Hvorfor læse fysik? 

Løsning af verdens udfordringer kræver specialiseret viden og forståelse for, hvordan naturen fungerer. Ved hjælp af din nysgerrighed, eksperimenter, matematik og computere bliver du i stand til at tackle disse udfordringer. Uddannelsen træner dig i kompleks problemløsning og foregår i et internationalt miljø.

Hvad kan jeg blive med fysik? 

Som færdiguddannet fysiker er du eftertragtet. Mange virksomheder kan bruge den skarpe analytiske sans og metodik, som du har med dig fra studiet. Det kan være indenfor fx udvikling af ny kvanteteknologi, grøn energi, strålebehandling, computermodellering af økonomiske markeder og analyse af fødevarer, medicin, pensionsordninger og transport.

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

Under bacheloruddannelsen kommer du godt rundt i forskellige emner indenfor fysik – fx klassisk mekanik, kvantemekanik, elektromagnetisme, termodynamik, eksperimenter og numeriske metoder (vha. programmering). Du får også en solid basis inden for matematik, som er et uundværligt redskab inden for fysik. Så du skal kunne lide at arbejde med matematik.

Det er en vigtig del af undervisningen at de studerende bliver involveret, og der er tradition for diskussioner og samarbejde. Kollokvier eller diskussion af videnskabelige artikler kan være undervisningsformer senere i uddannelsesforløbet.

Undervisningen består af forelæsninger, klasseundervisning (regneøvelser) og laboratorieøvelser:

 

 

 

  

  • Forelæsninger: I starten af uddannelsen på de obligatoriske kurser foregår forelæsninger i auditorier, hvor der er 100-200 studerende. Senere på de valgfri kurser kan forelæsningsholdet godt være lige så lille som regneøvelsesholdet.
  • Klasseundervisningen (regneøvelserne) foregår i mindre hold, og du skal selv deltage meget aktivt i undervisningen – fx ved at regne, diskutere og fremlægge opgaver dine medstuderende. På nogle kurser vil du komme til at løse opgaver og projekter ved programmering. Holdstørrelsen er typisk 20-30. På første år har du samme klasse på alle kurser.
  • Laboratorieøvelser: Du kommer til at lave laboratorieøvelser i mange af de obligatoriske fysikkurser. Det foregår i hold på ca. 20-30 studerende. Du arbejder sammen med dine medstuderende i mindre grupper, hvor I laver både forsøg, databehandling og præsentation af data i programmeringssproget Python.
Studiegrupper

Det er frivilligt i de fleste kurser om du vil arbejde i en studiegruppe. I starten af studiet får du hjælp til at danne en gruppe, da fysik er et fag som kan være svært at sidde med helt alene. Nogle studerende vælger at have en meget løs gruppestruktur, hvor man bare møder op i de fælles områder og snakker og sparrer med hinanden, mens andre vælger faste mindre grupper.

Fysik læses i et internationalt miljø

Bacheloruddannelsen foregår mest på dansk, men i løbet af studiet kommer du også til at møde kurser på engelsk. Kandidatuddannelsen foregår udelukkende på engelsk. En bachelor i fysik i det fleste lande vil indeholde alle de samme elementer, så du har gode muligheder for at tage en kandidatuddannelse eller ph.d. i udlandet senere hen.

Opbygning

Studieåret består af fire blokke af hver ni ugers varighed. Første år består af et grundforløb, hvor du følger fire obligatoriske og to begrænset valgfrie kurser.

I løbet af uddannelsen har du mulighed for at læse i udlandet eller at lave et virksomhedsprojekt.

I slutningen af første år kan du begynde at fokusere på de emner inden for fysikken, der interesserer dig særligt. Du kan enten vælge, om du vil følge specialiseringen i fysik eller den gymnasierettede specialisering – eller du kan vælge et studieforløb, hvor du følger kurser som giver dig indsigt i enten astrofysik, biofysik, geofysik og klima, fysik-matematik, kvantefysik eller meteorologi.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her >>

 

Specialiseringer på fysik 

 

Som fysiker får du kompetencer til at løse mange forskellige typer problemer, fx ved hjælp af computermodeller, forståelse af fysiske sammenhænge og eksperimentel efterprøvning.

