Min hobby er blevet mit arbejde

I 2005 blev Peter Aagaard kandidat i idræt og humanfysiologi. Da vi møder ham, arbejder Peter som konsulent hos Vidensråd for Forebyggelse, der holder til i Domus Medica, Lægeforeningens smukke gamle bygning på Østerbro i København.

Hvad dækker begrebet humanfysiologi?

Dengang jeg studerede idræt, var der to retninger på overbygningen, hvor den ene var humanistisk-samfundsvidenskabelig og den anden var den human fysiologiske, hvor vægten var på emner indenfor fysisk aktivitet og præstation og sundhed eller biomekaniske problemstillinger. På bacheloruddannelsen var det største fokus på den praktiske idræt, på ens færdigheder og på ens evner til at undervise i praksis. Senere i uddannelsen skiftede vægten så mere over mod de teoretiske fag.

Tidligere havde uddannelsen et stort fokus på enten at blive gymnasielærer eller få ansættelse i en af de store idrætsorganisationer som DIF, DGI eller Team Danmark, men den er i stigende grad blevet rettet mod stillinger inden for folkesundhed og sygdomsforebyggelse. Det er mit indtryk, at mange i dag får ansættelse som kommunale sundheds- eller forebyggelseskonsulenter. Mit speciale var et interventionsstudie, hvor vi cykeltrænede en gruppe utrænede unge mænd i otte uger. Den ene halvdel fik et sukkerholdigt produkt under træningen, den anden halvdel et placebo-produkt uden sukker. Vi kiggede så på en række parametre for sundhed og præstation, og det viste sig, at indtagelse af sukker under træningen ikke havde nogen synderlig sundhedsmæssig eller præstationsforbedrende effekt. Alle testpersonerne forbedrede dog deres kondition markant.

Og hvad kan man så bruge den viden til?

Det, vi kunne bruge resultatet til, var at konstatere, at de energidrikke, der ofte indtages i forbindelse med træning og motion, ikke har den store betydning for sundheden eller præstationen. Man kan lige så godt drikke vand og spare pengene.

Da du blev kandidat, stod du så uden arbejde?

Nej. Jeg har altid været meget aktiv og haft relevante studiejobs. Jeg afviklede bl.a. kurser for Danmarks Idræts Forbund, Danmarks Ski Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Jeg var også ansat i Anti Doping Danmark som dopingkontrollant. Det var jeg faktisk gennem 15 år og er først lige holdt op. Desuden havde jeg utallige småjobs som træner i forskellige idrætsgrene.

Så da jeg afsluttede min uddannelse i 2005 havde jeg en del forskellige opgaver, og derudover blev jeg ansat som konsulent i firmaet Health Group, hvor jeg lavede sundhedsprofiler af medarbejdere i virksomheder.

I foråret 2006 fik jeg så en 20-timers stilling som videnskabelig medarbejder  i Motions- og Ernæringsrådet. Der var rigeligt at lave, så efter et års tid var jeg på fuld tid. Rådet blev ganske vist nedlagt i 2008, men vi, der var i sekretariatet, blev overført til Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse. Her blev jeg ansat til at varetage styrelsens opgaver vedr. fysisk aktivitet. Jeg fik bl.a. ansvaret for at revidere de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet og var projektleder for Sundhedsstyrelsens fysisk aktivitets-kampagne ”Get Moving”. Der arbejdede jeg frem til 2011, hvor jeg begyndte her i det nyetablerede Vidensråd for Forebyggelse, der faktisk har en slående lighed med det hedengangne Motions- og Ernæringsråd. Vi er i alt fem ansatte – en sekretariatsleder, en pressemedarbejder, en sekretær og to konsulenter.

Den væsentligste årsag, til at jeg fik jobbet, var, at jeg havde et godt netværk. Jeg mødte formanden for rådet til en konference, og blev den vej rundt opmærksom på, at der var en interessant jobmulighed.

Hvad er Vidensrådets centrale opgave?

