Hvorfor læse kemi? 

Vejen til løsning af mange af verdenens udfordringer, som f.eks forurening, energimangel og ressourceknaphed vil du som kemiker levere løsninger til. Som kemiker er Du med til at udvikle helt nye brændstoffer, kunststoffer, medicin og materialer. Eller Du forbedrer de eksisterende og analyserer, hvordan de opfører sig, hvis de slipper ud i naturen.

Hvad kan jeg blive med kemi? 

Vi har brug for nye lægemidler, energikilder og materialer samt ekspertise til at analysere, hvordan kemiske stoffer påvirker miljø og mennesker. Som kemiker kan du teoretisk modellere og designe relevante forsøgsopstillinger, som du har håndværket til i praksis, at udføre i laboratoriet. Færdigheder der efterlyses af i industrien samt i rådgivning sektoren.

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

På bacheloruddannelsen i kemi er der i gennemsnit tyve timers undervisning om ugen. Typisk fordelt på to halve dage, og to hele. Forvent lige så mange timers forberedelse. Undervisningen foregår:

  • I laboratoriet: Allerede fra starten af studiet skal du planlægge og udføre eksperimentelt arbejde. Danne kemiske forbindelser, analysere dem med Instituttets avancerede måleapparater og forudsige deres egenskaber med teoretiske og computerbaserede metoder.
  • I klasseværelset: For at få teorien ind under huden gennemgår du stoffet og regner teoretiske opgaver sammen med 15-30 andre studerende og en underviser.
  • I auditoriet: Hvor én underviser gennemgår nyt stof for 50-200 studerende.
  • I læsegruppe: Her hjælper studerende hinanden med at gennemgå og forstå stoffet.

 

Opbygning

Studieåret opdelt i fire blokke af hver ni uger. Før hver blok er der en vejledningsuge. I en blok følger du enten et enkelt eller to sideløbende undervisningsforløb.

De første to år på studiet består af obligatoriske kurser. Her bliver du præsenteret for en række grunddiscipliner, fx organisk kemi, uorganisk kemi, spektroskopi og matematik for kemikere. Du får en grundig indføring i både teoretisk og praktisk kemi, i at udvikle nye stoffer i laboratoriet og beregne deres egenskaber med de nyeste computerbaserede teoretiske metoder.

På tredje år skal du vælge mellem den generelle profil i kemi og en gymnasierettet specialisering, som giver dig kompetencer til at undervise i faget.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her >>

Specialiseringer på kemi

 

Kemisk indsigt er bærende for næsten al innovation, men også for basal indsigt i naturen. Fra mikroorganismer, over dyr og mennesker, til hele universet. Faget har grænseflader til fysik, biologi, datalogi og matematik, og du kan som kemiker fordybe dig i eksperimentelt arbejde, eller vie dit liv til analyser og databearbejdning.

Derfor tillader den generelle profil i kemi dig at skræddersy din kemiuddannelse så den passer præcist til dine interesser. Du har en del valgfrie kurser, som du bl.a. kan bruge på at tage til udlandet eller lave et virksomhedsprojekt.

Arbejdspladserne findes overalt i industri, myndigheder, rådgivende virksomheder og undervisning afhængigt af hvad du har specialiseret dig i.

Specialiseringen giver dig kompetencer til at:

  • arbejde analytisk, innovativt og kreativt med kemien.
  • styre kemisk forskning.
  • planlægge og udføre eksperimenter i laboratoriet.
  • have en bred forståelse for de nyeste statistiske, teoretiske og computerbaserede metoder i kemien.
  • løse konkrete samfundsproblemer med kemiens metoder.
  • bruge matematik på kemiske problemstillinger.

Den generelle profil i kemi ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

 

Som gymnasielærer arbejder du kreativt, frit og udviklende med kemi. Og så bliver du verdens vigtigste person for gymnasieelever, der skal inspireres til at træffe det rigtige studievalg.

Med den gymnasierettede specialisering i kemi låser du dig dog ikke fast på en karriere i gymnasieskolen. Du kan også få arbejde som leder, som rådgiver i såvel private virksomheder som offentlige styrelser og ministerier eller som kommunikationsmedarbejder i medier eller organisationer.