Du kan følge et studieforløb eller kombinere forskellige områder af fysik, hvis du fx både interesserer dig for astronomi, biofysik og programmering. Eller hvis du vil kombinere matematiske modeller med kaosteori og atmosfærens dynamik. Der er mange muligheder, for du kan bruge fysik til at regne på mange forskellige systemer, fra nerveceller til aktiemarkedet til klimaet.

Valgfrihed

På specialiseringen skal du vælge fra en pulje af begrænset valgfrie kurser (se nederst på siden). Desuden har du 30 ECTS-point til helt valgfrie kurser. 

Valgfriheden giver dig mulighed for at skræddersy din specialisering inden for dit særlige interesseområde, fx i biofysik, kvantefysik, klimafysik eller astrofysik. Du har også mulighed for at vælge relevante kurser, der giver dig en bredere fysikuddannelse ved at vælge kurser, der styrker dig inden for programmering, dataanalyse eller videnskabsformidling.

De helt valgfrie kurser kan du også bruge på at:

  • Tage kurser inden for et andet fagområde.
  • Tage på udlandsophold i forbindelse med uddannelsen.
  • Lave et selvvalgt projekt under vejledning, fx i en af instituttets forskningsgrupper.
  • Kombinere uddannelsen med et virksomhedsprojekt, så du afprøver din viden ude i det virkelige liv.

Studieforløb

Under fysik kan du vælge mellem en række studieforløb, eller du kan kombinere fagene som du vil. Studieforløbene er et forslag til, hvordan du kan bruge dine begrænset valgfri og valgfri kurser. Der er studieforløb i:

  • Astrofysik
  • Biofysik
  • Fysik-Matematik
  • Geofysik og Klima
  • Kvantefysik
  • Meteorologi

Du kan læse mere om studieforløbene længere nede på siden.

Specialiseringen i fysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4
1. år Mekanik og relativitetsteori Data og projekt Termodynamik
Introduktion til lineær algebra og analyse Matematik (Fagpakke 1 eller 2) Matematik (Fagpakke 1 eller 2)
2. år Elektromagnetisme Elektrodynamik og bølger Kvantemekanik 1 Kvantemekanik 2
Begrænset valgfrit kursus Datalogi for fysikere Begrænset valgfrit kursus Statistisk fysik
3. år Valgfrit kursus Valgfrit kursus Bachelorprojekt
Valgfrit kursus Valgfrit kursus Begrænset valgfrit kursus Videnskabsteori og etik for fysikere

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge én af disse fagpakker med begrænset valgfrie kurser:

Fagpakke 1
Fagpakke 2

Dine resterende begrænset valgfrie kurser vælger du fra listen her:

 

 

Gymnasierettet fysik giver dig mulighed for at kombinere fysik med et andet fag, enten fordi du vil undervise, eller fordi du bare synes, det giver god mening at have to fag.

Du kan også vælge at gå målrettet efter en karriere som underviser i gymnasiet, fx STX eller HTX. Du får kurser i formidling af fysik og naturvidenskab og vælger samtidig et sidefag, du også interesserer dig for, såsom kemi, filosofi eller biologi.

Med gymnasierettet fysik kan du også arbejde mere bredt med formidling og undervisning, fx ved at forske i naturvidenskabsdidaktik eller gennem formidling til den brede befolkning gennem forskellige medier.

Den gymnasierettede specialisering i fysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4
1. år Mekanik og relativitetsteori Data og projekt Termo-dynamik
Introduktion til lineær algebra og analyse Fagpakke 1 eller 2 Fagpakke 1 eller 2
2. år Elektromagnetisme Elektrodynamik og bølger Kvante-mekanik 1 Kvante-mekanik 2
Astrofysik og kosmologi Datalogi for fysikere Begrænset valgfrit kursus Statistisk fysik
3. år Sidefag Sidefag Bachelorprojekt
Sidefag Sidefag Sidefag Sidefag

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge én af disse fagpakker med begrænset valgfrie kurser:

Fagpakke 1
Fagpakke 2

Derudover skal du vælge ét af nedenstående kurser:

 

 

Studieforløb på fysik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I astrofysik arbejder du med databehandling og computermodellering for at få en dybere forståelse for universet.

Vælger du studieforløbet i astrofysik, kommer du til at arbejde med fx kosmologi og fysikken i stjerner, planeter og galakser.

Du lærer også om emner som universets fødsel og ekspansion og dannelse af planeter. Som astronom skal du bruge hurtige computere og avancerede teleskoper. Derfor får du kompetencer indenfor programmering, billedbehandling og elektronik.

Studieforløbet i astrofysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4
1. år Mekanik og relativitetsteori Data og projekt Termodynamik
Introduktion til lineær algebra og analyse Fagpakke 1 eller 2 Fagpakke 1 eller 2
2. år Elektromagnetisme Elektrodynamik og bølger Kvantemekanik 1 Kvantemekanik 2
Astrofysik og Kosmologi Datalogi for fysikere

Fluid Mechanics

eller

Optics
Statistisk fysik
3. år Stjerner og planeter Extragalactic Astrophysics Bachelorprojekt
Cosmology

General Relativity and Cosmology*

eller

Computational Astrophysics*

Dynamiske Systemer og kaos Videnskabsteori og etik for fysikere

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

* disse kurser er kandidatkurser. Du må højst tage to kandidatkurser på bacheloruddannelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Biofysik har vendt op og ned på videnskabelige opfattelser af hvordan nerver, bedøvelsesmidler og mange andre biologiske systemer og processer virker.

På studieforløbet i biofysik arbejder du med den fysiske beskrivelse af livets molekylære byggesten. Du kommer også til at opstille testbare computermodeller baseret på matematik og fysik. I modeller kan du se hvordan enkeltdelene spiller sammen og styrer hinanden med feedback. Biofysik handler også om komplekse netværk, som både kan være processer på celleniveau, spredning af sygdomme som Covid-19 eller sociale mediers virkemåde.

Desuden bliver du i stand til at arbejde i grænseområdet mellem fysik og molekylær biologi med de nyeste biofysiske og molekylærbiologiske eksperimentelle teknikker – fx enkeltmolekyle-teknikker og superopløsnings-mikroskopi. Mange biofysikere bruger også store internationale røntgen- og neutron-anlæg i fx Frankrig og Sverige til at undersøge de biologiske processer på nanoskala.

Studieforløbet i biofysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

* Et af disse kurser kan evt. byttes ud med Eksperimentel fysik i sommerperioden mellem 2. og 3. år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som fysiker bliver du god til at regne på mange forskellige aspekter af verden; du skal bruge matematik til alt fra udvikling af superledere til forudsigelse af spredningen af en pandemi.

Matematik er et meget grundlæggende værktøj i alle specialiseringerne og studieforløbene. Derfor er det oplagt at udbygge med mere matematik, som kan øge din forståelse for fysikken og give dig fundamentet for udvikling af nye teorier og modeller. Den teoretiske og analytiske baggrund du opnår i studieforløbet, giver dig god mulighed for at arbejde videre med forskning inden for alle områder af fysik.

Studieforløbet i fysik-matematik giver dig næsten lige så meget matematik som den gymnasierettede specialisering med sidefag i matematik – og du har mulighed for at skifte mellem de to, hvis dine kurser kan passe ind.

Studieforløbet i fysik-matematik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På geofysik og klima beskæftiger du dig med den fysik, der bruges til at forstå Jorden og andre planeter, bl.a. den faste jord, havstrømninger, ismasser, klima og vejrsystemer.

De fysiske processer foregår på skalaer fra atomer og molekyler til hele planeter og solsystemet. Det er et dynamisk system, der udvikler sig på korte og lange tidsskalaer under indflydelse af solindstråling, tidevandskræfter, osv.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige typer af data, fx fra satellitter, seismiske undersøgelser og iskerneboringer i Grønland. Udforskningen af solsystemets planeter hører også ind under geofysik. Du får mulighed for at arbejde med avancerede dataanalyser, computersimuleringer, klima- og vejrprognosemodeller og instrumentudvikling/laboratoriemålinger.

