Hvorfor læse miljø- og fødevareøkonomi? 

En større fødevareproduktion giver arbejdspladser, handel og velstand, men også et øget pres på verdens natur, miljø og klima. Som miljø- og fødevareøkonom har du blik for de dilemmaer og udfordringer, produktionen giver for bæredygtig udvikling, du kender til praksis, og du kan findes løsninger.

Hvad kan jeg blive med miljø- og fødevareøkonomi? 

Karrierevejene er mange. Du kan for eksempel arbejde med økonomiske analyser, rådgivning og projektledelse i ministerier, banker, fødevarevirksomheder eller styrelser. Din profil gør dig eftertragtet i en lang række brancher både i det offentlige og private.

Adgangskrav og optagelse

 

 

 

 

Undervisning og opbygning

Undervisningen på bacheloruddannelsen i miljø- og fødevareøkonomi foregår som en blanding af forelæsninger, øvelser og projektarbejde. Du arbejder med problemstillinger inden for økonomi, jura og politik, og du får rig mulighed for at udforske det, du brænder for. Du arbejder både individuelt og i grupper.

Opbygning

Det første halve år får du en bred introduktion til problemstillinger inden for miljø- og fødevareøkonomi gennem et introduktionskursus. I kurset skal du også arbejde med et projekt inden for noget, som du og dine studiekammerater brænder for.

De to første år er obligatoriske, hvor du kommer godt rundt i centrale teorier og metoder, primært økonomiske men også politiske og juridiske. Alle kurser har fokus på eksempler, cases og anvendelser inden for miljø- og fødevareområdet. Derudover skal du have vigtige støttefag som matematik og statistik.

Selv om miljø- og fødevareøkonomi har fokus på anvendelser og løsninger, så er det en økonomiuddannelse.  Du skal have matematik, fordi økonomer forsøger at beskrive virkeligheden ved hjælp af matematiske modeller. Du kommer derfor til at arbejde med ligninger og symboler – og ikke kun tal.

På tredje studieår har du både obligatoriske kurser og en betydelig valgfrihed. Du kan selv vælge kurser, gennemføre et virksomhedsprojekt eller tage til udlandet.

Obligatoriske kurser 

På de obligatoriske kurser lærer du de forskellige økonomiske discipliner.

I mikroøkonomi, produktionsøkonomi og miljøøkonomi dykker du ned i virksomheders økonomi og lærer om, hvordan virksomheden maksimerer sin indtjening. Du får indsigt i markedsformer, forbrugerens valg mellem utallige varer, og hvordan man kan regulere markedet, hvis nu virksomhedernes eller forbrugernes adfærd har negative konsekvenser for miljø og klima.

I de makroøkonomiske kurser fokuserer du på fx inflation, arbejdsløshed, rente, pengepolitik, finanspolitik og valutakurser. Du lærer om, hvilken rolle told og handelsbarrierer har på frihandel, vækst og velstand både i både i- og ulande.

Derudover lærer du om politik, hvordan politiske beslutninger træffes, og hvordan en politisk beslutning bliver udført og evalueret. Du beskæftiger dig med, hvilken betydning fx EU’s og USA’s fødevarepolitik har for verdensmarkedet og verdens økonomier.

Du har desuden jura, hvor du lærer om fx de europæiske institutioner og traktater, og hvordan de påvirker den nationale og internationale politik.

Valgfrie kurser

På tredje studieår har du stor valgfrihed til at præge uddannelsen i den retning, du ønsker. Hvis du altid har drømt om at kombinere fx økonomi og spansk, kan du tage kurser om spansk kultur og sprog. Men du kan selvfølgelig også fordybe dig mere i den økonomiske verden.

Du kan også bruge din valgfrihed til lave et virksomhedsprojekt i en virksomhed, et ministerie eller en organisation – eller i forbindelse med at du etablerer din egen virksomhed. Du kan også tage på udlandsophold som en del af de utallige udvekslingsaftaler, som Københavns Universitet har med andre universiteter rundt om i hele verden.

