Fra cellebiologi til malkning

Rasmus Haun Hansen, 20, kommer fra Astrup udenfor Esbjerg, hvor hans forældre driver en økologisk gård med 275 stykker kvæg og 160 hektar jord, der drives skiftevis med græs, byg og rug. Valget af husdyrvidenskab har derfor været ret oplagt for Rasmus. ”Jeg vil gerne rose de undervisere, der har den tilgang: at der skal noget praktik ind i uddannelsen, for det er på den måde, man lærer mest. I mine øjne er der ingen, der har gavn af, at det bliver en fuldstændig teoretisk uddannelse”, forklarer Rasmus. Da vi møder ham, er han godt i gang med 3. og sidste år af bacheloruddannelsen.

Hvorfor valgte du husdyrvidenskab?

Begge mine forældre er agronomer og det har givet inspirationen tidligt i livet. I gymnasiet var jeg så i studiepraktik i tre dage på husdyrvidenskab, og da fandt jeg ud af, at det var den uddannelse jeg ville vælge. Men i øvrigt har jeg altid interesseret mig for landbrug. Og så trængte jeg vist også til at komme væk fra Esbjerg for ikke at blive en fastlåst vestjyde, men var omvendt heller ikke rigtig klar til at tage på den store jordomrejse.

Men uddannelsen drejer sig vel ikke kun om landbrug. Kan du kort beskrive hvad den sigter mod?

Den sigter mod at forbedre vores måde at have dyrehold på, både når det gælder produktionsdyr, familiedyr og eksotiske dyr. De færdige kandidater finder typisk arbejde som konsulenter i landbrugsorganisationerne, som undervisere, indenfor forskning, i fødevarevirksomheder og meget andet.

Hvorfor valgte du Københavns Universitet?

Jeg er først efter jeg begyndte på KU blevet opmærksom på, at der er en lignende uddannelse på Århus Universitet. Så på den måde var der ikke noget alternativ, da jeg søgte.

Hvordan oplevede du skiftet fra gymnasiet til universitetet?

Egentlig var det udelukkende positivt. Der skal nok i det store hele bestilles lidt mere, men det handler jo om, hvor struktureret man er, og om man kan tvinge sig selv til at læse. Med mindre man da hører til dem, der kan lære tingene blot ved at høre om dem under en forelæsning. Jeg hører ikke til sidstnævnte kategori, så jeg har måtte arbejde for det.

Var det et svært skifte rent fagligt?

Nej, det synes jeg ikke. Men studiet forudsætter, at man bruger den nødvendige tid på det. For det er noget andet end at gå i gymnasiet. Der er en langt større grad af frihed, og det kan jo være et problem for nogle. Studierne og fritiden flyder let sammen, så man godt kan få følelsen af aldrig at have fri. Uden at det skal lyde negativt, så kunne jeg nok blive bedre til ikke at tænke så meget over studiet hele tiden.

Hvad laver I på uddannelsen?

Det spænder meget bredt. I de første halvandet år drejer det sig meget om de grundlæggende fag: cellebiologi, kemi og matematik. Der er ikke så meget af undervisningen, der drejer sig om køer, svin og høns, som man ellers skulle tro. Til gengæld sikrer kurset ”Dyr, mennesker og samfund”, at man det første halve år af uddannelsen får en masse inspiration til de emner, man som færdiguddannet kan komme til at arbejde med. Mange af kurserne har vi sammen med studerende fra bioteknologi, naturressourcer og fødevarevidenskab. Det giver gode muligheder for at blive venner med folk på tværs af studierne. Det er en stor fordel for os drenge, for på min årgang er vi kun 2 drenge og 38 piger. Så det at have kurser på tværs af fagene giver en langt større omgangskreds, som jeg har været rigtig glad for at have. Også for at det hele ikke skal gå op i dyr.

Halvandet år inde bliver uddannelsen mere fagspecifik, og man får kurser som anatomi og fysiologi og andre kurser, der har med dyr at gøre.

Man skal altså være indstillet på, at den første tid på studiet går med at lære redskabsfag. Det gælder om at kunne finde inspirationen i de grundlæggende fag, ellers mister man hurtigt lysten. Man må prøve at finde udfordringerne og opdage det spændende i kurserne, det gør det hvert fald meget lettere.

Uddannelsen er som de fleste andre akademiske uddannelser teoretisk, og kontakten med den praktiske verden kan nogle gange føles meget langt væk. Jeg vil opfordre fremtidige studerende til at gøre brug af muligheden for at komme ud og arbejde med tingene, det kan være en god investering. Jeg har selv været meget glad for min opvækst og daglige gang på en gård.

