Udforskning af det ukendte

Tine Hvarness har både en bachelor- og en kandidatgrad i molekylær biomedicin og blev færdig i maj 2012. ”Det er forskning. Det er ny viden. Det er udforskning af det ukendte. Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg har taget den uddannelse”, forklarer Tine. I dag arbejder hun som koordinator for den farmaceutiske virksomhed Xellia.

Tine Hvarness, kandidat i molekylær biomedicin fra Københavns Universitet

Navn: Tine Hvarness

Alder: 27 år

Kandidatuddannelse: Molekylær biomedicin

Nuværende arbejdsplads: Xellia Pharmaceuticals ApS

Hvorfor valgte du at læse molekylær biomedicin?

Jeg var til en 80-års fødselsdag og kom til at sidde ved siden af et fjernt familiemedlem, der netop var startet på molekylær biomedicin. Vi snakkede sammen hele aftenen om den her uddannelse, og da jeg gik hjem vidste jeg bare, at det var denne uddannelse, jeg ville ind på.

Da jeg tilmed fandt ud af, at uddannelsen er fokuseret på at hjælpe mennesker med alvorlige sygdomme som cancer eller diabetes, så faldt brikkerne bare på plads for mig.

Hvad går faget ud på?

Molekylær biomedicin handler meget om cellen og dens processer. Overordnet beskrevet lægger faget sig mellem to andre uddannelser: medicin, der fokuserer på behandlingen af det hele menneske, og biokemi der drejer sig om kemiske processer og enkelte molekyler. At lære om en blanding af dette er meget fascinerende.

Gennem studiet lærer man at tænke analytisk, og det er noget bruger i mit arbejde den dag i dag. Du lærer at forstå alle delprocesserne og kan sætte dem sammen til det store billede. Fx kan der være rigtig langt fra at stå i et laboratorium med et enkelt forsøg og så samtidig forstå, hvor man gerne skal havne.

Det er forskning. Det er ny viden. Det er udforskning af det ukendte. Det er meget specialiseret  … og jeg fortryder ikke et sekund, at jeg har taget den uddannelse. Den er noget helt særligt.

Der optages relativt få studerende hvert år, og man er meget på og tager meget ansvar i løbet af sit studie. Vi var nærmest en hel lille familie.

Hvad handlede dit speciale om?

Jeg lavede mit speciale på ’Afdeling for Vækst og Reproduktion’ på Rigshospitalet. Det drejede sig om unge mænd med testikelcancer. Hos dem har man tit observeret, at der er en stor mængde immunceller til stede i vævet. Dette er specielt, da der normalt ikke er immunceller til stede i testiklerne, fordi det er et sted i kroppen, der er adskilt fra vores normale immunsystem.

Min opgave var at finde ud af, hvilken slags immunceller der er tilstede hos disse patienter  – og hvad deres funktion kunne være. Kunne der fx findes en sammenhæng mellem, hvilke typer celler der er tilstede, og hvilken type cancer patienten har? Det var virkelig interessant og lærerigt.

Det overordnede mål for mit specialeprojekt var at se på, om man – ved at karakterisere de immunceller, der er tilstede i vævet – kan finde ud af hvilke af dem, der rent faktisk vil være i stand til at slå cancercellerne ihjel. På den lange bane vil man måske kunne designe immuncellerne og få dem til at slå canceren ihjel. Jeg ved, at der allerede er en gruppe på Herlev Hospital, der arbejder med denne form for immuncelleterapi for hudcancer. Så vidt jeg ved, er resultaterne ret gode.

Nu arbejder du for Xellia – hvad laver virksomheden?

Xellia producerer antibiotika og anti-svampemidler, som leveres til patienter i hele verden. Vi har vores hovedkontor her i København, hvor vi også har produktion. Derudover har vi produktion i Ungarn, i Kina og i USA. Vores antibiotika og anti-svampemidler hjælper alvorligt syge patienter.  Ikke bare dem der ”lige” har en lungebetændelse, men dem der har en seriøs infektion – fx med mulitiresistente bakterier som MRSA. Globalt er vi lige omkring 1000 mennesker.

