Studerende fortæller

Læs interviews og artikler med nuværende og tidligere studerende på fødevarer og ernæring:

 

Daniel Sindahl læser på bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring. Han er særligt interesseret i den teknologiske side af fødevarevidenskaben.

Daniel Sindahl, bachelorstuderende på fødevarer og ernæring, Københavns Universitet

Jeg har gået på HTX, hvor jeg har læst biokemi og matematik på højniveau. Efter et sabbatår tilmeldte jeg mig tre dages studiepraktik i fødevarer og ernæring, hvor vi fulgte undervisningen og var i laboratoriet.

Studiepraktikken gav et godt indblik i, hvad studiet indebærer, og jeg fik også en lille forsmag på studiemiljøet. Det gav mig lyst til at søge ind året efter på bacheloruddannelsen i Fødevarer og ernæring.

Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg gerne vil have en naturvidenskabelig tilgang til fødevarer og ernæring. Jeg overvejede som alternativ en professionsbachelor, hvor man allerede er færdiguddannet efter tre år, men det giver bare ikke de samme muligheder.

Kemi fylder en hel del på studiet. Men kemien bliver hele tiden sat i relation til fødevarer – fx undersøger man kemien i en rødbede. Fordi kemiundervisningen hele tiden bliver sat i relation til virkeligheden, kan man let se, hvad det skal bruges til, og det gør det lettere at komme igennem.

Valg af specialisering

Da jeg begyndte på studiet, var det ernæringsdelen, der havde min interesse, men det ændrede sig hurtigt. Jeg fik nemlig øjnene op for den teknologiske side af fødevarevidenskaben. Hvad og hvordan man gør for at styre og kvalitetssikre en fødevareproduktion, så fødevareprodukterne både er velsmagende og sikre at spise.

Fx er der en tendens til, at fødevarer skal indeholde mindre og mindre salt. Men det giver gode vækstmuligheder for sygdomsfremkaldende bakterier. Det stiller krav til produktionen, som skal optimeres på nye måder for at opretholde sikkerheden samtidig med, at saltindholdet er lavere. 

Det synes jeg er super spændende at være med til. Det handler også om innovation af nye fødevarer. Produkter, der kan møde forbrugernes stigende krav til velsmag, sikkerhed og sundhed.

Som en del af min specialisering læser jeg lige nu et enkelt semester på DTU, hvor jeg beskæftiger mig med hygiejnisk design og fødevareproduktion. Jeg er fx med til at designe ståltanke til yoghurt-fermentering, som er hygiejniske og let kan gøres ordentligt rene.

Med den specialisering, som jeg har valgt, lærer jeg hele produktionskæden at kende – fra selve råvareproduktionen over opbevaring til distribution til butikkerne. 

Hvad der er svært

For mig var det første år svært, fordi redskabsfag som kemi, matematik og fysik fylder meget. Og det er først senere i studiet, at man kan se, hvad det kan bruges til. Men det er et naturvidenskabeligt studie, så det kræver, at man er god til matematik, fysik og kemi.

På den måde skal man lige igennem det første år, før det begynder at blive sjovt. Men, når man så har fået den teoretiske forståelse på plads, kan man godt se, at det giver mening på 2. og 3 år.

Job og fremtid

Vores jobmuligheder er både afhængige af, hvilken specialisering man vælger på sit bachelorstudie, og hvilken kandidatuddannelsen man vælger.

Jeg drømmer om at arbejde med mikrobiologi i forhold til fødevaresikkerhed. Det kunne fx være en virksomhed som Isi Food Protection. Firmaet rådgiver fødevarevirksomheder omkring fødevaresikkerhed, analysere prøver og laver undersøgelser, om der kan vokse farlige bakterier i deres produkter.

Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde som konsulent med udvikling af nye typer fødevareprodukter. Det kunne fx være Arla, som vil have en ny bakteriestamme til en ny yoghurt, og hvor mit job så er at implementere denne nye bakterie i deres produktlinje uden problemer.

Studieliv

Det er et meget socialt studie. Vi har mange arrangementer, hvor mad er i fokus. Det kan fx være arrangementer, hvor vi laver medisterpølser og forskellige retter som fx confit de canard. Vi eksperimenterer også med nye retter, mens vi får en øl, og bagefter spiser vi sammen og hygger.

Det er en nem måde at mingle med folk. Man kommer hurtigt til at snakke med folk fra forskellige årgange, når man står og laver mad. Andre gange er der foredrag. Forleden var det den kendte kok Thomas Rhode. Det kunne også være folk fra industrien, der kommer og fortæller om produktionen af forskellige fødevarer.

Praktik i udlandet

Der er gode muligheder for at rejse ud i praktikperioden. Jeg er med i et udvalg, der uddeler rejselegater til fødevarer- og ernæringsstuderende. En af mine medstuderende skal i mejeripraktik i Argentina, en anden skal lave chokolade i Nicaragua, og en tredje skal lave øl i Norge.

 

 

Tobias Emil Jensen er uddannet fødevareingeniør og brygmester fra Københavns Universitet. I dag er han grundlægger af EtOH Spirits og tidligere ølbryggeriejer, sodavands- og cocktail-brygger. 

Tobias Emil Jensen, fødevareingeniør og brygmester fra Københavns Universitet

Brygmester Tobias Emil Jensen fra kontraktbryggeriet To Øl.

