Hvorfor læse til urban landskabsingeniør? 

Urban landskabsingeniør er for dig, der interesserer dig for, hvordan vi kan løse klimaproblemer i byerne og skabe flere grønne byrum med plads til både mennesker og naturen.

Hvad kan jeg blive som urban landskabsingeniør? 

Du får en erhvervsrettet og praksisorienteret profil med muligheder for jobs i det private og offentlige i både ind- og udland. Udover den grønne, faglige viden, får du indblik i projektledelse, økonomi og samarbejde, og uddannelsen giver dig en god ballast i forhold til at starte din egen virksomhed.

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

Vi holder til på Skovskolen i Nødebo – et dejligt sted nord for Hillerød lige mellem Grib Skov og Esrum Sø. Her kommer du tæt på dine undervisere. Det giver god læring og et trygt undervisningsmiljø.

Som studerende kommer du også tæt på professionelle i det grønne erhverv. Både når vi har gæsteundervisere, men også når du kommer i praktik og i projektsamarbejder med virksomheder i den grønne branche.

En blok på hvert år svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

 

*Muligheder i blok 4 på tredje år

  • Du kan deltage i et eller flere af disse kurser:
    Bearbejdelse af dronedata 2,5 ECTS
    Bynatur 7,5 ECTS
    GIS, database og SQL-analyser 2,5 ECTS
    GIS-analyser 5 ECTS
  • Du kan deltage i godkendte kurser på andre universiteter i Danmark eller i udlandet
  • Du kan forlænge din praktikperiode ved at skrive et virksomhedsprojekt i din praktikvirksomhed
  • Du kan skrive en eller flere pointopgaver.

 

*Muligheder i blok 2 på fjerde år

 

Øvrige valgkurser uden for ugestruktur

 

Sommerkurser

I sommerperioderne har du mulighed for at følge kurser udover dit normale studieforløb (blok 5) : 

Praktik

Praktikken er en vigtig del af uddannelsen som urban landskabsingeniør. Det er her, du afprøver din teori i praksis, får joberfaring og udbygger dit faglige netværk. 

Studieordninger

Mød Emil på uddannelsen til urban landskabsingeniør

Emil fortæller om studielivet på urban landskabsingeniør.

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i urban landskabsingeniør. Du kommer igennem 9 spørgsmål om uddannelsen.  Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Hvis du interesserer dig for, hvordan vi kan løse klimaproblemer i byerne og få mere bynatur, har du gode karrieremuligheder med en uddannelse som urban landskabsingeniør. 

Uddannelsen giver dig de kompetencer, der er efterspurgte i erhvervet fx når vi skal gøre vores byer grønnere og sikre dem mod klimaforandringer. Gennem hele uddannelsen kommer du tæt på erhvervet via virksomhedsbesøg, gæstelærere og praktik.

Læs mere om undervisningen og uddannelsens opbygning.

FAQ karrieremuligheder

 

På det private område:

  • Anlægsgartnervirksomheder
  • Tegnestuer
  • Entreprenørfirmaer og servicevirksomheder med grønne afdelinger
  • Boligselskaber
  • Konsulent- og rådgivende ingeniørvirksomheder
  • Interesseorganisationer
  • Golf- og sportsklubber

På det offentlige område:

  • Regioner
  • Kommunernes miljø-, natur- og parkafdelinger
  • Kirkegårdsledelse
  • Uddannelses- og forskningsinstitutioner
  • Statslige styrelser og virksomheder

 

 

Går du med en drøm om at blive selvstændig, giver uddannelsen som urban landskabsingeniør dig en god ballast i forhold til at starte din egen virksomhed gx som rådgiver. Ud over din grønne, faglige viden får du indblik i projektledelse, økonomi og samarbejde.

 

 

 

Mød fire urbane landskabsingeniører i job

 

Et perfekt job for en urban landskabsingeniør

Som chef for fire gartnere og med budgetansvar, driftsplanlægning og borgerkontakt dækker kirkegårdsleder Kamille Szilas-Hansen hele paletten.

Portrætfoto af Kamille Szilas-Hansen

Kamille Szilas-Hansen husker ikke præcist hvornår på studiet, hun fik interessen for drift af kirkegårde. Men under både praktik og bachelorprojekt var hun tilknyttet en kirkegård, og siden har det været hendes fokus. Et fokus med fremtid i, skulle det vise sig.

