Jeg er gået efter alt, hvad der har med vand at gøre

”Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle arbejde i rådgivningsbranchen. Men det har vist sig at være rigtig sjovt. Jeg føler jeg mig udfordret og ved samtidig, at der er nogen, der griber mig, hvis jeg falder,” forklarer Astrid Bisgaard, 28, fra København. Da vi møder hende er det et år siden, hun blev ansat i det rådgivende ingeniørfirma NIRAS. ”Jeg er 100 % glad for at jeg valgte at blive geograf. Det er lidt unikt, at man selv kan sammensætte sin uddannelse i så høj grad, og at den samtidig har en så direkte praktisk anvendelse. Folk har let ved at se, hvad de kan bruge en geograf til.”

Astrid Bisgaard

 

Hvorfor valgte du at studere geografi?

Det blev jeg faktisk først klar over ret sent. Jeg holdt to sabbatår, hvor jeg rejste en masse i udlandet. Men til sidst ville jeg gerne læse. Så jeg kiggede i ”Hvad kan jeg blive?” og jeg syntes at både historie, journalistik og matematik var interessante fag, men jeg brændte ikke for dem. I bogen var der en lille boks, hvor der var en pige, der var citeret for at sige: ”Jeg arbejder med udviklingslande og landbrugssystemer …” Det syntes jeg både lød eksotisk og praktisk anvendeligt. Hun var geograf, stod der. Det var lige mig.

I de første halvandet år af uddannelsen er faget meget bredt – man specialiserer sig slet ikke. Til gengæld er der meget stor valgfrihed på de sidste halvandet år af bacheloruddannelsen. Hvordan, du sammensætter dine fag, afgør så, om du bliver naturgeograf eller kulturgeograf.

Jeg troede egentlig, at jeg ville noget med udviklingslande og byplanlægning. Men jeg blev så inspireret af de undervisere, vi havde, så jeg valgte naturgeografien. Måske fordi man kan se og mærke det, man arbejder med på de naturgeografiske kurser.

Hvordan forløb din kandidatuddannelse?

I et halvt år var jeg på udveksling i Australien, hvor jeg gik på University of Western Australia i Perth. Der fulgte jeg fire fag inden for Environmental Studies. Vi så blandt andet på cases af, hvordan folk ændrer holdning til miljøspørgsmål over tid. Og så var der en del feltstudier – det var virkelig fedt. Kæmpemæssige floder og klipper, alt i meget større skala end herhjemme. I undervisningen blev der også taget en masse anderledes emner op, fx hvordan beskytter vi koralrevene eller den natur, som kænguruerne  lever i.

Jeg synes koblingen mellem vand og klima er spændende, så på kandidatuddannelsen gik jeg efter alt, hvad der havde med vand at gøre, og fulgte kurser som ”Fluvial Morphology”, der handler om floder, grundvandsmodellering og klimafag. Jeg supplerede med fag fra geologi, da jeg gerne ville inkludere grundvandselementet og forstå hele den hydrologiske vinkel. Så man kan sige, at jeg er specialiseret som hydrogeograf.

Mit speciale var ret omfattende, så det gav 45 ECTS-point. Det strakte sig over ni måneder, hvoraf de tre måneder var feltarbejde. Meget feltarbejde betyder, at man kan bruge sine egne data i specialet. Jeg var i Tanzania for at se på, hvordan klimaforandringer vil påvirke den store flod Ruaha. Ved dens udspring ligger der en nationalpark. Længere nedstrøms løber den tør, hvis ikke der kommer regn nok, og det går ud over både dyr og mennesker. Jeg prøvede at opstille en model og køre scenarier for flodens udvikling i fremtiden.

Hvor lang tid gik der fra du afsluttede uddannelsen til du fik arbejde?

Jeg fik faktisk arbejde, inden jeg var færdig. Mens jeg læste, havde jeg studenterjob hos det rådgivende ingeniørfirma NIRAS, hvor jeg lavede en del feltarbejde for dem – ledte efter brønde og sådan noget. Mens jeg lavede speciale, havde jeg ikke rigtig tid til at arbejde for dem, men de huskede mig, og en måned før jeg var færdig, fik jeg et job i NIRAS afdeling i Allerød.

Føler du dig ordentlig klædt på til arbejdsmarkedet?