Hvorfor valgte du at tage en bachelor i Fødevarer og ernæring på Københavns Universitet?

Fordi jeg synes, kemien i maden er vildt fascinerende! Hvorfor er noget mad rødt, mens andet er tyktflydende, mens noget mad skiller, når du koger det? Jeg har altid interesseret mig for, hvad der gør mad til mad, og i 9. klasse var jeg så i praktik på den daværende Landbohøjskole (i dag Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, red.), hvor jeg bl.a. lavede nogle forsøg med at putte kogt skinke i et UV-lysskab. 

Det fine var, at man befandt sig i et laboratorium, hvor man arbejdede med kemi, men det handlede ikke om kemikalier, men om at se, hvad der var i maden. 

Hvad er det, der gør fødevarekemi så interessant?

I mit speciale skrev jeg om hvilke aromastoffer, der findes i humle, og hvordan de kan påvirkes af bl.a. mikroorganismer. Og det fantastiske er, at man ikke kan definere en ølsmag ud fra ét bestemt aromastof, men at 400 forskellige aromastoffer i et superkomplekst samspil med din næse og hjerne tilsammen giver en ølsmag. Øllen smager måske af strå og korn og har en duft af citron og grapefrugt.

For mig er det utrolig smukt, at det kan tage mig timevis at prøve at kvantificere nogle af de aromastoffer, men det tager min næse og hjerne et splitsekund at danne sig et indtryk af, hvad det smager af, og om jeg kan lide det eller ej. Så det er kompleksiteten i noget så enkelt som mad og drikke, der gør det super interessant for mig.

Hvordan opstod så interessen for øllet?

Efter folkeskolen begyndte jeg på Det Fri Gymnasium, hvor eleverne bestemmer meget. Vi stillede et forslag om, at skolen skulle bruge 8.000 kroner til at købe et anlæg til hjemmebryg af øl. Mange af lærerne støttede forslaget, fordi anlægget kunne bruges til undervisning i en række fag: Matematik, fysik, samfundsfag, kemi og biologi. Der var stor interesse for det, og anlægget blev købt.

Så mens andre fx spillede musik, blev det vores hobby at brygge øl i gymnasietiden. Det var nu ikke noget, jeg tænkte videre over, da jeg søgte ind på Fødevarer og ernæring. Det var først, da jeg var på andet år af studiet, at jeg igen begyndte at tænke over, om vi måske skulle gøre ølbrygningen til mere end en hobby.

Hvordan blev du brygmester?

Det var rent held. Jeg var i praktik som fødevareingeniør på det skotske bryggeri BrewDog, da jeg hørte, at der vistnok ville komme en brygmesteruddannelse. Jeg greb knoglen og fik fat i de rigtige mennesker, så min praktik kunne fungere som en del af den nye uddannelse til brygmester – det handlede om, at jeg skulle skrive en anden form for rapport i tillæg til den rapport, jeg skulle lave for at blive generel fødevareingeniør. Så jeg er sådan set både fødevareingeniør og brygmester af uddannelse.

Hvad synes du er det særlige ved uddannelsen til fødevareingeniør?

Det er i ordets bedste forstand en ekstremt bred uddannelse. I mit arbejde i dag kan jeg både tale med bryghusleverandører og diskutere designet af pumper, kedler, dampgeneratorer og strømrelæer. Samtidig forstår jeg hele mikrobiologien i øl og ved, hvorfor øllen begynder at smage af pap, hvis der er en fejl i produktionen.

Jeg er ikke så specialiseret som kemiingeniøren, mikrobiologen eller salgschefen, men jeg har en bred forståelse af emner som produktion, proces, smag – og også økonomi, da der var en del økonomi på brygmesteruddannelsen.

Hvordan bruger du uddannelsen i din hverdag?

Jeg er hele tiden på udkig efter nye råvarer til vores øl – fx frugter eller urter. Hvis jeg vil bruge multebær, skal jeg finde ud af, hvordan de bedst kommer til udtryk i en øl. Om de skal gæres, lagres, koges eller ekstraheres i alkohol. Der er hele mikrobiologien med et væld af forskellige gærstammer og bakteriekulturer, som alle kan gøre noget flot i en øl, hvis man ellers har et overblik over, hvordan man kan få den smag frem, man ønsker sig. Teorierne skal testes i praksis, og jeg har brug for min viden fra uddannelsen hver eneste dag.

Jeg laver moms og skat, holder øl-smagninger og seminarer, men jeg får også lov til at bruge min uddannelse en god del af tiden. Sidste år kom vi fx ud med 40-50 nye øl, og vi har også en idé om at lave flaskecocktails og sodavand. At lave opskrifter er også stadig min hobby. Så når jeg spiser middag eller drikker et glas vin, tænker jeg automatisk over, hvordan det smager, og om vinen er lavet på den eller den drue, hvilken gærstamme, der er brugt osv.

Jeg har altid lyst til at lave noget nyt. To Øl er et eksperimenterende bryggeri, og der foregår ekstremt meget innovation. Vi skal hele tiden være på dupperne, og vi tager jævnligt til udlandet for at se, hvad der foregår på øl-området i andre lande.

Vil du kunne bruge din uddannelse et andet sted i fødevarebranchen?

