Moduler - Bachelor i sociologi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Sociologi > Undervisning og opbygning > Moduler

Beskrivelse af de enkelte fagelementer/moduler

Almen sociologi I og II

Fagene Almen sociologi I (7,5 ECTS point) og II (7,5 ECTS point) følges på henholdsvis 1. og 2. semester.

På faget introduceres du som studerende til centrale sociologiske problemstillinger (eksempelvis vedrørende klasse, stat, religion, arbejdsdeling, magt, modernitet og identitet) og til relevante sociologiske begreber og teoretikere. Faget er grundlæggende i forhold til de øvrige fag på sociologiuddannelsen.

Eksamensformen er i del I aktiv deltagelse, og i del II er eksamensformen en porteføljeopgave, du kan skrive individuelt eller i gruppe.

Det danske samfund

Faget Det danske samfund følges på 1. semester (7,5 ECTS point).

På faget Det danske samfund introduceres du til en række teorier og begreber i relation til centrale institutioner og områder i det danske samfund fx uddannelse, bolig, arbejdsmarked og sundhed. Formålet er, at du som studerende opnår et indblik i, hvordan det danske samfund har udviklet sig, og hvordan det ser ud i dag.

Eksamen i Det danske samfund afvikles som en integreret, skriftlig eksamen med faget Elementære samfundsvidenskabelige metoder II. Opgaven kan du skrive individuelt eller i gruppe.

Elementære samfundsvidenskabelige metoder I og II

Fagene Elementære samfundsvidenskabelige metoder I (7,5 ECTS point) og II (7,5 ECTS point) følges begge på 1. semester.

Fagene omfatter en generel indføring i et bredt spektrum af samfundsvidenskabelige metoder. Formålet med undervisningen er, at du som studerende stifter bekendtskab med metodologiske grundbegreber og forskningsprocessens forskellige faser.

I del I fokuseres der på kvantitative metoder, og du introduceres som studerende blandt andet til statistikprogrammet STATA og konstruktionen af spørgeskemaer.

I del II introduceres du som studerende til kvalitative metoder med særligt fokus på det kvalitative forskningsinterview. Eksamen i Elementære samfundsvidenskabelige metoder II afvikles som en integreret, skriftlig eksamen med faget Det danske samfund. Opgaven kan du skrive individuelt eller i gruppe.

Videnskab og samfund

Faget Videnskab og samfund (7,5 ECTS point) følges på 2. semester.

Faget er en introduktion til centrale videnskabsteoretiske problemstillinger, der har relevans for sociologien. Nærmere bestemt omfatter faget en introduktion til forskellige retninger inden for moderne videnskabsteori og en gennemgang af centrale videnskabsteoretiske og moralfilosofiske grundproblemer i sociologien. Faget forholder sig også til videnskabsteoretiske perspektiver, der introduceres i andre fag på uddannelsen.

Formålet med undervisningen er overordnet, at du som studerende bliver fortrolig med de erkendelsesteoretiske og moralfilosofiske forudsætninger, som sociologiske teorier, begreber og forklaringer bygger på.

Eksamensformen er en mundtligt prøve med synopsis og kan aflægges individuelt eller i gruppe.

Grundlæggende statistik

Faget Grundlæggende statistik (7,5 ECTS point) følges på 2. semester.

Faget bygger videre på Elementære samfundsvidenskabelige metoder I.

Formålet med undervisningen er, at du som studerende erhverver dig kendskab til statistiske standardfordelinger, konfidensintervaller og hypoteseafprøvning samt brugen af software til oparbejdning og analyse af empiri.

Eksamen i Grundlæggende statistik afvikles som en integreret, skriftlig eksamen sammen med faget Velfærd, ulighed og mobilitet. Eksamensopgaven er individuel.

Velfærd, ulighed og mobilitet

Faget Velfærd, ulighed og mobilitet (7,5 ECTS point) følges på 2. semester.

Faget introducerer teori og empiri, der behandler fordelingen af velfærd i det danske samfund. I faget undersøges velfærd i forskellige befolkningsgrupper i relation til indkomst, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, sundhed og forbrug. Ydermere diskuteres tematikker så som fattigdom, marginalisering, levevilkår og social mobilitet.

