionelt er farmaceutopgaver. På den måde kan vi frigive farmaceutressourcer, som vi kan fokusere mere fagligt. Jeg har også haft det privilegium at undervise både farmaceutstuderende og færdiguddannede farmaceuter, hvor jeg for en stor del får lov til selv at planlægge og styre undervisningen. Jeg synes, det er sjovt at undervise, og så sætter jeg stor pris på, at jeg har kontakt til så mange forskellige mennesker i mit arbejde. Jeg bruger meget tid på de forskellige afdelinger på hospitalet, hvor jeg fortrinsvis laver medicingennemgang, det vil sige en kritisk vurdering af en patients ordinerede lægemidler. Formålet med medicingennemgang er at sikre rationel farmakoterapi – altså at man sørger for, at patienten får de mest effektive lægemidler med de færreste bivirkninger til den laveste pris. I de fleste tilfælde kommer vi med forslag til optimering af patientens lægemiddelforbrug, som så skal godkendes af en læge. Vi har dog også tekniske ordinationsrettigheder til at ændre udvalgte ordinationer efter aftale med afdelingsledelserne.

Noget af det bedste ved mit job er, at man som ung farmaceut får lov at folde sig ud: Det handler ikke om ens anciennitet, men om hvad man har af idéer, og hvad man har at byde ind med. Og jeg har masser på hjerte!