Studerende fortæller

Læs interviews med studerende fra bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab:

 

Da vi møder Niels Geertsen, er han netop blevet bachelor og skal til at begynde på kandidatuddannelsen i husdyrvidenskab. Niels er vokset op på en gård på Skiveegnen. Ved siden af studierne driver han en gård i Vestjylland sammen med sin mor.  

Nils Geertsen, bachelor i husdyrvidenskab fra Københavns Universitet

Hvorfor valgte du at læse husdyrvidenskab?

Efter gymnasiet gik jeg på Dalum Landbrugsskole ved Odense. Jeg droppede ud, fordi jeg blev træt af at kastrere grise, af at gå indenfor og af at lugte af grise hver dag. Og træt af den industrielle produktion. Men det spillede også en rolle, at driftslederen på det tidspunkt havde sygdom i familien, så jeg varetog en del af hans opgaver. Da han kom tilbage, fik jeg mindre ansvar.  

Så prøvede jeg lidt af hvert. Jeg arbejdede som brolægger, var pædagogmedhjælper og landbrugsvikar. Jeg overvejede at læse til bygningsingeniør, men tog i stedet på gymnastikhøjskole i Ollerup, hvor jeg primært dansede moderne dans og hip hop. Bagefter tog jeg en et-årig danseuddannelse. Jeg fik faktisk tilbudt job som underviser på højskolen, men en skade medvirkede til, at jeg måtte opgive det.

Jeg var kommet til at savne landbruget og valgte så at læse husdyrvidenskab. Jeg vil gerne bruge min uddannelse til at bringe glæden ved at have grise tilbage. For hvis du ikke selv er tilfreds, når du klapper dine dyr, og hvis du ikke kan stå inde for produktet, så har du et problem.

Dyrlægestudiet må være beslægtet. Hvorfor valgte du ikke den retning?

Når jeg ikke valgte at læse til dyrlæge, så er det fordi det er driften af landbrug, der interesserer mig – management, ernæring og ikke sygdom. Vi arbejder med raske dyr.

Har du været tilfreds med bacheloruddannelsen?

Helt sikkert. På landbrugsskolen blev jeg træt af, at der var for få udfordringer. Jeg gik på studenterlinjen, dvs. blandt folk der var vant til at læse. Men hvis der var noget, vi blev nysgerrige omkring, så fik vi at vide, at ”det kommer først senere”. Her på universitetet er det sådan, at hvis man vil vide mere, så får man mere at vide. Man bliver straks belønnet for sin motivation.

Uddannelsen omfatter bl.a. fysiologi, avl, sundhed, velfærd, økonomi, etologi (adfærdslære) og etik. Inden for de områder kan man så specialisere sig. Der er en del valgfrie kurser, så du har muligheden for at gøre det til din egen uddannelse.

Nu har du jo prøvet lidt af hvert. Hvordan var det at skifte til universitetet?

Højskolen var dannende og har givet noget andet, end universitetet kan give. Når man læser husdyrvidenskab, er der stor mulighed for at blive konsulent, og så har man brug for at lære at være social og håndtere de forskellige personligheder, man møder på sin vej. Landbrugsskolen og praktikken gav mig en masse ballast, så når jeg i dag sidder med en opgave, så er problemstillingerne meget konkrete for mig.

Men jeg skulle ind i rytmen med at læse meget og med ikke at have fri, når man tager hjem fra universitetet. Generelt var det ikke et hårdt skifte, men man skal være meget ihærdig, hvis man vil læse hele pensum … nogle læser det to gange, men dem hører jeg ikke til.

Hvordan har det sociale artet sig for dig?

De andre studerende er gode til at hverve en til foreninger og arrangementer. Og så er det den bedste location på hele Københavns Universitet, for her er meget smukt. Det er fantastisk, og det er godt, at der er råd til at passe haverne med de mange specielle planter.

Og nu skal du så i gang med kandidatuddannelsen i husdyrvidenskab …

Ja. Det første år af kandidaten skal jeg til USA og gå på University of Illinois. Det er nu, at det er lettest at finde kurser i udlandet, der matcher med den danske uddannelse. Og kurserne i ernæringsfysiologi på University of Illinois var dem, der passede allerbedst.

Derudover er der også det i det, at jeg kommer til et engelsktalende land. Det er vigtigt at have en international profil, fordi de fleste af de varer, danske landmænd producerer, bliver sendt til udlandet. Københavns Universitet betaler for undervisningen i USA, men alt det udenoms skal finansieres af SU og legater.

Hvad vil du sige til andre, der gerne vil søge ind på husdyrvidenskab?

Hvis du har mulighed for at få noget praktisk erfaring på en gård eller et andet sted, der har relevans, så er det guld værd, fordi det giver en meget bedre forståelse af hvad det hele handler om.

Bacheloruddannelsen er meget teoretisk de første 1½ - 2 år. Man spørger sig selv: hvad skal jeg med statistik, matematik, databehandling og cellebiologi? Nu, hvor jeg forstår, hvorfor vi har haft fagene, så ville jeg elske at tage de to første år om igen. Der manglede lidt pædagogik, der forklarede, hvorfor man skulle kunne de fag. Men det er blevet bedre.

Hvis man regner med, at det er en uddannelse, hvor man får lov at klappe dyr, og så pludselig sidder og laver matematikopgaver i stedet, så er det demotiverende, hvis man ikke kan se sammenhængen. Omvendt er det motiverende, hvis man får lejligheden til – og giver sig tid til – at forstå sammenhængene.

I dag føler jeg ikke, at der er et eneste fag, der har været irrelevant. Det er hardcore naturvidenskab og ikke en omsorgsuddannelse, hvor det handler om at klappe dyr.