Den ekspertise, jeg har opbygget, ligger inden for væsker, og på vores nye sted, Tapperiet Brus, skal jeg bruge min viden til at lave sodavand og flaskecocktails. Det er nyt for mig, men sjovt at kaste sig over. Det skal være økologisk og u-pasteuriseret sodavand for at få den rene smag.

Så jeg synes, jeg har alle de udfordringer, jeg kan ønske mig. Men måske vil jeg en dag begynde at lave whisky. Det kunne jeg godt drømme om. Købe en landejendom og lave whisky, der skal ligge og lagre på egetræsfade i årtier!

Tobias har siden grundlagt firmaet EtOH Spirits, som producerer whisky med en lagringstid på kun 7-14 dage, bl.a. ved hjælp af varme og ultralyd.

 

 

Emilie, studerende på fødevarer og ernæring, Københavns UniversitetEmilie i vinpraktik i Californien.

Hvorfor har du valgt at tage din praktik i udlandet?

Der var flere forskellige grunde til, at jeg ville til udlandet. Jeg havde lyst til at opleve en fødevareproduktion i et andet land, arbejde i og opleve en anden kultur, udfordre mig selv, og så ville jeg gerne forbedre mit engelsk.

Hvordan kom du frem til, at du skulle i vinpraktik?

Først og fremmest ville jeg i praktik, fordi jeg har lettere ved at lære praktisk end teoretisk. Jeg ville væk fra skolebænken og ud i produktionen for at teste, om det nu også virkelig var det, jeg gerne ville med min uddannelse. Det var også derfor, jeg valgte specialiseringen Fødevareingeniør, hvor praktik er obligatorisk. Jeg har altid haft en stor interesse for vin, som er et spændende og meget komplekst produkt, og jeg vil gerne specialisere min kandidat i fermentering og gær med særligt fokus på vin, så det virkede som en oplagt mulighed for at lære mere, inden jeg valgte min kandidat.

Hvordan ser en typisk dag ud på en vingård?

Dagene varierer – især i høstsæsonen, som er den travleste periode på en vingård. Det er også typisk i høsten, man kan komme i praktik på en vingård, eftersom det er her, der er brug for ekstra hjælp. Det, synes jeg personligt, er superfedt. Man har en masse forskellige arbejdsopgaver, og der er aldrig et kedeligt øjeblik. Men man skal være forberedt både fysisk og mentalt, da man får nogle lange arbejdsdage på 10-14 timer med en masse rengøring og hårde fysiske opgaver.

Hvad fik du tiden til at gå med, når du havde fri?

Eftersom man har meget lange dage, og man for det meste også arbejder i weekenderne, er det ikke meget fritid man har i selve høsten. Men den fritid vi har haft, har vi brugt på vinsmagninger hos andre lokale vinproducenter, ture til nærliggende byer, koncerter, events og en masse vandring i en fantastisk natur. Derudover havde vi noget pause inden høsten, som kom ind senere end forventet, hvor vi tog en road trip i nord Californien og Oregon.

Hvilke forventninger havde du til praktikken, og blev de indfriet?

Jeg forventede, at der ville være en del rengøring efter at have snakket med studerende, som havde været i praktik, og den forventning blev helt sikkert indfriet! Jeg havde ikke regnet med helt så lange dage, men har været rigtig heldig at arbejde i et rigtig godt team af mennesker og bo hos en rigtig god familie, som har gjort det meget nemmere. Jeg har fået meget frie hænder og har bl.a. fået lov til at lave nogle personlige projekter og komme med ideer til produktionen, som har været vildt fedt. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville få så meget indflydelse, som jeg fik.

Har du nogle gode råd til andre studerende, som gerne vil i praktik i udlandet?

Gå i gang i god tid! Der er mange praktiske ting, man ikke tænker over – fx ansøgning om visa, bankregistrering, godkendelse af praktiksted etc. som tager længere tid, end man tror. Brug også god tid på at søge legater! Ansøgningsprocessen kan virke uoverskuelig, men det kan virkelig betale sig!

 

 

Application Scientist og teamleder hos Chr. Hansen, Mark Knigge, uddannet mejeriingeniør fra SCIENCE - Københavns Universitet i 2015.

Hvorfor valgte du at tage en bacheloruddannelse i Fødevarer og ernæring?

Uddannelsen handler blandt andet om kemi, som jeg synes er meget spændende – i kombination med mad, som jeg altid har haft en stor interesse for. Vi blev helt fantastisk modtaget af dem, som allerede gik på studiet og var rusvejledere for os nye studerende. De fik mig til at se, at mejeriverdenen var utroligt spændende. Jeg troede ellers, at jeg skulle være noget med sundhed og ernæring, men jeg bestemte mig hurtigt for teknologien og mejerivejen.

Hvad går dit job som Application Scientist hos Chr. Hansen ud på?

Jeg har ansvaret for et af vores ostesegmenter, Cheddar, dvs. for de kulturer og enzymer, vi sælger til Cheddar-osteproduktioner rundt om i verden. Produktion af cheddar foregår typisk i England, Irland, USA og Australien, og jeg har primært kontakt til vores sælgere, men også kunderne, som er de virksomheder der producerer Cheddar oste.

Hvis kunderne oplever forskellige typer af problemer med osteproduktionen, er det min opgave at sørge for, at vi kommer til bunds i det. Problemer kan typisk være, at osten smager forkert, har en forkert tekstur eller pH-værdi. Når man leverer en vigtig ingrediens, som kulturen jo er i en osteproduktion, får den ofte skylden, hvis produktionen ikke går efter planen, og vi giver også råd og vejledning, hvis det ikke handler om kulturen.

