Interview med Thomas Hansen

- Færdiguddannet kandidat i nanoteknologi

"There is plenty of room at the bottom," sagde den berømte fysiker Richard Feynman i 1950´erne. Han talte om at når strukturer bliver gjort nanometer små (cirka 1 milliontedel millimeter eller 0,0000001 mm), så er der masser af plads at udfolde sig på. Og det var den første spæde vision for den nanoteknologi som i dag er i så stærk fremmarch, at den nu optræder selv i børnetegnefilm.

Da jeg i sin tid stod for at skulle vælge uddannelse efter gymnasiet havde jeg allerede en stor interesse for naturvidenskab. Specielt kemi og fysik fandt jeg meget spændende: Jeg syntes allerede på det tidspunkt at det var sjovt at lave kemiske eksperimenter i laboratoriet med kolber, kemikalier og flotte farver. Jeg endte med at vælge kemi-uddanelsen på KU fordi jeg mente, at det var den jeg kunne brænde mest for. 

I 1994 påbegyndte jeg mit speciale. Det drejede sig om organisk kemi og studier af molekyler på nanometerskala, og på det tidspunkt var nanoteknologi som fag stadig meget ungt og eksotisk, men havde allerede et stor tværfagligt potentiale. Det var utroligt fascinerende at man som kemiker faktisk kunne ´se´ og tælle molekylerne, ja sågar se enkelte atomer, og at man kunne bruge teorierne på tværs af de faglige discipliner.

I dag arbejder jeg som forsker på Nano Science Center (NSC) ved Københavns Universitet. Her forsker jeg inden for området syntese og udvikling af nano-partikler til brug i kræftbehandling. Helt konkret arbejder jeg på et forskningsprojekt som er et samarbejde mellem NSC og et privat firma om at udvikle disse nano-partikler. Her har jeg mulighed for at kombinere mine interesser inden for organisk kemi og syntese, nano-teknologi og sygdomsbehandling. Forskningsområdet er det nye "bio-nanoteknologi" hvor man kombinerer nanoteknologi med bioteknologi. Det er et meget tværfagligt område med deltagelse af kemikere, fysikere, biologer og læger. Det vi laver lige nu, har man forsøgt at gøre i 50 år! Det er selvfølgelig utroligt spændende og motiverende at være med til at føre nogle at de visioner, som Feynman havde for netop et ½ århundrede år siden, ud i livet. 

Mine forventninger til de jobmuligheder studiet har givet mig har delvist holdt stik. Jeg har både erfaringer fra industrien og fra universitetsverdenen. Mine erfaringer fra industrien viser, at det i mange tilfælde er den mere administrative rolle, en kemiker tildeles og ikke så meget det praktiske. I forskningsdelen af industrien og på universitet er der derimod den frihed, jeg ønskede til at udforske, undersøge og være kreativ. Det er derfor en stor tilfredsstillelse for mig at være vendt tilbage til universitet og forske inden for nanoteknologi, som er et felt i stærk udvikling med mange nye resultater og muligheder.