Studieforløbet i geofysik og klima, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4
1. år Mekanik og relativitetsteori Data og projekt Termodynamik
Introduktion til lineær algebra og analyse Fagpakke 1 eller 2 Fagpakke 1 eller 2
2. år Elektromagnetisme Elektrodynamik og bølger Kvantemekanik 1 Kvantemekanik 2
Klimafysik Datalogi for fysikere Fluid Mechanics Statistisk fysik
3. år Paleo-climatology* Ice andClimate Bachelorprojekt

Introduktion til miljøkemi og kemi i naturen eller Introduction to Solid Earth Geophysics

Modelling and Analysis of Data

eller

Climate Models and Observations*

Dynamiske systemer og kaos Videnskabsteori og etik for fysikere

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

* disse kurser er kandidatkurser. Du må højst tage to kandidatkurser på bacheloruddannelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der sker netop nu en ny kvanterevolution, hvor der udvikles materialer og elektronik med helt nye muligheder, fx kvantecomputere.

Kvantefysikken beskæftiger sig med universets mindste byggesten på længdeskalaer, hvor naturlovene ikke opfører sig, som vi forventer det. Partikler bliver til bølger og bølger til partikler, helt nye partikler opstår, materialers elektriske modstand forsvinder, og kvanteteleportation bliver pludselig en realitet. Som kvantefysiker bliver du i stand til at udnytte disse fysiske fænomener til udvikling af ny teknologi og andre landvindinger.

På grund af Niels Bohr Institutets tætte samarbejde med bl.a. Microsoft og IBM, har du mulighed for at være med helt fremme hvor den nyeste udvikling inden for kvantecomputere foregår.

Dette er studieforløbet for dig, der interesserer dig for fx:

  • partikelfysik
  • materialers fysik
  • lasere
  • atomfysik
  • kvanteoptik
  • og meget mere...

Du får mulighed for at arbejde med eksperimenter, teori og computersimuleringer.

Studieforløbet i kvantefysik, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Meteorologi beskæftiger sig med atmosfærens dynamik og sætter også disse elementer ind i en klimasammenhæng.

Fokus er især på atmosfærens energiforhold og cirkulationer og de mekanismer, der holder det hele i gang. Du kommer bl.a. til at arbejde med atmosfæriske klima- og vejrprognosemodeller samt moderne computerteknologi.

Du kan vælge et forløb i vejrkortanalyser, som foregår delvist på DMI. Dette forløb kan føre til international kvalifikation som meteorolog, som kan give dig job indenfor vejrtjenester i Danmark eller rådgivende virksomheder.

Du kan også vælge at bruge forløbet som afsæt for at blive gymnasielærer. Det vil være en god idé at styrke din profil ved at supplere kurserne på bachelorniveau med meteorologi-, oceanografi- og klimakurser på kandidatniveau.

Studieforløbet i meteorologi, inkl. grundforløbet på første år, ser sådan ud. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

Dit forløb på tredje år kan også se sådan ud:

Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4
3. år Bachelorprojekt Dynamiske systemer og kaos Videnskabsteori og etik for fysikere
Paleo-climatology* Climate Models and Observations* Vejrkortanalyse og prognoser på DMI

En blok svarer til ni uger og 15 ECTS. Oversigten er vejledende og kan ændre sig.

* disse kurser er kandidatkurser. Du må højst tage to kandidatkurser på bacheloruddannelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du har også mulighed for at sammensætte dit eget studieforløb eller vælge bare at følge nogle dele af et af ovenstående studieforløb.

Det kan give god mening at bruge dine valgfri kurser på at specialisere dig i en bestemt retning, hvis du gerne vil have nogle specifikke kompetencer, men fx ikke ønsker at tage et helt sidefag.

Nogle oplagte muligheder i forhold til dine jobmuligheder som fysiker efter uddannelsen kan fx være:

Computational Physics

De fleste emner i fysik er for komplicerede til, at man på en simpel måde kan sammenligne teori med eksperiment – og selv med et godt teoretisk grundlag kan konsekvenserne af en teori være umulige at overskue.

Computational physics bygger bro mellem teoretisk og eksperimentel videnskab, og med computerkraftens vækst har feltet gjort sit indtog i stort set alle grene af naturvidenskab. Desuden er behandling af data og statistik i sig selv blevet en del af emnet, og rigtig mange fysikere bruger Machine Learning til at analyse data med.