Jeres kunder kan vel være ret udfordrede, når de henvender sig til jer?

Ja, det kan ofte handle om et problem, kunden skal have løst hurtigt. Vores sælgere er meget dygtige, og kan løse rigtig mange problemer selv, så vi undgår som regel de helt lange rejser til USA og Australien.

Sammenlagt har jeg nok ca. 30 rejsedage om året, og hvis et problem skal løses i vores team, vil det typisk handle om, at kunden har brug for at få foretaget nogle analyser, som virksomheden ikke selv har mulighed for at udføre. Så vil jeg enten rejse ud til virksomheden, eller vi kan få tilsendt prøver, som vi analyserer i laboratoriet.

En anden type opgave kan være at hjælpe kunden med at optimere processen. Hos Chr. Hansen har vi fx været med til at udvikle et nyt instrument, som vi bruger til at måle, hvordan mælken går fra flydende til fast form (koaguleringen), når man har tilsat osteløbe-enzymet til mælken. 

Jeg har besøgt 4-5 irske mejerier for at måle på deres produktioner, hvor instrumentet kan være med til at give os en viden om, hvorfor produkterne bliver en lille smule forskellige fra gang til gang, og dermed også hjælpe med at gøre dem mere ensartede.

Osteproducenten ønsker sig jo i sidste ende en proces, der er så strømlinet og ensartet som muligt, så produktet overholder specifikationerne. Ellers kan det være, at osten skal sælges billigere. Så det handler i høj grad om at hjælpe virksomhederne med at optimere processen og gøre produktet bedre.

Du er også teamleder for fire ostemestre i jeres pilot-mejeri i jeres Application and Technology Center – hvad går den opgave ud på?

Her er min rolle at planlægge arbejdet og sørge for, at mit team har, hvad de skal bruge i forhold til tid i mejeriet og udstyr, så vi kan få produceret vores forsøgsoste. Forsøgene er en vigtig del af udviklingen af nye kulturer og enzymer, der skal afprøves i fx yoghurt og ost. I øjeblikket er vi ved at sætte et nyt team ind i opgaverne, hvorfor jeg også er med i produktionen, og noget af det fedeste ved jobbet er at få folk til at udvikle sig.

Som teamleder er Mark Knigge også med i produktionen sammen med ostemestrene i pilot-mejeriet på Chr. Hansen

Bruger du det du har lært på din uddannelse hver dag?

Ja, det gør jeg helt sikkert, men jeg blev overrasket over, hvor mange andre kompetencer, der kommer i spil, når man er i en virksomhed. Jeg vil tro, at indsatsen fordeler sig med 50 % faglige kompetencer fra studiet og 50 % personlige egenskaber. Det er fx de personlige egenskaber, der kommer i spil, når man skal samarbejde med folk fra alle mulige forskellige kulturer, og når man skal løse konflikter.

Mit job er utroligt spændende og udfordrende på rigtig mange niveauer, og jeg har hurtigt erkendt, at for mig er det vigtigste, at de grundlæggende elementer som fx kvaliteten er på plads.

De fleste virksomheder er jo kommercielle, så man skal tjene sin løn ind. Og som nyuddannet kan man blive overrasket over, hvor meget det kommercielle fylder i hverdagen. I mit job betyder det, at man ofte vil befinde sig i et dilemma om at gøre noget hurtigt i forhold til at gøre det grundigt, og det er rent faktisk noget, som gør jobbet spændende, da det kræver gode kommunikationsevner at få overbevist en ivrig sælger, som jo står med kunden i den anden ende.

En anden ting er, at jeg som mejeriingeniør har den boglige og teoretiske tilgang, men i dagligdagen er der ofte noget praktisk, som skal organiseres, før man kan begynde at tale om det mere teoretiske. Da jeg begyndte på Chr. Hansen for to år siden, ville jeg fx se på effekten af kulturer i forhold til smagsudvikling og aroma. Men før det kan lade sig gøre, skal jeg sikre mig, at alt spiller i forhold til den måde vi laver osten på. Derfor begyndte vi med at se på, om vi måske skal bruge en mere ren mælk, så vi bedre kan måle den rene effekt af kulturen – og ikke effekten af kulturen sammen med nogle mikroorganismer, som var til stede i mælken fra begyndelsen. Tingene kan derfor tage lidt længere tid, end man forestiller sig.

Hvad kan du bedst lide ved jobbet?

Det bedste er at få lov til at nørde sig ind i en niche – og her mener jeg nørde på den mest positive måde. Ved at forstå noget i detaljen er man også klædt på til at kunne forbedre det.

Det, der driver mig hver dag, er, at vi kan gøre det endnu bedre. Vi kan forbedre noget, der måske ligner småting, men som betyder ret meget i de store sammenhænge, som er i en industriproduktion. Mange kunder vælger os, fordi vi har mange input til, hvordan de kan optimere deres proces endnu mere og dreje på nogle knapper, der gør, at det hele bare bliver lidt skarpere.

 

 

Nathalia Edwards er Application Manager for ”Wine and fermented beverages” hos Chr. Hansen A/S. I det internationale vinmiljø betegnes hun som winemaker – eller direkte oversat: Vinmager.

Nathalia Edwards, kandidat i fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Nathalia Edwards (tv.) i samtale med kolleger på en vingård.