Hvilke job får man typisk, når man er færdig med kandidaten?

Vi bliver typisk konsulenter eller bliver ansat inden for forskning og udvikling. I det lange løb kommer vi nok til at stjæle jobs fra dyrlæger, når det gælder rådgivning omkring ernæring, for det er dyrlæger nemlig ikke uddannet til.

 

 

Rasmus Haun Hansen kommer fra Esbjerg, hvor hans forældre driver en økologisk gård. Da vi møder ham, er han godt i gang med 3. og sidste år af bacheloruddannelsen.

Rasmus Haun Hansen, bachelorstuderende på husdyrvidenskab, Københavns Universitet

Hvorfor valgte du husdyrvidenskab?

Begge mine forældre er agronomer og det har givet inspirationen tidligt i livet. I gymnasiet var jeg så i studiepraktik i tre dage på husdyrvidenskab, og da fandt jeg ud af, at det var den uddannelse jeg ville vælge.

Men i øvrigt har jeg altid interesseret mig for landbrug. Og så trængte jeg vist også til at komme væk fra Esbjerg for ikke at blive en fastlåst vestjyde, men var omvendt heller ikke rigtig klar til at tage på den store jordomrejse.

Men uddannelsen drejer sig vel ikke kun om landbrug. Kan du kort beskrive hvad den sigter mod?

Den sigter mod at forbedre vores måde at have dyrehold på, både når det gælder produktionsdyr, familiedyr og eksotiske dyr. De færdige kandidater finder typisk arbejde som konsulenter i landbrugsorganisationerne, som undervisere, indenfor forskning, i fødevarevirksomheder og meget andet.

Hvad laver I på uddannelsen?

Det spænder meget bredt. I de første halvandet år drejer det sig meget om de grundlæggende fag: cellebiologi, kemi og matematik. Der er ikke så meget af undervisningen, der drejer sig om køer, svin og høns, som man ellers skulle tro.

Til gengæld sikrer kurset ”Dyr, mennesker og samfund”, at man det første halve år af uddannelsen får en masse inspiration til de emner, man som færdiguddannet kan komme til at arbejde med.

Mange af kurserne har vi sammen med studerende fra bioteknologi, naturressourcer og fødevarevidenskab. Det giver gode muligheder for at blive venner med folk på tværs af studierne. Det er en stor fordel for os drenge, for på min årgang er vi kun 2 drenge og 38 piger. Så det at have kurser på tværs af fagene giver en langt større omgangskreds, som jeg har været rigtig glad for at have. Også for at det hele ikke skal gå op i dyr.

Halvandet år inde bliver uddannelsen mere fagspecifik, og man får kurser som anatomi og fysiologi og andre kurser, der har med dyr at gøre.

Man skal altså være indstillet på, at den første tid på studiet går med at lære redskabsfag. Det gælder om at kunne finde inspirationen i de grundlæggende fag, ellers mister man hurtigt lysten. Man må prøve at finde udfordringerne og opdage det spændende i kurserne, det gør det hvert fald meget lettere.

Der er mange piger på uddannelsen – er det et problem?

Nej. Det lyder som en "kvinde-uddannelse" med alle de piger, men det er det bestemt ikke. Jeg tror desværre, der er mange, der afholder sig fra at søge ind, fordi kønsfordelingen er så skæv. Det er der ingen grund til.

Jeg vil stærkt opfordre drengene til at søge ind, for det er rigtig vigtigt, at alle køn er repræsenteret inden for faget, for vi tænker forskelligt. Der er mange udfordringer i husdyrproduktionen, der i fremtiden skal løses indenfor dyrevelfærd, klimabelastninger og bæredygtighed.

Du kommer fra Esbjerg og kendte måske ikke så mange i København. Hvordan har det fungeret rent socialt, da du flyttede herover?

Det har fungeret lige fra dag 1. Vi havde et af de bedste rus-forløb, man kan forestille sig. Vi var sammen med de studerende fra bioteknologi, naturressourcer, fødevarevidenskab og jordbrugsøkonomi, og nogle af mine gode venskaber opstod på den tur og fungerer stadig.

I det daglige gælder det, at jo mere man gider involvere sig, jo mere får man tilbage. Jeg kendte ikke et øje, så jeg deltog i de arrangementer, som blev afholdt af faglige grupper som Husdyrbrugsgruppen og Planteavlsgruppen og mange andre. Og så har jeg da også smidt en del kroner på A-vej efterhånden (de studerendes fredagsbar, red.).

Kan du lide at bo i København?

Man skal lige vænne sig til alle de skøre mennesker, der tuller rundt i Hovedstaden. Ift. Vestjylland og Esbjerg er det noget anderledes, for der er så mange forskellige mennesker i en storby. Men det er bestemt en oplevelse, og jeg er da også blevet glad for København.

Vil du læse videre til kandidat i husdyrvidenskab, når du har afsluttet bacheloruddannelsen?

Ja, jeg har ikke lige umiddelbart andre planer. Hvad jeg vil specialisere mig i, ved jeg ikke. Men det bliver noget med produktionsdyr. Planen er, at jeg på længere sigt skal tage del i mine forældres gård.

Vil du anbefale uddannelsen til andre?

Ja, bestemt. Jeg vil give det råd, at man skal gå efter det, man gerne vil, men at man også skal være realistisk. Mange vil rigtig gerne arbejde med familiedyr, men markedet indenfor dette område er ikke så stort. Det forventes dog at vokse i de kommende år. Man skal huske på, at man også skal kunne få et job og kunne leve af det bagefter.