Bachelorprojekt

Du afslutter din bacheloruddannelse med et bachelorprojekt. Bachelorprojektet er et selvstændigt, skriftligt arbejde. Her vælger du et fagligt emne, som du fordyber dig i.

I bachelorprojektet skal du vise, at du har tilegnet dig faglig viden, som du kan bruge på en snæver problemstilling. Du har ¼ år til at skrive dit projekt. Du kan både skrive alene eller i en gruppe.

Eksempler på temaprojekter og bacheloropgaver:

  • Danske husholdningers madspild
  • Samfundsøkonomisk analyse af omlægning til urørt skov
  • Fair priser i globale værdikæder
  • Cost-benefit-analyse af akvakultur
  • EU's landbrugspolitik: Velsignelse eller forbandelse?
  • Handelsskrig mellem USA og Kina
  • Det danske boligmarked og stigende renter
  • Jordreformer i Sydafrika
  • Alternativer til sojaprotein som foder
  • Barrierer for grøn omstilling i danske fødevarevirksomheder

 Få svar på ofte stillede spørgsmål om hverdagen på studiet her >>

 

Uddannelsen i miljø- og fødevareøkonomi er bygget således op. Klik på kursusnavnet for at se en nærmere beskrivelse af kursets indhold:

Udlandsophold eller virksomhedsprojekt

Har du lyst til at rejse, opleve en fremmed kultur, møde nye mennesker, få en anden faglig tilgang til dit studie samt forbedre dine sprogkundskaber? Eller kunne du tænke dig at anvende teorier og metoder i praksis i en erhvervsmæssig sammenhæng, mens du opbygger forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og samarbejdet med andre faggrupper? Så er et udlandsophold eller en virksomhedspraktik måske noget for dig.

Studieordninger

Miljø- og fødevareøkonomi – det faglige

Magnus læser bacheloruddannelsen i miljø- og fødevareøkonomi på Københavns Universitet. Her fortæller han om det faglige indhold på studiet.

Er uddannelsen noget for mig?

Prøv et uddannelsestjek og bliv klogere på, om du er klar til at læse bacheloruddannelsen i miljø- og fødevareøkonomi. Du kommer igennem 10 spørgsmål om uddannelsen.  Husk, at uddannelsestjekket er vejledende – der er ingen rigtige eller forkerte svar.

Karrieremuligheder

Vi er i dag næsten 8 milliarder mennesker i verden. Alle har brug for mad. Derfor skal der produceres fødevarer.

Ud over at blive til mad har produktionen af fødevarer stor samfundsmæssig betydning – både i den rige og i den fattigere del af verden. En større fødevareproduktion giver arbejdspladser, handel og velstand. Men omvendt giver produktionen også et øget pres på verdens natur, miljø og klima.

Som miljø- og fødevareøkonom har du blik for de dilemmaer og udfordringer, som fødevareproduktionen giver for en bæredygtig udvikling. Du kan se sammenhænge mellem økonomiske forhold og den generelle samfundsudvikling, og du kan se både de kortsigtede og langsigtede perspektiver. Du er med andre ord ekspert i at gennemføre økonomiske analyser. Du kender til praksis, og du kan finde løsninger.

På studiet får du indsigt i de økonomiske forhold, så du bliver i stand til at forstå og analysere vilkårene for national og international økonomi – generelt og inden for miljø, fødevarer og internationale forhold især. Men du får også indblik i politiske og juridiske forhold.

Som færdiguddannet bachelor i miljø- og fødevareøkonomi har du:

  • fået en introduktion til områder som virksomhedsøkonomi, miljøøkonomi, udviklingsøkonomi, verdenshandel, globalisering og bæredygtighed
  • opnået indsigt i produktionsforhold i fødevaresektoren og arbejdet med hele værdikæden fra jord til bord
  • viden om hvordan man bedst fremmer en miljø- og klimavenlig produktion
  • indblik i finansierings- og investeringsbeslutninger, og i hvordan virksomheder kan organisere sig i aktie- og andelsselskaber
  • viden om, hvilken rolle told og handelsbarrierer har på frihandel, vækst og velstand både i- og ulande
  • indsigt i, hvilken betydning fx EU’s og USA’s fødevarepolitik har for verdensmarkedet og verdens økonomier
  • viden om finanspolitik, valutasamarbejde, inflation og arbejdsløshed.