Ja, det gør jeg. Jeg ville måske ønske, at jeg under uddannelsen havde fokuseret lidt mere på modellering. Det er godt at kunne bruge et værktøj ordentligt. Men modellering er svært at lære, og man skal gøre det mange gange, før man bliver god til det. Men det er jo min egen skyld – jeg kunne bare have taget flere kurser i det. Jeg var vist bange for at blive for specialiseret, men det skal man måske slet ikke frygte som geograf. Vi er uddannet til at holde mange bolde i luften og hoppe ind i mange sammenhænge.

At faget er så bredt, som det er, har vist sig at være en fordel, efter at jeg er kommet ud på arbejdsmarkedet. For jeg har kunnet lidt af det hele, og jeg  kan i højere grad shoppe rundt mellem forskellige typer opgaver. Det passer mig virkelig godt.

Hvad går dit arbejde ud på?

Jeg har forskellige opgaver indenfor områderne vand og forsyning, hvor jeg er i et team, der arbejder med grundvand og natur. Det er opgaver inden for naturgenopretning, grundvands-modellering og klimatilpasning. Det fede er, at det er opgaver, der går på tværs, så man kommer ud i alle hjørner af faget. En typisk opgave kan være at hjælpe en kommune med at finde ud af, hvor beskyttelseszonen omkring en drikkevandsboring skal være, for at grundvandet kan være ordentligt beskyttet mod fx pesticider eller andre kemikalier. Man kan nemlig ikke bare at slå en cirkel omkring boringen, for grundvandet kan strømme fra helt forskellige retninger. Opgaven er så at opstille en model for, hvor vandet er, og i hvilke retninger det løber. Først da kan man definere, hvor beskyttelseszonen skal være.

Et andet eksempel kunne være naturgenopretning. I Sillebro Ådal ved Frederikssund har man problemer med, at den regulerede å flyder over, når der er skybrud, så regnvand og spildevand bliver blandet sammen. Men i stedet for at rørlægge åen har man så valgt at gøre ådalen til et naturprojekt med rekreative områder, hvor man har anlagt bassiner med siv og ænder, der kan opsamle overskydende regnvand. På den måde tænker man rekreative områder og klimatilpasning sammen. Sådan et projekt  kræver bl.a., at man analyserer områdets topografi  og finder ud af, hvordan regnvandet vil flyde, og hvor der kan graves bassiner. Til det formål bruger vi GIS – Geografisk Informationssystem – et kortværktøj, der arbejder med vektorgrafik/geodata. Jeg vil stærkt anbefale, at studerende bruger tid på det, så de får en basal forståelse for, hvordan sådan et program fungerer. Det giver virkelig et forspring.

Astrid Bisgård

 

Er du glad for jobbet?

Ja. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle arbejde i rådgivningsbranchen. Men jeg fik jobbet tilbudt, og det har vist sig at være rigtig sjovt. Jeg føler mig udfordret, og ved samtidig, at der er nogen, der griber mig, hvis jeg falder. Jeg er overrasket over, at folk, der har været i branchen i 25 år, er så inkluderende som de er og gerne vil lære fra sig. Alt det betyder, at jeg gerne bruger de 50 minutter hver dag på at tage til Allerød.

Hvad er lønniveauet egentlig for en nyuddannet geograf?

Startlønnen er vel på 30-35.000 kr.

Set i bakspejlet, har du så valgt den rigtige uddannelse?

Ja. Jeg er 100 % glad for mit valg. Når jeg kigger på min omgangskreds, er der jo ikke så mange geografer. Jeg kan høre på dem, at det er lidt unikt, at man selv kan sammensætte sin uddannelse i så høj grad, og at den samtidig har en så direkte praktisk anvendelse. Folk har let ved at se, hvad de kan bruge dig til, og det havde muligvis været sværere med en mere teoretisk uddannelse.

Vil du anbefale uddannelsen til andre?

Klart! Den er rigtig spændende, og det er et fag, der kan udvikle sig i mange retninger. Socialt set er det et virkelig velfungerende studie, og jeg synes vi har været i øjenhøjde med underviserne. Jeg lærte mine vejledere rigtig godt at kende, og det har nok noget at gøre med, at vi ikke var så mange på studiet. Jeg mener min specialevejleder var vejleder for bare tre studerende. På andre fag kan antallet måske være 25, og så lærer man jo ikke hinanden at kende på samme måde.