Mød studerende

Datalogiuddannelsen på Københavns Universitet åbner for en verden af udfordringer og oplevelser. Her kan du f.eks. fordybe dig i programmeringssprog og uddanne dig til fremtidens arbejdsmarked.    

For 25-årige Pil Bøggild lå valget af datalogistudiet ikke nødvendigvis lige for. Hun var nemlig ikke voldsomt engageret i matematik i folkeskolen. Men på HF besluttede hun sig for at udfordre sig selv og blive bedre til matematik. Det lykkedes, og den beslutning banede også vejen for, at hun nu læser datalogi på tredje år.

Pil havde oprindelig betænkeligheder ved datalogi

Pil Bøggild har altid vidst, at hun ville studere et fag, som udfordrede hende. Alligevel havde hun visse betænkninger ved at vælge datalogi.

»Jeg havde nok egentlig forestillet mig at være den dårligste på studiet netop på grund af mit begrænsede talent for matematik, men sådan er det heldigvis ikke gået,« fortæller hun. 

Det skyldes bl.a., at datalogi har et aktivt, inkluderende og socialt studiemiljø. Selv om de studerende har mange forskellige baggrunde og kompetencer, er der plads til at hygge sig med sine medstuderende. For til trods for, at programmering og matematik er noget af det basale grundstof på datalogiuddannelsen, er det sociale liv også i højsædet. 

»Det faglige niveau er højt, men her er også en meget venlig atmosfære. Det er f.eks. helt ok at gå over til de studerende på årgangene  over dig for at spørge dem til råds om en udfordring, du sidder med,« understreger Pil.

Vigtigt med både teori og praksis

Undervisningen er bygget op, så de studerende i mange tilfælde læser teori og baggrundslitteratur selv eller i læsegrupper. Den teori bliver så grundlaget for de øvelsestimer, som foregår på klasseniveau. Her udfordrer underviserne de studerende på teorien. Datalogien, herunder programmering, giver i høj grad kompetencer inden for praktisk anvendelse af faget.

»Vi arbejder nogle gange med ret udfordrende problemstillinger. Det kræver måske mange forsøg at finde frem til løsningen, men når den så kommer, er det en fantastisk følelse. Det er en kæmpe tilfredsstillelse og aha-oplevelse at sidde med et problem, som virker uoverskueligt, og pludselig se, at der findes en løsning, som blot kræver at man tænker på problemet på en anden måde.«

Evnen til at komme med løsninger på komplekse udfordringer er noget af det, som er med til at gøre datalogerne til efterspurgte medarbejdere i fremtiden. ​

»Du lærer ikke bare at programmere. Du lærer også at tage hensyn til tid, plads og korrekthed af programmer og forstå, hvordan en computer fungerer. Vi lærer at skrive rå kvalitetskode.«

Pils Bøggilds råd til kommende dataloger

• Det er vigtigt, at du synes, matematik er sjovt.
• Vær opmærksom på, at studiet handler om mere end blot programmering.
• Du skal være indstillet på, at der er meget teori.

Asger vidste allerede i gymnasiet, at han ville arbejde med noget inden for IT og udvikling. Han valgte i første omgang at starte på Kommunikation og IT, hvor han læste i tre semestre.

Hvorfor søgte du ind på datalogistudiet og hvilke overvejelser havde du, inden du søgte ind?

Asger Kjeldsen læser datalogi på 1. år på KU

”Det eneste jeg vidste, inden jeg søgte ind på et studie, var, at jeg gerne ville arbejde med noget inden for IT. Da jeg læste Kommunikation og IT, fandt jeg ud af, at jeg var mere til den tunge del af studiet, altså programmering, som fyldte en meget lille del af KomIT-studiet. Jeg tog derfor beslutningen om at skifte til datalogi.”

Asger havde ikke nogen videre programmeringserfaring, inden han startede (Han har scriptet lidt på sin nuværende arbejdsplads samt har erfaring med HTML og CSS).