Læs mere om uddannelsen under Undervisning og opbygning >>

 

Du har direkte adgang til at læse videre på disse engelsksprogede kandidatuddannelser på Københavns Universitet:

Begge kandidatuddannelser ligger i direkte forlængelse af miljø- og fødevareøkonomi.

Kandidatuddannelsen Environmental and Natural Ressource Economics sigter mod at finde løsninger på miljøudfordringerne og at sikre en grøn omstilling til et bæredygtigt samfund i klimamæssig og økonomisk balance. Agricultural Economics har fokus på bæredygtige løsninger og anvendelser inden for særligt miljø, fødevarer og internationale forhold.

Med den rette kombination af valgfrie kurser kan du også søge om optagelse på andre økonomiuddannelser i Danmark og udlandet.

Se hvilke kandidater på KU, denne uddannelse er forhåndsgodkendt til at give adgang

 

Som færdiguddannet miljø- og fødevareøkonom har du mange forskellige muligheder. Der er ikke kun én karrierevej.

Du kan fx arbejde med økonomiske analyser, rådgivning og projektledelse i banker, konsulentvirksomheder, interesseorganisationer, fødevarevirksomheder, ministerier og styrelser. Du kan også vælge helt andre karriereveje, fx etablere din egen virksomhed eller finde job i FN eller EU.

Her er nogle eksempler på, hvad færdiguddannede fra de senere år arbejder som:

  • Senior Associate ved PwC
  • Konsulent i COWI
  • Økonom i Miljøministereiet
  • Fuldmægtig i Energistyrelsen
  • Handelspolitisk fuldmægtig i Erhvervsstyrelsen
  • Økonom i Finanstilsynet
  • Commodity Broker i investeringsvirksomhed
  • Økonom i Danmarks Statistik
  • Koncernudviklingsdirektør i entreprenørvirksomhed
  • Fuldmægtig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Analytiker i Nykredit
  • Rådgiver i Landbrugsrådgivningen
  • Politisk medarbejder i et parti
  • Investment Manager i investeringsvirksomhed
  • Forskningsassistent ved Københavns Universitet
  • Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet
  • Selvstændig

 

Ja, det kan du.

For at blive forsker skal du efter endt kandidatuddannelse blive optaget på og gennemføre en ph.d.-uddannelse.

Ph.d.’en er en lønnet tidsbegrænset ansættelse på typisk 3 år. Du har mulighed for at tage en ph.d. både i udlandet og på danske universiteter. Du kan også indgå i et erhvervs-ph.d.-forløb, hvor du både har en vejleder i en virksomhed og på universitetet.

 

Studieliv

Du læser miljø- og fødevareøkonomi på Københavns Universitets Frederiksberg Campus. Haven, som er tilknyttet campusområdet, bliver besøgt af både studerende og de lokale beboere.

I sommerhalvåret kan du slå et smut forbi drivhuscaféen Væksthuset, som bl.a. byder på friskbrygget kaffe og nysmurte sandwich. Der er hele tiden mange internationale studerende på campus, der er med til at skabe et dynamisk og spændende studieliv.

Stærkt sammenhold

Bacheloruddannelsen miljø- og fødevareøkonomi har relativt små årgange med omkring 40-50 studerende og en nogenlunde lige kønsfordeling. Studiets størrelse betyder, at alle kender hinanden på årgangen og på tværs af årgangene, hvilket giver et rigtig godt sammenhold.

Studiet har flere forskellige sociale grupper og aktiviteter, som du frit kan deltage i. Sidder du fast i en aflevering, kan du altid spørge en ældre studerende til råds.

Mit bedste råd er at være åben for det sociale – specielt i begyndelsen. Deltag i studieturen og de første arrangementer. Find en studiegruppe, som du også kan have det sjovt med.