På uddannelsen lærer du om dataanalyser og simuleringer i kurserne Data og Projekt og Datalogi for fysikere. I mange af de øvrige kurser anvender du metoderne på fysiske problemstillinger, og data fra eksperimenter i fysik er ofte fantastiske til at udvikle værktøjer indenfor data analyse og Machine Learning. Hvis du er interesseret i at lære mere om programmering og dataanalyser, kan vi anbefale følgende kurser:

Desuden kan du vælge specialiseringen i Computational Physics på kandidatuddannelsen i fysik.

Complex Physics

En vigtig del af fysikken handler om at beskrive systemer, som består af mange enheder (partikler, molekyler, atomer). Her vil man ofte se, at selve eksistensen af de mange enheder vil få systemet til at opføre sig helt anderledes. Disse nye, “emergente”, fænomener kunne være trafikpropper, galaksedannelse, mekanismer i levende celler, eller faser af stof (gas, væske, fast) og deres egenskaber. Som Nobelprismodtageren Phil W Anderson skrev: “more is different”.

Denne gren af fysikken betegnes “Complex Physics” og overlapper med en stor del af de andre emner på fysikstudiet. Den kan nemlig beskrive mange effekter indenfor faststoffysik, biofysik, klimafysik og astronomi, og beskrives selv ofte ved hjælp af computational physics.

De obligatoriske kurser termodynamik og (især) statistisk fysik er centrale indenfor dette emne, der også udgør en selvstændig specialisering på kandidatuddannelsen.

Hvis du er mere interesseret i dette emne, kan du med fordel vælge Blok 3 kurserne:

Desuden anbefaler vi, at du vælger en række kurser fra de fem områder; faststoffysik, biofysik, klimafysik, astrofysik samt computational physics. Vi kan særligt anbefale:

 På 2. studieår, blok 1 er alle de begrænset valgfri kurser relevante.

Bæredygtighed

Bæredygtig udvikling kræver nye og tværfaglige tilgange for at løse samfundets komplekse udfordringer inden for klimaforandringer, fødevarer og den grønne omstilling. Der er brug for et tværfagligt samarbejde mellem universitetet, virksomheder og beslutningstagere for at udvikle de bæredygtige løsninger, som skal forme vores fælles fremtid.

Vi kan med fordel tilgå mange spørgsmål inden for bæredygtighed (og klimaforandringer) ved hjælp af fysik. Som fysiker har du en forståelse for verden som et fysisk system og færdigheder som stærk statistisk analyse, programmering og modellering, datahåndtering og en unik tilgang til problemløsning. Det gør, at du kan bidrage med en helt ny forståelse af problemstillingerne vi står overfor, eller selv finde på helt nye bæredygtige løsninger.

KU har lavet et kursuskatalog over kurser inden for bæredygtighed, som du kan se her: https://sustainability.ku.dk/studies/.

Hvis du vil lære om FN’s 13 bæredygtighedsmål, så kan du overveje at følge et online kursus: The Sustainable Development Goals – A global, transdisciplinary vision for the future. Læs mere her: https://sustainability.ku.dk/studies/mooc/.

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordninger

Bachelor i fysik

Mød Signe og Johannes, der læser fysik på Niels Bohr Institutet. De fortæller om uddannelsen, undervisningen, udfordringerne og det sociale liv på studiet. Vi møder også tre færdiguddannede fysikere i job og viceinstitutleder Kim Splittorff.

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i fysik. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen.  Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Fysikeres evner til at analysere og løse problemer er eftertragtede i mange forskellige brancher. Bl.a. inden for forskning i det offentlige eller private, i finansverdenen, i IT-branchen eller i private virksomheder, hvor de arbejder med udvikling af nye materialer, udstyr eller analysemetoder.

Du kan være med til at løse nogle af verdens store udfordringer ved fx at udvikle nye og bedre materialer eller klimavenlige metoder til at skaffe energi.

 

Som fysiker opnår du en række faglige og analytiske kompetencer og bliver i stand til at løse et problem på en systematisk måde ved hjælp af din fysiske og matematiske viden.

Du opnår fx et indgående kendskab til dataanalyse og hvordan naturen opfører sig. Du bliver på den måde i stand til at stille nye spørgsmål og finde nye svar på, hvordan verdens problemer kan løses – enten ved hjælp af matematisk analyse, ved numeriske simulationer og beregninger på computer, eller gennem eksperimenter.

