Den perfekte balance mellem det teoretiske og det håndgribelige

”Jeg er utroligt glad for at læse geografi. Det er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Hovedsageligt fordi geografi rummer en perfekt balance mellem teoretisk viden og håndgribelige problemstillinger”, siger Jeppe Ågård Kristensen, 27, der kommer fra Lemvig og i dag bor på Vesterbro. Han fremhæver også den meget brede faglighed man får på studiet: ”Næsten ingen nøjes med at tage fag blot på geografi. Mange vælger udvekslingsophold eller tager kurser rundt om på andre institutter på universitetet. I øvrigt er det et generelt træk ved geografer, at mange af dem har været ude at rejse i sabbatårene og fortsætter med at gøre det. Det er jo også sindssygt relevant ift. faget, så det giver god mening”.

Jeppe Aagaard Kristensen

Hvorfor valgte du geografi?

Da jeg var færdig med at tage min HF-eksamen, tænkte jeg, at jeg ville læse statskundskab. Men først tog jeg ud at rejse. Det kom til at vare i tre år, hvor jeg arbejdede i Schweiz og Irland og var på jordomrejse til bl.a. Indonesien, Australien, Peru, USA og Island – og til sidst rundt i Skandinavien.

Jeg har altid været et naturmenneske. Som dreng havde jeg en ide om, at jeg ville være skovfoged. Og i de år jeg rejste, kunne jeg mærke, at jeg ikke ville trives med et gennemført bogligt fag som statskundskab. Jeg var nødt til at finde noget, hvor arbejdet var mere ”hands on”, gerne noget med natur. Geografi viste sig at rumme mulighederne for at kombinere natur- og miljøforvaltning og klimapolitik. Men på trods af min samfundsgeografiske indgang til faget, havnede jeg Imidlertid ovre i den naturgeografiske afdeling.

Der er en række hovedområder, man kan specialisere sig i, indenfor naturgeografi. Det er geomorfologi, klimageografi, hydrologi, jordbundsvidenskab og endelig geoinformatik, der går på tværs af alle fag, og som rummer en del matematik og programmering.

I de sidste halvandet år af bacheloruddannelsen er der meget stor valgfrihed, og den måde du sammensætter dine fag på afgør, om du bliver naturgeograf eller kulturgeograf eller noget midt imellem. Jeg gik ind til studiet med et ønske om at blive kulturgeograf, men efter to år på studiet opdagede jeg, at jeg gerne ville beskæftige mig med noget, hvor der var et mere håndfast facit, end det man arbejder med som kulturgeograf. I starten af 3. år havde jeg et enkelt fag i klimafysik, der blev udbudt på et andet institut, og derefter valgte jeg udelukkende naturgeografiske fag. Især jordbundsforhold syntes jeg var interessante, så da jeg skulle lave bacheloropgave valgte jeg at skrive den med professor Henrik Breuning-Madsen som vejleder – og dermed havde jeg nærmest valgt at blive jordbundsgeograf.

Noget, der var med til at afgøre mit valg, var, at Madsen og jeg gik godt i spænd. På baggrund af min bachelor-opgave endte vi med at udgive en artikel i tidsskriftet ’Agriculture, Ecosystems and Environment’.

Hvad vil du gerne arbejde med, når du er færdig?

Jeg kunne godt tænke mig at skrive ph.d. og gå forskervejen. Men hvis ikke det kan lade sig gøre, så er jeg ikke kræsen. Jeg er åben for mange ting. Det næstmest åbenlyse er, at blive ansat ved et privat rådgivende ingeniørfirma som COWI, Niras eller Rambøl. De rådgiver også om klimaforanstaltninger, men mest ift. jordbunds- og bæredygtighedsanalyser. Jeg kan godt lide at undervise, så jeg ville heller ikke have noget imod at blive gymnasielærer - men helst lidt længere ude i fremtiden.

Hvordan oplevede du skiftet fra bachelor- til kandidatuddannelsen?

Jeg er blevet bedre til at strukturere studierne, og det betyder noget ift. arbejdsbyrden. Til gengæld har jeg så fået nallerne ned i et par studiejobs, som tager en del tid.

Hvad er det for nogle studiejobs?

Jeg arbejder som studentermedhjælper på GEUS og som assistent for en af professorerne, hvilket også medfører en del feltarbejde. Det er jo ret heldigt at tjene penge ved at arbejde med noget, hvor jeg samtidig dygtiggør mig indenfor mit eget felt.

Undervejs har det også givet mig et par vanvittige rejseoplevelser. For GEUS blev jeg sendt til Brasilien, hvor jeg sammen med to lokale, en chauffør og en student, rejste rundt og indsamlede klit-sedimenter (sandprøver, red.) langs nord-østkysten og 3-400 kilometer op langs tre udvalgte floder. Det var et projekt, der handlede om titaniumoxid. Det er interessant fordi titaniumoxid er et mineral der forvitrer helt forskelligt rundt om på kloden, selvom forholdene er ensartede. Man ved ikke hvorfor, så GEUS ville gerne undersøge det.