Line, studerende på miljø- og fødevareøkonomi

Arvedeling

Sammenholdet på tværs af årgangen giver de studerende mulighed for at ’nedarve’ deres studiebøger og studiejobs. De studerende er gode til at anbefale deres tidligere jobs, når de søger videre til et andet job eller bliver færdiguddannede.

Studiegrupper

Som studerende på miljø- og fødevareøkonomi bliver du selvstændig! Du er ansvarlig for din egen læring, og du kan selv præge, hvilken retning du ønsker at uddanne dig i. Derfor er studiegrupper populære – her kan du mødes med dine medstuderende og diskutere faglige problemstillinger.

Frokoster og fredagsbarer

Hvert år er der fælles påske- og julefrokost for alle årgange på miljø- og fødevareøkonomi. Fredagsbaren Acaciavejen (”A-vej”) er flittigt besøgt af miljø- og fødevareøkonomistuderende. Her møder du også studerende fra andre uddannelser og årgange til bl.a. fredagsbaren og café-tirsdag.

Læs interviews med studerende på miljø- og fødevareøkonomi >>

Miljø- og fødevareøkonomi – studiemiljøet

Magnus fortæller om studiemiljøet og livet som studerende.

En studiestart for alle

Inden undervisningen starter, holder vi en studiestart i august for dig og dine nye medstuderende. Her står et hold af tutorer, der allerede går på din uddannelse, klar til at tage godt imod jer. Tutorerne har planlagt en række sociale og lærerige aktiviteter for alle, så du får en tryg og god start på din nye uddannelse.

Få indblik i, hvad der sker i din første tid på studiet – og hvornår du skal sætte kryds i kalenderen.

Mød de studerende

Jeg er involveret i rigtig mange ting på studiet. Jeg er virkelig glad for at være en del af det fællesskab, der er på Frederiksberg Campus. Det er super godt med en masse gode og engagerede mennesker.

Anton, studerende på miljø- og fødevareøkonomi, fra KU Studieliv podcasten
Hør podcast med Anton, der læser miljø- og fødevareøkonomi

Besøg os

Du har flere muligheder for at besøge os på miljø- og fødevareøkonomi. Her kan du få en forsmag på uddannelsen og studiemiljøet.

Åbent hus

Kom helt tæt på studiemiljøet, når vi inviterer til Åbent Hus i uge 9. Ved Åbent Hus kan du høre oplæg og få en snak med studievejledere om indholdet på uddannelsen, studievalg, studieformer, udlandsophold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, optagelsesregler osv.

 

 

Onsdag den 28. februar 2024 kl. 13:00-18:00 på

Nørre Campus
Universitetsparken 5
2100 København Ø

Find vej til Nørre Campus

Fredag den 1. marts 2024 kl. 13:00-18:00 på

Frederiksberg Campus
Thorvaldsensvej 40
1851 Frederiksberg C.

Find vej til Frederiksberg Campus

Skovskolen i Nødebo holder åbent hus bla. på uddannelserne Have- og parkingeniør, Urban Landskabsingeniør og Natur- og kulturformidler

Torsdag den 29. februar 2024

Skovskolen
Nødebovej 77A
Nødebo
3480 Fredensborg

 

 

En snak om uddannelsen i miljø- og fødevareøkonomi

Til Åbent Hus kunne du møde Anton og David, som læser miljø- og fødevareøkonomi. I videoen fortæller de om uddannelsen.

Kontakt vejledningen

Du kan få flere oplysninger om studiet ved at henvende dig til vores vejledere:

Spørgsmål om ansøgning og optagelse

Har du spørgsmål til:

  • optagelse i kvote 1 eller kvote 2
  • ansøgningsprocedurer
  • adgangskrav
  • studievalg eller studietvivl
  • særlig støtte (SPS)

Spørgsmål om uddannelsen

Har du spørgsmål til:

  • uddannelsens undervisning og opbygning
  • studiemiljø
  • karrieremuligheder

Her ligger uddannelsen

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Frederiksberg Campus, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C


Vis større kort

Spørgsmål og svar om studiet

Du vil opleve, at der er en række forskelle fra at være elev på en ungdomsuddannelse til at være bachelorstuderende på universitetet. Som studerende har du mere frihed – og også et større ansvar for selv at sætte kursen for din uddannelse.

