"Jeg kan bruge min ekspertviden til at øge folks glæde ved idræt"
Henrik Dam Nygaard læser på kandidatuddannelsen humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab på Københavns Universitet. Selvom han endnu ikke er færdiguddannet, er han allerede blevet ansat som idræt- og eventkonsulent hos DGI med jobstart, så snart han er færdiguddannet.
Som en del af kandidatuddannelsen er jeg lige nu i gang med at færdiggøre mit speciale om personlige trænere. På baggrund af interviews med en række personlige trænere undersøger jeg, hvad der skal til for at få succes som selvstændig personlig træner.
Personlig træning er et voksende og spændende fænomen i samfundet. Det er bl.a. kendetegnet ved, at trænerne via de sociale medier sætter sig selv i scene og forsøger at sælge deres egen livsstil. Det kan man se, når en personlig træner lægger et billede op på sin Facebook eller Instagram profil med et billede fra seneste løbetur rundt om søerne og bruger hashtags som ”myfitliving”, ”personlig træning” for derigennem at håbe på at blive set af så mange som muligt.
Yndlingsfag
Et af mine yndlingsfag på kandidatuddannelsen er sundhedssociologi, fordi det bl.a. har givet mig et mere kritisk perspektiv på idræt og sundhed. Man har typisk et rosenrødt syn på idræt, når man er idrætsstuderende, men faget har været med til at give et nuanceret billede af sundhed og idræt og et kritisk perspektiv på eksempelvis sundhedsprojekter. Fx om et konkret kommunalt sundhedsinitiativ reelt er noget, der kan gøre en forskel i befolkningen og noget, som folk ønsker.
Faget giver nogle brugbare metoder og analyseredskaber til kritisk at vurdere sundhedsprojekter og initiativer for forskellige befolkningsgrupper i samfundet. Man får også en øget forståelse for, hvor kompleks sundhed er, og hvad der skal til for at motivere forskellige målgrupper. Det er ikke sort eller hvidt, men afhænger af konteksten, og man kan derfor ikke lave de samme sundhedstilbud til alle befolkningsgrupper.
Hvad der er svært
Hvis jeg skal nævne noget, der har været svært ved uddannelsen og særligt i starten, er det, at man skal kunne orientere sig i mange forskellige engelsksprogede, videnskabelige artikler om forskningsresultater inden for idrætten.
Sådan var det også på bacheloruddannelsen i idræt, men på kandidatuddannelsen er det stort set udelukkende engelsksprogede videnskabelige artikler, som man læser. Det kan være en udfordring i begyndelsen - også fordi man selv skal forholde sig til kvaliteten af den videnskabelige artikel. Man skal ikke blot sluge det råt, men tage stilling til, om studiet er godt opbygget og udført, om resultaterne relevante osv.
Fremtid og job
Jeg er så heldig, at jeg allerede har et job, der venter på mig, når jeg bliver færdig til marts. Det er et fuldtids-vikariat som idræts- og eventkonsulent i DGI i Storkøbenhavn. Jeg skal bl.a. servicere alle løbeforeninger i København og ruste dem til at tiltrække flere medlemmer og fastholde eksisterende medlemmer.
DGI har nemlig som mål at styrke de frivillige foreninger som ramme om idræt med vægt på fællesskab, udfordring og sundhed. Kort sagt vil DGI med foreningerne som udgangspunkt engagere flest mulige i idræt.
Som et led i dette skal jeg bl.a. være med til at uddanne løbeforeningernes trænere og dermed skabe mere eftertragtede foreninger for eksisterende og potentielle medlemmer. Som eventkonsulent skal jeg også være med til at koordinere og planlægge nogle af de mange idrætsevents, som DGI arrangerer hvert år i samarbejde med foreningerne.
Jeg synes, at uddannelsen giver gode jobmuligheder. Man kan eksempelvis blive gymnasielærer eller sundhedskonsulent i en kommune eller i et idræts-specialforbund som fx DBU eller i en kommune, hvor man kan udvikle og igangsætte nye sundhedsprojekter. Det kan f.eks. være projekter, der skal få visse grupper i befolkningen til at bevæge sige mere. Det kan også være et projekt for overvægtige børn eller noget helt tredje.
Det er efter min mening en meget samfundsrelevant uddannelse, for sundheds-implementering står højt på dagsordenen.