Studier > Bacheloruddannelser > Audiologopædi

Audiologopædi

Audiologopædi er uddannelsen, du skal vælge, hvis du har lyst til at arbejde som høre-, tale- og læsepædagog. Audiologopædien drejer sig om, hvad der kan gå galt med menneskers sprogfærdigheder, hvad årsagerne er, og hvordan vanskelighederne kan mildnes eller overvindes ved behandling og undervisning. Audiologopædien handler om børns og unges vanskeligheder ved at lære at tale, høre, læse eller skrive; det kan også være voksne, der får sproglige vanskeligheder efter en hjerneskade, eller det kan være en politiker eller skuespiller, der mister stemmen.

• Optagelsestal
• Adgangskrav
• Profil
• Jobmuligheder 
• Bacheloruddannelsens opbygning
• Undervisningen og arbejdsbyrden
• Forskning
• Kontakt

Optagelsestal

Studerende på bacheloruddannelsen: 115
Optagne i 2011: 43
Optagelseskvotient 2011 på kvote 1: 8,3
(2010: 8,7)
Standby-kvotient 2011: 7,9
(2010: 8,5)

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i audiologopædi skal du have en adgangsgivende eksamen.

Specifikke adgangskrav er:

• Dansk A
• Engelsk B
• Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A / fortsættersprog B)
• Enten
• Historie B
• Idehistorie B
• eller Samtidshistorie B.

Alle fag skal være bestået.

Du skal opfylde de specifikke adgangskrav uanset om du søger i kvote 1 eller kvote 2.

Profil

Uddannelsen som høre-, tale- og læsepædagog (audiologopæd) blev oprettet på Københavns Universitet i 1982. Audiologopædi beskæftiger sig med diagnostik, undervisning, behandling og forskning i forbindelse med læse-, stave-, skrive-, høre, tale- og stemmevanskeligheder.

Bacheloruddannelsen i Audiologopædi består af 2 1/4 års grundfagsstudier suppleret med 3/4 års tilvalgsstudier i ét eller flere fag uden for grundfaget. Du vælger frit, hvilke tilvalg der skal indgå i bachelorstudiet. Kandidatuddannelsen er den to-årige overbygning på bacheloruddannelsen. Du kan i boksen til højre se eksempler på mulige kandidatuddannelser, du kan vælge efter bacheloruddannelsen i Audiologopædi.

Jobmuligheder

Studiet giver dig jobmuligheder inden for tre hovedområder: talepædagogik (logopædi), læsevidenskab og hørepædagogik (audiologi). Størstedelen af audiologopæder arbejder i det offentlige inden for specialundervisning ved kommunikationscentre, tale- og høreinstitutter eller centre for voksenuddannelsen. Du kan også få job ved højere læreanstalter som universiteter eller seminarier - både pædagog- og lærerseminarier bruger audiologopæder til undervisning i børns taleudvikling. Du kan også få job i de nationale videnscentre, fx for stammen, for døve og hørehandicappede eller for ordblindhed eller i Center for Hjerneskadede. Du har også mulighed for at arbejde på audiologisk og foniatrisk afdeling eller på traumecentre på hospitaler. Nogle audiologopæder arbejder ved private firmaer i høreapparatsbranchen. Der er stort set ingen arbejdsløshed blandt audiologopæder.

Bacheloruddannelsens opbygning

Universitetsuddannelser er opbygget af moduler og måles i såkaldte ECTS-point. Et års studier (et årsværk) svarer til 60 point. Bacheloruddannelsen er normeret til tre årsværk og kandidatuddannelsen til to.

For at kunne beskæftige dig indsigtsfuldt med kommunikative handicap vil du på uddannelsen få indsigt i sprog og i opfattelse og frembringelse af sprog. Derfor begynder uddannelsen i audiologopædi med forudsætningsfagene sprogvidenskab, psykologi og psykolingvistik. Desuden vil du skulle kende til de anatomiske, neurologiske og fysiologiske forudsætninger, fordi sproglige vanskeligheder selvfølgelig også kan have årsager her.

