Hvorfor læse landskabsarkitektur? 

Du får en grundlæggende viden inden for æstetik, naturprocesser og menneskers behov for uderum – og kompetencer og færdigheder til at omsætte din viden til planlægning og design med kvalitet. Du får færdigheder inden for visualisering, der gør dig i stand til at formidle ideer og forslag i dialogen med borgere, politikere og andre faggrupper.

Hvad kan jeg blive med landskabsarkitektur? 

Som landskabsarkitekt kan du arbejde på en landskabsarkitekt- eller arkitekttegnestue. Du kan også finde job i større ingeniørfirmaer, hvor du udfører analyser og udarbejder konkrete planer og designforslag eller som planlægger og forvalter i en kommune hvor du sikrer, at rammerne for udvikling udnyttes bedst muligt.

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

Undervisningen på bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur er en blanding af forelæsninger, øvelser og projektarbejde. Du kommer fra første dag til at bruge tid ved tegnebordet og computeren og på at bygge modeller af byer, byrum og landskaber. Du indgår i et kreativt miljø lige fra starten og udvikler dine projekter på tegnesalen sammen med dine medstuderende og under vejledning af underviserne.

Hvert hold studerende har deres egen tegnesal, hvor du individuelt eller i en gruppe kan arbejde med design- og planopgaver. Du får træning i både at tegne med blyant og på computer samt bruge IT-baserede analyseredskaber.

Dit afsluttende bachelorvirksomhedsprojekt tager udgangspunkt i en konkret problemstilling. Det er en godkendt praktikvært, som fx en privat tegnestue, et konsulentfirma eller en kommunal forvaltning, der stiller opgaven, og her bliver du udstationeret, mens du laver projektet. Det kan give dig en smagsprøve på det virkelige arbejdsliv som landskabsarkitekt.

 

Opbygning

Det første halvandet år på uddannelsen opbygger du viden om by- og landskabsudvikling, byøkologi og byers og landskabers udfordringer i dag. Du får en grundig indføring i naturgrundlaget for by- og landskabsudvikling og i byers og landskabers historie.

Du bliver også introduceret til byernes nutidige problemer, kvaliteter og strømninger. Og du får mange landskabsarkitektfaglige redskaber og lærer metoder til kreativ problemløsning, bl.a. lærer du at tegne i hånden og på computer. Desuden får du kendskab til fagets udvikling og videnskabsteori.

På den valgfrie del af uddannelsen får du mulighed for at udvikle din viden, kompetencer og færdigheder inden for fagets teori, programmering, planlægning, projektering og forvaltning af byer og landskaber med valgfrie og begrænset valgfrie kurser. Som en del af uddannelsen er det også muligt at tage fag på andre uddannelser eller tage til udlandet.

Det tredje studieår afsluttes med et bachelorvirksomhedsprojekt på en privat tegnestue, i en kommune, konsulentvirksomhed eller interesseorganisation.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her >>

 

Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4
1. år Naturgrundlaget 1
- Planter og landskab
Naturgrundlaget 2A
- Vegetation og bioressourcer
Naturgrundlaget 2B
- Vegetation og økologi
Plan & design 1 Plan & design 2
2. år Fagets videnskabsteori – landskabsarkitektur og bydesign Håndværk & æstetik i landskabsarkitektur – Studio Valgfri Begrænset valgfri
By og landskabs-
planternes botanik
Valgfri Begrænset valgfri
3. år Begrænset valgfri Begrænset valgfri Bachelorvirksomheds-
projekt i landskabsarkitektur
Bachelorprojekt

 

Begrænset valgfrie kurser

Du skal vælge mindst 4 begrænsede valgfrie kurser fra listen herunder:

eller

og

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordninger

Hvad er en landskabsarkitekt?

Mød en studerende og en færdiguddannet landskabsarkitekt fra Københavns Universitet.

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen.  Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Med en bachelor i landskabsarkitektur får du en grundlæggende viden inden for æstetik, naturprocesser og menneskers behov for uderum – og kompetencer og færdigheder til at omsætte din viden til planlægning og design med kvalitet. Det gør dig eftertragtet, når mange interesser skal forenes til smukke og velfungerende byer og landskaber.    

Som landskabsarkitekt kan du kortlægge udfordringer og muligheder for mennesker og natur og bruge det som afsæt for planlægning og design af byer og landskaber.

Du får færdigheder inden for visualisering, der gør dig i stand til at formidle ideer og forslag i dialogen med borgere, politikere og andre faggrupper om udvikling af det fysiske miljø.

Læs mere om uddannelsens indhold under Undervisning og opbygning >>

 

De bedste jobmuligheder får du ved at udbygge din bacheloruddannelse med en kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen giver dig direkte adgang til den engelsksprogede kandidatuddannelse i landskabsarkitektur med mulighed for specialisering i bydesign eller byplanlægning.

