Et arbejde med duft og smag

Da Marie Tøstesen stod som nybagt kandidat i fødevareinnovation og sundhed, behøvede hun ikke at søge job. Virksomheden A/S Einar Willumsen, der producerer aromastoffer, headhuntede Marie efter at de havde læst hendes CV på jobnet.dk. Nu arbejder hun både i virksomhedens lovgivningsafdeling og med at opbygge et sensorisk panel, der udgøres af medarbejdere, som skal smage og vurdere flavours. ”Det er en rigtig god virksomhed at være i, og der er mange muligheder for at udvikle sig”, fortæller Marie.

Marie Tøstesen, kandidat i fødevareinnovation og sundhed fra Københavns Universitet

Hvorfor valgte du kandidatstudiet i fødevareinnovation og sundhed?

Det gjorde jeg, fordi jeg syntes både molekylær gastronomi og det sundhedsmæssige aspekt var rigtig spændende. Jeg læste bachelor i ernæring og sundhed, der er en professionsbacheloruddannelse, men havde lyst til at gå en mere kemisk og videnskabelig vej. For det, der interesserede mig, var fødevarernes kemiske sammensætning og så sensorik og produktudvikling.

I dag er du ansat hos A/S Einar Willumsen i Brøndby. Hvad er dine opgaver?

Jeg blev ansat i lovgivningsafdelingen som ’Regulatory Affairs’-specialist. Men jeg er faktisk slet ikke uddannet indenfor det felt, så jeg er blevet sidemandsoplært af min leder, og af en konsulent der tidligere har siddet inde i fødevarestyrelsen.  Der arbejder jeg med alle de love og regler, der gælder for tilsætningsstoffer, aromastoffer, enzymer og GMO’er i fødevarer.

Men derudover bruger jeg en del tid på et helt andet projekt. Jeg interesserer mig meget for sensorik (læren om sansning – bl.a. duft og smag, red.), så da jeg begyndte i virksomheden, ansøgte jeg i samarbejde med Teknologisk Institut om en videnkupon (økonomisk støtte, red.) til et sensorikprojekt hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Det har medført, at vi har kunnet oprette et sensorisk panel, der er sammensat af vores egne medarbejdere - altså et internt panel. Det, der til en start er målet, er at få lavet smagsprofiler på vores flavours. Medarbejderne trænes til at beskrive flavours ud fra definerede egenskaber – fx blomsteragtig, syrlig, sød ect. Målet er, at kunderne kan få detaljerede beskrivelser af flavours i et sprog, som alle kender og forstår. Sælgerne skal fx kunne tilbyde en beskrivelse af alle nuværende jordbærflavours. Kunden kan på den måde bedre få et overblik over vores forskellige sortimenter, og derigennem kan de måske have specifikke ønsker til nogle bestemte egenskaber. Dermed ved flavouristerne, hvilke ingredienser de skal skrue op eller ned for.

Føler du at uddannelsen har klædt dig godt på til jobbet?

Bestemt. Der er altid noget praktisk, man ikke har prøvet før, det kan ikke undgås. Men jeg føler mig godt klædt på. Jeg skrev speciale på DMRI, Danish Meat Research Institute, og det har givet mig stor erfaring indenfor sensorik og forbrugerundersøgelser. Det var et virkelig godt sted at skrive speciale.

Men nu arbejder du jo bl.a. med lovgivning, som du ikke vidste så meget om?

Ja, det var jeg overhovedet ikke klædt på til. Måske burde jeg have taget det som valgfag på universitetet. Men det gør jo ingen skade at lære noget nyt og få nye udfordringer.

Man skulle egentlig tro, at firmaet havde foretrukket en ansøger, der vidste mere om lovgivning?

Det var ikke et opslået job. Det var firmaet, der opsøgte mig! De havde set mit CV på jobnet.dk. Jeg fik ikke lov til at gå ledig ret længe, for jeg blev færdig i juni 2012 og begyndte i jobbet d. 10. september.

Er du glad for jobbet?

Ja, det er jeg. Det er en rigtig god virksomhed at være i, og der er mange muligheder for at udvikle sig. Jeg har allerede været med til en stor sensorisk konference i Rio de Janeiro i Brasilien, der hedder PANGBORN – det var rigtig fedt. Min vejleder fra DMRI havde taget mit speciale med og præsenterede det på en poster under konferencen. Og i forbindelse med min videnkupon, har det sensoriske panel i Einar Willumsen været med til at teste en ny sensorisk metode, kaldet "Concept Scaling (Subnote scaling)", der blev præsenteret på konferencen. Den er udviklet af Christian Dehlholm, som en del af hans ph.d.-afhandling.

