Studerende fortæller

Læs interviews med tidligere kemistuderende:

Jeg vil lave bionedbrydelige plastikflasker

Frederik Diness har interesseret sig for kemi siden gymnasiet. I dag forsker han i at lave bæredygtig og bionedbrydelig plastik, som er baseret på træ.

Frederik Diness er kemiker på Københavns Universitet og forsker i bionedbrydelig plastik
Foto: Jens-Christian Navarro Poulsen

”Det er fuldstændig vildt, hvor meget plastik der hver eneste dag udledes i naturen. Det er allerede en enorm forurening, som bare bliver liggende. Det er så uholdbart.”

Sådan lyder ordene fra Frederik Diness. Han er kemiker med en klar mission. Han vil lave noget, som ikke findes i dag – og som verden i den grad mangler: hård bionedbrydelig plastik.

Hvert år producerer verden mere og mere plastik. I 2019 nåede den globale produktion 368 millioner tons. En væsentlig del ender med at blive brændt af som affald, men den største del havner på den ene eller anden måde i naturen. Problemet med almindelig plastik er, at det tager tusindvis af år at nedbryde den i naturen.

”De typer af hård plastik, man fx laver engangskopper, flamingokasser og sodavandsflasker af, findes der ikke et bionedbrydeligt alternativ til. Det er min forskningsgruppe nu i gang med at se, om vi kan lave,” siger Frederik Diness, der forsker og underviser på Københavns Universitet.

Inspirationen er naturens egen plastik

Almindelig plast er baseret på råolie og bygget op af kunstigt fremstillede polymerer – altså lange organiske molekyler. Men naturen laver også sine egne polymerer. Frederik Diness’ idé er at bruge den naturlige polymer lignin som inspiration til en ny type plast. Lignin er en af hovedbestanddelene i træ, og den er en utrolig stærk polymer, der er med til at give træstammer deres styrke. Og selvom lignin er svært at nedbryde, findes der svampe og bakterier i naturen, der kan. Men lignin kan ikke omdannes direkte til plast.

”Vores tanke er at bryde lignin ned til små molekyler og sætte nogle af dem sammen igen i en ny type plastik, der minder tilpas meget om lignin til, at den kan nedbrydes i naturen”, siger Frederik Diness.

I øjeblikket er han ved at ansætte to ekstra forskere til projektet. Det er stadig i opstartsfasen, men Frederik Diness tror på, at han vil nå langt i løbet af det næste år. I det første halvår skal der knokles med at fremstille ny plast. Andet halvår vil gå med at grave plasten ned forskellige steder for at se, om organismerne vil bide på. Frederik Diness håber, at de derefter står med et nyt, lovende materiale.

Mange muligheder for at arbejde med grønne løsninger

”Jeg er i høj grad idealist. Det er derfor, at jeg er i forskning. Jeg brænder for at udvikle nye teknologier, som kan bringe samfundet fremad – helst på en grøn måde,” siger Frederik Diness.  

Og fordi han også brænder for at være kreativ og bygge, er kemifaget i hans øjne en ideel ramme. Frederik Diness blev allerede fanget af kemien i gymnasiet og specialiserede sig efterfølgende i organisk kemi på universitetet.

”Det at bygge molekyler – at undersøge hvordan bygger man dem op, at lave om på dem og se hvilke egenskaber, de så får – synes jeg er enormt spændende. Man kan kalde det at være en form for molekylearkitekt,” siger han.     

Både i Frederik Diness’ og alle andre forskningsprojekter deltager der bachelorstuderende, som under deres BA-projekt går i laboratoriet og er med til at udvikle kemien. Selvom de fleste færdiguddannede kemikere ikke ender som forskere, mener Frederik Diness, at mulighederne for at arbejde med grønne løsninger også uden for forskerverdenen er store:

”Jeg tror det bliver et altafgørende marked inden for få år. Allerede nu er der stor efterspørgsel på folk, som har forstand på grøn teknologi. Samtlige ansøgninger, jeg har fået til de nye forskerstillinger, er fra udlandet. For alle der arbejder med plastik i Danmark er allerede i job. Der er simpelthen nul arbejdsløshed,” slutter han. 

Læs et interview med en færdiguddannet kemiker: