Interview med kandiat i audiologopædi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Audiologopædi > Interview med kandidat

Øre for kommunikation 

Majken Roikjer har læst audiologopædi, fordi hun i faget fandt den perfekte kombination af sprog og kommunikation. I dag arbejder hun i et høreapparatfirma, hvor hun bruger sin faglighed til at udvikle nye høreapparater til hørehæmmede.

Hvorfor valgte du at læse audiologopædi?
Det gjorde jeg primært, fordi jeg ville beskæftige mig med sprog og kommunikation. Og på audiologopædi kombinerer man det sproglige med noget mere praktisk og menneskerelateret. Man har nogle lidt bløde og humanistiske fag, men samtidig har man også nogle mere naturvidenskabelige og tekniske discipliner som fx anatomi og fysiologi; akustik og psykoakustik.

Faktisk startede jeg oprindeligt på dansk, som jeg læste et par år. Her fik jeg en stor interesse for sprog, og jeg fandt ud af, at jeg gerne ville dreje min uddannelse i en mere sproglig retning. Det var dog først, da jeg skulle vælge tilvalg, at jeg faldt over audiologopædi. Her så jeg muligheden for at lave noget, der havde med både sprog og mennesker at gøre. Men da man ikke kan tage det som tilvalg, endte det faktisk med, at jeg valgte det som hovedfag og startede helt forfra. Og så tog jeg mit tilvalg på psykologi i stedet. Mine studier på dansk har helt sikkert været med til at udvikle nogle af de kompetencer, jeg har i dag, men i min 'uddannelsespakke' figurerer faget ikke.

Kan du huske, hvordan det var at begynde at læse?
Jeg havde en stor fordel i, at jeg havde været igennem et studiestartforløb før, da jeg startede på audiologopædi. Så jeg havde ikke de sædvanlige problemer omkring dannelse af læsegrupper, bogindkøb etc. Tværtimod havde jeg sådan en 'arj hvor er det fedt'-oplevelse, og jeg var slet ikke i tvivl om, at det var noget for mig. Audiologopædi er et meget lille fag, hvor man har det utrolig hyggeligt, og det mærkede man allerede lige fra dag ét. Underviserne kender alle de studerende ved navn, fordi der kun starter cirka 35 hvert år.

Var du glad for at læse audiologopædi?
Ja, jeg var utrolig glad for det. Der har selvfølgelig været tidspunkter, hvor man bare har tænkt, nu gider jeg ikke mere. Men generelt har jeg været meget glad, og det har været super fedt hele tiden at lære nye ting.

Audiologopædi er delt op i forskellige discipliner, men jeg har faktisk hele tiden syntes, at alle områderne har været spændende. Undervisningen har været interessant, og der har været nye og spændende udfordringer. Og jeg synes faktisk, at arbejdsbyrden har været rimelig med en god fordeling mellem teori og praksis. Som et af de eneste humanistiske fag har man på audiologopædi i løbet af sin studietid en obligatorisk praktik. Og selvom der sagtens kunne være mere praktik, så er de små praktikforløb undervejs i studiet en god mulighed for at få afprøvet sin teori i praksis.

Faget er delt op i 'logopædi', der er taledelen, 'audiologi', der er høredelen, og så en læsedel. Man har taledelen først på studiet, og til at begynde med var jeg meget interesseret i afasi-området. Afasi er den sprogvanskelighed, man kan erhverve sig, hvis man får en skade i hjernens sprogområde som følge af en blodprop, en blødning eller et traume. De mere neurologiske emner var nok den røde tråd igennem mit studie, indtil jeg startede på audiologi-delen, som jeg blev endnu mere grebet af. Jeg tog til Canada for at studere audiologi på mit sidste år, og det er også inden for det område, jeg har skrevet både bacheloropgave og speciale.

Hvad var det bedste – og hårdeste – ved at studere?
Det bedste har været hele tiden at lære noget nyt og føle, at man hele vejen igennem brænder for det, man laver. Men jeg synes, at min studietid er gået helt vildt stærkt. Mit tilvalgsår på psykologi var et godt afbræk, og det gav mig en masse. Efter det var jeg tilbage på audiologopædi, og så var jeg i Canada et halvt år, og så var jeg lige pludselig færdig. Det er gået virkelig stærkt.

Det hårdeste har været, at man hele tiden har følt, at tiden eller ressourcerne har været knappe. Der har været en masse ting i løbet af årene, der kunne have været federe, men som der ikke har været hverken menneskelige eller økonomiske ressourcer til på faget. Det er ærgerligt at stå på sidelinjen og iagttage den udvikling – uden at kunne gøre noget.

Hvordan var studiemiljøet på audiologopædi?
Der er et godt og meget familiært studiemiljø, der bærer præg af, at 99 procent af de studerende er piger. Det er sådan lidt kaffe-te-hygge-agtigt. Men det er meget op til det enkelte hold, hvad der sker, for der mangler lidt et samlende forum – som Kaffebaren på dansk. Men generelt er der et godt studiemiljø, og man bliver lagt mærke til.

Audiologopædistuderende går meget op i deres fag, og det tror jeg hænger sammen med typen af mennesker, der har valgt at gå ind i sådan et menneskefag.

Vidste du, hvad du ville bruge din uddannelse til?
Det har skiftet lidt undervejs. I starten interesserede jeg mig for det lidt mere medicinske og neurologiske, men siden har jeg bevæget mig fra afasi-området til det audiologiske område. Audiologopædien er rettet mod nogle meget specifikke professionsområder, hvor man typisk vil komme til at arbejde med rehabilitering af mennesker med kommunikationsvanskeligheder fx på et talehøreinstitut eller på en hospitalsafdeling.

Inden for audiologien arbejder man specifikt med folk med høreproblemer, og man kan fx komme til at arbejde med udviklingen af høreapparater, hvilket jo er det, jeg gør nu. Det tredje område på faget er læseområdet, hvor man arbejder med folk, der har læse- og stavevanskeligheder.

Bruger du din specifikke eller generelle faglighed i dit nuværende arbejde?
Jeg arbejder inden for audiologien i mit arbejde i forsknings og udviklingsafdelingen i et høreapparatfirma. Jeg bruger min specifikke faglighed enormt meget, fordi jeg sidder i en position, hvor jeg hver dag beskæftiger mig med audiologien. Jeg skal hele tiden forholde mig til nye områder, fordi vi jo gerne vil give de bedst mulige hørevilkår til hørehæmmede.

Men derudover bruger jeg også mine generelle humanistiske, psykologiske og pædagogiske kompetencer til at indsamle, analysere og formidle viden. Og, vil jeg mene, også mine mere menneskelige kompetencer, for i forhold til ingeniøren husker vi lidt mere på, at det hele tiden handler om at forbedre livet for mennesker, når vi arbejder med at udvikle apparater.

Interviewet er fra efteråret 2006.