På specialiseringen kombinerer du din kemiuddannelse med et sidefag, fx en af de andre naturvidenskabelige fagretninger som matematik, biologi og fysik. Derudover får du indsigt i al den fundamentale kemi, samt i områder som formidling og pædagogik. 

Specialiseringen giver dig kompetencer til at:

  • formidle svære naturvidenskabelige begreber på en letforståelig måde.
  • udvikle dine egne undervisningsformer, så de passer til eleverne.
  • planlægge og styre undervisningsforløb, der strækker sig over op til tre år.
  • være ansvarlig for laboratoriesikkerhed og forsvarlig håndtering af kemikalier.
  • udvikle og udføre kemiske undervisningsforsøg.

Den gymnasierettede specialisering i kemi ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordninger

Kemi på Københavns Universitet

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i kemi. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen.  Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Kemikere er de eneste, der kan skabe helt nye stoffer. For de bygger verden op atom for atom.

Den kemiske industri beskæftiger sig med at omdanne råmaterialer som olie, naturgas, vand, luft, mineraler og metaller til over 70.000 produkter. Blandt andet energikilder, medicinalvarer, farvestoffer, plastik, kunstgødning, tekstiler, papir, metaller, og petroleumsprodukter.

Med kemiens metoder kan du skabe billigere, sundere eller bare bedre materialer og stoffer.

Som bachelor i kemi kan du bruge dine faglige og analytiske kompetencer og de teoretiske og eksperimentelle metoder, du har lært på uddannelsen, til at løse problemstillinger inden for alle grene af kemi. 

Du opnår fx en dyb forståelse af, hvordan kemiske stoffer opfører sig, og hvordan de kan fremstilles eller omdannes. Du kan derfor udvælge og anvende de rigtige metoder til at løse kemiske problemer i samarbejde med andre faggrupper.

Derudover har du lært at arbejde sikkert og miljømæssigt forsvarligt i et laboratorie og bruge laboratorieudstyr til kemiske formål.

Læs mere om uddannelsens indhold under undervisning og opbygning >>

 

Med en bacheloruddannelse i kemi kan du fortsætte direkte på den 2-årige kandidatuddannelse i kemi. På Københavns Universitets kemiuddannelse kan du specialisere dig i uorganisk kemi, organisk syntese, fysisk kemi eller analytisk kemi. Der er også mulighed for at vælge en kandidatuddannelse i en lidt anden retning.

Du kan læse videre på disse kandidatuddannelser på Københavns Universitet. Uddannelserne er engelsksprogede:

Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang

 

Færdiguddannede kandidater i kemi får især job inden for udvikling, forskning, ledelse og formidling. Den private sektor aftager cirka 40 procent af de færdiguddannede kemikere. Omkring 20 procent får beskæftigelse inden for forskning og undervisning på universiteter og andre højere læreanstalter.

Du kan også undervise i kemi på gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser. Andre finder job inden for rådgivning, analyse og lignende i den offentlige sektor. Endelig rejser nogle til udlandet for at forske eller arbejde.

Eksempler på jobs for kemikere

Den kemiske industri: Halvdelen af verdens befolkning er afhængige af kunstgødning for at kunne brødføde sig selv. Ny EU-lovgivning stiller krav om mindre skadelige opløsningsmidler og tilsætningsstoffer. Fremtiden stiller krav til stærkere og lettere plast- og polymermaterialer. Alt sammen ting der kræver kemikere, både i udviklings- og produktionsfasen.

Miljøsektoren: Kemikere udvikler grøn og bæredygtig produktion, opfinder nye solceller, enzymer og katalysatorer, og rådgiver om klimaspørgsmål, ozonhuller og CO2 samt ophobning og nedbrydning af miljøfremmede stoffer.

Den farmaceutiske industri: Kemikere udvikler lægemidler, vitaminer, hudplejeprodukter og meget andet.

