Et godt mix af naturvidenskab og samfundsfag

Jan Graversen, 26, der kommer fra Vejle, læste egentlig til kandidat i miljø- og ressourcemanagement på Syddansk Universitet i Esbjerg. Men en kæreste, og muligheden for at læse miljø- og naturressourceøkonomi, lokkede ham til København. ”Profilen og tanken bag uddannelsen er rigtig spændende. Man skal være forberedt på at 1. semester er tung teori og matematik. Men hen ad vejen opdager man, at det, man har lært, rent faktisk har en praktisk anvendelse.


Hvorfor valgte du miljø- og naturressourceøkonomi som kandidatuddannelse?

I gymnasiet syntes jeg både naturvidenskab og samfundsvidenskab var meget spændende, og jeg var meget optaget af koblingen mellem de to. I forhold til studiet, så fandt jeg økonomifagene rigtigt interessante – især koblet med det økologiske aspekt. Miljøspørgsmålet har optaget mig helt tilbage fra gymnasietiden. Det er spændende, fordi det påvirker alle dele af samfundet, og fordi der er mange fagdiscipliner, der arbejder med det. Så grunden til at jeg valgte miljø- og naturressourceøkonomi var, at det både indeholdt samfundsvidenskab og naturvidenskab. Det forenes i uddannelsen, selvom hovedfokus er på økonomi.

Hvorfor valgte du Københavns Universitet?

Jeg ville gerne flytte væk fra Esbjerg – jeg var ved at være træt af byen. Og det faldt sammen med, at min daværende kæreste, der er amerikaner, kom til København for et studere på et semester. Dertil kom, at det var her, man havde den uddannelse, som jeg gerne ville have. Valget stod mellem Århus og København – men Århus Universitets profil var lidt for landbrugsrelateret; jeg ville gerne i økonomi-retningen. Samtidig var jeg involveret i lobbyarbejde for en NGO, og derfor var jeg alligevel i København næsten hver uge. Så det endte med, at jeg flyttede til København for 2 år siden.

Efter min bachelor påbegyndte jeg min kandidatuddannelse i Esbjerg. Men fandt hurtigt ud af, at det skulle jeg ikke. Det føltes ligesom at blive bachelor igen og gennemgå det samme pensum endnu engang. Til dels fordi der kom en hel del internationale studerende, der skulle have gentaget meget af det, vi allerede havde lært. Så jeg tog et par valgfag i stedet: Environmental Impact Assessment, Economics of Globalization og et fag i økometri.

Har studiet i København levet op til forventningerne?

Ja, bestemt. Det var nok lidt mere teoretisk, end jeg havde forventet det. Jeg troede det ville være mere praktisk rettet. Men jeg kunne egentlig godt lide det. Jeg skulle lige vænne mig til, at der igen var så meget matematik. Vi kom meget mere i dybden med hensyn til økonomisk regulering og analyse set i forhold til bacheloruddannelsen.

Det er jo en international uddannelse. Hvordan er det, at al undervisning foregår på engelsk?

Under bachelorstudiet læste jeg et halvt år i Florida, så det gav mig selvfølgelig en hel del med hensyn til sproget. Men ellers: man skal lige vænne sig til, at man skal ytre sig på engelsk og ikke være bange for at begå fejl. Det tror jeg, der er en del, som lige skal vænne sig til. Mange af de fremmedsprogede har heller ikke engelsk som 1. sprog. Det er vigtigt, at man ikke hele tiden slår over i dansk, fordi det udelukker de udenlandske studerende fra at blive en del af det sociale liv.

Hvad er mulighederne for at tage en del af kandidatuddannelsen i udlandet?

Der er mulighed for at tage et semester i udlandet. Jeg var et halvt år på Cornell University i Itcaha, i staten New York, og det gav rigtig meget. Det er et Ivy League-universitet  – det henviser til, at det er en gammel fodboldliga, der omfatter 12 prestigefulde universiteter på Nordøstkysten, hvor man har besluttet, at det ikke er sportsudøvelse, der skal styre det hele, sådan som det er tilfældet på nogle af de amerikanske universiteter.

Har du haft studiejob?

Ja. Og der er mange på uddannelsen, der har studiejobs. Det er forholdsvis let at finde et. Jeg har haft job i WWF som studentermedhjælper. Og der er også masser af muligheder for at blive involveret i sociale og faglige ting. Det er godt at kunne anføre senere.

Hvilke muligheder giver kandidatstudiet dig?

