Karriereportrætter
Som færdiguddannet kandidat fra østeuropastudier kan du sætte den viden og kompetencer, du har med fra studiet i spil på forskellige måder. Kandidater fra russisk, polsk og balkanstudier arbejder med vidt forskellige ting.
Her kan du møde Alex og Caroline, som har specialiseret sig i russisk samt Rune og Jacob, der har specialiseret sig i polsk. De bruger alle deres sprogkundskaber, deres specialistviden om Østeuropa og analytiske kompetencer i deres job.
Hvorfor ville du læse russisk?
Jeg havde i gymnasiet fået en stor interesse for russisk og sovjetisk historie og politik, hvilket jeg på daværende tidspunkt havde et ønske om at fordybe mig mere i.
Hvad laver du i dag?
Jeg er i dag ansat som landerådgiver (fuldmægtig) i Udlændingestyrelsens landedokumentationskontor, hvor jeg primært er ansvarlig for at indhente opdaterede og aktuelle baggrundsoplysninger fra de postsovjetiske lande samt fra Afrika.
I forbindelse med indhentning af baggrundsoplysninger udfører jeg også Fact Finding-missioner til relevante lande.
Havde du tænkt dine ønsker til karriere/job ind i dit studieforløb?
Delvist ja. Jeg var meget bevidst om at vælge mit sidefag (statskundskab/samfundsfag) for at supplere det sproglige med samfundsfaglige og analytiske kompetencer.
Hvordan fik du dit første job?
Jeg blev ansat på generalkonsulatet i Sankt Petersborg efter endt praktikforløb samme sted.
Hvilke kompetencer er de vigtigste, du har fået med fra din uddannelse?
Sprogfærdighed i russisk samt indsigt i og forståelse af det russiske samfund og politiske kultur.
Hvad er dit bedste karriereråd til studerende?
At vælge et godt sidefag, som kan komplimentere det russiske.
Hvad laver du i dag?
Jeg er fuldmægtig og ansvarlig for Ruslandsområdet hos Atlantsammenslutningen, som er et folkeoplysende forum for sikkerhedspolitik.Her laver jeg monitorering og formidling af russiske nyheder, skriver publikationer om russisk politik og udtænker nye projekter.
I øjeblikket planlægger vi en større konferencerække om internationale organisationers rolle i den aktuelle verdensorden. Det er ekstremt vigtigt at forstå Ruslands brug af internationale organisationer for at kunne løse nutidens og fremtidens konflikter - hvilket er særligt aktuelt ift. Ukrainekrisen, Syrien og Arktis.
Havde du tænkt dine ønsker til karriere/job ind i dit studieforløb?
Jeg havde lingvistik som tilvalgsfag og havde ikke umiddelbart forestillet mig, at jeg skulle arbejde med politik. Dengang var jeg optaget af sprogvidenskabelige undersøgelser og underviste i russisk sprog. Men det ene udelukker ikke det andet. Jeg fik nogle kommunikative og analytiske færdigheder, som jeg bruger hver dag.
Senere var jeg i praktik på den danske ambassade i Moskva, hvor jeg arbejdede med kulturudveksling og public diplomacy og fik mulighed for at bruge russisk som arbejdssprog. Her blev jeg mere optaget af at bruge sproget som værktøj i stedet for analyseobjekt. Tit skal man afprøve forskellige arbejdsformer for at finde ud af, hvad man er til - det er virkelig svært at vide på forhånd.
Hvordan fik du dit første job?
Jeg startede hos Atlantsammenslutningen som virksomhedspraktikant, hvilket vil sige, at jeg fik dagpenge og arbejdede samtidig i to måneder. Det er en god måde at lære en virksomhed at kende på. Hvis man er heldig, er der et match - og jeg var så heldig at blive ansat efterfølgende. Ofte slås praktikstillinger ikke op, men hvis man tager kontakt til en række relevante virksomheder, er der en god chance for, at nogen gerne vil byde dig indenfor i en kortere periode, da det er omkostningsfrit for virksomhederne.
Hvilke kompetencer er de vigtigste, du har fået med fra din uddannelse?
Den klart vigtigste kompetence er det russiske sprog. Det er en konkret færdighed, som jeg har kunnet bruge i et utal af sammenhænge. Mere generelt har studiet givet mig en evne til hurtigt at tilegne mig ny viden og videreformidle den. Derudover har jeg fået en dyb kulturel indsigt. Tit bliver det betragtet som en "blød" kompetence, men mange af verdens (og virksomhedernes) problemer kan kun løses, når vi forstår os selv og hinanden. Derfor er kultur også et spørgsmål om sikkerhed.
Hvad er dit bedste karriereråd til studerende?
Sig ja til alle relevante tilbud om jobs og mindre opgaver undervejs - også selvom der ikke er penge i det, og også selvom du tror, du ikke kan. Jeg har fx haft nogle lettere angstfremkaldende tolkeopgaver. Men man lærer ekstremt meget, og der er ingen forventninger om, at man som studerende skal kunne slukke alle ildebrande. Man skal også huske, at verden er ekstremt omskiftelig.
Da jeg begyndte at læse russisk i 2009, var der gode udsigter til samhandel med Rusland. Nu er situationen en helt anden, og der er andre opgaver, der skal løses. Derfor skal man være fleksibel, og det kan være risikabelt at tro, at man fra begyndelsen af studiet kender sin fremtidige profil - men det er en rigtig god idé at vælge fx tilvalgsfag eller praktik, som føjer noget nyt til ens kernekompetencer. Endelig er det vigtigt at huske, at man slet ikke selv kender alle de muligheder, der er. Research er vejen frem. Hvis du fx uden held drømmer om at arbejde for Mærsk, kan du undersøge, hvilke mindre virksomheder, der løser lignende opgaver. De bedste arbejdspladser er ikke nødvendigvis dem, du kender på forhånd.