”Jeg var lidt nervøs for om studiet ville være for svært, men det var slet ikke så slemt, som jeg havde forventet. Man arbejder i et højt tempo, men underviserne er meget gode til at hjælpe, og der bliver holdt både øvelsestimer og studiecaféer op til fristerne for afleveringer.”

Hvordan er det sociale liv på DIKU (Datalogisk Institut på KU)?

Da Asger søgte ind på DIKU, vidste han i forvejen, at det var et meget socialt studie med mange sociale foreninger, der tager initiativ til forskellige arrangementer. Alligevel blev han positivt overrasket.

”Jeg havde godt fået fortalt af en studerende på DIKU, at det var et meget socialt studie, men havde ikke forventet, at det ville være så meget, som det nu er. Der er altid nogen at tale med, når man sætter sig op i vores studenterkantine, hvor man kan tale om det faglige, men også om alt muligt andet.”

Asger har deltaget i mange af de sociale arrangementer, der afvikles i starten af studieåret. I oktober blev der blandt andet holdt en fest for førsteårsstuderende og rusvejledere, som han var med til at arrangere, hvor han også var DJ.

”De sociale foreninger tager ofte initiativ til arrangementer, som får os rystet sammen med en masse andre studerende - både med folk fra vores egen årgang, men også ældre studerende. Vi holder også mange spontane hyggearrangementer, f.eks. kan man sætte sig op i kantinen og drikke en øl med sine studiekammerater, og så går der bare hygge i den.”

Hvad kunne du være interesseret i at arbejde med efter færdiggjort uddannelse?

”IT-sikkerhed er noget af det, jeg glæder mig mest til at komme i gang med. Men det kan jo også være, at det bliver noget andet. Alt indtil videre har været spændende: pseudokode for matematiske problemer; spiludvikling; og lige nu sidder jeg med webudvikling. Det bliver nemmere at tage stilling, når vi får nogle flere specifikke kurser inden for datalogi.”

I gymnasiet var Trines yndlingsfag matematik, men hun havde svært ved at finde ud af, hvad hun skulle bruge det til. Kort før ansøgningsfristen valgte hun derfor at springe ud i et for hende uudforsket terræn og give datalogifaget et forsøg.

- Jeg var meget bekymret for, om jeg kunne følge med, når jeg aldrig havde prøvet at kode før eller havde nogen som helst viden om faget. Men der bliver i høj grad taget hånd om os nye, og der bliver undervist, så alle kan følge med. Desuden blev vi fra start inddelt i hold alt efter vores erfaring – det har fungeret rigtig godt, fortæller Trine og fortsætter:

- Datalogi er stadig meget nyt for mig, og jeg har endnu ikke et klart billede af hvad fremtiden skal bringe efter endt studie, men jeg har altid interesseret sig for spilindustrien og kunne godt se mig selv som spiludvikler. Jeg interesserer mig især for den grafiske del af spillene. Men derudover finder hun også Machine Learning interessant.

At være få piger er ikke negativt

Trine er en af de 7 piger, der går på 1. år af datalogistudiet i år, men det er ikke noget, hun tænker særlig meget over:

- Jeg lægger ikke rigtig mærke til, at vi er så få piger. Vi har et meget tæt sammenhold, og måske det faktisk styrkes af, at vi er så få? Desuden er drengene virkelig flinke, og vi kommer alle godt ud af det med hinanden, fortæller hun.

Det sociale liv er en ekstra bonus

- Det er fedt, at der er mange sociale aktiviteter på tværs af både årgange og forskellige studier. På en måde smelter årgangene lidt sammen – ofte har jeg svært ved at skelne mellem hvem der går på hvilken årgang, fordi vi alle er så meget sammen, fortæller Trine og fortsætter:

- Jeg forsøger også selv at involvere mig i de sociale aktiviteter og er blandt andet med til at arrangere en ”follow-up rustur” for mine med-russer. Derudover skal jeg være vejleder næste år, og jeg overvejer at blive en del af DIKUs årlige revy, som er et stort foretagende, hvor både studerende fra alle årgange og undervisere deltager.