Herunder kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som kommende studerende ofte spørger om.

 

Studieåret er delt op i blokke:

  • Blok 1 og 2 i efteråret fra starten af september til slutningen af januar
  • Blok 3 og 4 i foråret fra starten af februar til slutningen af juni

Ud over de 4 blokke i foråret og efteråret er det også muligt at tage kurser i sommerferien (blok 5).

 

 

Hver blok består af ca. 8 ugers undervisning, en eksamensuge og en mellemuge. Du vil altså have kortere kurser og gå til eksamen oftere, end du er vant til fra din ungdomsuddannelse.

Det sker i undervisningsugerne

I undervisningsugerne har du skemalagt undervisning sammen med dine medstuderende. 

Det sker i eksamensugen

I eksamensugen har du eksamener. Afhængigt af hvornår på ugen dine eksamener ligger, skal du både bruge ugen til at

  • forberede dig til eksamen
  • deltage i eksamen.

Det sker i mellemugen

Mellemugen er skemafri. Det betyder, at der ikke er planlagt undervisning.

Du kan bruge ugen på at

  • gå til reeksamen, hvis der er et tidligere kursus, du ikke har bestået
  • forberede dig til dine næste kurser
  • deltage i studierelevante arrangementer, hvis du har tid og lyst
  • holde helt fri fra studiet og lade op til endnu en blok.

 

Studieårets opbygning i blokke betyder, at du får nyt skema op til 4 gange om året. Det skal de fleste nye studerende lige vænne sig til.

Dit skema ændrer sig fra blok til blok og er afhængig af, hvilken slags undervisning der er på dine kurser.

I den første blok på bacheloruddannelsen i miljø- og fødevareøkonomi har du kurserne:

  • Matematik og databehandling
  • Introduktion til miljø- og fødevareøkonomi

Sådan kan dit skema se ud i blok 1:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Kl. 8-12 Undervisning
Introduktion til miljø- og fødevareøkonomi
Undervisning
Matematik og databehandling
Undervisning
Introduktion til miljø- og fødevareøkonomi
Middagspause
Kl. 13-15 Undervisning
Matematik og databehandling


Øvelsestimer
Matematik og databehandling
Øvelsestimer
Introduktion til miljø- og fødevareøkonomi
Kl. 15-17 Øvelsestimer
Matematik og databehandling

 

 

Alle kurser har en skemagruppe, alt efter hvilket tidsrum undervisningen ligger i. Ud fra skemagruppen kan du se, hvornår på ugen din undervisning kommer til at ligge.

På den måde kan du planlægge dine fritidsaktiviteter og evt. studiejob i god tid, før du får dit endelige skema.

Find skemagrupperne for de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning. Du finder skemagruppen til højre på kursets side.

Sådan er skemagrupperne fordelt

Undervisningsugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag
Kl. 8-10 B A C A B
Kl. 10-12
Kl. 12-13
Kl. 13-15 C B D
Kl. 15-17
Kl. 17-18

Eksempel: Har du et kursus der ligger i skemagruppe B, er undervisningen placeret inden for følgende tidspunkter:

  • Mandag kl. 8.00-12.00
  • Tirsdag kl. 13.00-18.00
  • Fredag kl. 8.00-13.00

Cirka en uge før du starter på uddannelsen, kan du se hvornår og hvor forelæsninger og øvelser er placeret. Du kan se dit skema på kunet.ku.dk eller i appen MyUCPH. Begge steder skal du bruge dit KU-login, som du modtager, inden du starter på uddannelsen.

