Bachelor i idræt og fysisk aktivitet

01

Om uddannelsen

Uddannelsen handler om idrættens betydning for krop og psyke, samt dens rolle i samfundet. Den åbner døre for en karriere inden for fx træning, sportsadministration og sundhedsfremme.

Hvorfor læse idræt og fysisk aktivitet?

Uddannelsen er for dig, der vil være klogere på idræt, motion og fysisk aktivitet. Du kommer til at arbejde bredt med fx sportsvidenskab, fysiologi, idrætspsykologi, -sociologi og -medicin. Det giver dig dyb indsigt i, hvordan fysisk aktivitet indvirker på kroppen, samt i de psykologiske og sociologiske aspekter af idræt og motion.

Hvad kan jeg blive med idræt og fysisk aktivitet?

Du har fx mulighed for at få job som underviser, instruktør, fysisk træner og leder eller konsulent inden for sundhedssektoren og den frivillige idrætsverden. I de senere år har der inden for især sundhedssektoren været øget efterspørgsel efter personer med en idrætsfaglig akademisk uddannelse. Flere vælger også at starte egen virksomhed.
02

Adgangskrav og optagelse

For at søge ind på idræt og fysisk aktivitet skal du opfylde det generelle adgangskrav:

Desuden skal du have bestået disse fag:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
Samt en af følgende muligheder:
  • Fysik B
  • Geovidenskab A
  • Biologi A og Fysik C

Ansøgningsfrister

Ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen og eventuel supplering:

• Kvote 1: 5. juli kl. 12

• Kvote 2: 15. marts kl. 12

Ansøgere med yderligere dokumentation:

• kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12

Læs mere om kvote 1Læs mere om kvote 2

Optagelsestal idræt og fysisk aktivitet 2025
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 80% / 20%
Ansøgninger (heraf i kvote 2) Ansøgningsfrist 5. juli (235)
Optagelsestal idræt og fysisk aktivitet 2024
Adgangskvotient 7,2
Standby-kvotient Alle optaget
Optagne 132
Fordeling i kvote 1 og kvote 2 80% / 20%
Ansøgninger (heraf i kvote 2) 364 (212)
Aldersgennemsnit 23,5
Juridisk kønsfordeling (cpr. - m/k) 62% / 38%
03

Undervisning og opbygning

Det ugentlige timetal er på 15 til 25 timer. I starten af uddannelsen er timetallet størst på grund af de mange "praktiske timer". Og så skal du selvfølgelig også regne med forberedelsestid til de enkelte undervisningstimer.

På bacheloruddannelsen bliver du primært undervist på fire måder:

  • Forelæsninger, der foregår i auditorier med dine medstuderende og en underviser, der gennemgår nyt stof.
  • Gennemgang og diskussion af nyt fagligt stof og regneopgaver samt teoretiske opgaver. Dette fungerer meget som den undervisning, du kender fra gymnasiet med 15-30 medstuderende og en underviser i et mindre lokale.
  • Laboratorieøvelser er en undervisningsform, som giver dig mulighed for at arbejde med teorien i praksis. Du arbejder individuelt eller i grupper med flere af dine medstuderende - fx med fysiske tests. Ved disse øvelser opnår du vigtige laboratoriemæssige færdigheder og kompetencer.
  • Praktisk/teoretisk undervisning dækker over den undervisning, der foregår i idrætslokaler eller udendørs. Du arbejder her med udvikling af dine egne bevægelsesfærdigheder eller får belyst centrale teoretiske emner og problemstillinger relateret til idrætspraksis.

Opbygning

Du kan vælge mellem en generel profil i idræt og fysisk aktivitet og en gymnasierettet specialisering, som giver dig kompetencer til at undervise i faget. Den generelle profil og specialiseringen er opbygget ens på de første to år af uddannelsen, hvor du følger en række obligatoriske kurser.

Den obligatoriske del af uddannelsen er delt i en praktisk og en teoretisk del. Du får undervisning i en bred vifte af idrætsgrene, for eksempel boldspil, atletik, svømning, gymnastik og dans.