”Vores måde at bruge kirkegårde på ændrer sig,” fortæller Kamille. ”I dag vælger de fleste at blive kremeret. Det giver ekstra plads på kirkegårdene, fordi urnegravstederne er mindre. Der er derfor behov for nye måder at bruge de grønne arealer på.”

”Samtidig er der et generationsskifte på vej. Som kirkegårdsleder bliver man som regel i stillingen i mange år, og mange kirkegårdsledere er i disse år på vej på pension. Så der er jobmuligheder forude.”

Både ledelse og praktisk arbejde

Kamille er leder af en 5 ha stor kirkegård sydvest for Odense. Hun er chef for fire gartnere, hun er budgetansvarlig, og hun står for driftplanlægning og udvikling af kirkegården. Samtidig har hun kontakten til borgerne, når de skal vælge gravsted og beplantning.

Hun er også involveret i det praktiske driftsarbejde, og hun skal håndtere samarbejdet med menighedsrådet, som er hendes arbejdsgiver.

Skal driftsoptimere

Det er derfor et bredt udsnit af fagene fra studiet, Kamille har i spil:

”Jeg bruger hver dag mange af de kompetencer, uddannelsen har givet mig. Det er jo i høj grad ledelsesfagene, men også alle planteanvendelsesfag, parkdrift og anlægs- og driftsstyring. Det er en del af jobbet, at jeg hele tiden forsøger at driftoptimere, både i forhold til arbejdsgange og maskinpark,” siger Kamille.

Højt plejeniveau

Det er med andre ord en meget varieret hverdag med mange typer af opgaver, der præger jobbet som kirkegårdsleder. Og netop denne variation kombineret med den fysiske afgrænsning af området tiltaler Kamille.

”Der er herinde på vores område, vi skal få det til at fungere. Det gør det overskueligt. Og jeg kan godt lide, at der helt naturligt forventes et højt plejeniveau. Det danner grobund for et tæt samarbejde med de fire dygtige gartnere. Sammen kan vi gøre kirkegården til et dejligt sted at komme og mindes.”

Har du et godt råd til nyuddannede have- og parkingeniører?

”Hvis de ikke får job med det samme, kan jeg varmt anbefale at komme i virksomhedspraktik og evt. efterfølgende løntilskud hvis muligt. På den måde kan man forfølge og gøre sig dygtigere på et område, man interesserer sig for. Det var den vej, jeg selv gik, og det har jeg ikke et øjeblik fortrudt.”

 

 

Gik målrettet efter tegnestuen

Agnes Langert arbejder på en international tegnestue for landskabsarkitektur. Her var hun også i praktik, og her havde hun studiejob

Portrætfoto af Agnes Langert

”Da jeg var færdiguddannet urban landskabsingeniør, havde jeg via praktik og studiejob været hos SLA Landskabsarkitekter i et par år. Jeg sagde til dem: Nu er jeg færdig, kan I bruge mig?”

Det kunne de. For selv om firmaet ikke den gang (i 2015) havde det store kendskab til uddannelsen til urban landskabsingeniør, er Agnes Langert i dag en fast del af et team, der projekterer og planlægger større anlæg, primært i storbyer i Danmark og Sverige. Andre teams tager sig af andre geografiske områder.

SLA er en international landskabsarkitekttegnestue for byplanlægning, byrum og landskabsarkitektur. Agnes’ opgave er både at projektere og have kontakt til bygherrer og de firmaer, der udfører entreprisen.

”Det er især min viden fra de plantespecifikke kurser på uddannelsen, jeg trækker på. Men også autoCAD og min viden fra planter og projektering er i brug. ”

Prøv samarbejdet af

Agnes vil til enhver tid anbefale andre studerende på urban landskabsingeniør at søge praktik der, hvor man kan forestille sig, man bagefter vil arbejde.

”Så har både du selv og stedet fået prøvet samarbejdet af. Og er det ikke det perfekte match, er det jo også noget værd. Så ved du mere om, hvad du ikke skal.”

Agnes er ind til nu stadig den eneste urbane landskabsingeniør i firmaet, men flere studerende har siden været i praktik.

 

 

Giver det grønne gode vilkår

Når landskabsarkitekter og andre planlæggere har brug for råd om de bedste vækstvilkår for planter i byen, er Martin Hvidberg Schwartz en af dem, de ringer til

Portrætfoto af Martin Hvidberg

Milford er en privat virksomhed, der udvikler og sælger systemer og produkter tilpasset grøn udvikling af byerne. Det kan være faskiner, særlige rørsystemer og kant-afgrænsere. En af deres medarbejdere er urban landskabsingeniør; Martin Hvidberg Schwartz.

