I skæringsfeltet mellem biologi og samfund

”Jeg er meget tilfreds med uddannelsen”, siger Peter Lyhne Højberg. Peter kommer fra Sønderborg, så det var naturligt at vælge en videregående uddannelse i Århus. Efter at være blevet bachelor i biologi fra Århus Universitet valgte han dog at læse naturforvaltning i København. ”Jeg vil gerne anbefale naturforvaltning til andre, der ligesom mig ikke i udpræget grad er gummistøvletypen eller laboratorietypen, men gerne vil have samfundsdimensionen og det internationale perspektiv med.”

Kandidatuddannelsen i naturforvaltning på Københavns Universitet

Hvorfor valgte du at tage en bachelor i biologi?

Det er et godt spørgsmål. Det var ikke specielt oplagt, for jeg er sproglig student og begyndte faktisk med at læse arabisk på Århus Universitet. Det var egentlig ret interessant, men jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle bruge det til, så jeg mistede interessen og følte mig begrænset.

Så jeg holdt op med at læse arabisk og tog til Alaska i stedet. Jeg havde ikke råd til at rejse, så gennem organisationen WWOOF (World Wide Opportunities on Organic Farms) fandt jeg en familie, som jeg kunne bo hos. Jeg skulle arbejde på farmen og fik så til gengæld kost og logi. En dag stod jeg så i den storslåede vildmark i Alaska og tænkte: jeg skal læse biologi. For naturen og landskabet var jo dybt fascinerende.

Jeg har altid haft interesse for biologi, men har udelukket at jeg kunne gå i den retning, fordi jeg var sproglig student. Men da jeg kom hjem fra Alaska tog jeg de nødvendige suppleringskurser i matematik, kemi og fysik og søgte ind på biologistudiet på Århus Universitet.

Men som kandidatuddannelse endte du med at læse naturforvaltning og ikke biologi. Hvorfor det?

Først i løbet af bacheloruddannelsen fandt jeg ud af, hvad jeg ville beskæftige mig med. At undersøge øresten hos forskellige fiskearter, det er ikke lige mig. Det bliver for detaljeret. Det jeg fandt mest interessant var de overordnede ting.

Jeg kan godt lide at beskæftige mig med økologien og de store natursystemer, så jeg fandt ud af, at jeg gerne ville kombinere det meget naturvidenskabelige med det samfundsvidenskabelige. Det gik op for mig, at hvis jeg skal være ambassadør for og træffe beslutninger på naturens vegne, så er de økonomiske og politiske aspekter afgørende. Det er interessant at have et andet perspektiv end det rent biologiske.

Hvad går naturforvaltningsuddannelsen ud på?

Det handler om, hvad der skal til for at forvalte naturen, dvs. kende de processer der styrer naturen og klimaet og kende de love og regler, der definerer, hvordan vi gerne vil have, at naturen skal se ud. Det, der gjorde uddannelsen attraktiv for mig, var, at jeg ikke helt skulle forlade biologien, men blot supplere den med kurser i forvaltning og biodiversitet.

Hvilke fag har man typisk?

Der er en del valgfrie fag. Jeg har blandt andet haft ’Global Environmental Governance’ og ’Landscape and restoration Ecology’. Og så er der obligatoriske kurser om de naturlige processer, der styrer naturen og klimaet, og hvorfor det er vigtigt at værne om naturen, og hvilken værdi den har: ’Ecology and Management of Nature’ og ’Rural Landscapes – Management and Planning’. 

Nu er det jo en ny uddannelse, men hvilke jobs regner I med at kunne få, når I er færdiguddannede?

Der er foreløbigt kun en kandidat, der er blevet færdig. Han blev ansat i en kommune i Nordsjælland. Det er svært at forudse, hvordan vi vil blive modtaget, men da uddannelsen startede, så lød det fra kommuner og rådgivningsfirmaer, at det lige præcis var sådan nogle som os, de har brug for, fordi vi ved noget om det praktiske og det lovgivnings-mæssige. Bagsiden er så, at vi ikke er specialiserede.