Derudover har jeg har været med til at træne panelet, har fået lov til at deltage i en masse kurser, hvor jeg bl.a. har lært at bruge nye statistiske programmer og metoder, og har selvfølgelig fået masser af input fra kolleger. Nu skal jeg snart på panellederkursus i England. Så jeg lærer hele tiden noget!

Hvor havde du selv regnet med at skulle arbejde, inden du fik jobbet?

Jeg havde overvejet at lave en ph.d. og blive forsker. Jeg var glad for at være på DMRI, hvor de forsker i kød, men jeg havde jo heller ikke prøvet andet på det tidspunkt.

A/S Einar Willumsen ligger i Brøndby. Er du så flyttet hertil?

Nej. Mens jeg studerede, flyttede jeg et par gange, men fik til sidst en lejlighed på Frederiksberg, og der bor jeg endnu. Når jeg skal herud til Brøndby, så cykler jeg. Der er 12 kilometer, så det er hurtigere end at tage det offentlige – for så skulle jeg nemlig med bus, tog og så bus igen.

Hvordan er din arbejdsuge?

Jeg møder mellem 7.00 og 7.30 og går hjem mellem 15.30 og 16.00 fra mandag til torsdag. Fredag arbejder vi så kun 5 timer. Men man må gerne flexe, spare timer op og holde sig en fridag.

Hvordan forløb din kandidatuddannelse?

Jeg har selvfølgelig taget de obligatoriske fag så som ’Advanced Sensory Methods and Sensometrics’, ´Bioactive Components and Health´og  ’Food Choice and Acceptance’. Men bortset fra det, så prioriterede jeg højt at komme til udlandet i et semester. Både for at få nye indtryk, for at forbedre mit engelsk og komme ud på egen hånd og opleve en anden kultur. Hvis man vil på udlandsophold, så skal man næsten forberede det inden, man begynder på kandidaten, for der er ansøgningsfrister allerede en måned efter at man er startet. Jeg tog til Dalhousie University i Halifax, der er hovedstaden på den canadiske ø Nova Scotia.

Fødevareinnovation og sundhed profilerer sig på, at der er rige muligheder for at komme til udlandet, så der er altså god opbakning fra universitetet. I Canada tog jeg fag som ’Advanced Food Chemistry’, ‘Food Product Development’, 'Human Nutrition Physiology'  og ’Health Promotion’. Det var fedt. Og det var bestemt en anden måde at studere på. Meget udenadslære, mange tests, mange ugentlige rapporter og mindre praktisk rettet end den danske uddannelse.

Marie Tøstesen, kandidat i fødevareinnovation og sundhed fra Københavns Universitet

Fødevareinnovation og sundhed giver mulighed for at komme i praktik. Hvad valgte du?

Ja, i stedet for et valgfag kan man vælge erhvervspraktik, og så kan man jo godt være lidt kreativ engang imellem. Min erhvervspraktik var et erhvervsprojekt i Indien for en NGO, der hedder InnoAid. Vi undersøgte viden om hygiejne hos gade-madsælgere i Calcutta og afholdt forskellige workshops, hvor vi underviste i hygiejne. Det var en del af et større projekt.

Det har medført at jeg i dag har kontakt til en anden NGO, IGF Danmark, hvor jeg er leder på et hjemmeindustriprojekt i Indien. Det er noget helt andet end mit daglige arbejde, og det er spændende at lave udviklingsarbejde på sidelinjen som en slags hobby. Så jeg har været i Indien et par gange indenfor de seneste år.

Vil du anbefale uddannelsen til andre?

Ja, jeg har selv været rigtig glad for den Og det var virkelig givtigt at komme til udlandet. Derudover vil jeg anbefale, at man laver speciale i samarbejde med virksomheder. Det har givet mig en masse praktisk erfaring, fordi man selv skal designe det hele, selv stille forsøg op og tilrettelægge det hele, og så får man sine egne data. Det har jeg lært meget af.

Hvad skal der ske fremover?

Jeg regner med at nogle år endnu hos A/S Einar Willumsen og være med til at træne det sensoriske panel op. Og måske hjælpe med til at etablere et sensorisk panel i Einar Willumsens søstervirksomhed i Malmø. Når det er oppe at køre, vil jeg gerne arbejde med forbrugerundersøgelser, for at finde frem til forbrugernes præferencer, når det gælder smag. Finde ud af hvordan man rammer rigtigt første gang. Jeg forestiller mig, at resultaterne kan bruges som værktøj både til produktudviklerne og til at målrette salget. Derudover vil jeg gerne dygtiggøre mig i lovgivningsafdelingen, hvor jeg p.t. arbejder med dokumentation af råvarer, sikkerhedsdatablade, næringsberegninger og produktbeskrivelser.

Læs også interviewet med en international studerende