Eksamen i Velfærd, ulighed og mobilitet afvikles som en integreret, skriftlig eksamen sammen med faget Grundlæggende statistik. Eksamensopgaven er individuel.

Videregående kvalitative metoder

Faget Videregående kvalitative metoder (7,5 ECTS point) følges på 3. semester.

Faget omfatter en teoretisk og praktisk indføring i kvalitative metoder på et videregående niveau og bygger videre på faget Elementære samfundsvidenskabelige metoder II.

Formålet med undervisningen er at styrke dine færdigheder som studerende til at kunne designe, gennemføre og vurdere kvaliteten af en kvalitativ undersøgelse. På kurset trænes du i at begrunde og argumentere for 1) valg af genstandsfelt og problemformulering, 2) brug af en eller flere kvalitative metoder, 3) valg af analysestrategi og videnskabsteoretisk position.

Eksamen i faget Videregående kvalitative metoder er integreret med faget Kultur, livsstil og hverdagsliv. Eksamensformen er en porteføljeopgave, som du kan skrive individuelt eller i gruppe.

Kultur, livsstil og hverdagsliv

Faget Kultur, livsstil og hverdagsliv (7,5 ECTS point) følges på 3. semester.

Faget fokuserer på centrale studier og begrebsdannelser inden for kultursociologien så som meningsdannelse, konstruktion af identitet og fællesskaber. En central tematik på faget er, hvordan hverdagslivet gennem en række fællesskaber organiserer og giver mening til menneskers liv. På faget vil I arbejde på forskellige niveauer rangerende fra individ til gruppe og undersøge forskellige nationale og globale fællesskaber.

Eksamen i faget Kultur, livsstil og hverdagsliv er integreret med faget Videregående kvalitative metoder. Eksamensformen er en porteføljeopgave, du kan skrive individuelt eller i gruppe.

Videregående kvantitative Metoder

Faget Videregående kvantitative metoder (7,5 ECTS point) følges på 3. semester.

Faget omfatter en teoretisk og praktisk indføring i statistiske analyser på et videregående niveau og udbygger den viden, du som studerende har opnået i faget Grundlæggende Statistik. På faget introduceres forskellige former for regressionsanalyse, og hvordan regressionsmodeller kan fortolkes og kontrolleres.

Faget Videregående kvantitative metoder er integreret med faget Sociokulturel differentiering. Eksamensformen er en porteføljeopgave, du kan skrive individuelt eller i gruppe.

Sociokulturel differentiering

Faget Social differentiering (7,5 ECTS point) følges på 3. semester.

På faget sættes der fokus på centrale teorier og begrebsdannelser inden for forskellige former for kulturelle og sociale differentieringer og på ligheds og ulighedsskabende dynamikker, der går på tværs af sociologiske teori- og metoderetninger. Du vil som studerende blandt andet skulle arbejde med differentieringsmekanismer så som køn, etnicitet, nationalitet, seksualitet, klasse, handikap og religion. Derudover undersøges karakteren og udviklingen af forskellige typer af social praksis og værdier mellem befolkningsgrupper og nationer i et europæisk og globalt perspektiv.

Faget Sociokulturel differentiering er integreret med faget Videregående kvantitative metoder. Eksamensformen er en porteføljeopgave, du kan skrives individuelt eller i gruppe.

Nyere statistiske analysestrategier

Faget Nyere statistiske analysestrategier (7,5 ECTS point) følges på 4. semester.

Formålet med faget er, at du som studerende indføres i et bredt repertoire af kvantitative analysemetoder til klassifikation af og mønstersøgning i data anvendt i samfundsvidenskabelig udredning og forskning. Faget bygger i nogen grad videre på den viden og de færdigheder, som du har tilegnet dig i fagene Grundlæggende statistik og Videregående kvantitative metoder. Eksempler på konkrete metoder, du vil stifte bekendtskab med, er faktoranalyse, klyngeanalyse, multipel korrespondanceanalyse og social netværksanalyse, herunder via digitale metoder.

Faget Nyere statistiske analysestrategier er integreret med faget Viden, organisation og politik. Eksamensformen er en porteføljeopgave, du kan skrives individuelt eller i gruppe.