Mads og Rasmus læser på første år af datalogiuddannelsen på KU. De har forskellige drømme for fremtiden, men er begge glade for alle de muligheder en datalogiuddannelse åbner op for.

Mads

Mads har en bachelor i International Business and Politics ved CBS og var påbegyndt en kandidat på CBS. Men da drømmen om at blive iværksætter pressede sig på, valgte han at starte forfra og læse datalogi, som er et godt fundament, når man går med en iværksætter i maven.

- Jeg vil gerne arbejde med områder såsom Machine Learning, Deep Learning, kunstig intelligens, automatisering og bioinformatik, og jeg håber at kunne kombinere det med min iværksætterdrøm, fortæller Mads.

Man kommer godt fra start

- Det var tydeligt at mærke, at der blev allokeret mange ressourcer til at få os studerende godt i gang med studiet, da vi startede. Det var rigtig positivt, fortæller han.

Derudover er Mads glad for sammenholdet. De studerende på datalogistudiet meget gavmilde med deres tid, og der er altid hjælp at hente fra medstuderende lige gyldig årgang:

- Det er måske fordi, der ikke er samme konkurrence om jobbene, når man er færdig, som det var tilfældet, da jeg læste på CBS. Som datalog står virksomhederne i kø for at ansætte en – der er nok til alle, fortæller han.

Rasmus

Rasmus studerede Medialogi på AAU Cph, men fandt ud af, at datalogistudiet i højere grad fokuserede på hans interesser for blandt andet programmering. Derfor valgte han at skifte studie og er nu godt i gang med første år af datalogiuddannelsen.

- Jeg har ikke en specifik drøm eller plan for hvor datalogien skal føre mig hen, men jeg vil gerne arbejde med problemløsning og skabe noget - og det skal gerne være sjovt og kreativt. Det kunne eksempelvis være indenfor noget med spil og animation, fortæller Rasmus.

Stor hjælp fra medstuderende

Rasmus er glad for, at han skiftede til datalogistudiet og er især glad for det sociale liv på DIKU:

- Fællesskabet gør det meget lettere at komme ind i det faglige igen, hvis man er kommet bagud eller har været væk fra studiet i en periode, fordi der altid er nogen, som til at hjælpe en, fortæller han.

Interesse for overfladen

Camilla Vestberg Kiel er 23 år og læser på tredje år af bacheloruddannelsen i datalogi på Københavns Universitet. Ifølge Camillas eget udsagn er hun ikke en typisk datalogistuderende:

"Jeg er meget visuelt anlagt", fortæller Camilla, som er mere interesseret i webudvikling, brugerfladedesign og projektledelse end de tunge klassiske datalogiske discipliner som algoritmik, programmeringssprog og compilere. "Jeg er lidt en humanistisk datalog", vurderer Camilla, som fx kan mønstre stor indlevelse, når hun skal lave brugertests til web-design. "Det psykologiske aspekt synes jeg er rigtigt spændende".

Ikke desto mindre medgiver Camilla gerne, at det har været utroligt givende at få indblik i de tunge metoder og teknologier (back end), der ligger bagved brugerfladen (front end).

“Mange af de obligatoriske fag er man blevet pisket igennem og har ikke kunnet se en mening med, før man kom ud på den anden side. Men så blev det pludselig tydeligt, hvor vigtig den viden er, man har fået (om fx bit-repræsentationer, styresystemer og algoritmer). Projektledere har jo også brug for at vide, hvad der skal til for at et projekt kan komme i hus”, ræsonnerer hun, “men jeg skal ikke selv være software-udvikler”.

… og for den tunge teknologi bagved

Hendes entusiasme for datalogien er netop udsprunget af en kombination af front end og back end-interesser: En stærk kærlighed til de nyeste gadgets og mobiltelefoner og en altid tilstedeværende nysgerrighed for at gå bagom og afdække den teknologi, der ligger under den skinnende overflade.