Se mere om uddannelsens indhold under undervisning og opbygning.

 

 

Med bacheloruddannelsen i fysik er det oplagt, at du læser videre på en 2-årig kandidatuddannelse i fysik. På Københavns Universitets fysikuddannelse kan du specialisere dig i astrofysik, geofysik, kvantefysik, biofysik, kompleks fysik eller computational physics. Der er også mulighed for at vælge en kandidatuddannelse i en lidt anden retning.

Mulige kandidatuddannelser:

Se de kandidatuddannelser på KU, denne uddannelse giver adgang til

 

 

Mange virksomheder ansætter fysikere som fx Data Scientist eller til at udvikle ny teknologi eller computermodeller.

Teknologien, du arbejder med, kommer til en vis grad an på, hvilken specialisering du vælger på kandidaten, men dine generelle kompetencer inden for fx dataanalyse gør også, at du nemt kan ende med at arbejde med noget helt andet.

Eksempler kan være udvikling af ny kvanteteknologi, grøn energi, strålebehandling, computermodellering af økonomiske markeder og analyse af alt fra fødevarer og medicin til pensionsordninger og transport.

Du kan også komme til at arbejde med forskning på et universitet eller med undervisning og formidling, fx i gymnasieskolen.

Her er nogle eksempler på, hvad færdiguddannede inden for fysik fra de seneste år arbejder som:

  • Data Scientist
  • Ph.d.-studerende
  • Researcher/udvikler inden for kvanteteknologi mv.
  • Ingeniør
  • Statistisk programmør
  • Gymnasielærer
  • Udviklingsingeniør
  • Konsulent
  • Hospitalsfysiker
  • Meteorolog
  • Modeludvikler inden for vindenergi, mv.
  • Analytiker i banker
  • Videnskabsformidler
  • Klimaforsker
  • Røntgenspecialist

 

 

For at blive forsker skal du efter endt kandidatuddannelse blive optaget på og gennemføre en ph.d.-uddannelse. Ph.d.en er en lønnet tidsbegrænset ansættelse på typisk 3 år. Du har mulighed for at tage en ph.d. både i udlandet og på danske universiteter. Du kan også indgå i et erhvervs ph.d.-forløb, hvor du både har en vejleder i en virksomhed og på universitetet.

Der er gode muligheder for at lave en ph.d. inden for fysik, da der bliver opslået mange ph.d.-stillinger. Nogle ph.d.-er vælger at fortsætte inden for forskning, mens andre bruger ph.d.-en som et udgangspunkt til en videre karriere inden for fx teknologisk udvikling.

 

Jobs som fysiker

Tre eksempler på jobs som fysiker (varighed ca. 4 min.)

Anders: Cyklotron- og hospitalsfysiker

Anders Paaske Drachmann er uddannet astrofysiker. I dag er han cyklotron- og hospitalsfysiker på Herlev Hospital, hvor han arbejder med nuklear medicin.

Studieliv

Studielivet på fysikuddannelsen er meget rummeligt og varieret. Du får venner for livet gennem studierne og de mange muligheder, der er for at engagere sig i faglige foreninger og sociale arrangementer.

Det sociale studieliv

Der foregår rigtig mange ting socialt i studiemiljøet på fysik, og der er mange fælles arrangementer, fester og foreninger. En vigtig del af ånden på instituttet er de mange studenterdrevne sociale og faglige aktiviteter med blandt andet revy, studenterpolitik, søndagsregnecafé, fredagsbar og fysikshows.

Studiemiljøet er ikke særlig konkurrencepræget, men tværtimod meget inkluderende og bygger i høj grad på en ånd, hvor alle hjælper hinanden med det, der kan være svært.

Det faglige studieliv

På Niels Bohr Institutet, hvor uddannelsen er forankret, er der et stærkt fagligt miljø med mange internationale forskere. Forskernes døre står åbne for studerende, der kommer med spørgsmål, forslag eller ønsker om vejledning.

Du er rigtig tæt på forskerne og deres samarbejde med fx virksomheder som Microsoft og IBM, og derfor også tæt på udviklingen af den seneste teknologi. Du har også mulighed for at involvere dig i projekter inden for international forskning sammen med fx CERN, ESA, NASA, European Spallation Source eller Nordic Optical Telescope.