Hvordan blev du ønolog/vinmager?

Jeg er uddannet på Københavns Universitet med en bacheloruddannelse i Fødevarer og ernæring og en kandidatuddannelse i Fødevarevidenskab med specialisering i ønologi, dvs. vinvidenskab – kort sagt betyder det, at jeg kan lave vin. Ønologi-fagene kan man ikke tage i Danmark, så dem har jeg taget på University of Adelaide i Australien, hvor jeg læste i et semester. Det handlede både om de kemiske og mikrobiologiske processer i vinen og om sensorikken, herunder hvordan man smager på vinen.

Chr. Hansen, som er en global bioscience virksomhed, producerer blandt andet malolaktiske bakterier og vingær, der benyttes af vinbønder rundt om i verden. Nathalia Edwards agerer som teknisk support, samt tester nye applikationer og produkter hos nogle af disse vinbønder.

”Jeg arbejder med gær og bakterier til vinindustrien, og mit ansvar befinder sig i det område, hvor man skal have sin viden fra laboratoriet implementeret i den virkelige verden. Hvis vi i laboratoriet fx har fundet nogle nye gær- eller mælkesyrebakterie-stammer, vil jeg typisk teste dem på nogle vingårde, der er interesserede i at fermentere en vin med nogle lidt andre karakteristika, end dem de hidtil har produceret. Det foregår ved, at druerne deles op i to tanke. En tank fermenterer som sædvanligt, mens jeg får lov til at tage mig af den anden. Så jeg rejser rigtig meget i de perioder, hvor vinen produceres, og hvor der i forvejen er utroligt travlt hos vinbønderne,” fortæller hun.  

Hvilket tidspunkt på året er det travleste for en vinmager?

Der er to vinsæsoner, for jeg tager både til den nordlige og den sydlige halvkugle. I Europa og USA er det typisk september og oktober, som er mest hektiske, mens det er februar og marts i Australien, New Zealand, Sydafrika og Sydamerika. Jeg følger typisk forsøg på vingårdene i perioder på mellem 2 og 7 uger. Jeg laver forsøgene og kommer senere for at tage prøver og for at tjekke, at forsøgsvinen stadig er i tanken. Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg har ikke sjældent været ude for, at vinen er blevet blandet med noget andet vin, så vi må starte forfra.

Jeg samarbejder med lokale laboratorier og sender prøver hjem til Chr. Hansen i Danmark, der laver de analyser, jeg har brug for – jeg har typisk en helt masse data, der skal sammenlignes. Det kan fx være for at finde ud af, om den malolaktiske fermentering går som den skal, eller om der er biogene aminer, dvs. histamin, i vinen, hvilket man ikke er så interesseret i, da det er dette stof, der giver hovedpine, når man har drukket vin. Det kan også være smagen, man vil analysere. Via analyseresultaterne finder vi ud af, om der er noget, vi skal tilpasse – fx temperaturen i tanken. Alle forsøg ender med to forskellige vine, som jeg smager på sammen med vinbonden, da vi jo skal finde ud af, om vi har opnået det, vi ville.

Er det også dig, der sælger vingæren til vinbonden?

Man kan sige, at jeg er bindeleddet mellem salg og innovation. Jeg kommer ikke som sælger, men som teknisk support, og nogle af dem, jeg besøger, bruger vores produkter i forvejen, mens andre ikke gør. Hvis det jeg laver, bliver godt, kan det så være, vi får en ny kunde. Vinbonden vil måske prøve at lave en vin uden svovl, som er det oftest anvendte konserveringsmiddel i vinen. Det kan også dreje sig om et akut problem med vin, der simpelthen ikke bliver god nok.

Du fik også noget praktisk erfaring med hjem fra Australien…

Nathalia Edwards, kandidat i fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Nathalia Edwards på den australske vinfarm Vasse Felix

Mens jeg var der, besluttede jeg at udskyde mine studier hjemme i Danmark lidt. Jeg smagte på noget forskelligt vin og endte med at søge job som cellar hand, på vingården Vasse Felix, der ligger i det sydvestlige Australien ved Margaret River – her laver man noget af kontinentets bedste vin. Jeg arbejdede på hvidvins-holdet og var bl.a. ansvarlig for omrøring af Chardonnay-tønderne, så jeg kravlede rundt på hundredevis af tønder, hvor bundfaldet efter fermenteringen skulle røres op.

Da jeg kom til Australien gik det i det hele taget op for mig, at jeg havde fundet min plads, og i dag kunne jeg ikke forestille mig nogen anden uddannelse. Jeg er supernørdet og meget naturvidenskabelig i min tankegang, men er også meget kreativt orienteret. Vin er videnskab og kunst blandet sammen. Man kan vide så og så meget om vin, men meget handler alligevel om fornemmelse. Og så er der tale om den mest komplekse fødevare, jeg er faldet over, så den ville jeg forstå. Der er så mange trin i processen, der jo også handler om, hvor og hvornår vinstokken er plantet, hvordan vejret har været, hvornår druerne blev plukket – plus hele processen med bl.a. fermenteringen, hvor selve produktet bliver til.

Med hensyn til din uddannelse – hvad bruger du så mest i hverdagen?