Derfor var DIKU (Datalogisk Institut, Københavns Universitet) et godt match – datalogiuddannelsen går på den ene side meget i dybden med computerteknologien, og på den anden side har instituttet stor ekspertise inden for det humanistisk rettede felt, som handler om, hvordan mennesker interagerer med computere. “Jeg har altid gerne ville vide, hvorfor tingene er som de er”, fortæller Camilla, “Det er spændende at gå bagom”.

At finde sig til rette på et nørdet studie

Camilla havde egentligt ikke så mange forventninger til faget, før hun startede på studiet. “Jeg var meget grøn, da jeg startede. Jeg vidste fx ikke, hvad en algoritme eller en terminal var. Jeg var ikke den typiske datalog, der kommer ind på studiet med en masse erfaring allerede. Men jeg fandt hurtigt ud af, at man ikke behøver at vide en hel masse, inden man starter”, fortæller hun.

Det er nemlig gået Camilla rigtigt godt på studiet. Alle de svære fag, som traditionelt har haft mange dumpede studerende, har Camilla bestået med glans. På nuværende tidspunkt er hun ét semester bagud grundet én enkelt dumpet eksamen – og fordi hun gerne vil tage sig god tid til sit bachelorprojekt, som skal handle om offentlige IT-brølere.

Det er OK at dumpe

En stor del af grunden til, at Camilla er kommet så godt i gang på studiet, er det inkluderende studiemiljø, som giver mulighed for, at de studerende kan komme hinanden ved og hjælpe hinanden i hverdagen.

“Gennem mine medstuderende fandt jeg ud af, at det er ok at dumpe. Jeg kom lige fra gymnasiet, hvor man aldrig dumper, men mine medstuderende fik mig til at indse, at man ikke er en fiasko, fordi man et dumper fag. Det har været utroligt vigtigt for mig, for ellers havde jeg jo tænkt, at jeg ikke kunne finde ud af det og havde mistet gnisten.”

“Det var svært at erkende, at der er noget man ikke kan finde ud af. Men det er man nødt til, fordi mange af fagene er så svære og har så forskelligartet indhold.”

“På DIKU er der plads til alle – det er et super socialt studie. Jeg er utrolig glad for, at jeg fra starten gjorde noget for at få lært folk at kende og komme til at indgå i de sociale kredse. Jeg har fået rigtig meget hjælp af mine medstuderende. De har været gode til at forklare de ting, jeg havde svært ved. Det har været helt uvurderligt at have nogen, som man kan læne sig op ad – og som kan læne sig op ad én.”

23-årige Søren Dahlgaard har programmeret siden han var 10, og siden 1. g. har han kastet sig ud i enhver datalogikonkurrence, han kunne komme i nærheden af. Med tre titler som danmarksmester i programmering på CV’et og indskrevet på den prestigefyldte ph.d.-forskeruddannelse sætter Søren nu næsen op efter nye mål.

En datalog bliver født

Søren har datalogi i blodet. Hans tidligste erfaring med programmering var, da han som 10-årig lærte at kode scripts og bots til chatrummet i Counter-Strike. Siden blev han introduceret til programmeringssproget C++, og sådan var vejen lagt: Søren skulle være datalog.

- Det var fascinerende at skrive noget kode, og så se at det virkede, husker han.

I dag er Søren ph.d.-studerende inden for algoritmik, og han kan med tilfredshed se frem til en karriere som forsker. Skuer man tilbage over hans tid som bachelorstuderende, tegner der sig et mønster, som lover at han vil blive en habil en af slagsen. Gennem sit studie har Søren sikret sig et karaktergennemsnit, som næsten ikke kan blive højere, og ved siden af denne imponerende præstation har han kastet sig over udenomsaktiviteter med et usædvanligt højt energiniveau.

