Moduler - Bachelor i sociologi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Sociologi > Undervisning og opbygning > Moduler

Beskrivelse af de enkelte fagelementer/moduler

Almen Sociologi I og II

Almen Sociologi I (5 ects) og II (15 ects) følges på henholdsvis første og andet semester.

Faget omfatter en indføring i centrale sociologiske problemstillinger (eksempelvis vedrørende klasse, stat, religion, arbejdsdeling, magt, modernitet, social handlen, interaktion, symboler og identitet) og i sociologisk begrebsdannelse og teori. Faget er grundlæggende i forhold til de øvrige fag på sociologiuddannelsen.

Formålet med undervisningen er mere generelt, at den studerende opnår kendskab til sociologiens teoretiske hovedtraditioner og indblik i sociologiens nøglebegreber og central genstandsfelter.

Det Danske Samfund i sociologisk perspektiv I og II

Det Danske Samfund i sociologisk perspektiv I (5 ects) og II (10 ects) følges på henholdsvis første og andet semester.

Faget omfatter en gennemgang af karakteristika ved det danske samfunds struktur og virkemåde og dets institutioner i et sociologisk perspektiv. Derudover vil kurset forsøge at afdække væsentlige ressourcefordelinger i det danske samfund, som det ser ud i dag. Kurset skal give de studerende et indblik i, hvordan det danske samfund har udviklet sig, og hvordan det ser ud i dag.

På første semester gives en kort introduktion til Danmarks nyere historie og især aktuelle situation set i et sociologisk perspektiv. Et gennemgående tema i kurset (på både første og andet semester) er det danske samfunds sammenhængskraft: hvilke forhold og mekanismer frembringer den sociale sammenhængskraft, og hvilke kan true den.

På andet semester fokuseres der på en række overordnede og centrale problemstillinger i og udfordringer for det danske samfund. Disse belyses både i forhold til de enkelte individers og familiers levekår og i forhold til institutionelle forandringer og politiske tiltag.

Elementære Samfundsvidenskabelige Metoder I og II

Elementære Samfundsvidenskabelige Metoder I (7,5 ects) og II (7,5 ects) følges på første semester.

Faget omfatter en første generel indføring i et bredt spektrum af samfundsvidenskabelige metoder, herunder til kvantitative metoder (surveyet) i del I og til kvalitative metoder i del II.

Formålet med undervisningen er mere generelt, at den studerende stifter bekendtskab med metodologiske grundbegreber og forskningsprocessens forskellige faser. I I er der desuden et undervisningsforløb i statistikprogrammet STATA.

Eksamen i Elementære Samfundsvidenskabelige Metoder II afvikles som en integreret eksamen med faget Det Danske Samfund i sociologisk perspektiv I.

Kvantitative metoder

Kvantitative metoder (10 ects) følges på 2. semester.

Faget omfatter en fortsat indføring i kvantitative metoder og elementær statistik og bygger videre på den i faget Elementære Samfundsvidenskabelige Metoder tilegnede viden.

Formålet med undervisningen er mere generelt, at den studerende erhverver sig kendskab til statistiske standardfordelinger, konfidensintervaller og hypoteseafprøvning samt brugen af software til oparbejdning og analyse af empiri.

Eksamen i Kvantitative Metoder afvikles som en integreret eksamen med faget Det Danske Samfund i sociologisk perspektiv II.

Social Differentiering

Social Differentiering (10 ects) følges på 3. semester.

Faget omfatter en gennemgang af klassiske og nyere teorier vedrørende social differentiering, social ulighed samt social inklusion og eksklusion. Endvidere omfatter faget en gennemgang af teorier, der tematiserer mulige identitetsdannelser i relation hertil.

Formålet med undervisningen er mere generelt, at den studerende opnår indsigt i forskellige teorier om social differentiering, i teorier om ulighed og om inklusion og eksklusion. Endvidere er det et mål, at den studerende opnår indsigt i teorier vedrørende identitetsdannelse. Faget fokuserer primært på social klasse og stand, på køn og etnicitet som de centrale konstellationer af differentiering. Teorier om identitetsdannelse (individuelle eller kollektive) relaterer sig i det væsentlige hertil. Endelig er det et mål, at den studerende kan sætte de forskellige teorier i relation til relevante empiriske sammenhænge, således at der åbnes for egentlig empirisk analyse.

Faget Social Differentiering integreres i 3. semester med faget Videregående Kvantitative Metoder.

Videregående Kvantiative Metoder

Videregående Kvantiative metoder (10 ects) følges på 3. semester.

Faget omfatter en teoretisk og praktisk indføring i statistiske analyser på et videregående niveau og udbygger den i faget Kvantitative Metoder tilegnede viden. Formålet med undervisningen er mere generelt, at den studerende tilegner sig færdigheder, hvad angår brug af multivariate parametriske modeller for både kategoriserede og kontinuerte data. Der lægges vægt både på de muligheder, som disse metoder indeholder, og de forudsætninger, metoderne bygger på.

Faget Videregående Kvantitative Metoder integreres i 3. semester med faget Social Differentiering.

Sociologiens Videnskabsteori

Sociologiens Videnskabsteori (10 ects) følges på 3. semester.