Jeg bruger især min basisforståelse af mikrobiologen i mit daglige arbejde. Det er også fra min kandidatuddannelse i Fødevarevidenskab, jeg har forståelsen for de forskellige analytiske metoder som fx GC-MS spektroskopi – jeg kender til de forskellige analysetyper og ved både noget om deres fordele og begrænsninger, hvilket betyder, jeg kan komme ud på mange laboratorier rundt om i verden og se kritisk på deres resultater. Det var også min basisviden fra fag som mikrobiologi og kemi, der gjorde det nemt for mig at tage ønologi-overbyningen i Australien.

 

Artikler om tidligere fødevare-kandidater i lederjobs:

 

Direktør Jesper Bryde-Jacobsen

Direktør Jesper Bryde-Jacobsen

Jesper Bryde-Jacobsen er et eksempel på en mejeriingeniør, der har skabt sit eget lederjob, for kerneideen til BIOPRO er hans egen.

”Den er udviklet sammen med nogle produktionsdirektører fra Novo Nordisk og Novozymes i Kalundborg, som jeg kendte, fordi jeg selv har været leder i NNE Pharmaplan, som er et datterselskab af Novo Nordisk. Vi tænkte, at når vi nu har nogle globalt førende produktionsanlæg inden for bioteknologisk produktion, og når DONG (nu: Ørsted) har verdens første demonstrationsanlæg til andengenerationsanlæg til bioethanol-produktion, så må vi kunne arbejde sammen om at sikre, at dansk forskning, innovation og udvikling indenfor storskala bioteknologisk produktion er førende i verden,” siger Jesper Bryde-Jacobsen.

”I 1990erne talte man meget om, at vi skulle være et ”vidensamfund”, og produktion var ikke i fokus. I 00’erne blev man opmærksom på, at produktion er en nødvendighed. For at sikre at vi udviklede os hurtigere end udlandet, ville vi derfor skabe BIOPRO.

Vi tog kontakt til leder af Institut for Fødevarevidenskab, Bjarke Bak Christensen, som én i gruppen kendte, hvorved Københavns Universitet kom med i gruppen. Hertil kom DTU Kemiteknik, og efterhånden kom der også flere virksomheder med ind over, fx CP Kelko, der har verdens største pektinfabrik i Lille Skensved,” siger Jesper Bryde-Jacobsen.

Midlerne kom i første omgang fra Region Sjælland og EU’s regionalfond, og BIOPRO blev en realitet i 2013.

”Det vi ønsker med BIOPRO, er at ændre nogle biologiske processer på fabrikkerne, så de kan levere et højere udbytte, en højere kapacitet og en bedre kvalitet ved brug af de eksisterende fabrikker og råvarer. Vi skal simpelt hen have mere ud af det, vi sender ind i fabrikkerne, på en måde, der både gør produktionerne mere bæredygtige og mere konkurrencedygtige,” siger Jesper Bryde-Jacobsen.

Hvad betyder det for dig i jobbet, at du er uddannet mejeriingeniør?

”Det betyder alt. Som mejeriingeniør får man en bred forståelse for enhedsoperationer og bioteknologiske processer, så man hurtigt kan forstå sammenhænge og være med i dialogen med virkeligt dygtige forskere og specialister fra virksomhederne og universiteterne. Det gør det muligt at skabe visionerne og forstå, hvad der skal til for at få succes i projekterne,” siger Jesper Bryde-Jacobsen.

Men kunne du ikke opnå det med en anden uddannelse?

”Jo, måske hvis jeg var kemiingeniør. Men meget af produktionen handler jo om fermenteringsprocesser og forskellige oprensningsprocesser, og når man ser på, hvilke maskiner, der står i de her fabrikker, så ligner de i hovedkoncepterne de maskiner, der står på et mejeri.

Vi producerer nogle andre produkter, men ved hjælp af nogle lignende processer og maskiner. Og når jeg bliver spurgt, hvad de her virksomheder har tilfælles, er svaret, at de har nogle store tanke, nogle centrifuger, rør, ventiler, filtre – med væsker der behandles og flyder gennem systemerne,” siger Jesper Bryde-Jacobsen.

Hvad er det, der driver dig i jobbet?

Det er at arbejde sammen med de store virksomheder og universiteter om nogle mål, der flytter noget på den lange bane. Det er fedt at kunne gøre en forskel. For os handler det om, at forskning og innovation skal ske hurtigere i Danmark end andre steder i verden indenfor den niche, som er bioteknologisk produktion.

BIOPRO er med i fire spin-out-virksomheder i år – enten start-ups eller eksisterende virksomheder, der får et helt nyt produkt, som er et resultat af den innovation og forskning, der er kommet ud af BIOPRO-samarbejdet. I 2017 og 18 regner vi med at skabe yderligere 3-7 nye virksomheder, og det er et arbejde, som er dybt meningsfuldt for mig,” siger Jesper Bryde-Jacobsen.

Entusiasmen gjorde forskellen

Da Jesper Bryde-Jacobsen i midten af 1980erne skulle vælge uddannelse, var han ret sikker på, det skulle være ”noget naturvidenskabeligt i en eller anden ingeniør-retning”, men derfra var han i tvivl.

”Jeg havde aldrig været på et mejeri før, og jeg valgte uddannelsen, fordi det var et fedt studie,” siger Jesper Bryde-Jacobsen, der havde researchet på forhånd og bl.a. talt med en mejeriingeniør-studerende, der brændte igennem med sin store iver og begejstring for faget. Det blev udslagsgivende for hans valg.