- Det handler om matematisk intelligens, forklarer Søren på spørgsmålet om, hvordan han har opnået så stor succes med den datalogiske disciplin.

- Datalogistudiet er meget matematisk. Det handler om at være skarpt kombinatorisk tænkende, uddyber han. Søren har ofte været overrasket over, hvor frustrerede andre studerende kan blive over bevisførelse. For mig har det nu aldrig været et problem, udtaler han.

Selvom medfødte evner for det matematiske nok er vigtig for at blive elite-datalog, så har nysgerrighed og en stålsat arbejdsmoral været lige så vigtige faktorer i Sørens karriere. Disse to dyder er til fulde blevet demonstreret gennem hans trofaste deltagelse og store success med diverse programmeringskonkurrencer.

Hårdkogt kamp-programmør

Browser man deltagerlisterne for datalogikonkurrencerne DDD, BOI og IOI igennem mellem 2007-2009, kan man se, at Søren har været en meget flittig deltager gennem hele sin tid som HTX-studerende. Man kommer ikke langt i sådanne dyster uden intens træning, som langt overgår, hvad der normalt inkluderes i gymnasieundervisningen.

Som datalogistuderende har Søren fortsat stilen ved at involvere sig i DIKU’s programmeringshold, Lambdabamserne, som har deltaget i både nationale og internationale programmeringskonkurrencer.   

Belønningen for de mange timers forberedelsesarbejde har indfundet sig, eftersom Lambdabamserne i Sørens tid er blevet danmarksmestre i programmering hele 3 gange. Fortjenesten har bestået af andet og mere end medaljer, æresbevisninger, og pengepræmier; for Søren har datalogikonkurrencerne først og fremmest været værdifulde, fordi de har givet anledning til stærke venskabsbånd med de andre deltagere og givet ham mulighed for at komme ud og se verden: Gennem gymnasiet og universitetsstudiet har Søren således besøgt Kroatien, Egypten, Polen, Bulgarien, Holland og Tyskland.

En æra som Lambdabamse er forbi

Desværre er Søren nu ved at nærme sig aldersgrænsen på 24, som stopper hans karriere som deltager i programmeringskonkurrencerne.

- Det er vi ret ærgerlige over. Der har selvfølgelig altid været udskiftning i Lambdabamsernes holdopsætning, men med det nuværende hold ville vi have haft gode chancer for at kvalificere os til VM i programmering, hvis vi havde fået en sæson til, vurderer han.

For Søren er konkurrencedeltagelse i høj grad blevet en livsstil, og som ph.d.-studerende lader han fortsat entusiasmen for at konkurrere drive sig frem.

- For mig har det altid været en regel, at det jeg gør, det skal jeg gøre bedst. Nu handler det om at lave fede resultater, som kan komme med på de bedste konferencer. Forskellen er, at resultaterne nu er nye og banebrydende, og de tager længere tid at producere. Hvis man skal bruge kapløb som metafor, så kan datalogikonkurrencerne sammenlignes med sprint, mens forskningen er et maraton.

Plads til det sociale

Eftersom Søren dyrker datalogien med så stor alvor, er det måske overraskende at han også har haft tid og overskud til at kaste sig over frivillige sociale aktiviteter på studiet. Grunden er ikke mindst, at Søren nærer ømme følelser for sit studie, især er han stolt at DIKU’s evne til at inkludere alle sine studerende.

- På andre studier er man meget for sig selv, men på DIKU er der en helt særlig holdånd. Mange har den fællesbaggrund, at computeren er deres hobby, og det gør det nemt at falde i hak med hinanden.

- DIKU er super omfavnende, mener Søren.  Der findes utallige muligheder for at indgå i sociale aktiviteter på studiet, blandt mange andre er der grupper omkring brætspil, revy, LAN og rus-intro. Det er ret unikt for et universitetsstudie.

Udover at være Lambdabamse har Søren valgt at engagere sig i kantineforeningen og som rusvejleder, og desuden har han flere gange deltaget som foredragsholder i UNF’s arrangementer for gymnasieelever.