Min interesse for Polen begyndte som en interesse for de ukendte naboer. Polen lå så tæt på, men var samtidig en hvid plet på de fleste danskeres mentale landkort.
Det pirrede min nysgerrighed. Jeg tog på flere rejser til Polen, og til sidst besluttede jeg at beskæftige mig mere seriøst med landet.
Jeg havde ingen færdig karriereplan, kun nogle ret diffuse ideer om noget med kulturudveksling. Efterhånden gik det også op for mig at oversættelse var et håndværk som jeg godt kunne lide og var god til.
Da jeg afsluttede uddannelsen, fik jeg først forskellige kortvarige småjobs. Jeg har undervist, tolket, oversat, forsket og formidlet. Noget af det førte videre til mere varige jobs. I øjeblikket er jeg ved at afslutte en ph.d.-afhandling i Østeuropas historie. Samtidig har jeg en deltidsstilling på den polske ambassade hvor jeg blandt andet arbejder med kulturformidling. Derudover oversætter jeg også moderne polsk skønlitteratur.
Uddannelsen i polsk/østeuropastudier har givet mig en bred viden om polske forhold og samtidig nogle håndgribelige færdigheder inden for sprogbeherskelse og oversættelse.
Hvorfor ville du læse polsk?
Det var faktisk oprindeligt en lidt impulsiv beslutning, der fik mig til at læse polsk, for før jeg traf beslutningen, havde jeg ikke noget særligt forhold til eller interesse for Polen. Jeg har altid været rigtig glad for sprog og grammatik, og da jeg startede på KU i 2002, var det da også på indoeuropæisk sprogvidenskab.
Da jeg skulle læse tilvalg på tredje år, valgte jeg en tilvalgspakke i polsk, fordi jeg tænkte, det kunne være cool at lære et slavisk sprog. Med i overvejelserne var også at Polen på det tidspunkt lige var kommet med i EU og var et stort naboland i rivende udvikling, så jeg tænkte at kendskab til polsk nok kunne være nyttigt.
Der lå altså ikke nogen årelang interesse bag. Jeg blev dog hurtigt så glad for polsk, at jeg besluttede at gøre det til mit hovedfag - også fordi jeg hurtigt fandt ud af, at der skulle mere end et års tilvalg til, hvis jeg skulle gøre mig forhåbninger om at lære polsk tilnærmelsesvis flydende.
Hvad laver du i dag?
Jeg har siden 2016 arbejdet som presseattaché på Europa-Parlamentets kontor i Danmark. Tidligere har jeg været på den polske ambassade i København som presse- og PR-medarbejder. Jeg har også arbejdet en del som freelanceoversætter.
Havde du tænkt dine ønsker til karriere/job ind i dit studieforløb?
Faktisk ikke så meget undervejs. Jeg ville selvfølgelig gerne have et job hvor jeg kunne bruge mine polskspecifikke sproglige og kulturelle kompetencer, men jeg satte mig aldrig ned og definerede præcis, hvad det skulle indebære. Til gengæld var jeg meget åben for at få forskellige arbejdsrelaterede erfaringer uden for studiet, så i løbet af min studietid fik jeg blandt andet snuset til oversættelse, administrativt arbejde, formidling og praktik på den danske ambassade i Warszawa.
Hvordan fik du dit første job?
Da jeg var på den sidste del af kandidaten, blev der slået et vikariat op på den polske ambassade i København, som jeg søgte og var så heldig at få. Det blev faktisk indgangen til et job efter studiet, for da vikariatet udløb, valgte ambassaden at fastansætte mig. Sideløbende arbejdede jeg også en del som freelanceoversætter
Hvilke kompetencer er de vigtigste, du har fået med fra din uddannelse?
Dels de konkrete kompetencer: et nyt sprog, oversættelse, specialistviden om Polen. Dels de mere generelle kompetencer: analytiske kompetencer, interkulturel forståelse, evne til at se og forstå Europa/europæisk historie/europæisk kultur fra forskellige synsvinkler. Begge dele har jeg gjort udstrakt brug af i hele mit arbejdsliv siden studierne.
Hvad er dit bedste karriereråd til studerende?
For det første vil jeg klart anbefale, at man undervejs i studierne sørger for at have så meget kontakt med sproget og landet, som man har mulighed for - på rejser, på studieophold, i polske foreninger, som mentor for polske studerende osv. Heldigvis er der mange gode muligheder for at komme til Polen på sommerskoleophold og semesterophold på rigtig gode vilkår. Jeg gjorde selv brug af begge dele og kan kun anbefale det.
For det andet vil jeg anbefale, at komme lidt ud og "snuse" til virkeligheden i form af studiejob, praktik, foreningsarbejde, frivilligt arbejde o.l. Det er ofte her man finder ud af hvad - og hvor meget - man egentlig kan. Måske opdager man også, hvilke muligheder, der er på jobmarkedet i forhold til ens interesser.
Endelig vil jeg opfordre til, at man nyder sin studietid og ser på sin faglighed med stolthed. Der er ikke særlig mange mennesker i Danmark med specialistviden i polsk sprog, samfund og kultur, og det gør at man ret hurtigt kommer til at tilhøre en lille eksklusiv skare af Polens- og polskkyndige i Danmark. Det er da helt klart noget at være stolt over! Og min erfaring er at der bestemt er brug for folk med denne specialistviden.