 

 

 

 

 

Undervisningsformen er forskellig fra kursus til kursus. Noget undervisning har en anderledes form end den, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Undervisningen veksler mellem

  • undervisning på hold med 30-50 studerende, lidt ligesom klasseundervisning på en ungdomsuddannelse. Den undervisningsform fylder klart mest på uddannelsen.
  • øvelsestimer, hvor du løser opgaver i grupper eller individuelt.
  • forelæsninger i et stort auditorium sammen med mange andre studerende. Den undervisningsform fylder mindst på uddannelsen, men du møder den på det ene af de to kurser, du starter med.

Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Det er dit ansvar at deltage i undervisningen

På universitetet bliver der generelt ikke registreret fravær. På de fleste kurser er det dit eget ansvar at dukke op til undervisningen.

På nogle kurser er der dog krav til, at du skal deltage i bestemte aktiviteter.

 

Du vil typisk have ca. 20 timers undervisning om ugen.

Du følger altid to mindre kurser samtidig per blok (et studieår består af fire blokke).

Kurserne er bygget forskelligt op, så din undervisningsuge kan både bestå af hele og halve undervisningsdage. Du kan også opleve at have en helt undervisningsfri dag.

I videoen herunder kan du høre tre studerende, Bothilde, Lise og Maria, fortælle om

  • hvor meget undervisning de har
  • hvordan de oplever, at det skifter fra blok til blok.

 

 

 

Det er forskelligt fra kursus til kursus, hvordan du får brug for at forberede dig for at være klædt bedst på til undervisningen.

Din forberedelse kan fx bestå i, at du

  • laver øvelser
  • arbejder med din projektgruppe
  • læser undervisningsmateriale
  • renskriver noter fra undervisningen
  • læser undervisningsmateriale
  • løser afleveringsopgaver

Du får anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig

Det er op til dig selv at beslutte, hvor meget du læser og forbereder dig til undervisningen. Der er altså ikke lektier på samme måde, som du kender det fra din ungdomsuddannelse.

Du får dog typisk en liste over litteratur og øvelser, der bliver gennemgået i løbet af hvert kursus. Se listen som et forslag til, hvad du kan læse og øve dig på.

På nogle kurser er der krav til, at du fx består et antal afleveringsopgaver i løbet af kurset for at kunne gå til eksamen.

 

 

Mængden af gruppearbejde varierer fra kursus til kursus. På nogle kurser er der meget gruppearbejde som en del af undervisningen, mens du på andre kurser skal arbejde individuelt.

Det er beskrevet i kursusbeskrivelsen, hvis gruppearbejde en del af undervisningsformen. Læs om undervisningsformen på de enkelte kurser ved at klikke på kursustitlerne under Undervisning og opbygning.

Vær med i en studiegruppe

Alle studerende bliver inddelt i studiegrupper, når de begynder på uddannelsen. På den måde har du nogen at sparre med fagligt og socialt fra starten. Du kan senere i uddannelsen også vælge at arbejde sammen med andre eller alene. Langt de fleste studerende vælger at fortsætte i en studiegruppe det meste af studietiden.

I din studiegruppe kan du

  • forberede dig til undervisningen
  • vende din tvivl om det faglige stof
  • samarbejde omkring opgaver på studiet.

Men din studiegruppe giver dig ikke kun sparring omkring det faglige. Den giver dig også et socialt tilhørsforhold og en masse vigtige erfaringer og nye redskaber, som du får brug for – både i dit studieliv og i dit kommende arbejdsliv.

 

Du kommer til at læse mange forskellige typer tekster i løbet af uddannelsen. Det kan både være kortere og længere tekster, fx artikler fra videnskabelige tidsskrifter og tekster fra lærebøger.

Noget læsestof vil være

  • svært, fordi det er helt nyt for dig
  • lettere, fordi det bygger videre på det faglige stof, du kender fra din ungdomsuddannelse.

Du vænner dig til det engelske

Selvom bacheloruddannelsen er dansksproget, kommer du til at møde tekster på både dansk og engelsk. Undervisningen på enkelte af dine kurser er også på engelsk.

Husk, at dine medstuderende er i samme båd som dig, så du er ikke alene om at skulle vænne dig til engelsk indhold. Du bliver bedre til at læse og formulere dig på engelsk i løbet af uddannelsen.

 

Lignende uddannelser