Viden, organisation og politik

Faget Viden, organisation og politik (7,5 ECTS point) følges på 4. semester.

Formålet med faget er at undersøge, hvordan viden og politisk magt forbindes i processer, der udspiller sig både internt i og mellem forskellige typer af organisationer og sektorer. I den sammenhæng betones både formelle og uformelle politikformer og såvel private som offentlige organisationer på tværs af niveauer. Gennem faget opnår du som studerende grundlæggende indsigt i begreber og teorier af betydning for studiet af, hvordan viden, organisation og politik betinger hinanden, herunder f.eks. bureaukrati, forvaltning, styrings- og magtformer, politisk tillid, civilsamfund, professioner og ekspertviden.

Faget Viden, organisation og politik er integreret med faget Nyere statistiske analysestrategier. Eksamensformen er en porteføljeopgave, du kan skrives individuelt eller i gruppe.

Sociologiske teoriudviklinger

Sociologiske teoriudviklinger (7,5 ECTS point) følges på 4. semester.

Faget bygger videre på den viden, du som studerende har opnået i faget Almen sociologi, og du får et dybdegående kendskab til centrale teoretiske udviklingslinjer i sociologien. På faget skal du arbejde med og diskutere klassiske, moderne og nyere teoridannelser med særligt fokus på relevansen og sammenhængen mellem disse.

Eksamensformen er en mundtligt prøve med synopsis og kan aflægges individuelt eller i gruppe.

Kritisk læsning og re-analyse

Kritisk læsning og re-analyse (7,5 ECTS point) følges på 4. semester.

Du skal som studerende på dette fag læse betydningsfulde sociologiske værker og studier. Hensigten er, at du som studerende får kendskab til den måde, teori og begreber udvikles og anvendes i konkrete sociologiske studier. De udvalgte værker og studier suppleres med teoretisk og empirisk litteratur.

Eksamensformen er aktiv deltagelse.

Valgfag

På 5. semester har du som studerende mulighed for at læse valgfag (30 ECTS point) uden for Sociologisk Institut enten i Danmark eller i udlandet.

Formålet med valgfag er, at du som studerende kan erhverve dig en bredere viden uden for det egentlige sociologiske område. Undervisningen tilsigter at give dig et bredere fagligt fundament og mulighed for at fordybe dig i et område, du har en særlig interesse for.

Fra efteråret 2018 bliver det også muligt på 5. semester at prøve dig selv og dine kompetencer af ved at indgå i et projektorienteret forløb (praktik) i en virksomhed i Danmark eller udlandet.

Metodologi og undersøgelsesdesign

Faget Metodologi og undersøgelsesdesign (7,5 ECTS point) følges på 6. semester.

Dette fag er sammen med Anvendt case-analyse tiltænkt at hjælpe dig som studerende gennem bachelorprojektskrivningen. På dette kursus trænes du i selvstændigt at designe og gennemføre en sociologisk undersøgelse. Kurset bygger videre på de metodiske og videnskabsteoretiske kompetencer, du allerede har tilegnet dig gennem din sociologiuddannelse.

Eksamensformen er en mundtligt prøve med synopsis og kan aflægges individuelt eller i gruppe.

Anvendt case-analyse

Faget Anvendt case-analyse (7,5 ECTS point) følges på 6. semester.

På dette kursus bliver du som studerende introduceret til at det at arbejde med sociologiske cases. Hensigten er, at du som studerende får indblik i, hvordan du gennem case-analyse kan udlede en sociologisk problematik, og hvordan cases kan bruges aktivt i forbindelse med sociologisk projektskrivning.

Eksamensformen er aktiv deltagelse, hvor du som studerende undervejs skal aflevere mindre skriftlige opgaver eller holde oplæg på kurset.

Bachelorprojekt

Bacheloruddannelsen afsluttes med at skrive et bachelorprojekt (15 ECTS point) på 6. semester.

Bachelorprojektet har til formål, at du som studerende lærer selvstændigt at formulere, afgrænse og analysere en udvalgt sociologisk problematik. Projektet kan både være teoretisk og empirisk og skal munde ud i et længere skriftligt projekt.