- Jeg valgte at være rusvejleder, fordi jeg gerne vil gøre mit for at engagere de nye studerende i studiet, og jeg gik ind i kantineforeningen, fordi den er rammen for DIKU’s studiemiljø. Kantinen er super vigtig, så den vil jeg gerne arbejde for, slutter Søren.

Er du god til matematik, så skal du læse datalogi. Dette er budskabet, man kan udtrække af Mathias Knudsens rejse som studerende. I 3. g. vandt han guldmedalje ved OL i matematik, og nu forsker den 21-årige studerende i datalogiske tilfældigheds-algoritmer med verdens klogeste hoveder.

Fra fodbolddrømme til matematikmesterskaber

At matematikken, og dens anvendte sidestykke, datalogien, skulle blive Mathias’ studievalg, har ikke altid ligget i kortene. I folkeskolen havde han ingen særlig interesse for rentesregning og funktioner, men ville hellere, ligesom resten af sin klasse, ud at spille fodbold. - Hvis man interesserer sig for matematik i folkeskolen er det i hvert fald ikke noget man indrømmer, husker Mathias. - Selvom jeg var OK til matematik, var det ikke noget jeg gik særligt op i. Dengang drømte jeg om at blive professionel fodboldspiller, fortæller han.

I gymnasiet skete der imidlertid noget, som vendte op og ned på forholdet til matematikken. En dag i 1. g. reklamerede matematiklæreren for Georg Mohr-matematikkonkurrencen for gymnasieelever, som udfordrer de dygtigste elever med svære matematikopgaver og er et led i udvælgelsen af deltagere til IMO, Den Internationale Matematik-olympiade. Det lykkedes ham at hverve Mathias og en klassekammerat.

Med fornyet interesse for matematikken kastede Mathias sig over de naturvidenskabelige konkurrencer, både danske, europæiske, og internationale. Det hjalp også på koncentrationen, at han havde tildraget sig en alvorlig skade, som forhindrede ham i at dyrke sin kærlighed til fodbolden i mere end et år.

- Vi konkurrerede indbyrdes om, hvem der kunne komme længst, fortæller Mathias. Matematik blev lige pludselig rigtig fedt, fordi vores matematiklærer bare lod os køre vores eget løb med alt dette svære stof. Siden da har Mathias ikke kigget tilbage – den stod på matematik, rigtig avanceret matematik.

OL-guld i Kazakhstan

Konkurrenceaktiviteten har bragt Mathias vidt omkring i verden; han har besøgt både Polen, Sverige, Bulgarien, Tyskland, Norge, Estland og Canada som deltager i diverse konkurrencer for datalogi og matematik. Toppen af ambitionen nåede Mathias dog i Kazakhstan i 2010, da han vandt OL-guld i matematik – den første OL-guldmedalje i Danmarks historie.

- Det var så fedt! Da vi læste resultaterne var jeg så ekstatisk, at jeg bare måtte ud at løbe for at brænde glædesenergien af. Det var noget af en overraskelse, eftersom jeg havde lavet en fejl den ene dag, og var kommet til at smide en resultatside ud den anden, erindrer han.

DM i programmering

Siden har Mathias ufortrødent fortsat, hvad der nu er blevet en smuk tradition for at spænde hjernemusklerne i intense konkurrencesituationer. Som medlem af programmørholdet Lambdabamserne har han været med til at hjemføre titlen som danmarksmester i programmering til DIKU hele 3 gange.

Selvom disse hjernegymnastiske fritidsaktiviteter er givende i sig selv, og muligheden for faglig udvikling aldeles brugbar på studiet, har de medfølgende sidegevinster ikke været at fornægte: Vinderpræmien i DM er 10.000 kr, muligheden for at møde spændende mennesker er uendelige, og Lamdabamserne er efterhånden blevet rene globetrottere gennem deres travle deltagelse i flere internationale konkurrencer.