Martin er i sit første job efter endt uddannelse. Han rådgiver Milfords samarbejdspartnere, så de i deres brug af firmaets systemer skaber de bedst tænkelige betingelser for planter omkring systemet. Firmaet samarbejder både med landskabsarkitekter, anlægsgartnere, entreprenører og ingeniører.

Bruger studiet

Det er især tre kompetencer fra studiet, Martin har i spil i sit job.

”Det er primært plantekendskab, planters vækstvilkår og de tekniske detaljer i projekteringen, jeg arbejder med. Det er i det hele taget den grønne faglighed, jeg bidrager med på kontoret. De fleste af mine kolleger har nemlig en handelsfaglig baggrund,” siger Martin.

Martin er også involveret i flere udviklingsprojekter. Det er fx om rensning af regnvand, så det er rent nok til at lede ud i søer.

”Et stort fokus hos Milford er klimatilpasning, hvilket jo også taler lige ind i vores uddannelse,” siger han.

Mange jobmuligheder

Egentlig troede Martin, at han skulle arbejde med driftsplanlægning i en kommune. Men da han efter endt uddannelse – og en smuttur omkring militæret – skulle søge job, opdagede han mange flere muligheder.

”Det viste sig hurtigt, at der er brug for urbane landskabsingeniører mange forskellige steder. Jeg søgte både hos byplanlæggere og entreprenører. Og hos Milford søgte de specifikt efter en urban landskabsingeniør,” siger Martin.

Få gang i dit netværk

Det var Martins netværk, der indirekte fik ham i job. Han skrev et opslag på LinkedIn, hvor han opfordrede sine kontakter til at sige til, hvis de hørte om relevante stillingsopslag. Og så dukkede muligheden hos Milford op.

”Det er en god idé at komme i gang med søgningen allerede før, studiet slutter. Og søg gerne både bredt og mange steder.”

”Der behøver ikke nødvendigvis stå urban landskabsingeniør i stillingsopslaget. Hvis man skriver en god ansøgning, hvor man fortæller om alt det, en urban landskabsingeniør kan, kan man sagtens komme til samtale,” slutter Martin.

 

 

Sørger for drift af kommunens områder

En urban landskabsingeniør kan arbejde på ’begge sider af bordet’ i en kommune; enten som den, der styrer driftsopgaver, eller som den, der bestiller dem. Kasper Søgaard Bladt hører til sidstnævnte. Han mestrer den svære kunst at prioritere opgaver inden for et fast budget

Kasper Søgaard Bladt

”Jeg trækker på min viden om både økonomistyring, jura og kontraktfag i mit daglige arbejde,” fortæller Kasper Søgaard Bladt. Han bestyrer driften i et større, geografisk område i Aabenraa kommune.

Her melder kolleger og borgere ind med opgaver til vedligehold af de grønne områder i kommunen som veje, parker, strande og grønne områder. Kasper bestiller så opgaven ved kommunens entreprenørgård inden for den budgetramme, han har til rådighed.

”Det er ikke altid, jeg kan se, hvad en opgave kommer til at koste, når den bliver meldt ind. Så det er lidt af en udfordring at styre budgettet. Og jeg må hele tiden overveje, om en opgave er stor og vigtig nok til at blive sat i gang.”

Nuanceret samarbejde

Selv om Kasper ikke selv står for driften, oplever han en fordel ved sin uddannelsesmæssige baggrund.

”Entreprenørgården har selvfølgelige selv en faglighed, der kommer i spil, når det handler om vedligehold af fx hegn og planter. Men det hjælper i samarbejdet, at jeg selv kommer med plantekendskab. Det bliver en mere nuanceret snak,” siger Kasper.

For at trives i et kommunalt job er det vigtigt at være fleksibel og at kunne hjælpe på kryds og tværs, mener Kasper. ”Man skal i mit job også gøre sig klart, at man ikke altid kan hjælpe alle borgere, og man skal kunne trives med at arbejde i en politisk styret organisation.”

”Jeg synes, at det er spændende at være i et job med en dagligdag, der har indflydelse på mange borgere. Og jeg glæder mig over at blive udfordret på mange fagområder; både nogle jeg kender, og nogle, der var nye for mig.”