Hvad synes du, var det bedste ved studiet?

Jeg synes, det var fantastisk at komme i praktik. Dengang forløb praktikken over et år, og jeg lærte utroligt meget. Jeg rejste rundt med to store, sorte sække med mine ejendele og lærte en masse om produktionsprocesser i praksis og fik talt med en masse mennesker.

Vi begyndte på Dalum med undervisning i, hvad et mejeri er. Bagefter var jeg i praktik på Randers Mælkecentral, hvor jeg lavede smør. På Thorup Mejeri lavede jeg Danbo, Cheddar på Øster Tørslev Mejeri og Danablu på Gedsted Mejeri. Konsum og surmælk på Fredericia Mejeri.

Især fik man lov til utroligt meget, når man var på mejeriet om natten sammen med en enkelt mejerist eller to. Samarbejdet var tæt, og man var med til alt, hvad der skulle foregå i produktionen. Praktikken sluttede så med eksamen på Dalum,” fortæller Jesper Bryde-Jacobsen.

I dag forløber praktikperioden over et halvt år.

Jesper Bryde-Jacobsen er et godt eksempel på de mange mejeriingeniører, der arbejder med ledelse. Tal fra Dansk Mejeriingeniør Forening viser, at 40% af foreningens medlemmer har ledelsesansvar, og af dem befinder 44,3% sig på toplederplan.

 

 

Anne Skriver

Anne Skriver i laboratoriet. Foto Helle Rexen, Chr. Hansen A/S

Anne Skriver er Vice President hos Chr. Hansen A/S og leder af ”Global Application, Food Cultures & Enzymes”, der består af ca. 90 ansatte.

I dag ved hun, hvad de næste nye trends er indenfor mejeriindustrien i lande som fx Frankrig, Kina og Indien. Det vidste hun ikke noget om i 1980erne – til gengæld var hun fuldstændig klar over, hvilken videregående uddannelse, hun skulle vælge. Hun ville være mejeriingeniør.

Hvorfor valgte du at læse til mejeriingeniør på Landbohøjskolen (nu Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet)?

Min morfar var mejeribestyrer på et andelsmejeri i Vestjylland, og det var her min interesse for mejeribranchen begyndte. Det var et gammeldags mejeri, hvor jeg fik lov til at sælge ost fra skummesalen. Jeg har nok været 8-10 år, og jeg kendte kun kiloprisen. Så måtte jeg selv finde ud af, hvad de forskellige ostestykker skulle koste.

Da jeg kom i gymnasiet valgte jeg den matematiske linje, fordi jeg synes, naturvidenskabelige fag som matematik og fysik er super spændende – så det var en kombination af en barndomsinteresse, de naturvidenskabelige fag samt det, at der var praktik med i uddannelsen, der fik mig til at vælge mejeriingeniør.

Hvordan var dit uddannelsesforløb?

Jeg startede med at være i praktik i et år – det var i 1984 – og kom ind på Landbohøjskolen i sommeren 1985. I dag ligger praktikken jo som en del af uddannelsen og er kortere, men dengang var det et fuldt år, og man valgte – i modsætning til i dag – med det samme at læse til mejeriingeniør.

Praktikken tilbragte jeg hos Premier Is i Esbjerg – det var helt nyt, at man kunne vælge is i stedet for smør. Jeg var også på Skødstrup Mejeri 20 km nord for Aarhus, hvor man lavede Svendbo ost, og på Brabrand mejeri hvor jeg lærte at producere fermenterede mælkeprodukter.

Hvad er det særlige ved uddannelsen?

Det helt særlige ved uddannelsen er praktikken. Både at man kommer på mejeriskole – i dag på Kold College – dengang var det på Dalum. Det betyder, man får en grundlæggende viden om, hvordan man fx laver ost og yoghurt; man kender alle processerne og kan derfor holde det fødevarevidenskabelige input op mod den praktiske erfaring, man også har.

Dertil kommer, at uddannelsen til mejeriingeniør er en lille uddannelse, hvor der er et godt sammenhold og en helt unik tilknytning til erhvervet. Man får hurtigt kontakt til industrien og lærer folk på mejerierne, hvor der er en særlig ånd og kultur, at kende.

I dag arbejder du, som vice president for Chr. Hansens forretningsområde ”Global Application, Food Cultures & Enzymes” og er leder for 90 ansatte. Bruger du din uddannelse som mejeriingeniør og senere ph.d. i mejeriteknologi i hverdagen?

Det, jeg laver i dag, er meget relevant i forhold til min uddannelse. Vi udvikler kulturer og enzymer til mejeriindustrien, og vi er det sidste led i udviklingskæden.

Når nye kulturer og enzymer er ved at være færdigudviklede, er det vores gruppe, der rådgiver om, hvordan de kan bruges i kundens produkt. Vi er meget tæt knyttede til vores kunder, dvs. den globale mejeriindustri, og her er min uddannelse meget relevant. Jeg er jo ikke selv i laboratoriet mere, da jeg nu arbejder med ledelse og strategi, men det er en utrolig god baggrund at have i sådan et job, der jo i sidste ende handler om at udvikle og implementere innovative mejeriprodukter.

Chr. Hansen er i 30 lande, hvor I har produktion, salgskontorer og applikationslaboratorier. Det du har at gøre med er applikationslaboratorierne. Hvad er din opgave her?