I den teoretiske del bliver du undervist i blandt andet anatomi, fysiologi, biomekanik, arbejdsfysiologi, sundhed, idrætspsykologi og -pædagogik samt idrætshistorie og -sociologi.

Du skal også deltage i laboratorieøvelser og praktisk idrætsundervisning. På den måde får du udviklet dine egne færdigheder og sat dem i forhold til centrale teoretiske emner og problemstillinger, der hænger sammen med sport og idrætsundervisning.

Målet er at integrere dine praktiske idræts- og bevægelseserfaringer i en teoretisk sammenhæng og omvendt.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her 

Specialiseringer på idræt og fysisk aktivitet

På den generelle profil i idræt og fysisk aktivitet er der afsat et år til begrænset valgfrie og valgfrie kurser. Du kan vælge at bruge noget af valgfriheden på projekter uden for kursusregi, på et udlandsophold eller på at lave et virksomhedsprojekt.

Den generelle profil er opbygget således. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Blok 3Blok 4
Begrænset valgfrit kursusIdrætsfagets videnskabsteori
Begrænset valgfrit kursusBegrænset valgfrit kursus

3. år

Blok 1Blok 2
Valgfrit kursusValgfrit kursus
Begrænset valgfrit kursusBegrænset valgfrit kursus
Blok 3Blok 4
Begrænset valgfrit kursusBegrænset valgfrit kursus
Bachelorprojekt

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge mindst ét af nedenstående kurser:

Resten af din begrænsede valgfrihed skal bruges på kurser fra listen herunder. Bemærk, at nogle kurser svarer til 15 ECTS og dermed tæller for to kurser:

På den gymnasierettede specialisering i idræt og fysisk aktivitet får du kompetencer til at undervise, fx i gymnasiet. Du kombinerer idræt med et sidefag, som kan være et af de andre naturvidenskabelige fag, fx matematik, biologi eller fysik. Eller du kan vælge et af de mange andre fag, der udbydes på Københavns Universitet.

Den gymnasierettede specialisering ser således ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Blok 3Blok 4
Begrænset valgfrit kursusIdrætsfagets videnskabsteori
Begrænset valgfrit kursusBegrænset valgfrit kursus

3. år

Blok 1Blok 2
SidefagSidefag
SidefagSidefag
Blok 3Blok 4
SidefagSidefag
Bachelorprojekt

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge ét af nedenstående kurser:

Derudover skal du vælge to af kurserne herunder:

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordninger

Studieordningen for idræt og fysisk aktivitet

Bemærk: Uddannelsens studieordning er gældende for det nuværende studieår. En revideret studieordning for det kommende studieår følger senere.

Idræt og fysisk aktivitet - et studie i bevægelse

Bliv klogere på bacheloruddannelsen i idræt og fysisk aktivitet på Københavns Universitet. De studerende og en underviser fortæller om uddannelsen og studielivet. Du møder desuden tre færdiguddannede kandidater i job.

04

Uddannelsestjek

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i idræt og fysisk aktivitet. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen. Husk, at uddannelsestjekket er vejledende - der er ingen rigtige eller forkerte svar.

05

Karrieremuligheder

Bacheloruddannelsen i idræt og fysisk aktivitet er en uddannelse, der omfatter både biologiske og humanistisk-samfundsvidenskabelige teoriområder samt idræt og bevægelse i praksis. Du vil altså komme til at arbejde med fysisk aktivitet, idræt og bevægelse fra såvel en teoretisk som en praktisk vinkel. Med den baggrund kan du være med til at fremme det sunde og aktive liv i befolkningen.

Efter det første halvandet års obligatoriske studieforløb omfatter uddannelsen en række valgfag, og du har dermed selv indflydelse på, hvilken profil din bacheloruddannelse i idræt og fysisk aktivitet ender med at få. Du kan fx vælge at fordybe dig i den fysiologiske effekt af fysisk aktivitet, eller måske vil du hellere beskæftige dig med idrættens sociale, kulturelle og samfundsmæssige betydning.

Som en del af uddannelsen vil du også have mulighed for at medvirke i instituttets forskningsprojekter, at komme i virksomhedspraktik og at studere i udlandet i en periode.