Fra Nordsjælland til Aabenraa

Kasper kom i job med det samme efter endt uddannelse. Han er tidligere anlægsgartner, og med uddannelsen som urban landskabsingeniør bygget ovenpå, var han oplagt arbejdskraft i et større anlægsgartnerfirma i Københavns Nordhavn. Her blev han ansat til at aflaste med tilbudsberegning, og han fik senere ansvar for den grønne driftsafdeling.

Da Kasper er fra Fyn og hans hustru fra Sønderjylland, besluttede de imidlertid at flytte, da stillingen i Aabenraa kommune blev ledig. Det har han ikke fortrudt. ”Ud over at få et spændende job er vi kommet tættere på min svigerfamilie, som vi er meget sammen med. Det nyder hele familien.”

Du skal bare søge

Kasper har et råd til nyuddannede urbane landskabsingeniører:

”Læg mest mærke til, om beskrivelsen rammer nogle af dine kompetencer, og i mindre grad om de husker at skrive ”urban landskabsingeniør” Hvis du kan nikke ja til 70 % af de beskrevne kompetencer, er det bare om at søge. I mange tilfælde lærer du alligevel resten i dit ansættelsesforhold. Mit råd er også at være ydmyg, men bevidst om sine kvalifikationer.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad arbejder en urban landskabsingeniør med? (Kristine)

Kristine arbejder som rådgiver og kan bruge sin viden fra uddannelsen i sit arbejde for sunde bytræer

Hvad arbejder en urban landskabsingeniør med? (Steffen)

Mød Steffen, der som driftsleder samarbejder med borgerne om byens grønne områder.

Studieliv

På Skovskolen Nødebo får du perfekte grønne rammer om din uddannelse. Det er et hyggeligt og nært studiested med gode rammer til dig, der er glad for naturen.

Læs interviews med studerende fra urban landskabsingeniøruddannelsen >>

Landsbyen - Skovskolens kollegium

Oplev det grønne studieliv på uddannelsen til urban landskabsingeniør, der holder til på Skovskolen, Københavns Universitet.

Skovskolen - Glæde i det grønne

Hør hvorfor vores studerende elsker at studere på Skovskolen i Nødebo og Skovskolen Djursland.

Besøg os

Du har forskellige muligheder for at besøge uddannelsen til urban landskabsingeniør. 

Åbent hus

Kom helt tæt på studiemiljøet, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.

 

 

Der er Åbent hus på urban landskabsingeniør hvert år i uge 9:

Skovskolen Nødebo

Nødebovej 77A
3480 Fredensborg

Find vej til Skovskolen Nødebo

Skovskolen Djursland

Eldrupvej 2
8963 Auning

Find vej til Skovskolen Djursland

Nørre Campus

Universitetsparken 5
2100 København Ø

Find vej til Nørre Campus

Frederiksberg Campus

Thorvaldsensvej 40
1851 Frederiksberg C.

Find vej til Frederiksberg Campus

 

Programmet for dagen offentliggøres senere. Til den tid vi du kunne se, hvornår de enkelte uddannelser holder oplæg.

 

 

 

Åbent Hus på Skovskolen

Det er nemt og gratis at parkere både på Skovskolen Djursland og Skovskoen Nødebo.

Find vej til Skovskolen Djursland

Find vej til Skovskolen Nødebo

Åbent hus på SCIENCE

Vær opmærksom på, at det koster penge at parkere på Campus-arealerne i København. Der kan betales med mobilen. Orientér jer det pågældende sted.

Find vej til Nørre Campus

Find vej til Frederiksberg Campus

Mød os til åbent hus

Til Åbent Hus kunne du møde Eline og Frederik, som læser til urban landskabsingeniør. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Kontakt vejledningen

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

Spørgsmål om uddannelsen, ansøgning og optagelse

Har du spørgsmål til:

  • uddannelsens undervisning og opbygning
  • studiemiljø
  • karrieremuligheder
  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)

Spørgsmål om SU

Har du spørgsmål om SU, er du velkommen til at kontakte Zealand - Sjællands Erhvervsakademi

Mail: su@zealand.dk
Tlf.: 50 76 28 84 dagligt fra kl. 9-10

Her ligger uddannelsen

Skovskolen Nødebo, Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg


Vis større kort

Spørgsmål og svar

Her finder du svar på nogle af de studiespørgsmål, vi tit får.  