Uddannelsen sigter mod at vi kan finde ansættelse i kommuner, der er interesserede i at værne om naturen, interesserede i naturgenopretningsprojekter og gerne vil se på den natur, der er tilbage, og på hvordan den skal forvaltes. Eller mod jobs i konsulentfirmaer som COWI eller Rambøll, hvor man har opgaver, der kræver projektstyring.

Uddannelsen er jo international og hedder også Nature Management. Det er en af grundene til, at jeg valgte den, for jeg vil gerne have muligheden for at arbejde i udlandet og arbejde med de overordnede linjer.

Hvor mange er I på årgangen?

Vi er det første hold på uddannelsen, og vi var vel 15-20 stk, da vi startede.

Har uddannelsen givet dig mulighed for at komme til udlandet?

Ja, jeg er lige kommet hjem fra et tre måneders ophold i Tanzania. Jeg valgte et fag, der hedder ’Project in Practice’, hvor man selv skal ud og finde et projekt man kan deltage i, og selv sørge for at det har relevans ift. uddannelsen.

Det projekt, jeg deltog i, handler om forholdet mellem mennesker og vilde dyr. Jeg boede i et township lige udenfor en nationalpark i Tanzania. Beboerne dyrker banananer helt op til grænsen til parken. Det giver dem problemer med aber, elefanter og flodheste, der vader ind på markerne. Masaierne i området har også problemer, fordi hyænerne tager deres kvæg. Og endelig er der problemer med krybskytteri.

Projektet bliver gennemført af en lille, tanzaniansk organisation, der indsamler data. På længere sigt vil de gerne lære lokalbefolkningen om betydningen af at have vilde dyr og af at værne om miljøet.

Jeg overvejer at skrive speciale om krybskytteri. Tanken er at beskrive et fremtidsscenarie med et bud på, hvordan man undgår krybskytteri.

Mange steder vinder pattedyrene frem igen, og vi skal blive bedre til at beskytte dem. Her i Norden er ulven vendt tilbage, og i den forbindelse opstår der konflikter. I Sverige var der fx problemer med genudsættelse af lossen, og der har været eksempler på, at folk lagde gift ud for dem. Måske får vi de samme problemer med ulven.

Hvordan er det sociale liv på uddannelsen?

Det er jo ikke så velfungerende som på bacheloruddannelserne. Nu havde jeg et netværk i København på forhånd, så derfor har jeg ikke deltaget så meget i det, og jeg benytter mig heller ikke af studenterbarerne. Men jeg har da mødtes med de andre til sociale arrangementer et par gange.

Vil du anbefale uddannelsen til andre?

Ja, det vil jeg. Jeg er meget tilfreds med den. Så jeg vil anbefale den til andre, der ligesom mig ikke i udpræget grad er gummistøvletypen eller laboratorietypen, men gerne vil have samfundsdimensionen og det internationale perspektiv med.

I virkeligheden kunne jeg nok være fortsat på biologi og have tilvalgt de fleste af de fag, som jeg har her. Men på Københavns Universitet har man denne klart definerede uddannelse, der hedder naturforvaltning, og det er en styrke.

Er der noget du vil kritisere?

Der er vel altid noget, man kan kritisere ved en uddannelse, der er helt ny. Et af de første fag, vi havde, var et helt nyt obligatorisk fag. Det var måske lidt for ambitiøst med for mange emner og for mange forelæsere på for kort tid. Det gav lidt komplikationer i forbindelse med at tilpasse undervisningen til alle, da vi jo kommer fra mange forskellige baggrunde.

Naturforvaltning er ikke kun for biologer, men er en tværfaglig kandidatuddannelse, hvis man kan kalde den det. Det giver altså et par problemer, men er samtidig en af uddannelsens styrker.

Hvad vil du gerne selv arbejde med i fremtiden?

Jeg kunne godt tænke mig et konsulentjob. Fx at rådgive hvis nogen ønsker sig et naturgenopretningsprojekt - at komme med bud på hvordan det kan realiseres, og hvilke konsekvenser det får for omgivelserne. Og så kunne det i øvrigt være sjovt at være med i internationale projekter.