Transport, energi og affaldssektoren: Kemikere kan optimere genbrug og forbrænding.

Undervisning: Kombiner forskning og undervisning på universitetet eller hjælp kommende generationer af gymnasieelever til at forstå kemiens betydning.

Ministerier og kommuner: Når der skal lovgives om forurening af jord, vand og luft, kan kemikere bidrage med viden om hvordan stofferne nedbrydes.

Fødevare og ingrediens-sektoren: Kemikere kan udvikle nye, sikrere stoffer til konservering, og metoder til at kontrollere og analysere fødevarer. 

 

Ja! Vil du være forsker, er det oplagt, at du læser videre på kandidatuddannelsen i kemi eller kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Det er nemlig det første trin på stigen mod en egentlig forskningskarriere.

Efter endt kandidatuddannelse kan du fortsætte med en ph.d., som er en egentlig forskeruddannelse.

 

Det kan du blive som kemiker - Mikkel

Se hvad du kan blive som kandidat i kemi fra Københavns Universitet. Mikkel er medicinalkemiker hos Lundbeck.

Det kan du blive som kemiker - Roar

Roar er kandidat i kemi fra Københavns Universitet og arbejder hos Institut for Energikonvertering og -lagring på DTU.

Studieliv

Når du starter som studerende på kemi, bliver du en del af det levende miljø på Nørre Campus under Københavns Universitet.

Du vil blive mødt af talrige sociale og faglige tilbud ved siden af studierne.

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på kemiuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Åbent hus

Kom helt tæt på studiemiljøet, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.

 

 

Onsdag den 28. februar 2024 kl. 13:00-18:00 på

Nørre Campus
Universitetsparken 5
2100 København Ø

Find vej til Nørre Campus

Fredag den 1. marts 2024 kl. 13:00-18:00 på

Frederiksberg Campus
Thorvaldsensvej 40
1851 Frederiksberg C.

Find vej til Frederiksberg Campus

Skovskolen i Nødebo holder åbent hus bla. på uddannelserne Have- og parkingeniør, Urban Landskabsingeniør og Natur- og kulturformidler

Torsdag den 29. februar 2024

Skovskolen
Nødebovej 77A
Nødebo
3480 Fredensborg

 

 

Til Åbent Hus kunne du møde Frederik og Sigrid, som læser kemi. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Bliv studerende for en dag

Oplev en dag i livet som datalogistuderende, inden du beslutter dig for om det er noget for dig. Du kan opleve studiemiljøet, snuse til det faglige, tjekke kantinen ud og spørge nuværende studerende om alt mellem himmel og jord - næsten!

Studiepraktik

Studiepraktik er en unik mulighed for at møde og stille spørgsmål til både studerende og undervisere på fakultetet om fx studier og fritid, karrieremuligheder, mulighed for praktik- og udlandsophold m.m.

Kontakt vejledningen

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

Spørgsmål om ansøgning og optagelse

Har du spørgsmål til:

  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)

Spørgsmål om uddannelsen

Har du spørgsmål til:

  • uddannelsens undervisning og opbygning
  • studiemiljø
  • karrieremuligheder

Her ligger uddannelsen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Universitetsparken 5, 2100 København Ø


Vis større kort

spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

 

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

 

 

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
  • forberede dig til dine næste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

 

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

 

 

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Kl. 8-10 B A C A B
Kl. 10-12
Kl. 12-13
Kl. 13-15 C B D
Kl. 15-17
Kl. 17-18

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

 

 

 

 

 

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende.
  • øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt.
  • laboratorieundervisning med praktiske forsøg.

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen, ligesom det er obligatorisk at deltage i laboratorieundervisningen.

 

 

 

 

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • læser undervisningsbøger
  • ser videoer anbefalet af underviserne
  • renskriver noter fra undervisningen
  • regner øvelser alene eller i grupper
  • skriver rapporter alene eller i grupper
  • løser tidligere eksamenssæt

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

 

 

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

 

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

  • svært, fordi det er helt nyt for dig
  • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster mest på engelsk og nogle på dansk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

 

Lignende uddannelser