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

 

På uddannelsen til urban landskabsingeniør har du meget konfrontationsundervisning ift. andre studier. Undervisningen veksler mellem teori og praksis. Vi er meget ofte ude og på ekskursioner for at se på grønne løsninger i byer og parker.

Som urban landskabsingeniør får du brug for gummistøvler og tøj, du kan være ude i. Kom med til undervisning her hos Jane:

Indhold ikke tilgængeligt på grund af cookie-valg

Du kan ikke se indholdet i dette felt på grund af dine cookie-valg.

Klik her for at redigere dine cookie-indstillinger.

Kategori: Statistik, Markedsføring

Du har cirka halvanden undervisningsfri dag om ugen. De går for det meste med læsning og gruppearbejde. Urban landskabsingeniør er et fuldtidsstudium, og med det hele kan ugerne godt snige sig op på 45 timer.

Faget Jura bliver streamet, så du kan følge undervisningen hjemmefra, når det passer ind i dine planer. Mange synes også streamingen gør det nemt at læse op til eksamen.

 

 

Hvad er egentlig forskellen på en landskabsarkitekt og en urban landskabsingeniør? Uddannelsen som urban landskabsingeniør giver dig teknisk og praktisk ingeniørviden om især planter og belægninger til urbane grønne løsninger. Som urban landskabsingeniør lærer du at tænke drift og konstruktioner som en naturlig del af arbejdet med projektering, planlægning og ledelse af urbane rum i såvel offentlige som private virksomheder, for eksempel kommuner, entreprenørvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder og tegnestuer.

Hvor landskabsarkitekten har fokus på planlægning, design og udvikling af urbane rum, er den urbane landskabsingeniør dén, der gransker, beregner og udvikler de løsninger og detaljer, som er med til at skabe projektets helhed. Den urbane landskabsingeniør har kendskab til det juridiske og driftsøkonomiske aspekt i et projekt. Gennem dit valg af specialisering i urbane beplantninger eller klimatilpasning og grøn teknologi har du en dybere forståelse for de emner.

Som urban landskabsingeniør er du ofte bindeleddet mellem landskabsarkitekternes idéer og anlægsgartnernes praktiske spørgsmål, hvor du har vidensressourcerne til at besvare problemstillingerne. Du er med til at finde planter og materialer og skabe løsninger, så landskabsarkitektens visioner kan blive udført i praksis.

 

 

Urban landskabsingeniør holder til på Skovskolen i Nødebo. Vi er også ofte på ekskursioner i København og rundt om i landet.

Skovskolen i Nødebo
Nødebovej 77A
3480 Fredensborg

Se mere om Skovskolens fede studiemiljø her

 

 

Uddannelsen til urban landskabsingeniør holder til på Skovskolen i Nødebo nord for København. Al vores undervisning er lagt efter den offentlige transport, så det passer perfekt med bussen. Der er S-tog direkte til Hillerød station og bussen derfra til Skovskolen tager 18 minutter. Mange studerende vælger at have en cykel i Hillerød og tage de fine 8 kilometer gennem skoven.

Vi har rigtig mange studerende fra København, så du bliver ikke alene om at tage turen. Tit er det nemt at arrangere samkørsel med andre fra København og deles om benzinen. En del dage har I undervisning i København, når vi er på ekskursioner.
Busstoppestedet på Skovskolen i Nødebo

 

 

Studiemiljøet er mega fedt! Vi giver ordet til vores studerende:

 

Hvert år arrangerer Skovskolens studerende Løvfaldsfest og Løvspringsfest. Og holder julemarked, hvor overskuddet går til årets studieture. Her kan du se vores blokhusbygning Flækken, hvor vi holder torsdagsbar og fester: Flækken - de studerendes bar på Skovskolen

 

 

Ja! Praktikken er obligatorisk og en meget vigtig del af uddannelsen. Det er typisk i løbet af praktikken, du for alvor opdager, hvor meget, du har lært.

Du kan enten vælge at tage din praktik samlet fra uge 36 til uge 15 på tredje studieår. Eller du kan dele den op i to med praktik fra uge 36-4 på tredje studieår og uge 6-25 på fjerde studieår.

Der er meget stor efterspørgsel efter at få urbane landskabsingeniører i praktik. Hvert år holder vi praktikværtaften på Skovskolen, hvor omkring 130 praktikværter fra de grønne erhverv kommer for at finde deres kommende praktikant.
Se mere om praktikken her på vores praktikhjemmeside, hvor du også kan se, hvem der søger

 

 

Du har mulighed for at tage din praktik i udlandet. Praktikken er en vigtig del af din uddannelse som urban landskabsingeniør.