Vi arbejder med forebyggelse af sygdom og fremme af befolkningens sundhed i bred forstand. Vi samler og formidler den nyeste forskning om forhold, der påvirker befolkningens sundhedstilstand. Vi vil gerne skabe større klarhed om, hvilke sundhedsråd der er fornuftige at følge, og hvilke der virker, eller hvilke der måske ligefrem gør mere skade end gavn. På den måde ønsker rådet at bidrage til, at beslutninger om forebyggelse og sundhedsfremme sker med afsæt i den faglige viden.

Hvad arbejder du med lige nu?

Vi har påbegyndt arbejdet med en rapport om supermotionisme. Det handler om, at vi ved, at fysisk aktivitet er sundt, og at meget fysisk aktivitet er meget sundt. Men er der en øvre grænse for, hvornår det ikke længere er sundt, men måske endda bliver direkte sundhedsskadeligt? Noget tyder bl.a. på, at store mængder intensiv fysisk træning som fx langdistanceløb og cykling over mange år, kan medføre varige strukturelle forandringer i hjertet. Så ved folk, hvad konsekvenserne er, når de i stigende grad deltager i fx ironman, eller maratonløb? Projektet skal munde ud i en oplysende temarapport rettet mod fagfolk og supermotionisterne selv.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Jeg er på kontoret fra kl. 8-16, hvor jeg tager mig af mailkorrespondance og telefonsamtaler. Jeg søger og læser også en del videnskabelig litteratur. Men det er varieret med møder med arbejdsgrupper eller forskere. Så er der en del temadage og konferencer, og ind i mellem holder jeg også oplæg. Og endelig er der den skriftlige formidling, hvor jeg udover temarapporterne også skriver en del artikler til forskellige fagblade.

Da du var færdig med uddannelsen, følte du dig så klædt ordentligt på til arbejdsmarkedet?

Jeg manglede helt klart viden om projektledelse. Og det var nærmest et krav i de jobs, jeg kom ud til, så jeg har måttet efteruddanne mig senere. Mange af de jobs, vi får, er ofte mere projektorienterede end egentlige driftsopgaver. Vi arbejder med alle faser af projektstyring lige fra at holde hus med pengene, overholde deadlines og håndtere alle de udfordringer, der i øvrigt dukker op.

Kan du gøre det mere konkret? Hvad er det for nogen udfordringer?

Fx samarbejder jeg tit med forskere, der løser opgaver for os ved siden af deres faste arbejde, så det er ikke altid, at deadlines bliver overholdt. Den slags skal man jo lære at håndtere. Og så skal man være skarp på formidling. Det gælder både skriftlig og mundtlig formidling til fx temarapporter eller udarbejdelse af artikler til fagblade samt mundtlige oplæg til konferencer m.m.

Projektstyring og formidling burde nok have ligget i uddannelsen. Men det er mit indtryk, at det i dag er blevet lettere at tage valgfrie kurser på andre fag, så man kan få netop de kompetencer, hvis man ønsker det.

Hvilke jobs får man typisk med en baggrund i idræt og human fysiologi? Hvor er dine studiekammerater i dag?

Mange bliver ansat som kommunale idræts- og sundhedskonsulenter. En del bliver stadig gymnasielærere. Og endelig er der en del, der bliver ansat i konsulentfunktioner i idrætsforbundene.

Vil du anbefale uddannelsen til andre?

Det kan jeg love dig. For mig har det været den perfekte uddannelse, og jeg har aldrig bekymret mig om, hvad den skulle føre til. Jeg havde det virkelig sjovt på studiet, fordi jeg dybest set fik lov at beskæftige mig full time med min hobby. Så i dag tager jeg mig ind i mellem til hovedet og tænker, at det jo er helt fantastisk, at jeg får penge for at lave det, jeg holder mest af at lave.

Har du et godt råd til kommende studerende?

Jeg kan huske, at jeg en gang holdt et oplæg for kommende idrætsstuderende, der overvejede at søge ind på uddannelsen. En af de andre oplægsholdere fortalte, hvor vigtigt det var at komme til timerne, lave alle opgaverne og klare sig godt til eksamen. Men min egen erfaring er, som jeg også fik sagt under oplægget, at det er mindst lige så vigtigt, at sørge for, at man får et godt netværk, der kan være med til at sikre, at man får et job bagefter.