Din studiehverdag

 

Fysikstudiet foregår primært på tre af Niels Bohr Institutets adresser:

Find vej til H.C. Ørsted Institutet, bygn. D på Østerbro

H. C. Ørsted Institutet (HCØ) ligger i Universitetsparken.  Her er undervisning, og forskere der arbejder med faststoffysik.

Blegdamsvej 17 (det oprindelige Niels Bohr Institut), hvor partikelfysikere, kvantefysikere og biofysikere holder til.

Niels Bohr Bygningen hvor alle forskerne skal flytte sammen med tiden. Nogle grupper er flyttet ind.

Forelæsningerne foregår for det meste på H.C. Ørsted Instituttet. Der er også her man finder studenterrummet Det Absolutte Rum (eller bare |RUM|), hvor de studerende kan læse eller drikke kaffe og te og bare slappe af, og hvor Fysisk Fagråd afholder ugentlige møder. Sydenden af vandrehallen på H.C. Ørsted Institutet bruges som læsesal for fysikstuderende.

På Blegdamsvej ligger ud over undervisningslokaler også NBI biblioteket, som løbende holder sig opdateret med den nyeste viden og litteratur fra de respektive forskningsområder. Biblioteket er en del af det Kongelige Bibliotek, og du kan læse mere om åbningstider og læsepladser på: https://www.nbi.ku.dk/bibliotek/

Der er også undervisningslokaler andre steder på Nørre Campus på fx Datalogisk Institut, Biocenter mm., hvor du kan komme til at have undervisning.

Imens vi venter på at alle Niels Bohr Institutets forskningsgrupper flytter sammen i den nye bygning Niels Bohr Bygningen på Nørre Allé, har vi også forskningsgrupper rundt omkring på Nørre Campus, fx Tagensvej 16 og Geologisk Museum. Disse steder kommer du som studerende til at kende, hvis du skal lave projekt i en af grupperne.

 

 

Fysisk Fagråd

Fysisk Fagråd er en studenterpolitisk organisation bestående af alle studerende, der er indskrevet på fysik på Københavns Universitet.

Alle er velkomne til fagrådets ugentlige møder; torsdage kl. 17.15 i │RUM│((DS.01) i D-bygningen på H.C. Ørsted Instituttet), hvor dagsordenen diskuteres over et stykke kage.

Fagrådets primære opgave er at varetage de fysikstuderendes interesser i forskellige råd og nævn, eksempelvis studienævnet, institutrådet og undervisningsudvalget. Herigennem kan fagrådet påvirke dit studiested og få indflydelse på dit studiemiljø.  Medlemmer til råd og nævn opstilles og vælges demokratisk ved Fagrådets halvårlige generelforsamlinger. Ved at deltage i fagrådsmøder gør du din holdning kendt, så rådsmedlemmer kan tage den med og arbejde videre med den.

Fagrådet er også aktivt i det sociale studiemiljø, og afholder f.eks. en årlig julefrokost for alle studerende og udvalgte ansatte. Herudover står fagrådet for Fysik* (fysik-stjerne) forelæsningerne, hvor en række færdiguddannede fysikere kommer og holder foredrag om deres karriere.

 

 

Fysikrevy

Et af årets højdepunkter er den meget populære, festlige og traditionsrige FysikRevy™ der igennem sang, dans og sketches fortolker dagligdagen på Niels Bohr Institutet med både hård satire og dyb kærlighed.

Den årlige opsætning spilles over 2 dage for såvel studerende som ansatte på instituttet og afsluttes med fest for revydeltagerne og publikum. Under forestillingerne opleves en helt særlig stemning, hvor publikum bidrager ved at komme med tilråb og bifald, synge med og skåle højlydt.

Der er mange muligheder som studerende for at bidrage til revyen, både som skuespiller, tekstforfatter, regissør, bandmedlem, tekniker, festarrangør og meget mere.

 

 

Den Naturvidenskabelige Legestue

Den Naturvidenskabelige Legestue er et sted, hvor studerende på fysik og nanoscience kan få lov at udføre egne eksperimenter og deltage i faglige debatter.