Ph.d.-studerende i datalogi

Livet som hardcore matematikgeni er absolut ikke kedeligt. Mathias har været i stand til at gennemføre et dobbelt fuldtidsstudie, så han i dag stolt kan kalde sig bachelor i både matematik og datalogi. I dag er Mathias ph.d.-studerende på DIKU med fokus på tilfældigheds-algoritmer og har hermed rettet sin evne for det matematiske mod datalogien.

- Den teoretiske matematik synes jeg er for kedelig. Den har man studeret i årtusinder, så alle de lave frugter er allerede er plukket. Til sammenligning er datalogien meget mere uudforsket.

Som sådan er det ikke længere lærebøger det gælder, men den nyeste forskning, og for Mathias er det utroligt fascinerende at skubbe til grænserne for den menneskelige viden. Dette har han lejlighed til at gøre i selskab med nogle af verdens mest ambitiøse mennesker i sit felt, herunder med forskningsgrupper i USA.

- Inden for det seneste halve år har jeg været i USA 6 gange, både i New York, Portland og San Francisco, fortæller han.

I dag har matematikken i anvendt skikkelse stillet sig i forgrunden i Mathias’ interessefelt, mens fodbolden må nøjes med en andenplads. Mathias spiller dog stadig fodbold tre gange om ugen i serie et og tre, men igen har en skade gjort ham ukampdygtig for en tid. Det ser altså ud til, at han nok engang får mulighed for at bruge al sin energi på det faglige.

35-årige Esben Bistrup Halvorsen er ph.d. i matematik, kandidat i datalogi, og så er han serie-entreprenør. Hans seneste opstartsbedrift er crowdfundingplatformen Lendino, som formidler lån mellem virksomheder og investorer uden om bankerne. Fra firmaadressen på Toldbodgade sidder Esben nu med udsyn til Kronprins Frederiks baghave og drømmer om at erobre det danske finansmarked.

Datalogiuddannelsen har før været rugekasse for unge idérige entreprenører, som med den tunge teoretiske uddannelse i baghånden har værktøjerne i orden til at gå løsningsorienteret til verdens problemer. Eksemplerne er mange, men Jobindex, NetCompany og 3Shape er gode bud på virksomheder, hvis grundlæggere har haft deres gang på DIKU.

Esben Bistrup Halvorsen er en af disse it-kyndige, for hvem idéerne vælder frem. Én af idéerne har for alvor slået rod og er blevet til crowdfundingplatformen, Lendino, som ikke kun er Danmarks men Nordens første af slagsen.

Lendino: Lånefinansiering uden om banken

Tanken med Lendino er at tilbyde hurtigere, billigere og nemmere lån for virksomheder og samtidig skabe en attraktiv investeringsmulighed for investorer. Under den økonomiske krise har det vist sig, at mange kreditværdige virksomheder har haft problemer med at låne penge i banken.

Lendino arbejder med et såkaldt peer-to-peer lånekoncept, hvor virksomheder kan låne penge direkte af investorer uden om banken. Investorerne har mulighed for at være med til at finansiere lån med helt ned til 1000 kr. ad gangen, så risikoen for at miste sine penge formindskes. Ved at fjerne mellemmanden bliver udlånsrenten lavere for låntageren samtidig med at afkastet bliver højere for investoren: En ægte win-win-situation – også for bankerne, som nu har mulighed for at afbøde afviste kunders frustrationer ved at henvise til Lendino som alternativ.

Der er dog ingen tvivl om, at Lendinos lånekoncept lægger pres på bankerne.