Miljøøkonomi giver et bedre analyseapparat i forhold til at analysere de samfundsøkonomiske effekter af projekter og miljøregulering, og i forhold til at udarbejde forslag til hvordan regulering bedst kan implementeres. Jeg drømmer om at arbejde med miljøspørgsmål for en NGO. Under mit studie har jeg allerede arbejdet som frivillig i en NGO.

Hvor kan I få job?

Typisk i ministerier, konsulentfirmaer og i interesseorganisationer. Nogle af mine venner på studiet er gået i en helt anden retning og har specialiseret sig i finansiering. Det ved jeg ikke ret meget om, men det er fedt, at man kan specialisere sig.

Er der nogle af dine studiekammerater, der allerede har fået job?

Der er en af de internationale studerende, der har fået job på den franske ambassade, hvor hun arbejder med landbrugspolitik. Hun er franskmand. Og så er der medstuderende, der har haft studenterjobs i DONG, Rambøll og COWI, og som nu har fået job der. Der er generelt gode beskæftigelsesmuligheder.

Boligsituationen er jo svær for mange studerende. Hvordan har den været for dig?

Vi er tre, der deler en lejlighed på Vesterbro. Det er rigtig, rigtig fedt. Mit værelse er kun på 15 m2 – men til gengæld giver jeg kun 2300 kr. i husleje. Jeg har været rigtig heldig, for mange er nødt til at bo et sted midlertidigt, mens de prøver at finde noget bedre.
Jan Graversen

Hvordan er det gået rent socialt? Det kan jo være svært, når man pludselig rykker til en helt anden by …

Jeg kendte en del mennesker i København i forvejen. Men på uddannelsen kommer der rigtig mange internationale studerende, og jeg har lært en masse af dem at kende. Det første halve år på studiet er der meget holdundervisning – omkring 18 timer om ugen – så man når at blive tømret lidt sammen. Da vi startede, var vi 25-30 stykker, hvoraf kun 5 var danskere. De udenlandske studerende kender ofte ikke nogen danskere, så de vil rigtig gerne lære en at kende. Og så flyttede jeg sammen med nogle, der kendte byen rigtig godt – og derudover havde jeg som sagt allerede frivilligt arbejde i København.

Derudover er der jo fredagsbaren på A-vej (Akacievej der ligger på Frederiksberg Campus), der jo er den klassiske start på en glad aften. Jeg har nu ikke brugt den så meget. Ret hurtigt begynder folk jo at arrangere noget selv og ses privat. Så efterhånden mødes man i mange andre sammenhænge. Men universitetet er god til at lave mange aktiviteter først på semesteret – især for de internationale studerende. Det kan så også være lidt et problem: på mit hold var vi to danskere, der lige var flyttet til byen, men alle arrangementerne var for de internationale studerende! Så dem hægtede vi os på.

Måske er universitetet selv lidt med til at opbygge ghettoer for de internationale studerende. Jeg har været til fester, hvor udenlandske studerende har spurgt, hvor jeg kommer fra. Når jeg så svarer, at jeg er dansker, så siger de ”WOUW!” Man er helt eksotisk. I sin velmenende iver glemmer universitetet måske, at der også kommer danskere til byen. Men på vores studie er omgangssproget engelsk – så i det daglige tænker vi ikke så meget over, hvem der kommer hvorfra. Selv danskerne taler engelsk med hinanden, for at de internationale studerende ikke skal føle sig udenfor.

Det er ikke sådan, at jeg savner Vejle, men jeg savner den lette adgang til naturen. Der er meget fin natur, især nord for København, men det er irriterende, at man skal tage et tog for at komme derop og køre på mountainbike. Så jeg savner skov og fjord.

Hvis du skal sammenfatte din studietid ..?

Overordnet set har det været rigtig godt. København er en fed studieby, og der er en masse dejlige mennesker. Den har en god blanding af at være overskuelig og samtidig rumme en masse fede ting. Byen er til at finde rundt i. Jeg elsker København og især Vesterbro.

Der har været fag, der virker mindre relevante, og undervisere jeg måske ikke har været så vild med. Men sådan er det jo. Men profilen og tanken bag uddannelsen er rigtig spændende. Man skal være forberedt på, at 1. semester er tung teori og matematik – det kan godt få en til at føle, at det her er ”langt fra virkeligheden”. Men hen ad vejen opdager man, at det man har lært rent faktisk har en praktisk anvendelse.