Legestuen har egne lokaler på instituttet med diverse udstyr til fri afbenyttelse af medlemmerne.

Legestuen laver også spektakulære forsøg og fysik-shows på gymnasier, folkeskoler, til kulturnat, Åbent Hus-arrangementer osv..

 

 

Den Sure Sok (Fysikstudiets fodboldhold)

Vi er fysikstudiets fodboldhold, der spiller mod andre studiers hold, både på Science og på andre fakulteter

Vores grundfilosofi på holdet er der skal være plads til alle, og det vigtigste for os er, at vi har det sjovt. Uanset om vi taber eller vinder er der altid god stemning efter kampen, hvor vi plejer at hygge os sammen. 

 

Caféen? er den fælles fredagsbar og lektiecafé for alle uddannelser på fakultetet, men de frivillige studerende, der driver Caféen? kommer hovedsageligt fra datalogi- og fysikstudierne. Udover den ugentlige fredagsbar bliver der også afholdt en række andre arrangementer såsom temafester, koncerter med live musik, julefrokoster, grillaftener, spilleaftener, fællesmiddage og meget mere.

 

Det faglige liv på fysikstudiet

Victoria læser bacheloruddannelsen i fysik på Københavns Universitet. Her fortæller hun om det faglige indhold på studiet.

Studiemiljøet på fysikstudiet

Victoria fortæller om studiemiljøet på fysik.

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Mød de studerende

Jeg har en god idé om, hvad jeg kan blive. I løbet af første år møder vi uddannede fysikere, der fortæller om, hvad de laver.

Sagar, studerende på fysik, fra KU Studieliv podcasten
Sagar læser fysik på KU podcast

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på fysikuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Åbent hus

Kom helt tæt på studiemiljøet, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.

 

 

Onsdag den 28. februar 2024 kl. 13:00-18:00 på

Nørre Campus
Universitetsparken 5
2100 København Ø

Find vej til Nørre Campus

Fredag den 1. marts 2024 kl. 13:00-18:00 på

Frederiksberg Campus
Thorvaldsensvej 40
1851 Frederiksberg C.

Find vej til Frederiksberg Campus

Skovskolen i Nødebo holder åbent hus bla. på uddannelserne Have- og parkingeniør, Urban Landskabsingeniør og Natur- og kulturformidler

Torsdag den 29. februar 2024

Skovskolen
Nødebovej 77A
Nødebo
3480 Fredensborg

 

 

Kontakt vejledningen

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

Spørgsmål om ansøgning og optagelse

Har du spørgsmål til:

  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)

Spørgsmål om uddannelsen

Har du spørgsmål til:

  • uddannelsens undervisning og opbygning
  • studiemiljø
  • karrieremuligheder

Her ligger uddannelsen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Nørre Campus, Universitetsparken 1, 2100 København Ø


Vis større kort

Spørgsmål om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

 

 

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen.
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået.
  • forberede dig til dine næste kurser.
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst.
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

 

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

 

 

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Kl. 8-10 B A C A B
Kl. 10-12
Kl. 12-13
Kl. 13-15 C B D
Kl. 15-17
Kl. 17-18

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

 

 

 

 

 

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
  • øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt
  • laboratorieundervisning med praktiske forsøg
  • projektarbejde, som du kan lave i en af Niels Bohr Institutets forskningsgrupper

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen, eller der kan være obligatorisk deltagelse i laboratorieundervisningen.

 

Du vil typisk have ca. 20-25 timers undervisning om ugen.

Du har enten to mindre kurser samtidig eller ét stort kursus per blok (et studieår består af fire blokke). På fysik vil du næsten altid opleve at have to kurser samtidig.

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

  • hvor meget undervisning de har
  • hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

 

 

 

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • laver afleveringsopgaver.
  • regner andre opgaver for at forbedre din forståelse af stoffet.
  • læser undervisningsmateriale.
  • øver programmering.
  • laver databehandling.
  • skriver laboratorierapporter.

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

 

 

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

Det kan klart anbefales, at du bliver en del af en studiegruppe, da du kan:

  • forberede dig til undervisningen.
  • diskutere og styrke forståelsen af det faglige stof sammen med andre.
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

 

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

  • svært, fordi det er helt nyt for dig
  • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på nogle af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

Lignende uddannelser