For GEUS har jeg også været i arktisk Canada to år i træk. På Østkysten overfor Grønland indsamlede vi prøver til to projekter. Det ene var et paleogeografisk studie i ”uplifts” – dvs. steder hvor jordskorpen er sprækket og vippet, så der opstår stor fjelde. Det andet var en undersøgelse af herkomsten af forskellige mineraler. Vi tog ”fingerprints” af vandløbssedimenterne fra New Foundland og helt op til Ellesmere Island. Det er oplysninger, der eksempelvis kan være interessante ift. Olieefterforskning, men som også fortæller historien om, hvordan kildeområder til de enkelte bjergarter ude i Baffin Bugten har ændret sig, siden opsprækningen af bugten startede. Sedimentprøverne kan give et fingerpeg om mineralogien i jordskorpen, som er vigtig viden for bl.a. olieselskaber i deres efterforskning af området.

Jeppe Aagaard Kristensen

Er du glad for studiet?

Jeg er utroligt glad for det. Det er en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Hovedsageligt fordi geografi rummer en perfekt balance mellem teoretisk viden og håndgribelige problemstillinger. Du kan forske og teste i naturen. Du kan tage prøver og analysere dem i laboratoriet og derfra spænde hele din historie og forsøge at besvare den hypotese, du lagde ud med.

Er det et hårdt studie?

Nej, man er ikke voldsomt hængt op med læsning. Jeg har ikke oplevet det som svært. Men måske er det fordi, at man det år jeg blev optaget på studiet, skulle have matematik på A-niveau og fysik og kemi på B-niveau. Det er ikke svært, hvis du har haft noget fysik og kemi i gymnasiet. Så jeg følte mig godt klædt på. Og hvis man vælger at blive kulturgeograf, får man formentlig slet ikke brug for fysik og kemi, når først de obligatoriske fag er overstået på første og andet år.

Hvordan oplevede du overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelsen?

Generelt er overgangen meget blød. Man mærker det ikke rigtigt. Der er stor valgfrihed på kandidatuddannelsen. I de fleste fag bliver der dog undervist på engelsk, og det skal man lige vænne sig til. Men mange har været på et halvt års udveksling under bacheloruddannelsen og har derfor allerede erfaring med at blive undervist på engelsk.

Har du selv været på udveksling i udlandet?

Ja, under bacheloruddannelsen var jeg University of British Columbia i Vancouver, Canada, i et halvt år. Derudover har jeg været ikke mindre end tre gange i Ghana inden for de seneste halvandet år: første gang på et hovedfagskursus, anden gang sammen med professor Madsen for at undervise og endelig for at lave feltarbejde i forbindelse med mit speciale.

I øvrigt er det et generelt træk ved geografer, at mange af dem har været ude at rejse i sabbatårene og fortsætter med at gøre det. Det er jo også sindssygt relevant ift. faget, så det giver god mening.

Hvilke jobs kan man få som geograf?

I regionerne og kommunerne sidder der en del og laver analyser og VVM-undersøgelser. Man kan også blive forsker eller underviser. Mange kommer til at sidde som projektledere, for vi er typisk generalister – ikke specialister. Så en del tager kurser i projektledelse, mens de er på kandidaten. Enten på Københavns Universitet eller på DTU.

Vil du anbefale uddannelsen?

Ja, selvfølgelig. Hvis man har lyst til en kombination af praktisk og teoretisk arbejde, så er det oplagt at blive naturgeograf. Jeg har venner, der er kulturgeografer, og de arbejder bestemt også med spændende problemstillinger – men personligt jeg ville savne feltdelen. 

Noget andet, der er ekstremt interessant, er den meget brede faglighed man får. Næsten ingen nøjes med at tage fag blot på geografi. Mange vælger udvekslingsophold eller tager kurser rundt om på andre institutter på universitetet. For naturgeograferne kan det fx være miljøkemi, jordfysik eller klassisk pedologi (jordbundsvidenskab, red.) på det tidligere LIFE eller geofysik på Niels Bohr Instituttet.

I de seneste år har der været voksende interesse for at søge ind på geografi. I 2008 blev der optaget 60 studerende – og det blev meget hurtigt til 50. I 2012 og 13 var optaget vokset til 100-110 studerende om året. Gymnasiereformen har haft en stor effekt, for der blev naturgeografi et bastant fag. Og så har det sikkert også haft betydning, at naturgeografiske spørgsmål har været meget i medierne.

Hvordan er det sociale miljø på studiet?

Det er enormt godt. Vi hænger meget ud med vores studiekammerater, og nogle af dem er blandt mine bedste venner. Der er også et aktivt foreningsliv, hvor jeg selv er ret engageret. Jeg startede Naturgeografisk Studenterforening, der er en faglig-social forening for alle studerende på tværs af årgangene, hvor vi b.la. arrangerer foredrag, filmaftener og virksomhedsbesøg.