Du er i gang med 3. år nu. Hvordan har frafaldet været?

Vi var 70 da vi startede. Nu er vi 40. Men der har desværre været mange, der søger over på dyrlægeuddannelsen. Derfor er der også nogle, der spøgende kalder husdyrvidenskab for ”Dyrlæge Kvote 2”. Jeg synes det er uheldigt, at der er så mange, som benytter hysdyrvidenskab som springbræt for at komme ind på veterinær-uddannelsen. Det får jo desværre den praktiske konsekvens, at engagementet ikke er så højt, som man nogle gange kunne tænke sig, fordi tiden på husdyrvidenskab for nogle af konvertitterne bliver betragtet som spildtid.

Der er mange piger på uddannelsen, men den retter sig vel egentlig ikke mod typiske kvindefag?

Nej. Det lyder som en tøset uddannelse med alle de piger, men det er det bestemt ikke. Jeg tror desværre, der er mange, der afholder sig fra at søge ind, fordi kønsfordelingen er så skæv. Det er der ingen grund til. Jeg vil stærkt opfordre drengene til at søge ind, for det er rigtig vigtigt, at begge køn er repræsenteret inden for faget, for vi tænker forskelligt. Der er mange udfordringer i husdyrproduktionen, der i fremtiden skal løses indenfor dyrevelfærd, klimabelastninger og bæredygtighed. Hankønspersoner er nok mere praktisk orienterede, og det er en egenskab, der bestemt også er behov for at tænke ind i løsningerne. Men igen spænder uddannelsen meget bredt, så der er rig mulighed for at finde netop sit fag, uanset om det er typisk kvindeligt eller mandligt område.

Du kommer fra Esbjerg og kendte måske ikke så mange i København. Hvordan har det fungeret rent socialt, da du flyttede herover?

Det har fungeret lige fra dag 1. Vi havde et af de bedste rus-forløb, man kan forestille sig. Vi var sammen med de studerende fra bioteknologi, naturressourcer, fødevarevidenskab og jordbrugsøkonomi, og nogle af mine gode venskaber opstod på den tur og fungerer stadig.

I det daglige gælder det, at jo mere man gider involvere sig, jo mere får man tilbage. Jeg kendte ikke et øje, så jeg deltog i de arrangementer, som blev afholdt af faglige grupper som Husdyrbrugsgruppen og Planteavlsgruppen og mange andre. Og så har jeg da også smidt en del kroner på A-vej efterhånden (de studerendes fredagsbar, red.).

Kan du lide at bo i København?

Man skal lige vænne sig til alle de skøre mennesker, der tuller rundt i Hovedstaden. Ift. Vestjylland og Esbjerg er det noget anderledes, for der er så mange forskellige mennesker i en storby. Men det er bestemt en oplevelse, og jeg er da også blevet glad for København.

Havde du problemer med at skaffe en bolig?

Det synes jeg ikke. Men man skal ikke være kræsen og forvente, at man kan finde en lejlighed på Frederiksberg og bo 500 meter fra universitetet, for så kan det godt blive dyrt. Jeg har hørt mange, der stiller en lang række krav af den slags – men man dør jo ikke af en lille cykeltur. Til at begynde med boede jeg i halvanden måneds tid hos nogle bekendte, men fik så en et-værelses lejlighed på Amager. Huslejen er 2800 kroner alt inklusive.

Vil du læse videre til kandidat i husdyrvidenskab, når du har afsluttet bacheloruddannelsen?

Ja, jeg har ikke lige umiddelbart andre planer. Hvad jeg vil specialisere mig i, ved jeg ikke. Men det bliver noget med produktionsdyr. Planen er, at jeg på længere sigt skal tage del i mine forældres gård.

Vil du anbefale uddannelsen til andre?

Ja, bestemt. Jeg vil give det råd, at man skal gå efter det, man gerne vil, men at man skal være realistisk. Mange vil rigtig gerne arbejde med familiedyr, men markedet indenfor dette område er ikke så stort. Det forventes dog at vokse i de kommende år. Man skal huske på, at man også skal kunne få et job og kunne leve af det bagefter.

Har du nogen kritik af uddannelsen?

Næh. Til gengæld vil jeg gerne rose den tilgang, de fleste af underviserne har: at der skal noget praktik ind i uddannelsen, for det er på den måde, man lærer mest. De gange, jeg har lært mest, har været, når vi har været på ekskursion.