Faget er en introduktion til centrale videnskabsteoretiske problemstillinger af relevans for sociologien. Nærmere bestemt omfatter faget en introduktion til forskellige retninger inden for moderne videnskabsteori og en gennemgang af centrale videnskabsteoretiske og moralfilosofiske grundproblemer i sociologi, herunder af forskningen set i den sociale kontekst. Dermed omfatter faget også behandling af videnskabsteoretiske aspekter af spørgsmål, som introduceres i andre fag på uddannelsen, eksempelvis metodeindividualisme og metodekollektivisme, aktør-struktur, objektivisme-subjektivisme.

Formålet med undervisningen er mere generelt at gøre den studerende fortrolig med de erkendelsesteoretiske og moralfilosofiske forudsætninger, som sociologiske teorier, begreber og forklaringer bygger på.

Kultursociologi

Kultursociologi (10 ects) følges på 4. semester.

Faget omfatter en gennemgang af sociologiske kulturteorier og analyser af kulturelle fænomener. Formålet med undervisningen er mere generelt, at den studerende opnår et bredt og solidt kendskab til studiet af kulturelle forhold i disses samspil med samfundet. Formålet er desuden, at den studerende får kendskab til et bredt spektrum af faktiske analyser af kulturelle fænomener i en sociologisk sammenhæng, herunder af livsstile, subkulturer og massekulturelle fænomener.

Faget Kultursociologi integreres i 4. semester med faget Videregående Kvalitative Metoder.

Videregående Kvalitative Metoder

Videregående Kvalitative Metoder (10 ects) følges på 4. semester.

Faget omfatter en teoretisk og praktisk indføring i kvalitative metoder på et videregående niveau og udbygger den i faget Elementære Samfundsvidenskabelige Metoder tilegnede viden.

Formålet med undervisningen er mere generelt at udbygge den studerendes færdigheder i forhold til at kunne designe, gennemføre og vurdere kvaliteten af en kvalitativ undersøgelse. Dette forudsætter, at den studerende med afsæt i en velafgrænset og præcis problemstilling kan begrunde valg af delelementerne i den kvalitative undersøgelse, dvs. valg af 1) en eller kombinationen af flere videnskabsteoretiske positioner, 2) det konkrete genstandsfelt, 3) en eller kombinationen af flere kvalitative metoder og 4) en eller kombinationen af flere analysestrategier.

Faget Videregående Kvalitative Metoder integreres i 4. semester med faget Kultursociologi.

Politisk sociologi

Politisk sociologi (10 ects)følges på 4. semester.

Formålet med dette kursus er at bibringe de studerende en grundlæggende forståelse for og fortrolighed med politisk sociologi. Faget omfatter en gennemgang af sociologiske analyser af samfundets styr¬ing og magtrelationer i og udenfor det politiske system. Centrale bestanddele i faget er endvidere analyser af demokrati og styreformer i en globaliseret verden.

Kurset giver en gennemgang af politisk sociologi med fokus på centrale begreber som medborgerskab, velfærdsstat, social kapital og med analyser af politiske processer både nationalt og internationalt herunder forholdet til og udviklingen i EU. Gennemgangen er bygget op omkring Nash’s grundbog, men i undervisningen vil vi dels tage andre emner op, dels forholde Nash’s tilgang til politisk sociologi med andre analyser.

Klassisk og Nyere Sociologisk Teori

Klassisk og Nyere Sociologisk teori (10 ects) følges på 5. semester.

Faget omfatter en belysning af aktuelle sociologiske temaer på basis af en tværgående anvendelse af sociologiske begreber og teori. Faget udbygger den i faget Almen Sociologi tilegnede viden. Formålet med undervisningen er mere generelt, at den studerende opnår et dybtgående kendskab til centrale udviklingslinier i sociologien. Der læses således både klassiske, moderne og nyere teoridannelser med henblik på en diskussion af sociologiens relevans i forhold til analyser af nutidige samfundsmæssige og/eller teoretisk analytiske problematikker. Det diskuteres yderligere i hvilken forstand, nyere sociologisk teori markerer kontinuitet eller brud med den klassiske sociologi.

Valgfag

På bacheloruddannelsens 5. og 6. semester har man mulighed for at tage Valgfag (20 ects) og Obligatorisk Tilvalgsfag (10 ects) som vælges blandt Sociologisk Instituts egne valgfag. Valgfag kan også tages på instituttet, men er hovedsageligt tiltænkt at skulle tages på andre uddannelser. Typisk vælger sociologistuderende at tage fag på humaniora, andre samfundsfaglige uddannelser under KU eller på CBS.

Bachelorprojekt

Bacheloruddannelsen afsluttes med at skrive et bachelorprojekt (20 ects) på 6. semester. Projektet kan skrives i både forårs- og efterårssemestret, og det kan skrives alene eller i gruppe.

Formålet med bachelorprojektet er, at du lærer selvstændigt at formulere, afgrænse og analysere en udvalgt sociologisk problematik. Man vælger selv emne og metode og har her mulighed for at gå i dybden med en sociologisk problemstilling, som man brænder for. Den valgte problematik kan være både teoretisk som empirisk og inddragelse af empiri er en mulighed, men ikke en nødvendighed.