BA-uddannelsen dækker derefter en bred vifte af tale- og sprogvanskeligheder. Dertil kommer relevante kurser på BA-tilvalg (3. år), der giver adgang til at arbejde som logopæd (talepædagog). Det anbefalede studieforløb er:

Du kan læse en nærmere beskrivelse af de enkelte moduler på bacheloruddannelsen 

Undervisning og arbejdsbyrden

Undervisningen er så vidt muligt samlet på hele (og halve) arbejdsdage, hver med 6 eller 3 timers undervisning. I nogle semestre erstatter specialpædagogisk praktik noget af undervisningen. I begyndelsen af studiet er selve arbejdsformen mere skolepræget end ved de fleste universitetsstudier. Senere på studiet øges kravene til selvstændighed.

Meget af faglitteraturen er skrevet på engelsk, og det er derfor vigtigt, at du har godt kendskab til dette sprog. 

Forskning

Forskningen falder inden for kategorierne: Læseforskning, logopædisk forskning, audiologisk forskning samt en mere generel kategori om handicappedes livsvilkår. Forskningen er i høj grad tværvidenskabelig og omfatter såvel grundforskning som anvendt forskning.

De talesproglige vanskeligheder udgør et stort forsknings- og arbejdsfelt. Ved Institut for Nordisk Studier og Sprogvidenskab er der forskning i stemmelidelser, stemmekvalitet og stemmebrug; fx undersøger man talefunktionen og stemmebrugen hos personer med knuder på stemmelæberne. Der er også forskning og undervisning i aspekter af børns tale- og sprogudvikling, fx når de har udtryksvanskeligheder og måske svært ved at bruge de rigtige bøjningsformer af ordene, når de har sproglige forståelsesvanskeligheder, eller når de er født med læbe-ganespalte. På det sidstnævnte område er instituttet med i et stort, internationalt forskningssamarbejde. I samarbejde med Center for Hjerneskade er der desuden forskning i voksnes sproglige og kommunikative vanskeligheder efter en hjerneskade. Ikke alene vanskelighederne i sig selv er i fokus, forskningen omfatter også vanskelighedernes betydning for samtale i praksis og bl.a. for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Forskningen i læsning og stavning har de seneste 20 år været samlet i Center for Læseforskning. Læsecentrets arbejde giver plads til, at mange studerende kan deltage i forskningsprojekter i løbet af uddannelsen.

Forskningen i audiologopædi har sin styrke i den anvendte sprogvidenskab. Den er altså især rettet mod sprogvidenskabelige beskrivelser af sprogvanskeligheder, deres årsager og mulige afhjælpning. Dette fælles fokus giver gode muligheder for både formelt og uformelt samarbejde mellem forskerne. Mange af forskerne med tilknytning til uddannelsen i Audiologopædi deltager derfor også i et bredt samarbejde om forskelle i sproglige færdigheder. Uddannelsen i Audiologopædi indeholder desuden mange flere perspektiver på tale- og sprogvanskeligheder, hentet fra bl.a. psykologi, neurologi og anatomi, sociologi, jura og specialpædagogik.

Kontakt

Du kan få yderligere oplysninger om studiet - heunder studieordninger og faglig vejledning - ved at henvende dig til:

Københavns Universitet Amager
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Afdeling for Almen og Anvendt Sprogvidenskab
Njalsgade 80
2300 København S
Tlf.: 35 32 83 11
Website: audiologopaedi.ku.dk

Studievejledningen:
Telefonisk træffetid: alle hverdage kl. 10-11
Personlig henvendelse: alle hverdage kl. 11-14 (lokale 22.2.44)
Tlf.: 35 32 83 21
E-mail: inss-vejl@hum.ku.dk