Hvad går dit arbejde ud på?

Jeg sidder i Salg og Marketing som koordinator i den underafdeling, der hedder Global Technical Support. Lidt generelt kan man sige, at det er kunderepræsentation på et videnskabeligt plan. Global Technical Support hjælper Xellias kunder med spørgsmål inden for Good Manufacturing Practice (GMP), hvilket er efterlevelse af gældende regler.

Herudover supporterer vi vores kunder i regulatoriske aspekter, fx omkring opnåelse af relevante myndighedsgodkendelser. Endelig svarer vi på generelle og mere tekniske forespørgsler relateret direkte til produkterne. Det kunne være: ”Vi vil gerne lave det her studie, hvordan kan I hjælpe med det? Eller: ”Kan vi anvende jeres produkt på den og den måde?”

Men hvor kommer den molekylære biomedicin ind i billedet?

Min stilling har ikke direkte så meget med molekylær biomedicin at gøre. Da jeg arbejdede med mit speciale, bestilte vi antistoffer fra et firma, der en dag kom på besøg på afdelingen for at præsentere os for deres nyeste hit-produkt. Dér faldt 10-øren for mig: Ja!…det er noget i den stil, jeg godt kunne tænke mig at lave: At være med til at markedsføre produkter, som kan hjælpe andre til at komme videre med deres forskning og sikre udviklingen af ny medicin, eller som direkte kan helbrede folk.

Mit speciale var et grundforskningsprojekt, hvilket betyder at selvom der er spændende muligheder i projektet, vil der gå rigtig lang tid – flere år – før man ville kunne hjælpe syge mennesker. Så man kan sige, at for mig ”rykkede” grundforskningen simpelthen for lidt. Jeg ville hellere arbejde i et felt, hvor jeg mere direkte kan hjælpe patienter – og derfor valgte jeg en karriere i industien.

Jeg synes, jeg har fundet en god blanding, hvor jeg bruger min naturvidenskabelige viden, men også får den forretningsmæssige side af sagen med. Jeg får lov til at arbejde med mange forskellige aspekter af den farmaceutiske industri, samtidig med at det hele stadig er i et naturvidenskabeligt regi.

Har uddannelsen rustet dig godt nok til de udfordringer, du har mødt på arbejdsmarkedet?

Ja, jeg bruger mange af de egenskaber og kompetencer, som vi har lært i løbet af uddannelsen på daglig basis. Det kan godt være, at det mere gælder tankeprocesser og at have en struktureret og analytisk tilgang, mere end det er rent faktuelle ting.

Er der særlige kvalifikationer, du manglede?

Der vil altid være ting, man skal lære, når man starter på arbejdsmarkedet. Men jeg har aldrig oplevet, at jeg manglede viden, når det drejer sig om naturvidenskab. Som regel ved jeg præcis, hvor jeg kan finde oplysninger om det, jeg ikke lige ved eller ikke lige kan huske.

Hvordan er mulighederne for at få et job?

De er forholdsvis gode. Jeg ved, at de fleste fra min årgang er gået videre med en ph.d, men jeg har tre veninder fra studiet, som nu arbejder med vidt forskellige ting: En er konsulent for McKinsey, én arbejder for kvalitetsenheden hos Novo Nordisk, og den sidste arbejder med Regulatory Affairs – også for Novo Nordisk. Jeg håber, at bl.a. vi fire kan være med til at vise, at der er andre veje at gå end at læse en ph.d., hvis man har lyst. 

Vil du anbefale uddannelsen til andre?

Selvfølgelig! Jeg har faktisk allerede med succes anbefalet uddannelsen til datteren af en, jeg kender. Hun er begyndt på studiet for nogen tid siden og er rigtig glad for det.

Tine blev interviewet til denne artikel i februar 2015.