- Bankens kreditvurderingseksperter kender som regel ikke noget til den branche, som virksomheden arbejder indenfor. Hos os kan man som investor vælge at investere i firmaer fra ens eget lokalområde eller ens egen branche, altså inden for noget man kender til, og på den måde trækker vi på ‘the wisdom of the crowds’, fortæller Esben og fortsætter:

- Vi arbejder på en funktion i Lendino, så renten bliver fastsat ved en auktion, sådan at markedet og ikke en tilfældig bankmand bestemmer, hvad et lån skal koste. Derudover arbejder vi på at forbedre og automatisere kreditvurderingen ved hjælp af maskinlæringsmetoder og Big Data. På den måde håber vi at kunne overgå bankernes kreditvurderinger på både effektivitet og kvalitet. Vi arbejder på at få et samarbejde op at køre med Datalogisk Institut for at føre dette forskningsprojekt ud i verden.

Idéerne til forbedringer af den stagnerede finanssektor er med andre ord ikke blevet færre, selv om Esben har rigeligt at se til som virksomhedens eneste it-mand: “Jeg er it-afdelingen i Lendino”, griner han. Hans matematiske baggrund har trænet ham i hele tiden at tænke over, hvordan man kan optimere en løsning.

Matematisk problemløsning og datalogiske værktøjer

Esben er uddannet matematiker, og i 2007 afsluttede han sin tid som studerende med en ph.d.-grad. Herefter ventede en tilværelse i det private erhvervsliv, hvor Esben blev oplært som softwareudvikler.

- Som nyuddannet i matematik var det noget nyt for mig at skulle skrive kode, men det viste sig faktisk, at man som matematiker er en ret dygtig datalog. Jeg syntes dog, at jeg manglede en mere fyldestgørende teoretisk forståelse for, hvad datalogien egentlig er, så derfor begyndte jeg at tage kurser på DIKU ved siden af mit arbejde, fortæller Esben.

IT-kundskaberne gav Esben mulighed for at realisere nogle af sine mange idéer.

- Det var datalogien, som gav mig værktøjerne til at føre mine idéer ud i livet. Som matematiker bliver man trænet i at tænke struktureret og problemløsningsorienteret, men de problemer man løser som matematiker er utroligt virkelighedsfjerne, og det er man nærmest stolt af på matematik. Mit matematik-speciale var fx 100% uanvendeligt, men efter min ph.d. havde jeg 1000 idéer til, hvordan jeg kunne løse alverdens konkrete problemer. IT blev mit værktøj til at omsætte det, jeg havde i hovedet til noget, der kan bruges i den virkelige verden.

Gode idéer og hårdt arbejde i skyggen af Amalienborg

Virksomheden Lendino blev oprettet i 2013, og i dag huses den i Toldbodgade. Herfra kan Esben og hans kompagnoner dagligt kigge ned til de små prinser og prinsesser, der spiller fodbold i baghaven til Frederik d. 8.s palæ.

I mellemtiden er opstartsteamet nået langt. Deres forretningsidé har vist sig så lovende, at den gjorde Lendino til vinder af Venture Cup i 2013 under kategorien ‘people and society’.

Samme år deltog Lendino i iværksætterkonkurrencen Next Step Challenge, hvor de blev udvalgt som et af de 12 teams ud af ca. 130, hvis forretningsidé var god nok til at kvalificere dem til anden runde af konkurrencen, som foregik over tre måneder i Esbjerg. Deres medvirken førte til vigtige kontakter i erhvervslivet og til et royalt håndtryk.

Året efter formåede Lendino at finansiere deres første lån til flaskeproducenten, Retap, og nye lån er nu på vej på platformen. Lendino er også netop blevet godkendt af Finanstilsynet som “udbyder af betalingstjeneste med begrænset tilladelse”, hvilket vil sige at de nu frit kan udbyde lån op til en vis størrelse, så nu er vejen banet for at finansiere lån på stribe.

Lendino bevæger sig således frem med sikre skridt, men der er stadig lang vej før virksomhedens mål om at finansiere lån i Danmark for 100 millioner årligt er nået. Ambitionerne stopper dog ikke her, for snart går turen til nabomarkederne i Sverige, Norge og Tyskland, som også har potentiale til at lade sig erobre af de innovative danske crowdfunding-entreprenører.