Du har desuden direkte adgang til disse engelsksprogede kandidatuddannelser på Københavns Universitet:

Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang

 

Som landskabsarkitekt kan du arbejde på en landskabsarkitekt- eller arkitekttegnestue. Du kan også finde job i større ingeniørfirmaer, hvor du rådgiver offentlige og private bygherrer ved at udføre analyser og udarbejde konkrete planer og designforslag. Du vil måske være specialiseret inden for anlægsteknik, brugerinddragelses-processer eller idégenerering – eller fungere som generalist.

Du kan også arbejde som planlægger og forvalter i en kommune, region el.lign. hvor du sikrer, at rammerne for udvikling udnyttes bedst muligt, og at den sker inden for gældende lovgivning.

Endnu en mulighed er at arbejde i en interesseorganisation, eksempelvis en NGO, hvor du beskæftiger dig med at påvirke meninger og politik inden for et særligt fagområde.

 

Ja, det kan du.

Du har mulighed for at videreuddanne dig i et ph.d.-forløb og forsætte karrieren som forsker på Københavns Universitet, et andet dansk universitet eller i udlandet.

 

Det kan du blive som landskabsarkitekt

Rasmus er kandidat i landskabsarkitektur fra Københavns Universitet og arbejder på tegnestuen SLA.

Studieliv

Du læser til landskabsarkitekt på Københavns Universitets Frederiksberg Campus. Her danner fredagsbaren A-vej ramme om socialt samvær med andre landskabsarkitektstuderende og de øvrige studerende på campus. I sommerhalvåret er der også mange, der mødes i den gamle have med drivhuscafeén Væksthuset.

Som studerende får du hver semester tildelt et skrivebord på en af de otte studiesale, der er omdrejningspunktet for undervisningen. Det er også i disse lokaler, at landskabsarkitektstuderende holder deres egne fester og sociale arrangementer som supplement til de fælles på campus.

Foreningen af Landskabsarkitekstuderende (FLS) arrangerer den årlige julefrokost og Skillafesten (forårsfest). Foreningen har et SOFA-udvalg (sociale- og faglige arrangementer), som arrangerer løbende debatter, forelæsninger og meget andet.

Foruden studiesalene findes der et modelværksted, et PC-center og et Repro-center, hvor du kan printe, plotte og fotografere. Lokalerne danner tilsammen de primære fysiske rammer for dine studier, og du kan med et nøglekort bruge faciliteterne, også når der ikke lige er forelæsninger eller øvelser.

Som studerende får du rabat på medlemskab af foreningen Danske Landskabsarkitekter (DL) og dermed adgang til faglige arrangementer med praktiserende landskabsarkitekter. Som medlem får du desuden fagbladet Landskab tilsendt.

Læs interviews med studerende fra landskabsarkitektur >>

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Mød de studerende

Det er ret vigtigt ift. når man skal lave beplantningsplaner. Altså når man skal lave en sammensætning af planter, der kan vokse i et bymiljø f.eks.

Jonas, studerende på landskabsarkitektur, fra KU Studieliv podcasten
Jonas landskabsarkitektur

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på landskabsarkitekturuddannelsen. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Åbent hus

Kom helt tæt på studiemiljøet, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.

 

 

Onsdag den 28. februar 2024 kl. 13:00-18:00 på

Nørre Campus
Universitetsparken 5
2100 København Ø

Find vej til Nørre Campus

Fredag den 1. marts 2024 kl. 13:00-18:00 på

Frederiksberg Campus
Thorvaldsensvej 40
1851 Frederiksberg C.

Find vej til Frederiksberg Campus

Skovskolen i Nødebo holder åbent hus bla. på uddannelserne Have- og parkingeniør, Urban Landskabsingeniør og Natur- og kulturformidler

Torsdag den 29. februar 2024

Skovskolen
Nødebovej 77A
Nødebo
3480 Fredensborg

 

 

En snak om uddannelsen i landskabsarkitektur

Til Åbent Hus kunne du møde Sif og Nickolai, som læser landskabsarkitektur. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Kontakt vejledningen

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

Spørgsmål om ansøgning og optagelse

Har du spørgsmål til:

  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)

Spørgsmål om uddannelsen

Har du spørgsmål til:

  • uddannelsens undervisning og opbygning
  • studiemiljø
  • karrieremuligheder

Her ligger uddannelsen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Frederiksberg Campus, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C


Vis større kort

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

 

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

 

 

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
  • forberede dig til dine næste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

 

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

 

 

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Kl. 8-10 B A C A B
Kl. 10-12
Kl. 12-13
Kl. 13-15 C B D
Kl. 15-17
Kl. 17-18

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

 

 

 

 

 

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende
  • øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt
  • projektarbejde
  • ekskursioner
  • tegnebordsvejledning
  • fremlæggelser fra dig eller dine medstuderende

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i fx 80% af undervisningen.

 

 

 

 

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • laver skitsering og formgivning i forbindelse med opgaver
  • læser undervisningsmateriale
  • søger litteratur
  • laver gruppearbejde
  • forbereder præsentationsmateriale til fremlæggelser

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

 

 

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

 

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

  • svært, fordi det er helt nyt for dig
  • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Det kan også være, at undervisningen på enkelte af dine kurser er på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Træning og erfaring gør dig bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

 

Lignende uddannelser