Faget i praksis

En central del af uddannelsen i kommunikation og it er projektarbejde. De fleste studenterprojekter tager udgangspunkt i en aktuel problemstilling i samfundet, i en organisation eller virksomhed. Derfor udarbejdes projekterne ofte i samarbejde med eksterne virksomheder i både den offentlige og den private sektor. 

Virksomhedssamarbejder på kommunikation og it er også en systematisk del af undervisningen og typisk tager de studerende selv kontakt i forbindelse med egne projekter (fx bachelorprojekt og speciale). 

Her kan du læse mere om specialer og projekter som er skrevet på uddannelsen, og se nogle eksempler på virksomhedssamarbejder.

 

"De studerende sætter spørgsmålstegn ved de ting, vi andre tager for givet".

Sådan lyder overskriften i en artikel fra Copenhagen Health Innovation, der beskriver samarbejdet mellem studerende fra Kommunikation og it og Afdeling for nyresygdomme på Rigshospitalet.

Sygeplejerskerne på afdelingen havde en konkret problemstilling, der handlede om at gøre arbejdet med ombooking af dialysepatienter mere effektivt og sikkert. Tre grupper af studerende fik derfor til opgave at udvikle applikationer til effektivisering af ombooking, der kunne implementeres i Sundhedsplatformen.

Læs hele artiklen her

 

 

Alberte Dyring Dohn undersøger i sit speciale, hvordan børn agerer i digitale samtykkesituationer på sociale medier. Specialet er inspireret af centrale problemstillinger ved it og datas allestedsnærværende rolle i samfundet. Specialet er et eksempel på en afgrænset problemstilling inden for kommunikation og it, der udfoldes gennem empiriske metoder og teorier.

I den offentlige samfundsdebat om privatliv og databeskyttelse er udfordringer ved det digitale samtykke en velkendt problematik. For langt de fleste internetbrugere er det snarere reglen end undtagelsen at klikke accepter i samtykkesituationen uden at være opmærksom på informationerne i komplekse servicevilkår og privatlivspolitikker. Med indførslen af den Europæiske Databeskyttelsesforordning (GDPR) er kravene til digitalt samtykke dog blevet skærpet - særligt når det gælder børn og unges brug af fx sociale medier, online spil & e-handel. Med afsæt i GDPR’s skærpede samtykkekrav stiller specialet spørgsmålstegn ved samtykkets virke og gennemsigtighed som middel til at sikre børns databeskyttelse i digitale miljøer. Med andre ord zoomer specialet ind på børn i digitale samtykkesituationer og undersøger, hvordan de oplever samtykket efter indførslen af GDPR.

En kvalitativ undersøgelse

Specialet bygger på kvalitative interviews med en række elever i 7., 8. og 9. klasse fra to forskellige folkeskoler. Da specialet udgør en kvalitativ undersøgelse beskriver det elevernes subjektive opfattelser af forskellige samtykkesituationer. For at forstå elevernes opfattelser i et teoretisk perspektiv, trækker specialet på indtil flere adfærds- og datateorier, der er blevet introduceret under uddannelsen. 

Væsentlige udfordringer ved digitalt samtykke

Specialet viser blandt andet, at samtykkesituationen ofte bliver anset som ”ligegyldig” formalitet, som børn og unge gerne accepterer for at få adgang til sociale medier, der er vigtige for deres sociale hverdagsliv. Børn og unge er generelt ikke bevidste om, at deres samtykke har betydning for den senere behandling af deres personoplysninger, eksempelvis i forbindelse med målrettet annoncering. Da undersøgelsen identificerer flere væsentlige udfordringer ved digitalt samtykke, bevæger specialet sig ind i en aktuel debat om børns databeskyttelse. Specialet positioneres derfor inden for et bredt felt af kritiske datastudier og bidrager med resultater, der kan indgå i dataetiske overvejelser i forbindelse med udformningen af sociale platforme og regulering af databeskyttelse. 

 

I specialet “Når graviditetsforløbet bliver digitalt” benyttede Amalie Brok Petersen og Benedikte Boe Tønnesen uddannelses tværfaglighed og undersøgte herigennem, hvordan mennesker og it spiller sammen.

Med afsæt i det aktuelle offentlige projekt hos Sundhedsdatastyrelsen, ‘Digital løsning til graviditetsforløb’, undersøger specialet, hvordan det nuværende graviditetsforløb opleves fra den gravides synspunkt, og hvordan vandrejournalen understøtter forløbet. 

Der blev indsamlet empiri med udgangspunkt i kvalitative metoder og designteori, for at undersøge den nuværende kontekst for gravide og hvilke udfordringer, de gravide oplevede i deres forløb med vandrejournalen og generelt i graviditetsforløbet.

På baggrund af indsigter fra empirien og relateret forskning benytter specialet teorier indenfor mHealth og CSCW til at analysere og diskutere hvilke behov et kommende produkt skal understøtte og hvilke udfordringer man bør indtænke i dette. Projektet mundede ud i en række anbefalinger i form af identificering af behov og overvejelser til at understøtte graviditetsforløbet for gravide.

Gruppen benyttede i høj grad uddannelsens tværfaglige profil samt kompetencer til at lede projektet samt at udføre empiriske undersøgelser. Gruppen anvendte viden om designproces og innovation og koblede dette med teorier fra Kommunikation og Samarbejde i organisationer. Projektet benyttede i høj grad indsigter fra studiet i forhold til, hvordan it spiller sammen med mennesker i udviklingen af nye teknologier.