Hvad angår de fysiske forhold på Københavns Universitet, så byder vi på mange forskellige sportsfaciliteter, og vi har en kompetent forsker- og underviserstab, der har en stor interesse i at formidle forskningsbaseret viden. 

Gennem en uddannelse i idræt og fysisk aktivitet får du blandt andet kompetencer i at:

  • Tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisnings- og træningsforløb i idræt og bevægelse
  • Anvende humanistisk-samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige teorier og empiri med relevans for idræt og fysisk aktivitet
  • Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring
  • Forholde dig kritisk til ny viden
  • Deltage i faglige diskussioner relateret til idræt og fysisk aktivitet på et akademisk reflekterende niveau
  • Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel idrætsfaglig tilgang
  • Arbejde innovativt og målrettet inden for et velafgrænset fagområde

Jobmuligheder

Med en bachelorgrad i idræt og fysisk aktivitet er du kvalificeret til mange forskelligartede stillinger både i den private og i den offentlige sektor.

Du har fx mulighed for at få job som underviser, instruktør, fysisk træner og leder eller konsulent inden for sundhedssektoren og den frivillige idrætsverden. I de senere år har der inden for især sundhedssektoren været øget efterspørgsel efter personer med en idrætsfaglig akademisk uddannelse. Flere bachelorer vælger også at starte egen virksomhed.

Vælger du at læse videre, kan du desuden åbne dørene til en forskerkarriere.

Hvad kan jeg læse videre til?

Med bacheloruddannelsen i idræt og fysisk bevægelse får du direkte adgang til:

Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang til

Se jobmuligheder og eksempler på karriereveje med en idrætsuddannelse fra Københavns Universitet.

06

Studieliv

Når du starter som studerende på idræt og fysisk aktivitet, bliver du en del af det levende miljø på Nørre Campus under Københavns Universitet.

Du vil blive mødt af talrige sociale og faglige tilbud ved siden af studierne.

Læs mere om Nørre Campus

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

En snak om uddannelse i idræt og fysisk aktivitet

Til Åbent Hus kunne du møde Gustav og Line, som læser idræt og fysisk aktivitet. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Mød de studerende

På studiet er vi via sporten blevet presset ud i nogle situationer, hvor vi blev nødt til at samarbejde. Det gjorde, at vi alle sammen udviklede os og fik et super godt sammenhold.
Sidsel, studerende på idræt og fysisk aktivitet, fra KU Studieliv podcasten
07

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på idrætsuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

08

Kontakt vejledningen

Spørgsmål om studievalg og optagelse

Vores studievejledere er klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål om f.eks.

  • ansøgning og optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • adgangskrav
  • uddannelsernes faglige indhold og opbygning
  • studielivet
  • studievalg eller studietvivl
Kontakt studievejledningen

Du kan også prøve:

Her ligger uddannelsen

  • Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Nørre Allé 51, 2200 København N.

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
  • forberede dig til dine næste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • praktisk/teoretiske oplæg
  • holdundervisning i praktisk idræt og bevægelse
  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
  • øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt
  • fremlæggelser fra dig eller dine medstuderende
  • dialog og gensidig feedback med andre studerende

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal have deltaget i fx 80% af undervisningen for at kunne gå til eksamen. Det gælder fx alle de praktisk/teoretiske kurser inden for de forskellige idrætsdiscipliner.

Du vil typisk have 20-25 timers undervisning om ugen.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halveundervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

  • hvor meget undervisning de har
  • hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

Du skal regne med 20-25 timers forberedelse om ugen inklusive eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse

Det er dig selv, der prioriterer din undervisning, dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 20-25 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære. 

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer.

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • løser tidligere eksamenssæt.
  • renskriver og reflekterer over dine noter fra undervisningen.
  • læser dansk og engelsksproget litteratur og andet undervisningsmateriale.
  • laver gruppearbejde.
  • udvikler dine praktiske idrætsfærdigheder.
  • skriver opgaver.

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav om, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

  • svært, fordi det er helt nyt for dig
  • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

09

Lignende uddannelser