Vi har studerende, der har været i Tyskland, Spanien, Grønland, Sverige, Island, Forenede Arabiske Emirater, Finland og USA (Hawaii og New York).
Se meget mere om praktikken her på vores praktikhjemmeside

 

 

Urban landskabsingeniør er et fuldtidsstudie. Det kan godt lade sig gøre at have et studiejob ved siden af, men det er hårdt.

Arbejdstiden med studiet er tit over 37 timer, og især det første halve år, hvor du er ved at falde til som studerende, kan det være svært også at passe studiejob.

 

 

Det er forskelligt fra fag til fag, hvor meget gruppearbejde der er. Men regn med, at du kommer til at arbejde i grupper.

Vi prioriterer gruppearbejde, fordi det klæder jer rigtig godt på til at arbejde i teams på arbejdsmarkedet. Gruppearbejde giver et godt samspil med dine medstuderende – I spiller hinanden bedre, når I deler erfaringer og faglighed. Grupperne er også gode for studiemiljøet – du udvider dit netværk og lærer flere at kende end lige dem, du er tættest på.

 

 

På dine allerførste kurser møder du det grønne erhverv og finder ud af, hvem der arbejder her og hvordan.

Det er på første år, at du får din grundlæggende viden om jord, vand og planter. Og du bliver klædt godt på til hvad det vil sige at være studerende – hvordan du får gode vaner og kommer trygt i gang.
Se hvilke fag du får på uddannelsen her

 

 

Vores undervisning foregår i blokstruktur. Det betyder, at studieåret er opdelt i fire blokke, som hver varer ca. 9 uger. De fleste kurser varer en blok, men nogle løber også over to blokke.

Blok 1 og 2 ligger i efteråret fra september til slutningen af januar, mens blok 3 og 4 ligger i foråret fra februar og frem til juni. I studiekalenderen kan du se, hvornår blokkene ligger. Der er typisk undervisning i de første otte uger af en blok, mens de sidste to uger er eksamens- og mellemuge.

Mellemugen er skema- og undervisningsfri. Hvis du dumper et kursus, er det som regel i mellemugen, du skal til reeksamen. Blokstrukturen betyder, at når du har et kursus i en blok, så der er kort tid fra kurset starter, til du skal til eksamen. Det er derfor vigtigt, at du kommer godt i gang med dine kurser fra starten og får opbygget en god studieteknik. Du kan også have kurser, der strækker sig over to blokke - så er der ca. et halvt år fra start til eksamen.

 

 

Gennemsnitsalderen var 28 år sidste år. Vi har både studerende, som kommer direkte fra gymnasiet, og studerende, som har mere erfaring bag sig. Det giver en rigtig god synergi i gruppearbejdet.

 

 

Du må rigtig gerne besøge os – men pas på: Der er stor risiko for, at du forelsker dig i stedet! Vi har nemlig et superfedt grønt undervisningsmiljø midt mellem Grib Skov og Esrum Sø.

Du er velkommen forbi når som helst. Du kan for eksempel blive studerende for en dag og mødes med en af de nuværende studerende på uddannelsen. Eller du kan komme i tre dages studiepraktik i uge 43. Skovskolen har også Åbent Hus, Naturens Dag, outdoorfestival og andre events, der er åbne.

Kontakt Skovskolens studievejledning på studievejledning_administration@ign.ku.dk og lav en aftale!

 

 

Der er god efterspørgsel efter urbane landskabsingeniører i de grønne erhverv. Du har gode muligheder for at tone uddannelsen i den retning, hvor du har dine interesser. Det gør du, når du vælger din specialisering og dit praktiksted.

I det private kan du for eksempel arbejde i anlægsgartnervirksomheder, på tegnestuer eller rådgivende ingeniørfirmaer. I det offentlige er regionerne og kommunerne grønne afdelinger typiske arbejdspladser. Du kan også komme til at arbejde med kirkegårdsledelse eller i statslige styrelser og virksomheder.
Mød fire urbane landskabsingeniører i job her

 

 

Din startløn som urban landskabsingeniør afhænger af hvor i branchen, du bliver ansat. Lønnen starter typisk mellem 25.000 og 35.000 kr. Det bedste sted at spørge, er i fagforeningen DSL, hvor urban landskabsingeniører typisk organiserer sig.

 

 

 

Lignende uddannelser