Senior Formulation Scientist, Novo Nordisk A/S
Faglig profil og job
På kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab har du god mulighed for at specialisere dig inden for dine faglige interesser. Der er fleksibilitet til, at du selv tilrettelægger dele af din uddannelse.
Du kan fx
- gennemføre et projektforløb i samarbejde med en medicinalvirksomhed
- fordybe dig i et særligt område af de farmaceutiske videnskaber
- læse i udlandet.
Du er en eftertragtet medarbejder i medicinal- og biotekindustrien, hvor du får en god løn. En stor del af de færdige kandidater går videre mod en forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse).
Når du er kandidat i farmaceutisk videnskab, kan du få job mange af de samme steder som kandidater i farmaci, og de to uddannelser har en del lighedspunkter. Du har dog ikke autorisation til at arbejde som farmaceut på et apotek eller sygehusapotek.
Med en uddannelse i farmaceutisk videnskab får du titlen cand.scient.pharm., mens kandidatuddannelsen i farmaci leder frem til betegnelsen farmaceut og titlen som cand.pharm.
Som kandidat i farmaceutisk videnskab er du en attraktiv kandidat på jobmarkedet og arbejder typisk i medicinal- eller biotekindustrien. Du kan blive alt fra specialist til direktør. Du kan fx
- forske i sygdomme og lægemiddelstoffer
Det kan være på et universitet eller i en forskningsenhed i en medicinalvirksomhed. - designe og udvikle ny medicin
Det kan være som specialist, projektleder eller forsker hos en af de førende medicinalvirksomheder. - afprøve nye lægemidler på patienter
Det kan fx være i medicinalvirksomheder. - sikre, at den medicin, patienter får, er sikker – både at kvaliteten er i top, og at medicinens gavnlige effekt opvejer dens birkvirkninger
Det kan være hos Lægemiddelstyrelsen eller i medicinalindustrien.
Idéer til ny medicin: I den tidligere forskningsfase bidrager forskere på både universiteter og i medicinalindustrien til at finde et såkaldt target – et sted i kroppen, som medicinen skal ’ramme’.
Medicinalkemi: I laboratoriet opdager forskere molekyler, som virker mod sygdomme. Forskerne forbedrer molekylernes struktur, så de bedst kan virke mod sygdomme.
Farmakologi: Forskere undersøger, hvordan medicin reagerer med kroppens biologiske systemer. De laver undersøgelser på celler, væv og i dyr.
Design: Farmaceuter og kandidater i farmaceutisk videnskab vælger den færdige form, medicin skal have, fx en tablet eller væske. Valget afhænger af lægemiddelstoffets kemiske og fysiske egenskaber, men også af patienten.
Produktion: Kun medicin, som er produceret på den rigtige måde, må komme på markedet. Farmaceuter og kandidater i farmaceutisk videnskab har ansvaret for, at medicinens kvaliteter i orden.
Test på mennesker: Medicin udvikles ikke kun i laboratoriet. Eksperter i medicin samarbejder med fx læger på hospitaler om at teste medicin på mennesker. Testene viser, om medicinen er sikker og effektiv.
Benefit-risk-vurdering: Eksperter i medicin hjælper med at bedømme al information om medicinens kvalitet, sikkerhed og effekt. På den måde vurderer de, om medicinens fordele opvejer dens risici, og om den kan godkendes til salg.