Vi har applikationslaboratorier i ca. 15 lande, og det er min opgave at sikre, de har det rette udstyr og de rette kompetencer, så de kan køre på højeste kompetenceniveau rent kvalitetsmæssigt.

At arbejde med mejerikulturer handler vel i høj grad om innovation i forhold til smag og konsistens?

Jo, det gør det blandt andet, men vi har også en del forskning på applikationsområdet og dermed også tilknytning til universiteterne.

Vi har en målsætning om at være verdens bedste indenfor kulturer og enzymer, så vi arbejder tæt sammen med Københavns Universitet og andre universiteter for at opnå det ypperligste, når det gælder metoder og forståelse af processer. Vi har derfor løbende ph.d.-studerende, masterstuderende og projekter sammen og får også forskningsbevillinger forskellige steder fra. Så vi ser os selv som en gruppe mennesker med forskerhjerter.

Hvordan ser du på samarbejdet med universiteterne? (Du er jo med i Innovationsfondens bestyrelse og tager dig især af ansøgninger på fødevareområdet)

Vi taler jo meget om, at fremtiden skal bæres af viden og vækst, og også om, hvad der er virksomhedernes opgaver i den sammenhæng, og hvad der er universiteternes. Jeg synes, det er vigtigt at virksomhederne og universiteterne støtter og supplerer hinanden. Universiteterne skal fx ikke udvikle nye mejerikulturer – det vil vi gerne selv gøre.

Universiteterne skal til gengæld bidrage med forståelsesdelen – forklare hvorfor ting gør, som de gør, udvikle analysemetoder, mikroskopiteknik osv. Her er universiteterne utroligt vigtige.

Den viden som skabes på universiteterne skal i spil i både de store og mellemstore virksomheder – vi skal arbejde sammen og lære at forstå hinanden. Kun sådan skabes der viden, vækst og beskæftigelse i Danmark. Det er vigtigt, at universiteterne stadig udfører grundforskning, men samtidig har et øje rettet mod erhvervslivet og forstår, hvad der er brug for. Jeg oplever nu også, at mange universiteter er blevet meget bedre til dette.

Hvordan forløber en typisk arbejdsdag for dig?

Den er fyldt op med møder – interne møder, møder med universiteterne, koordinering af samarbejder, udarbejdelse af strategier, opfølgning og dernæst noget rejseaktivitet, især til Frankrig og Tyskland hvor jeg har ansvaret for nogle afdelinger. Jeg tænker over, hvad der bliver den næste store udfordring, hvad målet for os vil være i den sammenhæng, og hvordan vi kommer derhen. Hvilke projekter skal vi sætte i gang, og hvem skal vi sætte på opgaverne?

Efter jeg tog min ph.d. fra 1991 til 1995, kom jeg til Chr. Hansen, hvor jeg efter nogle få år blev leder, og ledelse har altid været min store interesse. At udvikle mennesker og få gjort nogle ting igennem andre – at se folk gro; det er et stort og vigtigt emne for mig. Senere har jeg tænkt, at jeg jo i forhold til uddannelse også kunne være gået direkte ad ledelsesvejen, men nu har jeg en kombination, som er helt perfekt for mig – med erfaring fra to verdener, der går op i en højere enhed. 

Hvordan er din tilgang til innovation?

Det er jo noget, vi hele tiden diskuterer – skal idéerne komme, fordi vi mangler noget, eller er det os, der skubber markedet. Det er en religion, om man tror på det ene eller det andet.

For mit eget vedkommende tror jeg på begge dele. Det er godt med nogle rammer, men det er også vigtigt, at man kan pleje en god idé, som er opstået uden et erkendt behov. Her må man vurdere, om det bare er en skør idé, eller om den har substans. Jeg ser meget på det menneske, der har fået ideen. Er det et menneske, der brænder for tingene? Hvilke kompetencer har vedkommende? Er det en person, som vil gå gennem ild og vand for denne idé?

Der sker rigtig meget nyt, når det gælder mejeriprodukter, især fermenterede mælkeprodukter. Hvis man går ind i et fransk supermarked og ser på yoghurter, vil man opdage, de har utroligt mange varianter, når det gælder smag og tekstur. Her er vi med til at udvikle kulturerne og implementere dem i produkterne.

Vores kunder leder hele tiden efter noget, der er bedre i forhold til smag, konsistens, indhold af protein og reduceret fedt samt mindre sukker. Vores udfordringer er at finde noget, der passer ind i kundernes ønsker. Vi ser hvilke muligheder, der er og gør vores bedste for at inspirere kunden. Vi arrangerer fx innovationsdage med kunderne, så de har mulighed for at overveje, hvad der er den bedste løsning i forhold til deres virksomhed.

Hvordan ser du fremtiden for mejeriområdet som helhed?

I mange lande er der en lang tradition for at spise mange fermenterede mælkeprodukter som fx yoghurt og ost – i Frankrig for eksempel.

Men der er også nye markeder, som er på vej op. For 10-15 år siden spiste man ikke meget yoghurt i Kina, men det gør man i dag. Her er der sket en revolution. Kineserne spiser endnu ikke så meget ost, men det regner vi med, de vil komme til. Og det samme gør sig gældende for rigtig mange andre lande, fx de afrikanske lande. Så vi ser en meget lys fremtid med masser af gode mejeriprodukter rundt omkring i verden.